Mediterrane Studier STUDIEORDNING 2006 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE



Relaterede dokumenter
STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier ODENSE TILVALG DELTIDSUDDANNELSE

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Tilvalg i Polsk for begyndere

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger

STUDIEORDNING 2006 Globalisering og Integration ODENSE 1-ÅRIG MASTERUDDANNELSE (2-ÅRIGT DELTIDSSTUDIUM) REVIDERET 2008

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

Globalisering og Integration

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

I. Bestemmelser for gymnasierelateret faglig supplering i Latin med oversigtsnøgle

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Rettelsesblad til studieordning for tilvalg i litteraturvidenskab Gælder for studerende indskrevet 1. september 2013 og senere.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2010 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Dansk STUDIEORDNING 2005 KOLDING OVERGANGSORDNING FOR SIDEFAGSSTUDERENDE PÅ DANSK, PÅBEGYNDT 2005

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

STUDIEORDNING 2008 Mellemøststudier ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning

STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Mellemøststudier STUDIEORDNING 2005 ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN REVIDERET JUNI 2006

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Rettelsesblad til. Studieordning for Litteraturvidenskab Bacheloruddannelsen (BA Centralfag) i Odense 2009, revideret 2011

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Fagstudieordning Bachelortilvalget i grønlandske og arktiske studier 2019

Studieordning for det ½-årige sidefagsstudium i Oldtidskundskab ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Mellemøststudier STUDIEORDNING 2007 ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

STUDIEORDNING 2006 Logopædi ODENSE BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008

Overgangsordning. for kandidatuddannelsen med sidefag i Filosofi (50 ECTS) Overgangsordningen gælder for efteråret 2014

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

International Virksomhedskommunikation

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Amerikanske Studier STUDIEORDNING 2007 ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Transkript:

STUDIEORDNING 2006 Mediterrane Studier TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Tilvalg i Mediterrane studier Europas nærområde mod sydøst, Middelhavsområdet, er forskelligartet og konfliktfyldt. Der er hvad angår politik, økonomi, religion og kultur store forskelle mellem landene nord og syd for Middelhavet. Landene fra Marokko i vest til Syrien i øst er fattige og kendetegnet ved udemokratiske regimer, som mest af alt synes opsat på at bevare magten og hvis respekt for demokrati, menneskerettigheder og civilsamfund kan ligge på et lille sted. De to ikke-arabiske stater i området, Tyrkiet og Israel, er markante undtagelser fra reglen om fravær af demokrati, men også disse to lande adskiller sig på en række punkter fra europæisk politisk kultur. Europa har skullet finde sine ben som udenrigspolitisk aktør i en proces, der langt fra er afsluttet. Siden 1995 er forholdet mellem EU og de sydlige Middelhavslande foregået via den såkaldte Barcelona-proces, som tager sigte på samarbejde på tre områder: politisk og sikkerhedsmæssig dialog, økonomisk partnerskab og kulturelt og social samarbejde. Det har fra første færd været tydeligt, at samarbejdet fra europæisk side også skulle opfattes som et forsøg på at begrænse eller forhindre den migration, som gennem de sidste årtier har lagt et voksende pres på Europas sydlige lande. I voksende omfang og måske især efter 11. september 2001 er sikkerheden blevet et centralt tema i hele spørgsmålet om forholdet mellem Europa og dets nærområder ikke mindst i forbindelse med den til tider heftige diskussion om indvandring fra de fattige og befolkningsrige arabiske stater rundt om Middelhavet og fra Tyrkiet. Tyrkiets aktuelle forhold til Europa er i bogstaveligste forstand uafklaret. Siden oktober 2005 er der foregået optagelsesforhandlinger og alt tyder på, at disse vil være lang tid undervejs. Der er mange væsentlige spørgsmål til diskussion, og det der allermest har optaget sindene både i Tyrkiet og i Europa er spørgsmålet om Tyrkiet faktisk hører hjemme i Europa: geografisk, politisk, kulturelt. Tyrkiet er ikke noget homogent land: der er enorme forskelle på både levevis og -standard fra det vestlige Istanbul-Ankara- Izmir-område til det fattige og uudviklede østlige Anatolien. Islam spiller en stor rolle i tyrkisk politik og kulturliv, men det er ikke sådan at der er lighedstegn mellem islamisme og modstand mod tilnærmelse til EU. 1

