ENERGIREGNSKAB Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 - udledning og lokal vedvarende energi for Gladsaxe Kommunes ejendomme.

Relaterede dokumenter
ENERGIREGNSKAB Energi- og vandforbrug for de kommunale bygningsarealer. Økonomiudvalget Punkt nr. 191, bilag 1

ENERGIREGNSKAB Energi- og vandforbrug for de kommunale bygningsarealer. Økonomiudvalget Punkt nr. 127, bilag 1

ENERGIREGNSKAB 2014 Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 - udledning og lokal vedvarende energi for Gladsaxe Kommunes ejendomme.

ENERGIREGNSKAB 2015 Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 -udledning og lokal vedvarende energi for Gladsaxe Kommunes ejendomme.

ENERGIREGNSKAB Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 -udledning og vedvarende energi for de kommunale ejendomme

ENERGIREGNSKAB 2016 Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 -udledning og lokal vedvarende energi for Gladsaxe Kommunes ejendomme.

ENERGIREGNSKAB Energi- og vandforbrug for de kommunale bygningsarealer. J. nr A00 Sag: 2010/03069

ENERGIREGNSKAB Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 -udledning og lokal vedvarende energi for Gladsaxe Kommunes ejendomme.

ENERGIREGNSKAB Energi- og vandforbrug i kommunale ejendomme. Udviklingen i energi- og vandforbrug ,10 1,00 0,90 0,80 0,70

KlimaKlar 26. februar 2013 kl på Hovedbiblioteket

Tosprogede børn i Gladsaxe Kommunes dagtilbud 1. april 2008

Gladsaxe kommune dagområdet

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune

Energistrategi Evaluering 2013

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune

GRØNT REGNSKAB 2014 R Ø DOV R E KO M M U N E

Grøn styring i Rødovre Kommune

Oversigt over brandsyn udført i 2007

Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur

Gennemførelse af planlagt bygningsvedligeholdelse forestås af Ejendomsafdelingen.

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Oversigt over brandsyn udført i 2010

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Oversigt over brandsyn udført i 2013

Stamkortønsker Planlagt vedligeholdelse

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Energistrategi Evaluering 2014

Tosprogede børn i Gladsaxe Kommunes daginstitutioner

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Oversigt over brandsyn udført i 2011

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

Handlingsplan for Hillerød Kommune

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Anlægsregnskaber, der skal godkendes i forbindelse med byrådets godkendelse af regnskab for året 2006.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Daginstitutioner og Klubber: Liste for belægningsarbejder m.m.

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Oversigt over brandsyn udført i 2012

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Oversigt over brandsyn udført i 2007

Oversigt over brandsyn udført i 2009

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Opfølgning på forbrug og tidsplan for anlægsprojekter 3. kvartal 2007

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 16 MWh Fjernvarme, 517 kwh el MWh Fjernvarme 5820 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Kommunens grønne regnskab 2012

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Oversigt over brandsyn udført i 2008

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

CO2-regnskab 2016 For virksomheden Odder Kommune

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune

CO2-regnskab 2017 For virksomheden Odder Kommune

CO 2. -regnskab 2011 & For virksomheden Jammerbugt Kommune

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

Energimærke. Lavt forbrug

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder MWh Fjernvarme 5390 kwh Elvarme. 1.4 MWh Fjernvarme, 317 kwh el

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Oversigt over brandsyn udført i 2010

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre kwh Elvarme 4110 kr kr. 8.

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.7 MWh Fjernvarme, 957 kwh el

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Oversigt over brandsyn udført i 2008

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

Energi og energibesparelser i bygninger

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012

CO 2. -regnskab For virksomheden

CO2-regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Transkript:

ENERGIREGNSKAB 2014 Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 - udledning og lokal vedvarende energi for Gladsaxe Kommunes ejendomme. J. nr. 82.09.00Ø00 1

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 ENERGIREGNSKAB 2014... 3 Hurtigt overblik... 3 Indledning... 5 Grundlag... 5 ENERGI- OG VANDFORBRUGETS UDVIKLING... 6 Varmeforbruget... 7 Varmeforbrugets sammensætning... 8 El-forbruget... 9 Vandforbruget... 10 ENERGIHANDLINGSPLANEN... 11 Energiforbrug... 11 CO2-udledning... 13 Lokal vedvarende energi... 14 ENERGI-INVESTERINGER... 16 Anlægsbevillinger... 16 PPV- og EMF-bevillinger... 16 NØGLETAL... 17 Anvendelseskategorier... 17 Alle ejendomme... 18 Administration... 21 Bibliotek og kultur... 24 Skoler... 27 Børnehuse... 30 Fritids- og ungdomsklubber... 42 Almene boligafdelinger... 45 Senior- og botilbud... 48 Dagtilbud og undervisning... 51 Kursus og indkvartering... 54 Klub- og foreningshuse... 57 Idrætsanlæg... 60 Mandskab og drift... 63 Varmeværker... 66 IT-centraler... 67 Solvarmeanlæg... 68 Solcelleanlæg... 69 Varmepumper... 70 Vedvarende energi (oversigt)... 71 Banevanding... 72 BEMÆRKNINGER... 73 J. nr. 82.09.00Ø00 2

ENERGIREGNSKAB 2014 Hurtigt overblik Resultatet i 2014 i forhold til 2013 blev følgende: Område 2014 i forhold til 2013 Varmeforbruget i de kommunale ejendomme -3,0 % Elforbruget i de kommunale ejendomme -4,4 % Vandforbruget i de kommunale ejendomme +3,4 % Varmetabet i de kommunale varmeværker -13,8 % Elforbruget i IT-centralerne -15,7 % Energiproduktionen fra lokal vedvarende energi +51,4 % Det samlede energiforbrug (varme + el) -3,6 % CO2-udledningen (basisudvikling) fra energiforbruget i de kommunale ejendomme CO2-udledningen (faktisk udvikling) fra energiforbruget i de kommunale ejendomme -6,8 % -18,5 % Det samlede opvarmede bygningsareal +0,2 % Faldet i varme- og elforbruget skyldes primært udfasninger af Gl. Bagsværd Skole, Gl. Gladsaxe Skole, samt nedsat drift på Ungdomsskolen. Derudover har den løbende energiforbedringsindsats, herunder omlægninger af bygningers varmeforsyning fra naturgas til fjernvarme, samt elbesparelsesprojekter med bl.a. LED bidraget til resultatet. Desuden har fjernvarmekonverteringer og energioptimeringer af de kommunale varmeværker, samt anvendelse af ny energieffektiv teknologi og optimeringer i rådhusets datacentral bidraget til den samlede reduktion. Stigningen i vandforbruget skyldes primært midlertidigt lavt forbrug i 2013, som følge af byggeaktivitet m.m., samt lækager. Energiproduktionen fra lokal vedvarende energi er steget markant, som følge af første hele årsproduktioner i 2014 for solcelleanlæggene på henholdsvis Skovbrynet Skole og Sneglehuset Børnehus. CO 2-udledningens basisudvikling viser et fald på 6,8%, hvilket skyldes faldet i energiforbruget (varme + el), samt omlægninger i en række ejendommes varmeforsyninger fra naturgas til miljøvenlig fjernvarme. CO 2-udledningens faktiske udvikling viser et fald på 18,5%, hvilket ud over basisudviklingens årsager, dels skyldes et markant lavere faktisk varmeforbrug som følge af de milde vintermåneder, dels energiforsyningernes fald i CO 2-emission. J. nr. 82.09.00Ø00 3

Især Danmarks elforsynings samlede CO 2-emission er faldet markant, dels som følge af en stigning i den vindbaserede el-produktion, dels på grund af import af vandkraft-baseret el fra Norge og Sverige. Det samlede opvarmede bygningsareal steg marginalt med 0,2%. Faldet i det samlede energiforbrug på 3,3% svarer til en besparelse i kommunens årlige driftsudgifter til opvarmning og el på godt 2,1 mio. kr. Stigningen i det samlede vandforbrug på 3,4% svarer til en forøgelse i kommunens årlige driftsudgifter til vand og vandafledning på knap 0,3 mio. kr. Gladsaxe Kommunes samlede årlige driftsudgift til varme, el og vand er ca. 60 mio. kr. Resultatet i 2014 i forhold til basisåret 2007 i Energihandlingsplan 2013-2020 blev følgende: Område 2014 i forhold til 2007 Mål i 2020 Energiforbruget (varme + el) -12,5 % -18 % CO 2-udledningen (basisudviklingen) -19,7 % -20 % CO2-udledningen (faktisk udvikling) -44,8 % Ca. -50 % Energiproduktionen fra lokal vedvarende energi (andel af samlet energiforbrug) 0,5 % 0,9 % Resultatet i 2014 i forhold til energiregnskabets basisår 1998 blev følgende: Område 2014 i forhold til 1998 Varmeforbruget pr. m 2 bygningsareal -24,5 % Elforbruget pr. m 2 bygningsareal -25,4 % Vandforbruget pr. m 2 bygningsareal -25,9 % Det samlede opvarmede bygningsareal +31,7 % J. nr. 82.09.00Ø00 4

Indledning Energiregnskabet er en årlig statistisk opgørelse af forbruget af energi og vand, samt CO 2- udledning og lokal produktion af vedvarende energi i de kommunale ejendomme. Energiregnskabet giver overblik over forbruget og forbrugsudviklingen i bygningskategorier og enkeltejendomme, og giver samtidigt institutionerne mulighed for at vurdere udviklingen i deres eget forbrug i sammenligning med andre. Energiregnskabet 2014 kortlægger forbruget af el, varme og vand i 223 kommunale ejendomme og lejemål med et samlet opvarmet areal på 390.205 m 2. Heraf udgør 203 egentlige kommunale institutioner, mens 20 er selvejende/private institutioner med kommunal driftsoverenskomst. Energiregnskabet omfatter dels en samlet forbrugsopgørelse for perioden 1998-2014 og dels nøgletalsforbrug for de enkelte ejendomme opgjort for perioden 2007-2014. Alle varmeforbrug er klimakorrigerede til normalårsforbrug for at gøre årsforbrug indbyrdes sammenlignelige. Nøgletalsforbrug er angivet som forbrug i forhold til bygningsareal. Derved bliver den enkelte bygnings forbrug til en vis grad sammenligneligt med andre bygninger inden for samme anvendelseskategori. Forskellige givne forhold bevirker, at bygningerne normalt har varierende forbrugsniveau indbyrdes. Nøgletalsforbrug skal derfor først og fremmest bruges til at vurdere udviklingen i den enkelte bygning/institution. Byrådet vedtog i december 2013 Energihandlingsplan 2013-2020 for de kommunale ejendomme, hvori der opstilles nye målsætninger for udviklingen i energiforbruget, for CO 2-udledningen hidrørende fra energiforbruget, samt for anvendelsen af lokal vedvarende energi. Energiregnskabet afrapporterer udviklingen på disse 3 områder i forhold til målsætningerne. Endelig opgøres de vigtigste investeringer i energiforbedringsprojekter i 2014. Grundlag Opgørelsesperioderne er kalenderåret (januar-december). Ved klimakorrektion af varmeforbrug anvendes vindkorrigerede graddøgn beregnet ud fra DMI s lokale vejrobservationer. El- og vandforbrugene er relateret til bygningens totalareal (etageareal + kælderareal) og angives henholdsvis som kwh/m 2 og m 3 /m 2. Etageareal og kælderareal er opgjort i henhold til Bygningsreglementet. Varmeforbrugene er relateret til bygningernes opvarmede areal og angives som kwh/m 2. Det opvarmede areal er opgjort som den opvarmede del af etagearealet med tillæg af 50% af kælderarealet. J. nr. 82.09.00Ø00 5

ENERGI- OG VANDFORBRUGETS UDVIKLING Nedenstående diagram og tabel viser udviklingen i det samlede forbrug i de kommunale bygningsarealer i perioden 1998-2014. År Opvarmet areal (m2) Varme (MWh) El (MWh) Vand (m3) 1998 296.200 49.317 15.700 211.162 1999 299.000 45.000 15.800 205.000 2000 302.000 43.700 15.500 195.000 2001 304.600 44.588 15.375 191.881 2002 312.000 46.247 16.167 190.000 2003 319.000 46.319 16.530 189.000 2004 325.500 48.578 16.090 188.653 2005 330.000 47.721 15.453 172.062 2006 335.000 47.011 15.320 164.533 2007*) 379.423 55.802 16.317 200.098 2008 382.952 54.045 15.991 190.796 2009 381.831 53.322 15.749 190.557 2010 382.641 51.880 15.947 205.500 2011 383.661 52.152 15.773 200.370 2012 384.500 51.359 15.355 196.600 2013 388.722 50.496 15.280 188.924 2014 390.211 49.060 15.063 195.317 *) I 2007 blev en række ejendomme med et samlet opvarmet bygningsareal på ca. 35.000 m2 overdraget fra Københavns Amt til Gladsaxe Kommune. J. nr. 82.09.00Ø00 6

Varmeforbruget Samlet faldt det klimakorrigerede varmeforbrug i de kommunale ejendomme med 3,0% og det relative forbrug opgjort pr m 2 opvarmet bygningsareal faldt med 3,2% i 2014 i forhold til 2013. Set over perioden 1998-2014 er det klimakorrigerede varmeforbrug faldet med 0,6% samtidig med, at det opvarmede bygningsareal er steget med 31,5%. Det relative varmeforbrug er i samme periode faldet med 24,4%. De mest markante forbrugsændringer i 2014 i forhold til 2013 ses i skemaet herunder: Ejendom/Område Forbrugsændring i % i 2014 i forhold til 2013 af eget forbrug af totalforbrug Alle ejendomme -2,9-2,9 Bagsværd Skole Gl -73,8-1,7 Gladsaxe Skole Gl -33,0-0,6 Ungdomsskolen -31,0-0,5 Daginstitutioner -4,4-0,5 Årsag(er) Udfasning af skolen, enkelte fritidsbrugere. Varmeforbrug på ca 25% af et normalårsforbrug. Udfasning af skolen, enkelte fritidsbrugere. Varmeforbrug på ca 67% af et normalårsforbrug. Udfasning af skolen siden medio 2014. Varmeforbrug ca 70% af normalårsforbrug. Udfasning af Holmegård, nedrivning af Tjele Allé og generelt faldende varmeforbrug i mange institutioner. Rosenkæret -100,0-0,3 Lejemål opsagt og fraflyttet medio 2013. Glx Idrætscenter, hal 1-15,1-0,3 Lundevang Skole -62,2-0,2 Nyt energieffektivt ventilationsanlæg for omklædning og reduceret varmeforbrug i foyér. Udfasning af skolen i løbet af 2014, solgt ultimo 2014. Varmeforbrug ca 25% af normalårsforbrug. Møllegården Boliger Syd +17,5 +0,2 Flere beboere, stigende forbrug af varmt vand. Gladsaxe Skøjtehal +19,8 +0,2 Indretning af styrketræningslokale. Grønnemose Skole +6,3 +0,2 Flere elever og medarbejdere. GXU 10.Klasse- og Ungdomsskole +38,8 +0,6 Fejldrift af skolen i ombygningsperioden. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen 1998-2014 i både det faktiske og relative varmeforbrug, set i forhold til udviklingen i det opvarmede bygningsareal. Bygningsarealet er opgjort som opvarmet areal, faktisk varmeforbrug er det klimakorrigerede forbrug og relativt varmeforbrug er det klimakorrigerede forbrug pr m2 opvarmet bygningsareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. J. nr. 82.09.00Ø00 7

