Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO [email protected]
|
|
|
- Grethe Henningsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO [email protected]
2 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg (manglende nattesøvn)
3 Program Indtastning i computer Blandesikkerhed Fermentering Forskellige anlægstyper
4 Indtastning i computer Sørg for at data passer Råvareværdier, tørstof og energi Brug samme tal som på foderoptimeringen OBS Fesv/Feso Big Dutchman OBS FE/kg eller FE/kg tørstof Datamix skal tastes 2 steder for det accepteres
5 Eksempel Ved en taste fejl tror vådfodercomputer der er 0,35 FE/kg I virkeligheden er der 0,3 Slutfoderstyrken er sat til 3,0, men den udfodrer kun 2,57 fe/dyr/dag Dette er fra den virkelige verden, fejlen var FE/kg eller FE/kg ts
6 Eksempel forkert vandindhold i korn Fejl på 2 procentpoint vand flytter foderstyrke fra 3,0 til 2,94 Hvis dette ikke er i orden skal diskussion af slutfoderstyrke på 2,95 eller 3,0 droppes
7 Blandesikkerhed Brug computerens silokontrol Det er simpelt Det sikrer korrekt opblanding og mulighed for korrekt udfodring
8
9 Eksempel Landmand opdager at der bruges 10% mineraler for lidt Firmaet tilkaldes Montør kommer frem til at anlægget vejer rigtigt, og ved ikke hvorfor det doserer forkert. Det er en ommer!!
10 Er det nødvendigt, det hele er jo computerstyret Ca. halvdelen af de blanderier jeg tjekker har en afvigelse på 10% eller mere
11 Mulig fejl
12 Fermentering 2 udbredte misforståelser Der er kompenseret for aminosyretab ph er i orden Så der er styr på fermentering
13 Fermentering Største problemer ved fermentering er Opformering af skadelige stoffer Dårlig smag Vådfoderanalyse kan laves for under kr. Det er billigere end tilsætning af div. hjælpestoffer der ofte koster 3-5 kr/100 fe.
14 Hvad fortæller vådfoderanalysen Mikroorganismer Entreobakterier, Gær, Skimmel, mælkesyrebakterier, Clostridium perfringens
15 Hvad fortæller vådfoderprøven Organiske syrer Myre,-Mælke,-Eddike,-Propion,-Rav,-Smør og Benzoe syre Samt Ethanol
16 Tolkning af prøverne Alt efter hvad der slår ud kan indsatsen rettes imod det. Skimmel kommer typisk fra manglende rengøring af blandetank eller tørdelen
17 Skimmel
18 Clostridium perfriengens kommer typisk fra forurening af våde råvarer eller fra jord (manglende kornrensning) Vådfoder <3,00 8,95 6,88 <3,00 4,37 Fiskeensilage <3,00 <6,00 3,48 <3,00 3,00
19 Hvad er der gjort Prøve af vådfoder viser for højt indhold Hestebønner tages ud af foder Der var en del jord da bønnerne blev fjernet 2 promille myresyre tilsat foderet Fiskeensilage sendt til analyse Fisketank rengøres grundigt når den er tom Foderoptagelse steget markant, diarre reduceret. Mon ikke det giver øget tilvækst
20 Hvad kan der gøres Gær kan slås ned med Propionsyre Entreo bakterier kan hæmmes med myresyre
21 Rengøring af anlæg og syrevalg Der er ingen grund til at vaske strengen hvis problemet ikke er løst, f.eks. Jord i kornet eller beskidte snegelrender En vask af strengen virker næsten altid, men ofte forsvinder effekten inden for en måned.
22 Syrevalg Se på indholdet af syre mængde og produkt mere end navnet. Myresyre er normalt et rigtig godt bud Skal der bruges alternativer f.eks. Pga HACCP så er myresyre 85% Hvad er der i kopiprodukterne Benzoesyre kan kun opblandes i meget lav konc. I flydende form, så det giver ikke effekt Forlang at få oplyst indholdet.