Det sekulære Tyrkiet vil, som landets berømte leder Mustafa Kemal Atatürk udtrykte det,»importere den europæiske civilisation med dens roser og dens torne«, men der er langt igen, før optagelsesforhandlingerne for alvor får udredet alle de modsætninger, som lægger hindringer i vejen for optagelse. Det hænger også sammen med, at Europa heller ikke på dette område kan blive enige indbyrdes. Tyrkiet kan i de kommende årtier komme til at spille en væsentlig rolle som en formidler mellem Europa og det arabiske Mellemøsten. Tyrkiet kan blive en brobygger mellem Øst og Vest, men det er en kompliceret proces, hvis udfald langt fra er givet på forhånd. Undervisningen er organiseret som weekendseminarer. I hvert afholdes 4 weekendseminarer. Desuden afholdes eksamen i en weekend for sig. Hvert undervisningsseminar rummer forelæsninger, holdundervisning, øvelser og individuel vejledning. Det er hensigten at arrangere en ekskursion til en fagligt relevant lokalitet i Mellemøsten i løbet af uddannelsen. Deltagelse heri er ikke obligatorisk. 2

Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Mediterrane Studier med oversigtsnøgle... 5 A. Mål og forudsætninger... 5 1 Målbeskrivelse... 5 2 Kompetencer og jobmuligheder... 5 3 Adgangskrav... 6 4 Titel... 6 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt... 7 5 Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen... 7 6 Eksamensoversigt... 8 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget... 9 7 Fællesbestemmelser... 9 II. Beskrivelse af fagets discipliner og kurser... 11 8 Mellemøsten og Europa... 11 9 Barcelona-processen, partner- til naboskabspolitikken... 12 10 EU som aktør i Mellemøsten... 13 11 Det aktuelle Tyrkiet: politiske modsætninger og udfordringer... 14 12 Tyrkiets relationer til Europa... 15 13 Tyrkiet mellem øst og vest... 16 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser... 19 Almen del IV. Fællesbestemmelser... 21 3

4

I. Bestemmelser for tilvalg i Mediterrane Studier I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes tilvalg i Mediterrane Studier A. Mål og forudsætninger 1. Målbeskrivelse Tilvalg i Mediterrane Studier er en uddannelse af 1 års varighed, der udgør 45 ECTS. Uddannelsen er tænkt som et samlet hele, men den konkrete tilrettelæggelse gør det muligt for studerende at tage en eller flere dele af uddannelsen som enkeltfag. På denne måde er uddannelsen struktureret, så den kan bidrage med et fagligt input om temaet Mediterrane Studier til andre uddannelser, ikke blot ved Syddansk Universitet, men også ved andre danske og skandinaviske universiteter. Tilvalget består af obligatoriske fag på 45 ECTS, der alle er konstituerende. 2. Kompetencer og jobmuligheder Det er formålet med uddannelsen at bibringe de studerende kvalifikationer, der motiverer dem til at opsøge job og arbejdsfunktioner med relation til det moderne Mellemøsten og som kvalificerer dem i forhold til disse herunder job med tilknytning til Mellemøsten i europæisk eller dansk sammenhæng. Desuden er det formålet at bibringe de studerende kvalifikationer, der kvalificerer dem i forhold til den danske, skandinaviske og europæiske integrationssektor. Der kan endvidere være tale om ansættelse i internationale organisationer, interesseorganisationer, virksomheder, danske nødhjælpsorganisationer, danske repræsentationer i Mellemøsten, danske institutioner og ministerier, NGO er, EU-instanser, danske kommuner mv. 5

3. Adgangskrav Adgangsgivende eksamen: Studentereksamen, HF, HHX, HTX 4. Titel En bacheloruddannelse bestående af et centralt fag på 135 ECTS og et tilvalg på 45 ECTS giver ret til betegnelsen BA i (det centrale fag) og Mediterrane Studier. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Arts (BA) in and Mediterranean Studies 6

B 1. Forløbsmodel og eksamensoversigt 5 Forløbsmodel placering af undervisning og eksamen Undervisningsfag Disciplinansvarligt institut Undervisningens placering Mellemøsten og Europa 8 IHKS 1. Barcelona-processen og udviklingen fra partner- til naboskabspolitikken EU og Mellemøsten i international politik Det aktuelle Tyrkiet: politiske modsætninger og udfordringer 9 IHKS 1. 10 IHKS 1. 11 IHKS 2. Tyrkiets relationer til Europa 12 IHKS 2. 24 timer i første 12 timer i første 12 timer i første 24 timer i andet 12 timer i andet Tyrkiet mellem øst og vest 13 IHKS 2. 24 timer i andet Eksamens placering Efter 1. Efter 1. Efter 1. Efter 2. Efter 2. Efter 2. ECTSvægt 10 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 7

6 Eksamensoversigt Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Mellemøsten og Europa Barcelona-processen og udviklingen fra partner- til naboskabspolitikken EU og Mellemøsten i international politik Det aktuelle Tyrkiet: politiske modsætninger og udfordringer Tyrkiets relationer til Europa Tyrkiet mellem øst og vest ECTS-points i alt: Vurdering ECTSvægt Beskr. i Mundtlig/ hjemmeopgave Ekstern 30 min./ 13-skala 10 ECTS 8 Mundtlig/ hjemmeopgave Intern 30 min./ B/IB 5 ECTS 9 Mundtlig/ hjemmeopgave Intern 30 min./ B/IB 5 ECTS 10 Mundtlig/ hjemmeopgave Ekstern 30 min./ 13-skala 10 ECTS 11 Mundtlig/ hjemmeopgave Mundtlig/ hjemmeopgave NB: Mindst 2 og højst 4 eksaminer skal afvikles som skriftlig hjemmeopgave. Intern 30 min./ B/IB 5 ECTS 12 Intern 30 min./ 13-skala 10 ECTS 13 45 ECTS 8

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 7 Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jf. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Gruppeprøver- og individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Webhenvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver ( 18) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) De skriftlige opgaver er omfattet af reglen, jf. Fællesbestemmelsernes 9, om stave- og formuleringsevne. 4. En hjemmeopgave er en afsluttet fremstilling, hvis emne aftales med en vejleder blandt studiets lærere. Opgaven skal fremtræde i et klart og korrekt sprog og skal rumme en problemformulering, en kritisk vurdering af de væsentligste benyttede kilder, en analyse og en bibliografi over den anvendte litteratur samt en konklusion. Den studerende vælger selv sit emne, der kan ligge uden for eller i tilknytning til det af lærerne opgivne pensum til det pågældende fag, som opgaven skrives i. For at en hjemmeopgave kan betragtes som afviklet i forbindelse med en given eksamenstermin, skal den være indleveret senest 1. juni hhv. 1. januar, hvis det er med intern censur, hhv. 1. juni og 15. december, hvis det er med ekstern censur. 9

10

II. Beskrivelse af fagets discipliner A. Beskrivelse af fagets discipliner 8. Mellemøsten og Europa (The Middle East and Europe) Undervisningens omfang. 24 timer i første. Vægtningen er 10 ECTS a) Undervisningens mål og indhold. Hensigten med dette fag er at give den studerende en introduktion til aktuelle mellemøstligt-europæiske relationer og disses historiske udvikling i de seneste årtier. Der fokuseres på den politiske udvikling i Europas nærområder, dvs. Maghreb-landene, Libyen, Egypten, Jordan, Syrien, Libanon, Israel-Palæstina og Tyrkiet, især med henblik på forholdet til Europa. Desuden fokuseres på den generelle samfundsmæssige udvikling i den arabiske verden med særlig henblik på demokrati, menneskerettigheder, uddannelse, kvinders vilkår, forbrug og kultur. Et væsentligt aspekt af dette er befolkningspresset fra Maghreb-landene, men også fra landene i det øvrige Mellemøsten. Migration er siden 1995 blevet italesat både som en»befolkningsbombe«og især siden 11. september 2001 som en sikkerhedsrisiko. b) Undervisningens form. Forelæsninger afvekslende med oplæg fra studerende samt individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning. c) Eksamensopgivelser og -fordringer. Ved prøven skal den studerende kunne afgrænse og belyse en given problemstilling inden for fagets område. Der opgives et fast pensum på 800 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt kildetekster, artikler og monografier. d) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. 11

Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. censur Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Censur: Ekstern Bedømmelse: 13-skala Vægtning: 10 ECTS en hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 15-20 sider Gruppeopgave: Mulig. Der kan højst indgå 3 i en gruppe Censur: Ekstern Bedømmelse: 13-skala 9. Barcelona-processen og udviklingen fra partner- til naboskabspolitikken (The Barcelona-process and the development from partnership- to neighbourhood-policy) Undervisningens omfang. 12 timer i første. Vægtningen er 5 ECTS a) Undervisningens mål og indhold. Formålet med faget er at introducere til opbygningen af såvel det formelle såvel som det mere uformelle samarbejde mellem EU-landene og Mellemøsten. Det er hensigten at diskutere de traktater, resolutioner og multi- og bilaterale aftaler, der er indgået og teorier om disse, herunder udviklingen fra Barcelonaprocessens partnerskabspolitik til de senere års naboskabspolitik. Desuden diskuteres øvrige europæiske bestræbelser på påvirkning af udviklingen i Mellemøsten, herunder Danmarks»Det arabiske initiativ«. b) Undervisningens form. Forelæsninger afvekslende med oplæg fra studerende samt individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning. c) Eksamensopgivelser og -fordringer. Ved prøven skal den studerende kunne afgrænse og belyse en given problemstilling inden for fagets område. Endvidere skal der kunne redegøres for de i pensum opgivende forfatte- 12

res arbejdsmetoder og placering i den historiografiske sammenhæng. Der opgives et fast pensum på 400 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt kildetekster, artikler og monografier. d) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. censur Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS en hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 12-15 sider Gruppeopgave: Mulig. Der kan højst indgå 3 i en gruppe. Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået 10. EU og Mellemøsten i international politik (The EU and the Middle East in International Politics) Undervisningens omfang. 12 timer i 1.. Vægtningen er 5 ECTS. a) Undervisningens mål og indhold. Formålet med faget er at diskutere teorier om EU s udenrigspolitik, herunder EU som udenrigspolitisk aktør i et mellemøstligt perspektiv. Dette giver anledning til en lang række teoretiske diskussioner, hvor forskellige politologiske teorier konkurrerer om at repræsentere den mest dækkende fortolkning af virkeligheden, men samtidig vil der også blive fokuseret på den globale politiske virkelighed. b) Undervisningens form. Forelæsninger afvekslende med oplæg fra studerende samt individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning. 13

c) Eksamensopgivelser og -fordringer. Ved prøven skal den studerende kunne afgrænse og belyse en given problemstilling inden for fagets område. Der opgives et fast pensum på 400 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt kildetekster, artikler og monografier. d) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. censur Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ Ikke Bestået Vægtning: 5 ECTS en hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 12-15 sider Gruppeopgave: Mulig. Der kan højst indgå 3 i en gruppe. Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ Ikke Bestået 11. Det aktuelle Tyrkiet: politiske modsætninger og udfordringer (Contemporary Turkey: political contradictions and challenges) Undervisningens omfang. 24 timer i andet. Vægtningen er 10 ECTS. a) Undervisningens mål og indhold. Formålet med dette historisk anlagte fag er at introducere til det moderne Tyrkiet. Faget vil beskrive Tyrkiets udvikling i de seneste årtier især med henblik på den politiske, økonomiske, sociale og kulturelle virkelighed. Desuden beskrives forholdene i Tyrkiet hvad angår demokrati og menneskerettigheder og forholdet mellem islam og politik. Der fokuseres på de senere års udvikling, herunder tyrkisk indenrigspolitik, diskussionerne om etniske minoriteter i Tyrkiet og den uens regionale udvikling i landet. Fagets formål er endelig at introducere til islamiske bevægelser i Tyrkiet, dis- 14

ses betydning for udviklingen af den tyrkiske modernitet og relationer til omverdenen. b) Undervisningens form. Ved siden af forelæsninger afvekslende med oplæg fra de studerende samt individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning. c) Eksamensopgivelser og -fordringer. Ved prøven skal den studerende kunne afgrænse og belyse en given problemstilling inden for fagets område. Endvidere skal der kunne redegøres for de i pensum opgivende forfatteres arbejdsmetoder og placering i den historiografiske sammenhæng. Der opgives et fast pensum på 800 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt kildetekster, artikler og monografier. d) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. censur Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Censur: Ekstern Bedømmelse: 13-skalaen Vægtning: 10 ECTS en hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 15-20 sider Gruppeopgave: Mulig. Der kan højst indgå 3 i en gruppe. Censur: Ekstern Bedømmelse: 13-skalaen 12. Tyrkiets relationer til Europa (The Turkish relations to Europe) Undervisningens omfang. 12 timer i andet. Vægtningen er 5 ECTS a) Undervisningens mål og indhold. Formålet med faget er, i lyset af de senere års diskussioner om Tyrkiets relationer til Europa, at diskutere teorier hvordan disse relationer kan forstås. 15

Faget vil introducere til identitetspolitiske og diskursanalytiske teorier og søge at applicere disse på forholdet mellem Tyrkiet og Europa. Fagets formål er endvidere at introducere til tyrkisk migration i relation til Europa, herunder såvel teoridannelser om migration som beskrivelser af de konkrete migrationsbevægelser. b) Undervisningens form. Forelæsninger afvekslende med oplæg fra studerende samt individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning. c) Eksamensopgivelser og -fordringer. Ved prøven skal den studerende kunne afgrænse og belyse en given problemstilling inden for fagets område. Der opgives et fast pensum på 400 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt kildetekster, artikler og monografier. d) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. censur Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ Ikke Bestået Vægtning: 5 ECTS en hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 12-15 sider Gruppeopgave: Mulig. Der kan højst indgå 3 i en gruppe. Censur: Intern Bedømmelse: B/IB 13. Tyrkiet mellem øst og vest (Turkey between East and West) Undervisningens omfang. 24 timer i andet. Vægtningen er 10 ECTS. a) Undervisningens mål og indhold. Formålet med undervisningen er at introducere til teorier om international politik og. med udgangspunkt heri, diskutere Tyrkiets rolle i internationale 16

relationer, USA, NATO, EU mv. Det er endvidere i forlængelse heraf formålet, med udgangspunkt i Tyrkiets rolle mellem øst og vest, at introducere til teorier om globalisering og verdensorden. b) Undervisningens form. Forelæsninger afvekslende med oplæg fra studerende, individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning samt seminar evt. i form af internatkursus. c) Eksamensopgivelser og -fordringer. Ved prøven skal den studerende kunne afgrænse og belyse en given problemstilling inden for fagets område. Endvidere skal der kunne redegøres for de i pensum opgivende forfatteres arbejdsmetoder og placering i den historiografiske sammenhæng. Der opgives et fast pensum på 800 sider. Pensum omfatter et bredt værk samt kildetekster, artikler og monografier. d) Eksamensbestemmelser. Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: en mundtlig prøve. Den studerende får ½ times forberedelsestid til udarbejdelsen af et mundtligt oplæg på grundlag af et spørgsmål, der stilles af eksaminator. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes oplæg, men udvikler sig til en diskussion, hvorunder eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Forberedelse: ½ time Varighed: ½ time inkl. censur Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte. Censur: Intern Bedømmelse: 13-skalaen Vægtning: 10 ECTS en hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: 15-20 sider Gruppeopgave: Mulig. Der kan højst indgå 3 i en gruppe. Censur: Intern Bedømmelse: 13-skalaen 17

18

III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og har virkning for studerende immatrikuleret den 1. september 2006 eller senere. Da tilvalg i Mediterrane Studier er et nyt fag, er der ikke generelle overgangsbestemmelser fra tidligere studieordninger til denne. Godkendt af Studienævn for Mellemøst-studier den 17. februar 2006. Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 13. marts 2006 19

IV Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet (gældende for studieordninger, der træder i kraft 1. september 2005) Findes på Fakultetssekretariatets hjemmeside, Hovedmenu/Dokumenter/Regler på følgende web-adresse: http://www.humaniora.sdu.dk/typo/index.php?id=386 En trykt version kan fås ved henvendelse til sekretær for Undervisnings- og Uddannelsesudvalget: Else Jensen, tlf.nr.: 6550 2079, e-mail: else@humsek.sdu.dk Revideret af Undervisnings og Uddannelsesudvalget den 8. marts 2005 1