Bilag G l a d i n g Mødenotat refshalevej 163a, 2. dk- 1432 københavn k tlf. + 45 32 83 19 68 fax + 45 32 83 19 67 lading@mail.dk 7. januar 2002 / TL / LHC SE nr. 19 62 59 90 Bank reg.nr. 5474 Kontonr. 20 11 901 Vedr. Afholdt Formål Evaluering af Det Grønne Vaskeri torsdag den 3. januar 2002 kl. 13.00 hos Fællesadm. 3B Drøftelse af vandkvaliteten i det grønne vaskeri Deltagere Erik Christiansen direktør Ebo Consult Ove Loland konsulent - Christian Munk ingeniør - Erik Præstegaard byggechef Fællesadm. 3B Bettina Fellov grøn guide - Thorkild Sørensen ingeniør Wormslev Poul Harremoës professor DTU / M&R Lena Holm Christensen arkitekt La+k Tove Lading arkitekt - 1. Mødets baggrund 3B har fra Den Grønne Fond og Københavns Kommunes Byøkologiske Fond modtaget støtte til at få foretaget en ekstern evaluering af det grønne vaskeri i Folehaven. Denne evaluering gennemføres af Lading, vandkvalitetsmålinger er udført af DHI. Evalueringsrapporten peger på problemer med vandkvaliteten i anlægget, og 3B ønsker bud på hvad der kan gøres for at forbedre den.
. 2. Generelt PH pointerer at man som udgangspunkt må kende stof- og vandstrømmene i anlægget (dvs. opstille massebalancer). Populært sagt skal man føre budget og regnskab for, hvad der tilsættes af vand og andre stoffer, hvad der sker med dem (om de nedbrydes eller ej) og hvor de forsvinder hen. Kun på den måde er man istand til at håndtere de problemer, der måtte være. På mødet er vandkvalitetsproblemerne drøftet på det generelle plan. De helt konkrete løsninger må afhænge af en nøjere analyse af anlægget og problemerne. PH fremhæver også at vaskekemi er ret kompliceret, og at man derfor med fordel kan inddrage specialister fra DTU, DHI og vaskemiddelbranchen. 3. Saltkoncentration Det recirkulerede vand indeholder for store saltkoncentrationer, jf. DHI s målinger. Det har bl.a. betydning for vaske- og skyllekvaliteten. PH forklarer at der altid vil ske en opkoncentration af salte ved recirkulering af vand. Saltene kan stamme fra vaskemiddel, skyllemiddel, tilsatte kemikalier (fx PAX) og evt. tøjet. PH medbragte artikler om emnet (udleveret til Ebo). CM har mistanke om at noget af saltproblemet stammer fra PAX. Ebo er i gang med at finde alternative produkter. Det bør undersøges hvor saltene stammer fra. Løsningen af problemet falder i to dele: Minimering af tilsætning af salte (men det kan formentlig kun løse en del af problemet) Udskiftning af vand ved tilsætning af frisk vand Løsninger som omvendt osmose er ikke relevante i denne sammenhæng, da de er for dyre. Regnvand vil være mere egnet som tilsætning end vandværksvand, dels p.g.a. det grønne, dels fordi regnvand er blødt mens vandværksvand er hårdt.
PH vil umiddelbart anbefale, at der tilsættes så meget regnvand som muligt. Hvor meget vand der vil være nødvendigt, må vurderes på baggrund af analyser af vandets saltindhold. Regnvandet bør tilsættes i de første tanke i rensningsanlægget. OL fortæller at man allerede har øget regnvandsindtaget, men man kender ikke mængden af tilsat regnvand. Det vil være nødvendigt at opsamle regnvand for at have tilstrækkeligt tilsætningsvand til tørre perioder (dvs. at der skal opstilles en opsamlingstank). Til brug for massebalancen skal regnvandsindtaget måles. PH henviser til litteratur om anvendelse af regnvand. 4. Hårdhed Ifølge PH er hårdhed et problem i vaskeprocessen, fordi man ikke ønsker kalkudfældning i tøjet. I store anlæg har man egentlige blødgøringsanlæg, men ellers kompleksbindes kalken af ingredienser i vaskemidlet. Derfor doserer man også vaskemiddel i større mængder hvis vandet er hårdt. I et fællesvaskeri er det væsentligt, at vandet dels ikke er for hårdt, dels at niveauet er nogenlunde jævnt ellers vil der være problemer med dosering af vaskemiddel Ved at anvende regnvand i stedet for vandværksvand i anlægget undgår man tilførsel af kalcium. Hårdhedsproblemer hænger sammen med ph-værdi, men sammenhængene er meget komplekse. 5. Bundfældning og ph-værdi Evalueringsrapporten nævner tilsætning af PAX p.g.a. den ph-regulerende effekt. Dette er kun delvist rigtigt.