Varmeforbrugets sammensætning Gladsaxe Kommunes bygningers varmeforsyning er fordelt på fjernvarme, naturgas og fyringsolie og er herunder opgjort siden 2007. Det klimakorrigerede fjernvarmeforbrug steg med 13,7% fra 2013 til 2014, fordelt med en stigning på 15,0% for fjernvarme fra Gladsaxe Fjernvarme (GF) og 7,2% for fjernvarme fra Vestforbrænding (VF). Det klimakorrigerede naturgasforbrug faldt med 27,5% fra 2013 til 2014. Det klimakorrigerede fyringsolieforbrug faldt med 13,2% fra 2013 til 2014. Siden 2007 har det klimakorrigerede varmeforbrug fordelt på brændsler udviklet sig således: I perioden 2007-14 har brændslernes andele udviklet sig således: 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 % % % % % % % % Fjernvarme (GF) 41 40 39 41 41 45 50 59 Fjernvarme (VF) 0 0 0 0 4 9 10 11 Naturgas 58 59 59 58 53 45 39 29 Fyringsolie 1 1 1 1 1 1 1 1 J. nr. 82.09.00Ø00 8

El-forbruget Samlet faldt det faktiske forbrug i de kommunale ejendomme med 4,4% og det relative forbrug opgjort pr m 2 brutto bygningsareal faldt med 3,6% i 2014 i forhold til 2013. Set over perioden 1998-2014 er det faktiske elforbrug faldet med 6,9% samtidig med, at det totale bygningsareal er steget med 24,9%. Det relative elforbrug opgjort pr m 2 brutto bygningsareal er i samme periode faldet med 25,4%. De mest markante forbrugsændringer i 2014 i forhold til 2013 ses i skemaet nedenfor: Ejendom/Område Forbrugsændring i % i 2014 i forhold til 2013 af eget forbrug af totalforbrug Årsag(er) Alle ejendomme -4,3-4,3 Bagsværd Skole Gl -90,3-1,3 Daginstitutioner -10,2-1,0 Glx Idrætscenter -15,4-0,7 Udfasning af skolen, enkelte fritidsbrugere. El-forbrug på ca. 6% af et normalårsforbrug. Normalforbrug på Sneglehuset (tidl Oktobervej), fjernelse af pavilloner ved Lauggården og Sneglehuset 2, omlægning af el-varme til naturgas på Gnisten og nedrivning af Tjele Allé. Desuden generelle el-besparelser i mange institutioner. Belysningsrenoveringer med LED, samt energioptimering af diverse ventilationsanlæg. Bagsværd Skole Ny -20,6-0,6 Byggestrøm udgjorde en stor andel af forbruget i 2013. Skovbrynet Skole -18,6-0,6 Solcelleanlæg etableret på boldhallen ultimo 2013. Glx Rådhus IT-central -19,5-0,5 Glx Skøjtehal +9,0 +0,3 Nedslidt is-plejemaskine. Grønnemose Skole +33,4 +1,3 Udskiftning af gamle diske og servere med nye energieffektive diske og virtuelle servere. Byggestrøm i fbm ombygning i 2013-14, samt flere brugere. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen 1998-2014 i både det faktiske og relative el-forbrug, set i forhold til udviklingen i bygningsarealet. Bygningsarealet er opgjort som bruttoareal inkl kælderareal, faktisk el-forbrug er det faktisk registrerede samlede el-forbrug og relativt el-forbrug er det faktisk registrerede el-forbrug pr m2 bruttoareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. J. nr. 82.09.00Ø00 9

Vandforbruget Samlet steg det faktiske forbrug i de kommunale ejendomme med 3,4% og det relative forbrug opgjort pr m 2 steg med 4,8% i 2014 i forhold til 2013. Set over perioden 1998-2014 er det faktiske vandforbrug faldet med 7,4% samtidig med, at det totale bygningsareal er steget med godt 24,9%. Det relative vandforbrug er i samme periode faldet med 25,9%. De mest markante forbrugsændringer ses i skemaet nedenfor: Ejendom/Område Forbrugsændring i % i 2014 i forhold til 2013 af eget forbrug af totalforbrug Alle ejendomme +3,3 +3,3 Grønnemose Skole +46,3 +0,9 Træningscenter Gladsaxe +24,1 +0,8 Bagsværd Svømmehal +13,8 +0,7 Bagsværd Skole (Ny) +68,6 +0,5 Nybrogård +63,7 +0,4 Årsag(er) Ungdomsskolen -62,7-0,3 Skolen i tomgangsdrift. Bagsværd Skole (Gl) -99,4-0,4 Byggevand og forøgelse af antallet af elever og medarbejdere. Formodentlig lækage i springvandsanlæg (undersøgelse iværksat). Generelt flere brugere, samt genfyldning af varmtvandsbassin. 2014 første hele skoleår siden ibrugtagningen medio 2013. 2014 første hele drifts-år siden ombygningen i 2012-13. Skolen under udfasning, forbruget reduceret til næsten 0. Egegården 2-18,9-0,4 Lækageforbruget reduceret. Børnehuse -2,8-0,4 Ca. 50% af samtlige børnehuse har reduceret forbruget, kun ca. 25% har øget forbruget. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen 1998-2014 i både det faktiske og relative vandforbrug, set i forhold til udviklingen i bygningsarealet. Bygningsarealet er opgjort som bruttoareal inkl. kælderareal, faktisk vandforbrug er det faktisk registrerede samlede vandforbrug og relativt vandforbrug er det faktisk registrerede vandforbrug pr m2 bruttoareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. J. nr. 82.09.00Ø00 10

ENERGIHANDLINGSPLANEN Byrådet vedtog den 11.12.2013 Energihandlingsplan 2013-2020 for de kommunale ejendomme. Energihandlingsplanen opstiller nye målsætninger for udviklingen for så vidt det angår energiforbruget i de kommunale ejendomme: Energiforbruget skal reduceres med 18%. CO 2-udledning hidrørende fra energiforbruget skal reduceres med 20%. Andelen af lokal vedvarende energi skal udgøre 0,9%. Målsætningerne er sat med udgangspunkt i 2007, og de skal være opnået senest i 2020. Energiforbrug I 2007 var det samlede energiforbrug i de kommunale bygningsarealer 74.654 MWh. Det er Energihandlingsplanens målsætning at reducere dette til 61.216 MWh svarende til -18% senest i 2020 i forhold til 2007. Det samlede energiforbrug opgøres herunder: MWh (energi) 2007 2013 2014 2014 i ft 2013 2014 i ft 2007 2020 mål MWh MWh MWh MWh % MWh % MWh % Varmeforbrug i bygninger 55.802 50.542 49.036-1.506-3,0-6.766-12,1 El-forbrug i bygninger 16.317 15.286 14.619-667 -4,4-1.698-10,4 El-forbrug i IT-centraler 478 522 440-82 -15,7-38 -7,9 Varmetab i varmeværker 2.057 1.420 1.224-196 -13,8-833 -40,5 SUM 74.654 67.770 65.319-2.451-3,6-9.335-12,5 61.216-18,0 Lokal vedvarende energi (årsprod) 40 208 314 107 51,4 274 685,8 551 0,9 VE-andel af 2020-mål (%) 0,5 Varmeforbrug i alt 57.859 51.962 50.260-1.702-3,3-7.599-13,1 El-forbrug i alt 16.795 15.808 15.059-749 -4,7-1.736-10,3 IT-centraler er de centrale serverinstallationer mv. på Rådhuset og Hovedbiblioteket. Varmeværkerne er større varmecentraler, der forsyner flere ejendomme. De varmetab, der er fra varmeværkernes fælles forsyningsanlæg, medtages i opgørelsen for at få et retvisende billede af det totale energiforbrug. J. nr. 82.09.00Ø00 11

Den faktiske klimakorrigerede energiforbrugsudvikling i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram og skema. År Mål Mål akkumuleret Resultat Resultat i ft mål akk. MWh MWh % MWh MWh % 2007 74.654 74.654 2008 73.859-795 -1,1 72.249-2.405-3,2 2009 73.072-1.582-2,1 71.514-3.140-4,2 2010 72.293-2.361-3,2 70.308-4.346-5,8 2011 71.523-3.131-4,2 70.104-4.550-6,1 2012 70.761-3.893-5,2 68.714-5.940-8,0 2013 69.490-5.164-6,9 67.770-6.884-9,2 2014 68.243-5.615-7,5 65.319-9.335-12,5 2015 67.018 2016 65.815 2017 64.634 2018 63.474 2019 62.334 2020 61.216 *) akk = akkumuleret J. nr. 82.09.00Ø00 12

CO2-udledning I 2007 blev der udledt i alt 20.465 tons CO 2 hidrørende fra energiforsyningen til de kommunale bygningsarealer. Det er målsætningen i Energihandlingsplan 2013-2020, at denne udledning senest i 2020 skal være reduceret til 16.400 tons, alene som resultat af Energihandlingsplanens gennemførelse. Den faktiske udledning vil blive betydeligt lavere, idet forsyningsselskaberne som led i de nationale og europæiske CO 2-planer i løbet af planperioden skal udvikle deres produktion i retning af mindre CO 2-belastning. For at bevare fokus på de direkte klimakorrigerede CO 2-reduktioner, som Energihandlingsplanen i sig selv præsterer, så opgøres resultatet på grundlag af de CO 2-deklarationer, der var gældende for forsyningsselskaberne i 2007. I det følgende vil denne opgørelse blive betegnet som basisudviklingen. CO 2-udledningen (som basisudvikling) blev i 2014 reduceret med 6,8% i forhold til 2013 og ligger nu 19,7% under udgangspunktet i 2007. Den faktiske CO 2-udledning faldt i 2014 med 18,5% i forhold til 2013 og ligger nu 44,8% under udgangspunktet i 2007. Faldet i den faktiske CO 2-reduktion skyldes dels stigningen i den vindbaserede el-produktion i Danmark, dels import af vandkraft-baseret el fra Norge og Sverige. CO 2-udledningen som henholdsvis basisudvikling og faktisk udvikling i forhold til målsætningerne i den gamle energihandlingsplan EHP2010-20 og den nye EHP2013-20 er vist i nedenstående diagram. J. nr. 82.09.00Ø00 13

Basisudviklingen viser den klimakorrigerede CO 2-udledning som følge af energibesparelser. Den faktiske udvikling viser CO 2-udledningen som følge af energibesparelser inklusiv udviklingen i CO 2-emissionen fra energiproduktionen i Danmark. Det bemærkes, at den faktiske udvikling primært bestemmes af forsyningsselskabernes brændselssammensætning samt energiudveksling med udlandet i det pågældende år. Den faktiske udvikling kan derfor udvise betydelige udsving fra år til år. Lokal vedvarende energi Det er målsætningen i Energihandlingsplan 2013-2020, at der senest i 2020 årligt produceres 550 MWh vedvarende energi fra lokale anlæg ved de kommunale bygninger, svarende til 0,9% af det samlede energiforbrug. Ovennævnte målsætning vil blive revurderet, så snart Ejendomscenteret i løbet af 2014 har et overblik over den nye lovgivning og dens virkning på området. Årlig produktion i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. J. nr. 82.09.00Ø00 14

Årsproduktion i 2013 og 2014 for de enkelte anlæg er vist i nedenstående tabel. VE-SYSTEM EJENDOM ENERGIPRODUKTION [kwh] 2013 2014 Ændring SOLVARME Bakkegården 37.500 34.900-2.600 Bagsværd Stadion 7.500 7.200-300 Bagsværd Svømmehal 20.800 11.000-9.800 Christianehøj 7.200 7.500 300 Kellersvej 6 3.800 4.000 200 Materielgården 6.000 5.900-100 VARMEPUMPER Akademisk Boldklub 5.700 5.400-300 Tornehøjgård 5.750 5.400-350 SOLCELLER Bagsværd Skole (Ny) 42.700 43.000 300 Lauggården 900 840-60 Nøddehegnet 950 980 30 Rådhuset fløj 4 680 590-90 Rådhuset fløj 5 49.200 47.750-1.450 Skovbrynet Skole 1.370 112.800 111.430 Sneglehuset (tidl. Oktobervej) 8.500 18.640 10.140 Træningscenter Gladsaxe 7.600 8.200 600 SUM 206.150 314.100 107.950 J. nr. 82.09.00Ø00 15

ENERGI-INVESTERINGER Gladsaxe Kommune investerer løbende i energiforbedringer af de kommunale ejendomme. Det sker over anlægsbevillinger til energirenoveringsprojekter og vedvarende energi og ved årlige faste bevillinger til bygningsvedligehold og energi- og miljøforbedringer (PPV og EMF). Anlægsbevillinger Over anlægsbevillinger er der i 2014 foretaget investeringer på i alt ca. 9,5 mio. kr. i bl.a. følgende bygge- og energirenoveringsprojekter, samt vedvarende energi: Ejendom Gladsaxe Idrætscenter Grønnemose Skole GXU Projekt Energirenovering af svømmehalsventilation mm. Solcelleanlæg på aula, boldhal og gymnastiksalsbygning. Solcelleanlæg på SFO-bygning og motorværkstedet. Mørkhøj Skole Ombygning og energirenovering af fløj 3 og 4. PPV- og EMF-bevillinger Over de årlige bevillinger til bygningsvedligehold (PPV) og energi- og miljøforbedringer (EMF) er der i 2014 foretaget investeringer på ca. 7,5 mio. kr. i bl.a. følgende energiforbedringer: Ejendom Akademisk Boldklub Bagsværd Observationshjem Bagsværd Skole Bagsværd Svømmehal Buddinge Skole Børnehuse Egegården 1 Seniorcenter Gammelmosevej 51 Gladsaxe Hovedbibliotek Projekt Fjernvarmekonvertering Efterisolering af tilbygning. LED-belysningsrenovering i boldhallen. Energioptimering af ventilationsanlæg. LED-belysningsrenovering i boldhallen. Udskiftning af ældre hårde hvidevarer med energieffektive produkter. Energioptimering af ventilationsanlæg. Energioptimering af varmeanlæg. Energirenovering af ventilationsanlæg. Gladsaxe Rådhus Energirenovering af ventilationsanlæg på rådhustoppen fløj 3. Gladsaxe Skole Gladsaxe Svømmehal Gladsaxe Svømmehal Grønnemose Skole Grønnemose Skole GXU Kiplings-gård Børnehus Lundegården Børnehus Møllegård Varmeværk Rosenlund Seniorcenter Stengård Skole Stjernen Børnehus Stjernen Børnehus Træningscenter Gladsaxe Energirenovering af ventilationsanlæg i musiklokale. Energirenovering af ovenlys over varmtvandsbassin. Energirenovering af vinduer langs øst-facade. Tagenergirenovering boldhallen. Energirenovering af ventilationsanlæg i gymnastiksalsbygning. LED-belysningsrenovering i lærerværelse og hjemkundskab. Tagenergirenovering. LED-belysningsrenovering. Fjernvarmekonvertering Energioptimering af ventilationsanlæg. Fjernvarmekonvertering Energioptimering af belysning mm. Energirenovering af vinduer/glaspartier. Energioptimering af brugsvandsopvarmning. J. nr. 82.09.00Ø00 16

NØGLETAL De kommunale ejendomme er opdelt i 12 anvendelseskategorier. De følgende 3 sider er diagrammer der viser forbruget af henholdsvis varme, el og vand som gennemsnit for hver kategori og som gennemsnit for alle ejendomme. Derefter følger nøgletal for de enkelte bygninger/institutioner. Hvert diagram viser bygninger fra samme anvendelseskategori samt gennemsnit for kategorien. Hvor der ikke er vist noget forbrug for en bygning skyldes det, at der ikke er en måler til registrering af det pågældende forbrug. For idrætsanlæggene er vandforbruget til banevanding vist særskilt og indgår ikke i anlæggenes nøgletalsforbrug, men i det samlede forbrug. Herefter vises en række særlige diagrammer for varmeværkers forsyningstab, el-forbruget i ITcentraler, solvarme- og solcelleanlægs energiproduktion, samt forbruget til banevanding. Efter nøgletalsdiagrammerne er der bemærkninger til nogle af bygningernes forbrug. Bemærkningerne er markeret med et henvisningsnummer (3 cifre i parentes) efter bygningsbenævnelsen i diagrammerne. Anvendelseskategorier Administration 16 ejendomme Bibliotek og kultur 9 ejendomme Skoler 17 ejendomme Børnehuse 74 ejendomme Fritids- og ungdomsklubber 17 ejendomme Almene boligafdelinger 17 ejendomme Senior- og botilbud 19 ejendomme Dagtilbud og undervisning 18 ejendomme Kursus og indkvartering 7 ejendomme Klub- og foreningshuse 14 ejendomme Idrætsanlæg 8 ejendomme Mandskab og drift 9 ejendomme Varmeværker 7 varmeværker IT-centraler 2 centraler Solvarmeanlæg 5 anlæg Solcelleanlæg 3 anlæg Varmepumper 2 anlæg Banevanding 3 anlæg J. nr. 82.09.00Ø00 17

Alle ejendomme J. nr. 82.09.00Ø00 18

J. nr. 82.09.00Ø00 19

J. nr. 82.09.00Ø00 20

Administration J. nr. 82.09.00Ø00 21

J. nr. 82.09.00Ø00 22

J. nr. 82.09.00Ø00 23

Bibliotek og kultur J. nr. 82.09.00Ø00 24

J. nr. 82.09.00Ø00 25

J. nr. 82.09.00Ø00 26

Skoler J. nr. 82.09.00Ø00 27

J. nr. 82.09.00Ø00 28

J. nr. 82.09.00Ø00 29

Børnehuse J. nr. 82.09.00Ø00 30

J. nr. 82.09.00Ø00 31

J. nr. 82.09.00Ø00 32

J. nr. 82.09.00Ø00 33

J. nr. 82.09.00Ø00 34

J. nr. 82.09.00Ø00 35

J. nr. 82.09.00Ø00 36

J. nr. 82.09.00Ø00 37

J. nr. 82.09.00Ø00 38

J. nr. 82.09.00Ø00 39

J. nr. 82.09.00Ø00 40

J. nr. 82.09.00Ø00 41

Fritids- og ungdomsklubber J. nr. 82.09.00Ø00 42

J. nr. 82.09.00Ø00 43

J. nr. 82.09.00Ø00 44

Almene boligafdelinger J. nr. 82.09.00Ø00 45

J. nr. 82.09.00Ø00 46

J. nr. 82.09.00Ø00 47

Senior- og botilbud J. nr. 82.09.00Ø00 48

J. nr. 82.09.00Ø00 49

J. nr. 82.09.00Ø00 50

Dagtilbud og undervisning J. nr. 82.09.00Ø00 51

J. nr. 82.09.00Ø00 52

J. nr. 82.09.00Ø00 53

Kursus og indkvartering J. nr. 82.09.00Ø00 54

J. nr. 82.09.00Ø00 55

J. nr. 82.09.00Ø00 56

Klub- og foreningshuse J. nr. 82.09.00Ø00 57

J. nr. 82.09.00Ø00 58

J. nr. 82.09.00Ø00 59

Idrætsanlæg J. nr. 82.09.00Ø00 60

J. nr. 82.09.00Ø00 61

J. nr. 82.09.00Ø00 62

Mandskab og drift J. nr. 82.09.00Ø00 63

J. nr. 82.09.00Ø00 64

J. nr. 82.09.00Ø00 65

Varmeværker J. nr. 82.09.00Ø00 66

IT-centraler J. nr. 82.09.00Ø00 67

Solvarmeanlæg J. nr. 82.09.00Ø00 68

Solcelleanlæg J. nr. 82.09.00Ø00 69

Varmepumper J. nr. 82.09.00Ø00 70

Vedvarende energi (oversigt) J. nr. 82.09.00Ø00 71

Banevanding J. nr. 82.09.00Ø00 72

BEMÆRKNINGER Bemærkninger til enkeltejendommes forbrug. Nr. Sted Forbrug Bemærkning 003 Gladsaxe Stadion El Renovering af belysning til LED lyskilder 2012. Optimering af drifttider på ventilations- og udsugningsanlæg 2012. 003 Gladsaxe Stadion El Renovering af belysning til LED lyskilder i badmintonhallen. 003 Gladsaxe Stadion Vand Øget fokus på spildforbrug. Montering af vandbesparende brusehoveder 2013. 004 Mørkhøj bibliotek fælles Åbningstiden er forlænget med knap 25% hvilket betyder et større forbrug. 006 Træningscenter Gladsaxe Fælles Fløj A ( ca. 900 kvm. ) nedrevet 2009. Nyt genoptræningscenter 2009, ibrugtaget primo 2010. 006 Træningscenter Gladsaxe Vand To springvand i gården har været i drift i 2014, de har været ude af drift de foregående år. 007 Gladsaxe Rådhus El IT-centralens forbrug er opgjort separat, se under ITcentraler. Mérforbruget i 2011 skyldes el-opvarmet skurby samt byggestrøm i fbm renovering af fløjene 1-3. Reduktionen i forbruget fra 2013 skyldes dels ny energieffektiv ventilation og belysning i forbindelse med energirenoveringen af fløj 1-3 (besparelse ca 75.000 kwh), dels idriftsættelse af solcelleanlægget på fløj 5 (ca 50.000 kwh). 007 Gladsaxe Rådhus Vand Ombygning af fløj 1-3 har medført ca. 90 ekstra medarbejdere 2012. 007 Gladsaxe rådhus Varme Markant forbrugsreduktion som følge af energirenovering 2011-12 af fløj 1-3. 007 Gladsaxe Rådhus. ITcentral J. nr. 82.09.00Ø00 73 El Mindre-forbrug pga. ombygning af fløjene 1-3 i 2011. Mindre-forbrug i 2014 skyldes udskiftning af gamle diske og servere med nye energieffektive diske og virtuelle servere. 010 Kagsåhuse El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 011 Vadstruphus El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 012 Højgaard Vand Vandforbrug meget højt pga. utæt varmtvandsbeholder. 014 GXU (tidl. Marielyst skole) Fælles Skole under ombygning i 2. halvår 2013 og 1. halvår 2014. Ombygningen har medført et stort mindre-forbrug af vand, og et stort mér-forbrug af varme. Bygninger anvendes fra 2014 til 10. klassecenter og ungdomsskole, hvilket betyder længere brugstid. Nyt motorværksted opført i 2014 og ibrugtaget primo 2015. 015 Søborg Skole Fælles SFO Frødings Allé 5 (elopvarmet) nedrevet 2010 og ny lavenergi indskolingsbygning opført 2010-11. 015 Søborg Skole Varme Forbrug reduceret med knap 20% i perioden 2007-11, bl.a. som følge af efterisolering af tagene på fløjene A og B, samt omlægninger og energiforbedringer af en række installationer. 016 10 KC Tobaksvejen ( tidl. Gladsaxe Skole ) Fælles Bygninger taget i brug af nye brugere fra 10. Klassecentret fra 2012. Skolen i tomgangsdrift fra sep. 2014. 017 Gl. Bagsværd skole El El-opvarmede pavilloner etableret medio 2010. Skolen har fået ca 50% flere elever i 2011.

Skolen lukkede medio 2013. El-forbruget er siden reduceret markant, svarende til godt 10% i ft fuld belastning. Skolen i tomgangsdrift fra medio 2014. 017 Gl. Bagsværd skole Vand Antal af elever og lærere fordoblet siden medio 2010. Større lækage på vandinstallation i 2010. Skolen lukkede i sommer 2013. Skolen er lukket. Der er lukket for hovedvandforsyningen. 017 Gl. Bagsværd skole Varme Skolen er lukket. Der er kun tomgangsdrift 020 Toiletbygning Søborg El El-opvarmet bygning. Torv 023 Stengård skole Fælles Midlertidig undervisningspavillon etableret medio 2009 ( 143 kvm. ) samt medio 2010 ( 143 kvm. ) Tilbygning til blok 5 og 6 ultimo 2010 ( 260 kvm. ) El-varme i pavilloner konverteret til vandvarme 2011. Skolen er udvidet fra 2 til 3 spor i 2011 ( elevtal øget med ca. 130 ). 024 Områdecenter Garhøj Varme J. nr. 82.09.00Ø00 74 Ejendom er fra 1940 med meget højt varmeforbrug især på grund af ringe varmeisolering. Energiforbedringsmuligheder undersøges pt. 033 Bagsværd Stadion Vand Udskiftning til vandbesparende brusehoveder. 035 Bagsværd Børnehave Varme Tagudskiftning og efterisolering sept 2011. Fjernvarmekonverteret i 2011. 038 Pileparken Varme Varmeforsyning omlagt fra naturgas til fjernvarme sept. 2010. 039 Skovbrynet Skole (tidl. Værebro) Varme Øget ventilering i hovedbygning som følge af pcb 2012. Driftsproblemer med styring af tekniske anlæg pga. el-skade efter lynnedslag 2012. El Solcelleanlæg på boldhal etableret ultimo 2013 og fuldt ud i drift i 2014. Vand Bedre styr på lækage forbrug i 2013. 039 Skovbrynet Skole (tidl. Værebro) 039 Skovbrynet Skole (tidl. Værebro) 042 Høje Gladsaxe bibliotek fælles Åbningstiden er udvidet med knap 40% hvilket betyder et større forbrug. 044 Bagsværd filialbibliotek Fælles Bibliotek lukket pr. 1. Maj 2008. 046 Værebro bibliotek fælles Åbningstiden er udvidet med ca. 20% hvilket medfører større forbrug. 047 Kiplingsgård Varme Reduktion i 2013 skyldes midlertidig el-forsynet brugsvandsopvarmning pga kedeludskiftning. 047 Kiplingsgård El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. Mér-forbrug i 2013, se under varme. 048 Krakasvej Dagplejehus Elvarme Bygningen er el-opvarmet. Nedrevet Januar 2009. 057 Vibevænget El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. 059 Materielgården Solvarme Anlæg defekt i sommerhalvåret i 2011. 059 Materielgården Vand Flere brugere pga. at Herlev Kommune lejer sig ind. 065 Sommerfuglen Varme Varmeforbrug inkluderer Larven. Varmeforbrug er ekskl. Energiforbrug til brugsvandsopvarmning. 074 Club 222 Varme Energirenovering af klimaskærm og omlagt til fjernvarme ultimo 2012. 080-01 Gyngemoseværket Fælles Nedrevet 2008. 084 Sneglehuset Oktobervej 084 Sneglehuset Oktobervej Fælles Institution om- og tilbygget, samt energirenoveret i 2013. Ibrugtaget Juli 2013. El Byggestrøm 1. halvår 2013 udgør en stor del af årsforbruget. 2014 første normale drifts-år efter ombygning.

086 Mørkhøj Skole Varme Skolen har været benyttet af markant flere fritidsbrugere i 2011. 087 Vadgård skole Varme Højt varmeforbrug primært på grund af dårligt varmeisoleret og utæt klimaskærm. Energiforbedring af klimaskærm igangsat. Fjernvarmekonverteret fra naturgas i 2012. 087 Vadgård skole El Større forbrug skyldes at skolen bliver brugt mere end sidste år (skolereform, fritidsbrugere, elever) 087 Vadgård skole Vand Større forbrug skyldes flere forhold. Skolereform, fritidsbrugerne bruger skolen mere, rørlækage og aftengræsvanding. 090 Elverdammen Christianehøj El El-varmeflader i ventilationsanlæg. Fejl på styring af el-varmeflader i ventilationsanlæg. Udbedret ultimo 2011. 096 Holmegård Fælles Lejemål afsluttet med udgangen af juni 2013. 098 Gladsaxe Skole (tidl Egegård) Fælles Skolen er udvidet fra 2 til 3 spor 2012 ( elevtal øget fra 350 til 730 ). 098 Gladsaxe Skole (tidl Egegård) Varme Løbende energiforbedringer af klimaskærm 2007-14. Fjernvarmekonverteret fra naturgas ultimo 2013. 098 Gladsaxe Skole (tidl Vand Bedre styr på lækage forbrug i 2013. Egegård) 110 Hovedbiblioteket El IT-backup-centralens forbrug opgjort separat. 110 Hovedbiblioteket Vand I 2013 var der flere perioder toiletter og vandhaner der løb/dryppede. Det har der været styr på i 2014 111 Bakkegården Centerafsnit Fælles Centralkøkken ude af drift juni-aug 2011. El: En af forklaringerne på det øgede el-forbrug skyldes at alle afdelings vaskemaskiner nu (2013 og frem) bliver registreret som centerforbrug. Det blev de ikke i 2012. El Reduktionen i 2013 må skyldes bedre brugeradfærd. 111 Bakkegården plejeboliger 112 Alsikemarken Fælles Tilbygning (415 kvm.) ultimo 2011. 113 Aldershvile Servicebygning El El-opvarmet bygning. 115 Enghavegård Skole Varme Optimering af varme- og ventilationsstyring i indskolingsbygningen 2007-11, samt hulmursisolering af hovedskolens nordfacade 2009-11. 115 Enghavegård Skole El Skolen er blevet IT-skole 2012 ( har medført ladestationer til pc ere samt smartboards i klasser ). Byggestrøm ifbm. Indskolingshus etape 3 og ny kantine i 2011-12. 115 Enghavegård skole Vand Højt vandforbrug pga defekt OPV som har taget vand ind konstant gennem 2-3 måneder inden læakgen blev opdaget. Derudover har der været et øget forbrug pga skolereform, fritidsbrugerne bruger skolen mere, rørlækager, flere gymnastiktimer og flere elever og lærer. 123 Tidl. 10. Klassecenter Skolesvinget. Varme Efterisolering af stort antal uisolerede ovenlyskasetter i det gamle flade tag 2011. 123 Tidl. 10. Klassecenter El Affugtere i kælder efter skybrud 2011. Skolesvinget. 125 Grønnegården Varme Fjernvarmekonverteret efterår 2013. 125 Grønnegården Vand Forbrug omfatter Fritidsklub og Pigegarden. 129 Grønnemose Skole ( tidl. Høje Gladsaxe Fælles Energiforbedringer i hovedbygnings varmecentral i 2007 og energirenovering af 2 store ventilationsanlæg i 2009. J. nr. 82.09.00Ø00 75

skole ) Skole under ombygning i 2013 og 2014 i fbm. Ny skolestruktur. Mérforbrug af el og vand i 2014 skyldes dels byggestrøm til skurby mm. under ombygning, dels at elevantal er øget væsentligt som følge af skolesammenlægning med tidl. Marielyst skole. Tilbygninger i 2013/2014: Nyt udskolingsafsnit i tidl. Grønnemosecenter taget i brug medio 2013. Ny klub Grønnemose samt inddraget atriumgård i hovedbygning taget i brug primo 2014. 130 Buddinge Skole Varme Energiforbedringer og optimeringer af varmeanlæg og varmestyring, samt intens driftsovervågning 2007-11. 130 Buddinge Skole El Energiforbedringer og optimeringer af ventilation, belysning og andet el-forbrugende udstyr, samt intens energistyring 2007-11. 130 Buddinge Skole Vand Bedre styr på lækageforbrug i 2013. 134 Off. Toiletter Nybrovej El El-opvarmet bygning. 140 Lundevang skole Fælles Skolen er solgt og har ikke været i brug i 2014. Der har kun været tomgangsdrift. 156 Taxvej 23 Varme Bygningen har været fraflyttet og nye brugere er flyttet ind. I overgangsperioden har der været lukket for varmen 2011. Overtaget af Brohuset i 2012. 157 Ny Bagsværd skole Fælles Skole lukket medio 2010 varmecentral og boldhal fortsat i drift. Skolen åbnede igen i juni 2013 157 Ny Bagsværd Skole El Markant andel af forbrug i 2013 var byggestrøm. Ingen byggestrøm indgår i årsforbruget. Derfor falder elforbruget fra 2013 til 2014. 157 Ny Bagsværd skole Vand Stort overforbrug i 2011 skyldes hærværk i januar og februar da skolen stod tom. Skolen åbnede igen i juni 2013 Øget vandforbrug skyldes at skolen bliver brugt mere end sidste år (skolereform, fritidsbrugere, elever) 161 Bøgestrøm Skole El Børnehus lukket august 2010. Fra 2011 generel anvendelse af el-besparende lyskilder. 182 Granvej 10 (FO) Fælles Bygning nedrevet august 2012 ( Frit Oplysningsforbund flyttet til Frødings Allé 8 ). 190 Høje Gladsaxe Plejecenter El Lejemål afsluttet pr. April 2008. 202 Vævergården Varme Naturgaskedel udskiftet efterår 2011. Centralvarmeanlæg renoveret 2012. 210 Kongshvile Varme Tag-energirenovering efterår 2011. 221 Pilegården Fælles Døgninstitution fra 2010. Fjernvarmekonverteret fra naturgas i 2013. 236 H. Glx. Fritidsklub Fælles Delvist tomgangsforbrug i 2013. Lejemål fraflyttes primo 2014. 242 Midgård / Månehuset Fælles Omfatter SFO Sæbjørnsvej indtil 2010. Byggestrøm 2012. 243 Områdekontor Buddinge Fælles Tidligere Radio Gladsaxe. Bygningen ubenyttet i 2008 og 2009 og delvist 2010. 252 Tyrolerhuset Vand Mérforbrug pga. byggevand i 2012. 253 Mosen El Forbrug inkl. delvis elopvarmet staldbygning. J. nr. 82.09.00Ø00 76

257 Gladsaxe Sportscenter, Hal 1, Svømmehal J. nr. 82.09.00Ø00 77 El Fælles elmåler med svømmehallen. Renovering af belysning til LED lyskilder 2012. Optimering af drifttider på ventilations- og udsugningsanlæg 2012. Vand Flere brugere 2013. 257 Gladsaxe Sportscenter, hal1 257 Gladsaxe Sportscenter, Varme Optimering af drifttider på ventilations- og udsugningsanlæg Hal 1 2012. 257 Gladsaxe Sportscenter, Varme Udskiftning af ventilationsanlæg til omklædning. Optimeret Hal 1 drift. 257 Gladsaxe Sportscenter El Lukkeperiode i sommer, optimeret drift. 261 Tidl. tandreguleringsklinik Fælles Ejerlejlighed solgt 2014. 265 Lundegården SFO Fælles Delvist tomgangsforbrug i 2013. Lejemål fraflyttes i 2014. 277 Brohuset Fælles Brohuset overtaget af Egegården F&U 2012. 284 Områdekontor Søborg Varme Ejendom er fra 1950 med meget højt varmeforbrug især på grund af ringe varmeisolering. 285 Thorasminde El / varme Varmeforsyningen omlagt fra el til naturgas i 2007. Udskiftning af lyskilder til spotbelysning samt etablering af lysstyring 2010/2011. 294 Bibliografen Varme Ombygning 2009-10 omfattede bl.a. energiforbedringer af klimaskærm og etablering af nye energieffektive installationer. 294 Bibliografen El Ombygning 2009-10 til kombineret biograf og bibliotek medførte højere el-forbrug som følge af mere intens benyttelse, mere belysning og flere PC ere. 296 Ungdomsskolen Varme Optimering af driftstider samt driftsovervågning 2012. 296 Ungdomsskolen Fælles Den lokale opstramning af energistyring i 2012 er ikke fulgt op i 2013. 296 Ungdomsskolen Fælles Størstedelen af skolen har været i tomgangsdrift siden sommeren 2014. 302 Mødestedet Varme Varmeforsyning omlagt fra naturgas til fjernvarme efterår 2011. 302 Mødestedet El Mérforbrug i 2010 og 2011 skyldes dels affugtning af kælder i fbm vandindtrængning ved skybrud, dels etablering af konvektionsovn. 304 Møllegården Fælles Renoveret i 2007-09. Ibrugtaget Sep. 2009. 304 Møllegården Centerafsnit 304 Møllegården Centerafsnit Varme Vand Det var først i anden halvdel af 2010 at centerafsnittet blev fuldt udnyttet. Varmeforbruget i marts har været 150 MWh højere end registreret og 80 MWh højere i april end registreret, på grund af defekt hovedmåler. Etablering af en ny tunnelopvaskemaskine, installering af perlatorer på blandingsbatterier samt opsætning af koldtvands drikke anlæg i 2011. Reduktionen i vandforbruget må skyldes bedre brugeradfærd. 304 Møllegården boligafsnit syd Vand 304 Møllegården boligafsnit Varme Der er kommet flere ægtepar i boligerne (65 beboere i 50 syd boliger) 313 De Frivilliges Hus Varme Fjernvarmekonverteret 2011. 318 Gladsaxe Skøjtehal El Optimering af is-pleje samt driftstider 2012. 318 Gladsaxe Skøjtehal El Der har været problemer med at holde korrekt tykkelse på isen, med stigende el-forbrug til følge. Det skyldes at is-

plejemaskinen er nedslidt og ikke fungerer optimalt længere. Der er indkøbt ny maskine til kommende sæson. 318 Gladsaxe Skøjtehal Varme Flere aktiviteter og brugere. 321 Gladsaxe Kano & Elvarme El-opvarmet klubhus naturgaskonverteret 2008. Kajakklub 322 Gladsaxe Svømmehal Vand Renoveringsarbejder, sommer 2014. 322 Gladsaxe Svømmehal Vand Flere brugere 2013. 322 Gladsaxe Svømmehal Varme Lukket i sommerperioden 2013. 323 Egegården Gartnerplads Fælles Fra 2009 loppemarked genbrugslopperne. Væksthuse taget ud af drift. 337 Bagsværd Gamle Vand Vandforbrug inkluderer Gladsaxe Minigolf Klub. Station. 358 Radiomarken Vand Vandforbrug inkluderer Klub 144. Byggevand samt rørbrud i 2012. 362 Kildehuset Fælles Kildehuset har tidligere været benyttet som værested for handicappede, 2013-14 anvendt til servicefolk, som er ude af huset det meste af dagen. Ejendommen fraflyttet medio 2014. 365 Gladsaxe Minigolfklub Vand Vandforbrug er medregnet under Bagsværd Gamle Station. 368 Akademisk Boldklub El Udendørs banebelysning mindre i drift i 2011. 369 Nordvands Mandskabsbygning Fælles Fra 2009 udlejet til Nordvand. 378 Jobviften Fælles Lejemål fraflyttet medio 2012. 402 Nøddehegnet Varme Ovenlys/rytterlys etableret efterår 2011. Medfører øget varmeforbrug pga ringere varmeisoleringsevne end tagkonstruktion. Fjernvarmekonverteret fra naturgas i 2013. 410 Piraten El Affugtere i brug i 2011. Fraflyttet 2013. 410 Piraten Fælles Tomgangsforbrug størstedelen af 2014. 413 Pilebo Fælles Institutionen udvidet med tilbygning på 310 m2 august 2011. 413 Pilebo Varme Fjernvarmekonverteret 2010. 412 Sneglehuset 2 El El-opvarmet pavillonbygning i drift fra Januar 2008. Pavillon fjernet medio 2013. 414 Lauggården El og Varme Én ekstra gruppe børn og en ny pavillon (80 kvm. Oktober 2010) med el-varme og klimaanlæg. 416 Kildebo El og Varme J. nr. 82.09.00Ø00 78 El-varmeflade i ventilationsanlæg i hovedbygning lagt om til fjernvarme 2011. 426 Fyrregården Fælles Energistyring/måleraflæsninger iværksat 2013. 427 Pinievej Fælles Fraflyttet. 432 Østerlund Varme Isolering i loft midlertidigt fjernet pga. renovering 2011. 434 Mælkevejen Varme Varmeforsyning omlagt fra naturgas til fjernvarme efterår 2011. 435 Gnisten El Ventilationsanlæg med elvarmeflade, el-tracede brugsvandsledninger og skotrender. Ventilationsanlæg med elvarmeflade nedtaget primo 2014. Nyt energieffektivt anlæg med vandvarmeflade etableret. 440 Egegård F & U Varme Udvidet med lokaler til gårdmandsordning i 2008. Fjernvarmekonverteret fra naturgas i 2013. 441 Transformervej 5 Fælles Stop for værkstedsaktiviteter 2008-2009. Espelunden Erhvervscenter fraflyttet pr. 1. Okt. 2011.

Ibrugtaget som Hjælpemiddeldepot ultimo 2012 efter tomgangsperiode og ombygning. Fjernvarmekonverteret i 2013. 442 Forebyggelsescentret El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 444 Egegården 1 Plejeboliger Fælles Boligafsnit ombygget/renoveret i 2006-2007. 444 Egegården 1 Plejeboliger Vand Spildforbrug reduceret 2012. 445 Jernbanehaven Vand Der er et meget varieret forbrug af ejendommen, derfor kan forbrugene svinge meget fra år til år. 446 Genoptræningscenter, Fælles Lejemål fraflyttet primo 2010. Søborg Torv 448 Egegården 2 Vand Bedre styr på lækageforbrug i 2014. 451 Fedtmosen udflugtshus El El-opvarmet bygning. 457 Birkevænget Varme Gaskedel udskiftet 2011. 458 Birkehaven El I december 2010 blev der etableret el-tracing i tagrenderne, hvilket kan være årsagen til mérforbruget. 461 Stationsparken Fælles Ny liggehal fra 2011 (20 kvm.) 464 Troldehøj Fælles Institution udvidet med tilbygning i 2009. 471 Taxhøj Varme Fjernvarmekonverteret i 2011. 474 Bagsværd Hovedgade 177 (Tidl Støtte team) Fælles Ejendommen udlejet til Vestforbrænding I/S til administrative formål efterår 2011 og 2012. Har stået tom det meste af 2013. 481 Bagsværd Svømmehal El Svømmehallen lukket i 6 uger i juli / august 2011. 481 Bagsværd Svømme- Vand Svømmehallen lukket i 6 uger i juli / august 2011. hal 483 Rosenlund centerfunktion Vand J. nr. 82.09.00Ø00 79 Øget drift og produktion i centerkøkkenet, mindre ekstraforbrug til springvandet samt løbende/dryppende toiletter/vandhaner. Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afreg- 483 Rosenlund ældreboligeningsmåler. El 483 Rosenlund ældreboliger Vand Større lækage i måler-brønd i 2007. Reduktionen i 2013 må skyldes bedre brugeradfærd. 487 Rosenkæret Fælles Fraflyttet februar 2012 ( lejemål opsagt pr. 01.06.2013 ). 491 Telefonfabrikken Varme Øget ventilering som følge af PCB og flere brugere 2012. 492 Hjælpemiddeldepot, Fælles Lejemål fraflyttet pr. November 2012. Telefonvej 495 Ungdomsskolen El Lejemål fraflyttet 2008. El-opvarmet. satelit 703 Klubben Søborg El Affugtere i brug i 2011. 705 Gyngemosehallen Fælles Ny bygning taget i brug 2012. 706 Carl Bloch s Allé Fælles Ejendom rømmet i 2. halvår af 2007, sat til salg. Bygningen ubenyttet i 2008 og 2009. Anvendes til Socialpsykiatrisk Dagcenter fra 2011. 707 Lillemosegård Fælles Ny bygning taget i brug November 2011. Botilbud Kellersvej 6 710 Myretuen El Inkl. elforbrug til drænpumper for 4 institutioner. 713 Nybrogård Fælles Forbrugsreduktion skyldes renovering i 2012. Forbrugsstigningen skyldes idriftsætning af ejendommen i 2013 efter færdiggørelse af renoveringen. 713 Nybrogård Vand Første hele år efter renoveringen. Derfor det øgede vandforbrug. Desuden er der ingen styring af vandforbrug i de 24

boliger. Her afhænger forbruget meget af brugerne. 714 Gammelmosevej 51 Fælles Varme og ventilation renoveret i 1 af 3 sidebygninger 2010. Benyttes af Familieskolen. Hovedbygning rømmet ultimo 2010 efter lukning af SVIKA. Ibrugtaget igen ultimo 2011 af Gladsaxe jobcenter / Job og afklaringsviften. Fjernvarmekonverteret fra naturgas i 2013. 715 Valdemars Allé Fælles Varmeforsyning omlagt fra Lillemosegård til Gladsaxe Fjernvarme i 2013. 4 blokke ude af drift i 2. halvår 2013 og 1. halvår 2014 ( i fbm. renovering ). 716 Solstrålen Syd (tidl. Gyngehaven) Varme Varmeforsyning omlagt fra naturgas til fjernvarme efterår 2010. 717 Solstrålen Nord El og Varmeforsyning omlagt fra el til fjernvarme efterår 2010. ( tidl. Mosehaven) Varme 718 Espelunden Transformervej17 Fælles Lejemål fraflyttet pr. 1. Okt. 2011. 723 Sofiehøj Fælles Lejemål fraflyttet pr. September 2013. 801 Novo Nordisk Børnegård Fælles Institutionen er flyttet til ny og større bygning pr. August 2011. 805 Tjele Allé El El-varmeflade i ventilationsanlæg. Institutionen er lukket ned i 2014 808 Nybrogård Varme Energimåler etableres i løbet af 2015. 815 Torvegården Varme Energimåler etableres i løbet af 2015. 822 Bagsværd Observationshjem Varme Renovering af varmecentral i 2011. 822 Bagsværd Observationshjem Vand Lækage på brugsvandsinstallation ultimo 2011-12. 850 Hareskovbo Fælles Ombygget og renoveret i 2008 og 2009. 851 Christianehøj Solvarme Anlæg etableret i 2010. 1. hele driftår i 2011. J. nr. 82.09.00Ø00 80