23 Forskellige anlægstyper Restløse anlæg Der skal syre i skubbe mediet for at konservere det Lugt til brugtvandstanken Sørg for at der er styr på rørlængde og vægtfylde Kontroller med vådfoderfarve i skubbevandet
24
25 Resultat I dette tilfælde var der 12 søer der fik farvet foder ved midterste skubbepunkt Der er 3 skubbepunkter Mon ikke det er det samme ved de andre Nogle får ren vand andre foder med vand Men ydelsen sænkes
26 Central rørstreng med sektionsventiler
27 Restmængde Eksempel Der er 3 sektioner med hver 100 m rør =260 kg foder Centralstrengen er 180 M 470 kg I alt 1250 kg foder i rørstreng Der blandes 4500 kg pr udfodring Restmængde ved korrekt brug ca. 20 %
28 Restmængde forkert brug 1. sektion recirkuleres og fodres 2. sektion recirkuleres og fodres 3. sektion recirkuleres og fodres 1. sektion 4500 kg frisk foder kg gammel foder =14% gl foder 2 sektion 2970 kg 86% frisk foder +260 kg gl foder = 21 % gl foder 3 sektion 1485 kg 79% frisk foder +260 kg gl foder = 35 % gl foder
29 I dette tilfælde umiddelbart ikke problemer. Men ved indsættelse er foderforbruget noget mindre Smågrise giver udfordringer i sådan et anlæg Fasefodring i flere strenge kan give problemer Flere sektioner giver udfordringer i de sidste sektioner der fodres
30 Korrekt brug af central rørstreng Recirkuler alle sektioner 2 gange, husk hovedstreng Recirkuler 1. sektion sek. Inedn udfodring for at få gang i foderet Udfodring 1. sektion Osv.
31 Dagens opråb Der må ikke anvendes medicin i vådfoderanlæg Heller ikke selv om dyrlægen ordinerer det
32 Opsamling Sørg for at grunddata er korrekt indtastet Systematisk brug af silokontrol sikrer blandesikkerhed, udfodringsnøjagtighed, foderopgørelse og hjælper med foderbestillingen Der skal kompenseres for tab af syntetiske aminosyrer Der skal måles ph Mikrobiologisk analyse er billig og siger meget Forskellige anlæg har forskellige faldgruber der skal håndteres
33
10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN
10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN DISPOSITION Hvilke muligheder giver restløs vådfodring? Hvilke firmaer kan levere restløs vådfodring? Hvad skal man være opmærksom på ved restløs fodring?
AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING
AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING Else Vils, HusdyrInnovation, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt 19-09-2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre?
AMINOSYRETAB I VÅDFODER
AMINOSYRETAB I VÅDFODER Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, November 20, 2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre? Hvad gør myresyre? Ny anbefaling
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi
Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning
Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber
Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration
Vådfoder - Udnyt potentialet
Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling
FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Erik Bach Stisen, Krarup Nygaard Anni Øyan Pedersen, Innovation Foredrag nr. 25, Herning 25. oktober 2016 KRARUP NYGAARD DISPOSITION Fodringsanlægget hos Erik Vådfoderhygiejne
Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Fodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN
TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende
Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.
NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion. Hvad har betydning for tilvækst og dødelighed 2 nye undersøgelser fra SEGES (nr 1053 og 1054) Positiv indflydelse Samler grise
Mikrobiologiske processer og sundhed
Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter
Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected]
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected] Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre
Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F
Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne
Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP
Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Påstande Foto: Øgendahl Maskinfabrik Fordele ved hjemmeblanding Billigere foder Frisk foder
Identifikation af mælkesyrebakterier og gær i vådfoder til smågrise
Identifikation af mælkesyrebakterier og gær i vådfoder til smågrise MEDDELELSE NR. 919 Relativt få arter af mælkesyrebakterier og gær er hyppigt forekommende i vådfoder. Gærarten Kazachstania exigua kan
Fra vådfodertank til krybbe
Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring
BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000
BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000 981 002 065 Ver. 2.53 30-04-2014 Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Adgang og ændring af bruger kode... 5 2. Foder... 6 2.1 Indtastning af komponent data...
TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
KOMPONENTER... 2 1.1 ÅBEN OVERSIGT KOMPONENTER... 2 1.2 ÅBEN KOMPONENT-VINDUE...
Kap. 6 Komponenter 1 KOMPONENTER.... 2 1.1 ÅBEN OVERSIGT KOMPONENTER.... 2 1.2 ÅBEN KOMPONENT-VINDUE.... 3 2 OPRET/RET KOMPONENT.... 4 2.1 OPRET NY KOMPONENT.... 4 2.1.1 Nødvendige komponent-data.... 4
Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen
Nyt koncept for goldkofodring Niels Bastian Kristensen Én goldration i hele goldperioden måske er det kun et praktisk optimum, langt fra det biologiske optimum Disposition Gode argumenter for systematisk
Hvor svært kan det være sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S
Hvor svært kan det være sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S Disposition 1 Generel information om Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Tal for Voer Færgevej og Tranemose 4 Driftsledelse 5 Konklusion/afslutning
OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN v. Bjarne Knudsen, [email protected] MINUS 30 FE FRA IDÉ TIL PRAKTIK Enkle handlingsplaner Målsætninger Planer for opfølgning 1 MINUS 30 FE FRA IDÉ TIL PRAKTIK Besøgsrapporter
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus
Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -
We care about pigs. WEDA Danmark a/s Gl. Silkeborgvej 2 8920 Randers Denmark. Phone: +45 5122.1166 Email: [email protected] Internet: www.weda.