PAX tilsættes primært af hensyn til bundfældning (dvs. at få div. stoffer til at udfældes som slam). PAX har også en vis (begrænset) ph-regulerende effekt. Bundfældningen er til dels afhængig af ph-værdien, og er optimal ved bestemte ph-værdier. Oprindeligt var problemet bundfældning. Den forsøgte man at forbedre ved at regulere ph-værdien med syre, men det havde kun en kortvarig virkning. Derefter fandt man frem til bundfældningsmidlet PAX XL60, et middel der også anvendes i rensningsanlæg. PAX XL 60 indeholder bl.a. små mængder tungmetaller, der kan være årsagen til de koncentrationer, der er konstateret i slammet. CM oplyser, at man undersøger alternative bundfældningsmidler. Der findes to typer: til rensningsanlæg til vandværker Generelt er bundfældningsmidler til vandværker renere og med et lavere indhold af bl.a. tungmetaller, men de er også dyrere. PH fremhæver at det er vigtigt at være kritisk overfor leverandøren af bundfældningsmiddel. Man bør sikre sig en god dokumentation. M.h.t. ph-værdi: der er fortsat problemer. Ifølge PH har ph-værdien stor betydning for vaskeprocessen og opfordrer til, at man trækker på vaskemiddel producenternes viden (som man dog skal forholde sig kritisk til). 6. Mikrobiologi Vandet har en fin mikrobiologisk kvalitet efter at have passeret UV-anlægget, men har i sagens natur et højt indhold af bakterier undervejs det er jo bl.a. dem, der renser vandet. Ved en stikprøvekontrol for legionella viste bakterieindholdet i en af prøverne sig at være så højt, at lave legionella-tal ikke kunne konstateres (men ifølge Danvak: havde tallene været kritiske, ville det have været konstateret). BF har overvejet, om evt. legionella ville kunne spredes via aerosoler, især i sommerperioden hvor vandtemperaturen kan ligge på 25ºC eller mere. TL spørger om andre sygdomsfremkaldende bakterier kan overleve vaskeprocessen, og evt. spredes i forbindelse med drift af anlægget (berøring med vand og slam).
PH har ikke umiddelbart betænkeligheder i forhold til spredning af sygdomsfremkaldende bakterier, men vil på den anden side ikke afvise at der kan opstå problemer som følge af de høje vandtemperaturer og aerosoldannelse p.g.a. indblæsning af luft. Normalt løser man problemer med aerosoler med udsugning. PH foreslår at problemet undersøges ved at sætte petriskåle op i lokalet det vil vise om der spredes bakterier med aerosolerne. Samtidig bør der foretages stikprøvekontrol for legionella i den kommende sommer, når vandet er varmest. Risikoen for sygdomsspredning fra syge beboeres vasketøj anser PH for minimal, fordi mikroorganismer dør i vaskeprocessen, også selvom der vaskes ved lave temperaturer. 7. Slam De stoffer, der ikke nedbrydes i den biologiske proces, vil enten blive i det recirkulerede vand (hvilket gælder salte) eller ende i slammet. Da der sker en opkoncentration, vil selv små mængde af uønskede stoffer kunne få en betydning. DHI har undersøgt en prøve af slammet, udtaget i marts 2001. Undersøgelsen udgør et øjebliksbillede, og det er ikke sikkert at man ville få de samme værdier i dag. Ifølge DHI s analyse indeholder slammet stoffer, der ikke bør findes i slam fra et vaskeri, der anvender Svanemærket vaskemiddel, bl.a. LAS og NPE. Slammet indeholder også tungmetaller (i mindre koncentrationer) og andre uønskede stoffer. Det er ikke klarlagt, hvorfra disse stoffer stammer. Indholdet af disse stoffer er årsagen til, at slammet ikke kan spredes på marker. Tørstofkoncentrationen er for høj til at slammet uden dispensation kan ledes til kloak. Der er ikke fundet en endelig løsning på udslamning fra anlægget, men der er flere muligheder. PH finder det ikke overraskende at der er uønskede stoffer i slammet. Selv meget små mængder af stoffer fra sæbe m.v. vil blive ophobet og koncentreret i slammet. Derfor er det væsentligt at kende stofstrømmene i anlægget. Diskussion af, hvor stofferne kan stamme fra:
LAS og NPE kan stamme fra ikke-miljømærket vaskemiddel. OL oplyser at den automatiske sæbedossering i en periode var tilstoppet, hvilket formentlig fik brugerne til selv at tilsætte vaskemiddel. Det vides ikke, om slammet i den undersøgte prøve stammer fra denne periode. La+k har efter aftale undersøgt, om det Svanemærkede vaskemiddel kunne indeholde så små mængder af LAS at det lå under deklarationsgrænsen. Miljømærkesekretariatet oplyser at Svanemærket vaskemiddel ikke må indeholde LAS overhovedet, og at der bliver foretaget stikprøver. Tungmetallerne kan stamme fra PAX XL60. CM forslår at nogle af de uønskede stoffer stammer fra septiktankens membran eller fra tætningsmidlet. PH: Det er ikke god latin at fortynde slam og sende det i kloakken! Slammet ender sandsynligvis sammen med andet slam i slamforbrænding. Enighed om slammet bør undersøges igen. Er der fortsat et relativt højt indhold af uønskede stoffer bør det klarlægges, hvor de stammer fra. 8. Granderudstyr PH finder ikke virkningen af Grander-udstyret dokumenteret. De positive virkninger på anlægget, som Ebo tilskriver installationen af Grander-udstyret, er efter PH s mening ikke godtgjort. Årsagssammenhængene er for komplekse, og der skal betydeligt mere til at dokumentere en virkning især hvis man ikke kan forklare hvad der foregår i processen. 9. Brugere Det har været drøftet, om indholdet af LAS m.v. i slammet stammer fra vaskemiddel som beboerne selv tilsætter og om dette i givet fald kun er sket i forbindelse med stoppet i den automatiske sæbedossering, eller om det sker løbende (fx fordi vaskeriets vaskemiddel ikke indeholder blegestoffer). Der peges også på, at det ville være at foretrække, hvis man helt kunne undgå brugen af skyllemiddel i anlægget men det har hidtil været et brugerkrav (p.g.a. duften?). PH foreslår at der nedsættes en brugergruppe, så man får et bedre kendskab til brugernes holdninger. Gruppen skal være et repræsentativt udsnit af brugere og ikke kun
de meget grønne. Med et anlæg som dette er det væsentligt at få klarlagt, hvis der hos dele af den samlede brugergruppe er en uhensigtsmæssig adfærd i forhold til anlægget. Det er nødvendigt at der er en generel accept hos brugerne af den hensigtsmæssige adfærd er der ikke det, skal man hellere finde andre løsninger. Ebo har foreslået at få vaskerigruppen til at gennemføre en mere omfattende brugerundersøgelse end den begrænsede undersøgelse, der er gennemført i forbindelse med evalueringsrapporten. 10. Konklusion Der skal styr på vand- og stofstrømmene. Vandet i anlægget skal løbende udskiftes med regnvand. Der skal etableres en opsamling så der er vand til de tørre perioder. Omfanget skal fastlægges i forbindelse med mere detaljeret analyse af anlæggets massebalance. PH tilbyder at Ebo kan indgå et samarbejde med Anna Ledin, forsker på DTU / Miljø og Ressourcer, med henblik på at få styr på vandkvalitetsproblemerne. La+k udarbejder et appendiks til evalueringsrapporten i medfør af dette referat. Evalueringsrapporten korrigeres m.h.t. funktionen af PAX (primært bundfældning). 3B og Ebo aftaler efterfølgende en handlingsplan for vandkvalitet og funktionalitet.