We care about pigs WEDA Danmark a/s Gl. Silkeborgvej 2 8920 Randers Denmark Phone: +45 5122.1166 Email: [email protected] Internet: 02_15.DA Der tages forbehold for trykfejl. Ret til ændringer uden varsel forbeholdes.
Sidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Prisen for håndtering af diarré via foderet. Projektleder Sønke Møller
Prisen for håndtering af diarré via foderet Projektleder Sønke Møller Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Prisen for dine beslutninger Råvarevalg Antal blandinger 3. Nye råvarer 4. Konklusion
12-12-2014. Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder
Grupper Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe Jens Korneliussen Jes Callesen Esben Skøtt Laue Skau Birgitte Mia Bendixen Niels Chr. Dørken Tommy Nielsen Henning Bang Steen S. Christensen Gorm Jessen Anders Christensen
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge
SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge 23. maj 2.. Salmonella hos slagtesvin hvordan reducerer jeg risikoen for salmonella-fradrag? Jan Dahl, Dyrlæge Status Forskellige typer besætninger Negative
Produktnyhed. Fermentering
Produktnyhed Fermentering Fermentering Konservering & forbedring af vådfoder Fermentering bruges bl.a. i fødevareindustrien til at give mad en længere holdbarhed (f.eks. kærnemælk). Disse fødevarer har
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected]
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected] DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin
HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan
Kap.3 Foderplan 1 FODERPLAN OPRET/RET FODERPLAN/RECEPTER... 4
Kap.3 Foderplan 1 FODERPLAN.... 2 1.1 ÅBEN OVERSIGT FODERPLAN.... 2 1.2 ÅBEN FODERPLAN.... 3 1.3 ÅBEN GRAFISK FODERPLAN.... 3 2 OPRET/RET FODERPLAN/RECEPTER.... 4 2.1 DEFINER TYPE.... 4 2.2 ANVENDELSE
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Aktuelt nyt om foder
Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles
Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober
Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet
De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå
De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.
Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.
Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger
Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO
Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos
Minimanual for. SKIOLD Datamix MultiFeeder 5000. Version 1.71-27.01.10 (Dok. nr 981000150)
Minimanual for SKIOLD Datamix MultiFeeder 5000 Version 1.71-27.01.10 (Dok. nr 981000150) Minimanualen beskriver de styringsområder, som anvendes mest i det daglige arbejde. Henvisninger: I minimanualen
ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER
ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER Chefkonsulent Per Tybirk, SEGES, VSP Nyborg Strand 8. Juni 2016 TO SLAGS BEOV Basalt ernæringsmæssigt behov til normal vækst og for at undgå mangelsymptomer
Det lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
HESTEBØNNER I STALD OG MARK
HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun
Kvalitetsstyring og HACCP ved brug af fodertilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug)
Kvalitetsstyring og HACCP ved brug af fodertilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug) Indhold 1. Indledning...1 2. Risikovurdering - HACCP-analyse...1 3. Kvalitetsstyring...2 4. Foderhygiejneforordningens
Kap.10 Grunddata / System indstillinger
Kap.10 Grunddata / System indstillinger 1. Service menu... 2 1.1 Bruger Indstilling... 2 1.1.1 Ventil A+B... 2 1.1.2 Print til RS232... 2 1.1.3 Beregn pris... 2 1.1.4 Beregn TS,FE/kg... 3 1.1.5 Auto reg.
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og
FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: [email protected] Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring
Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.
MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN
45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP
45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende
SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver
Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....
SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE
BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE Nikolaj Hansen, SEGES HusdyrInnovation Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation Kvægkongres Herning, 28/2 2017 AEROB STABILITET Ensilagens evne til at modstå varmedannelse
Nyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
God (majs)ensilage hvad er fup og fakta?
God (majs)ensilage hvad er fup og fakta? Niels Bastian Kristensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Majsensilage har
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk
Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt
Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER
Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser
Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden
Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 [email protected] Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Betfor en rigtig klassiker!
Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er
48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,
48. Effektiv fodring i klimastalden v. Rådgiver Bjarne Knudsen, [email protected] Svinekongres 2017 Emner Situationen i klimastalden De første 2 uger kom godt i gang Ædepladser og vand Karakteristik af blandingerne
MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt
26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Stil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige
Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse
Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler
