AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007

2 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Studienævnet for Nordisk Sprog og Litteratur. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt deres selvstændighed. 3. Uddannelsens mål er at udvikle de studerendes kundskaber, metoder og færdigheder i nordisk sprog og litteratur. I kandidatuddannelsen tilegner de studerende sig et omfattende kendskab til udvalgte fagområder og udvikler evne til at gennemføre selvstændig videnskabelig bearbejdelse af faglige problemstillinger. Uddannelsen danner grundlag for den 3-årige ph.d.-uddannelse, ligesom den giver de fornødne kvalifikationer til at formidle faget og varetage funktioner i uddannelsessektoren (herunder i kombination med et sidefag kompetence til at undervise i gymnasium / hf), i andre offentlige institutioner samt i private virksomheder. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. Kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur er normeret til 2 årsværk og består af følgende fire linjer: linje A, der består af 2 årsværk inden for kandidatfaget, linje B, der består af 1 årsværk inden for kandidatfaget kombineret med 1 årsværk uden for kandidatfaget, eller med 1 årsværk af perspektiverende karakter inden for grundfaget, linje C, der består af 1½ årsværk inden for kandidatfaget kombineret med ½ årsværk uden for kandidatfaget, linje D, der består af ½ årsværk (specialet) inden for kandidatfaget kombineret med et af fakultetets gymnasie-sidefag uden for kandidatfaget. 5. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur er en bestået bacheloruddannelse hvori der som grundfag indgår mindst 2 års studier af nordisk sprog og litteratur.

3 På linje A kan endvidere optages bachelorer med to års studier i Litteraturhistorie kombineret med en suppleringsuddannelse i nordisk sprog og litteratur, hvori disciplinerne Sprog I, Sprog II, Kultur- og mediekundskab, Overblik over nordisk litteraturhistorie og Norsk eller Svensk indgår. 6. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bestået bacheloruddannelse med 2 års studier i nordisk sprog og litteratur kombineret med 1 års studier i et andet fag. 7. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med 3 års studier i nordisk sprog og litteratur. 8. Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse i nordisk sprog og litteratur kombineret med et tilvalg af et årsværk inden for et gymnasiefag. 9. Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med 3 års studier i nordisk sprog og litteratur. Kapitel 3: Eksaminer 10. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 11. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Nordisk Sprog og Litteratur kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 12. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer udpeget blandt instituttets faste lærere. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 13. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 14. Prøver der aflægges som fri hjemmeopgave, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv forstås at man deltager i de aktiviteter der er forbundet med undervisningen (almindelig forberedelse, skriftlige eller mundtlige oplæg, timereferater, skriveøvelser etc. Ved regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer i hvert af kursets semestre. Ved

4 4 tilfredsstillende forstås at man har opnået det niveau der er nødvendigt for at bestå eksamen. Skønner underviseren at en studerende har ydet en indsats der ikke er tilfredsstillende, må den studerende vælge en af de andre eksamensformer. 15. Ved fri prøve forstås at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 16. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende. 17. Bedømmelsen af en prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. Ved sommereksamen afholdes sygeeksamen inden udgangen af august måned, ved vintereksamen efter regler fastsat af studienævnet. 18. Prøver der er bestået ved andre fag (herunder også Tværfag) eller ved andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, kan efter studienævnets individuelle vurdering godskrives som dele af uddannelserne. Sådanne uddannelseselementer skal indholdsmæssigt harmonere med helheden og niveauet i kandidatuddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 19. Årsværkspoint markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats, som er sat til 60 point per år. 20. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset oplyser indehaverens navn og angiver: 1) den betegnelse som uddannelsen giver ret til, 2) de faglige discipliner der er aflagt prøve i, 3) de opnåede bedømmelser, 4) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 5) den andel af uddannelsen som den enkelte faglige disciplin udgør, 6) meritoverførte prøver, 7) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et andet sprog end dansk, samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen.

5 21. Ved opgivelser til eksamen defineres en normalside som 1850 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa, 30 vers drama, episk eller lyrisk poesi. En tekst fra før 1700 tæller dobbelt. En spillefilm af normal længde tæller som 200 normalsider. 22. I skriftlige opgaver defineres en normalside som 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Kun brødteksten og noter tælles med. 23. Eksamenssproget er dansk, jf. 25. Efter ansøgning til studienævnet mindst 2 måneder før eksamens afholdelse kan der dog bevilges gæstestuderende og andre ret til at aflægge enkelte eksaminer på norsk eller svensk. 24. Studienævnet for Nordisk Sprog og Litteratur kan dispensere fra de regler i studieordningen der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 25. Der stilles følgende generelle krav til eksaminanden:! Eksaminanden skal skrive et klart, forståeligt og korrekt dansk. Eksaminanden må beherske den officielle danske retskrivning. Selv indholdsmæssigt forsvarlige opgavebesvarelser kan blive underkendt hvis de skæmmes groft af sproglige fejl. Det samme gælder ved mundtlig eksamen. Ved bedømmelsen tages der ikke kun hensyn til en opgaves indholdsmæssige kvaliteter, men også til den studerendes formidlingsevner.! Eksaminanden skal leve op til krav om videnskabelig disciplin og redelighed (argumentation, dokumentation, korrekt gengivelse af citater, korrekte henvisninger og litteraturlister m.v.).! Eksaminanden skal have en grundlæggende viden om det felt der prøves i, og skal kunne bruge det til at udbygge de kundskaber i og det overblik over nordisk sprog og litteratur der er tilvejebragt i bacheloruddannelsen.! Eksaminanden skal kunne bearbejde og fremstille det stof der prøves i. Kendskab til forskningstraditionen er således ofte en nødvendig, men aldrig en tilstrækkelig betingelse for at bestå en prøve. At en opgave indeholder fejlfri, men alment tilgængelige data, er normalt ikke nok til at opfylde kravene.! Eksaminanden skal selvstændigt kunne reflektere over sin egen og andres videnskabelige fremgangsmåde ud fra centrale litteratur- eller sprogvidenskabelige teoridannelser.

6 6 Kapitel 5: Undervisnings- og arbejdsformer 26. Kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur er baseret på selvstudium støttet af individuel og kollektiv vejledning og af den undervisning, som instituttet udbyder. Undervisningen har som hovedregel form af holdundervisning hvori der indgår mundtlige og skriftlige oplæg fra såvel undervisere som deltagere. Men der kan også benyttes forelæsninger, øvelser og seminarer. I kandidatuddannelsen indgår der ikke obligatoriske kurser eller emner, og de udbudte emner vil ofte være knyttet til igangværende, endnu ikke afsluttede forskningsprojekter, som ikke blot præsenterer en faglig tradition, men også søger ny viden. Derfor forventes der af de studerende en aktiv og selvstændig tilrettelæggelse af studiet, både hvad angår sammensætningen af det samlede uddannelsesforløb og hvad angår indsatsen på holdene. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 27. Det forventes at den studerende har læsefærdighed i engelsk og mindst et andet moderne fremmedsprog. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 28. A-linjen (4 semestre) prøvensnavn censur vægtning bedømmelse Emne A1 ekstern 20 7-trinsskala Emne A2 intern 20 7-trinsskala Emne A3 ekstern 20 7-trinsskala Emne B1 intern 10 bestået/ikke bestået Emne B2 intern 10 bestået/ikke bestået Emne B3 intern 10 bestået/ikke bestået Speciale ekstern 30 7-trinsskala Se 48 for en undtagelse vedr. bedømmelse af B-fag. 29. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. 30. Prøver i op til 60 point kan efter individuel ansøgning til studienævnet aflægges uden for instituttet. Emner som er fagrelevante, men som falder uden for forskningsområdet Nordisk Sprog og Litteratur, kan højst indgå i kandidatuddannelsen med en vægt på 30 point.

7 31. B-linjen (2 semestre) prøvens navn censur vægtning bedømmelse Emne A3 ekstern 20 7-trinsskala Emne B3 intern 10 bestået/ikke bestået Speciale ekstern 30 7-trinsskala I B-linjen indgår endvidere 1 årsværks studier i andre fag / fagområder eller 1 årsværks studier af perspektiverende karakter i nordisk sprog og litteratur. 32. Det perspektiverende år (2 semestre) prøvens navn censur vægtning bedømmelse Modul I intern 30 bestået/ikke bestået Modul II ekstern 30 7-trinsskala Årsværket tilrettelægges i samarbejde med en faglærer og skal godkendes af studienævnet. 33. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. 34. Prøver i op til 30 point kan efter individuel ansøgning til studienævnet aflægges uden for instituttet. 35. C-linjen (3 semestre) prøvens navn censur vægtning bedømmelse Emne A1 ekstern 20 7-trinsskala Emne A2 intern 20 7-trinsskala Emne B1 intern 10 bestået/ikke bestået Emne B2 intern 10 bestået/ikke bestået Speciale ekstern 30 7-trinsskala I C-linjen indgår endvidere ½ års studier i et andet sidefag end Nordisk Sprog og Litteratur. 36. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. 37. Prøver i op til 30 point kan efter individuel ansøgning til studienævnet aflægges uden for instituttet. 38. D-linjen (ét semester) prøvens navn censur vægtning bedømmelse Speciale ekstern 30 7-trinsskala

8 8 I D-linjen indgår endvidere 1½ års studier i et andet sidefag end Nordisk Sprog og Litteratur. 39. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. 40. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). Kapitel 8: Undervisning 41. Da prøvernes rækkefølge er valgfri og deres indhold er afhængigt af instituttets skiftende undervisningsplaner, kan der ikke fastlægges nogen normalstudieplan. Kapitel 9: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 42. Der skelnes mellem A-emner og B-emner samt specialet. 43. A-emner Disciplinbeskrivelse Et A-emne svarer til 2 semestres undervisning a 3 ugentlige timer. Emnerne er skiftende. Prøve i A-emner aflægges normalt i tilknytning til de af instituttet udbudte undervisningsemner. men den kan også med studienævnets godkendelse aflægges i form af selvstuderede emner eller fagrelevante ekstrafaglige tilvalg, herunder tværfag og kurser afholdt ved andre danske og udenlandske universiteter. I A-emner anlægges typisk en overordnet og sammenfattende betragtning. Ofte vil en historisk, metodisk eller teoretisk perspektivering indgå som et organisk element. Faglige mål Der prøves i centrale indholdsmæssige, teoretiske og metodiske spørgsmål. Der lægges vægt på overblik og på selvstændig, kritisk og metodisk indsigt. Pensum fastsættes efter studienævnets retningslinjer af faglæreren. Opgivelsernes vejledende omfang: 1200 normalsider, der repræsenterer mindst 10 værker. Eksamensbestemmelser Den studerende kan vælge mellem følgende eksamensformer: a: under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen en fri skriftlig hjemmeopgave.

9 b: en kombineret fri skriftlig og mundtlig prøve. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i eksaminandens skriftlige oplæg. Den skriftlige og den mundtlige prøve vægter lige meget. c: en bunden skriftlig hjemmeopgave d: en bunden skriftlig 6-timers prøve under tilsyn e: en bunden mundtlig prøve f: under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen en fri mundtlig prøve Studienævnet kan ved enkelte forløb på grund af disciplinens karakter på forhånd indskrænke de nævnte valgmuligheder (i fag som Mundtlig fremstilling kan en mundtlig prøve gøres obligatorisk, ved forelæsningsrækker kan det skønnes at betingelserne for frie opgaver ikke er til stede etc.). Prøveform: Individuel prøve. Ved a, b og c kan den skriftlige opgave udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige del af prøven ved b er dog individuel, og opgavens medforfattere må ikke være til stede i eksamenslokalet, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler må benyttes. Forberedelsestid ved b: Til den mundtlige prøve er der ingen forberedelse. Den mundtlige del finder sted ca. 14 dage efter afleveringsfristen for den skriftlige opgave. Ved e: 30 minutter. Varighed ved b: Den mundtlige prøve 30 minutter inklusive censur. Ved c: der gives en måned til besvarelsen. Ved d: 6 timer. Ved e: 30 minutter inklusive censur. Ved f. mellem 30 og 60 minutter inkl. censur. Omfang af a og c: Højst 25 sider per deltager. Ved b: en skriftlig opgave på ca. 15 sider. Censur: Emne A1: ekstern, 7-trinsskalaen Emne A2: intern, 7-trinsskalaen Emne A3: ekstern, 7-trinsskalaen Vægtning: 20 point. 44. B-emner Disciplinbeskrivelse Et B-emne svarer til 1 semesters undervisning med 3 ugentlige timer. Emnerne er skiftende. Prøve i B-emner aflægges normalt i tilknytning til de af instituttet udbudte

10 10 undervisningsemner. Men den kan også med studienævnets godkendelse aflægges i form af selvstuderede emner eller fagrelevante meritfag, herunder tværfag og kurser afholdt ved andre danske og udenlandske universiteter. B-emner vil typisk have karakter af detailstudium der samler sig om analyse af og fordybelse i afgrænsede problemstillinger inden for et relativt snævert og på forhånd specificeret fagligt område. Faglige mål Der prøves i centrale indholdsmæssige og metodiske spørgsmål. Pensum fastsættes efter studienævnets retningslinjer af faglæreren. Opgivelsernes vejledende omfang: Mindst 600 normalsider, der repræsenterer mindst 5 værker. Eksamensbestemmelser Den studerende kan vælge mellem følgende eksamensformer: a: under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen en fri skriftlig hjemmeopgave b: en bunden skriftlig hjemmeopgave c: under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen en fri mundtlig prøve d: en bunden mundtlig prøve e: som en rapport over et praktikophold. En sådan rapport skal være på mindst 12 sider og omfatte en beskrivelse af arbejdsstedet og af de funktioner som er udført. Opgaven skal endvidere indeholde en udførlig redegørelse for den faglige relevans i praktikopholdet. Hvis arbejdsstedet kan dokumentere, at praktikopholdet har omfattet mere end 200 arbejdstimer, kan rapporten indskrænkes til 9 sider, og redegørelsen for den faglige relevans kan gøres mindre udførlig. Før et sådant praktikophold indledes, skal der foreligge en aftale med en eksaminator, og såvel denne aftale som opholdets karakter skal være godkendt af studienævnet. Rapporten tilmeldes som en normal opgave til eksamenstilmeldingen. Prøveform: Individuel prøve. Ved a og b kan den skriftlige opgave udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler må benyttes. Forberedelsestid ved d: 30 minutter. Varighed ved b: Der gives en måned til besvarelsen. Ved c og d: 30 minutter inklusive censur. Omfang af a og b: Højst 15 sider per deltager.

11 Censur: Intern, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 45. Det perspektiverende år (Modul I og II) Beskrivelse Det perspektiverende år omfatter to forskningsmoduler inden for fagområdet nordisk sprog og litteratur. Det perspektiverende år kan fx omfatte dybtgående studier af en bestemt litterær periode, litteraturteorier, sproghistorie, moderne dansk sprog, lingvistiske teorier eller medieteorier. Faglige mål Formålet med modulerne er at sætte den studerende i stand til at arbejde med faglige problemstillinger på et sådant niveau at resultatet bliver et skriftligt og eller et mundtligt arbejde i publikationsfærdig form. Alternativt kan et modul bestå af et halvt års studier ved en anden forskningsinstitution med en relevant og fagligt uddybende tilgang. Modulerne kan være en forberedelse til et ph.d.-projekt. Eksamensbestemmelser Modulernes indhold og prøveform fastlægges i samarbejde med den faglige vejleder og godkendes af studienævnet. Prøveform: individuel prøve. Censur: Modul I: intern, bestået/ikke bestået. Modul II: ekstern, 7-trinsskala. Studienævnet kan bevilge at der anvendes intern censur ved delprøver i Modul II. Vægtning: 30 point. 46. Specialeafhandling Beskrivelse Specialet er en større selvstændig afhandling der skal dokumentere den studerendes færdighed i at arbejde videnskabeligt med et afgrænset fagligt emne. Eksamensbestemmelser Specialet er en fri skriftlig hjemmeopgave. Opgavens emne skal godkendes af eksaminator. Specialet kan afleveres uden for de ordinære eksamensterminer, men afleveringen skal varsles senest en måned i forvejen.

12 12 Prøveform: individuel. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle specialets dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfang: sider per person. Censur: ekstern, 7-trinsskalaen. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. For en afhandling der er belønnet med guldmedalje ved et dansk universitet, gives karakteren 12. Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 47. Ordningen træder i kraft Prøver aflagt i henhold til studieordningen for overbygningsuddannelsen kan meritoverføres til kandidatuddannelsen på følgende måde Overbygningsuddannelsen A-fag B-fag Speciale Kandidatuddannelsen A-emner B-emner Speciale Studerende der overføres fra 1985-bekendtgørelsen, skal aflægge ét B-fag som gradueret, forudsat at de overfører to ugraduerede A-fag fra den forrige bekendtgørelse. Meritoverførsel forudsætter altid individuel ansøgning. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST Ikrafttræden 1. september Ændring af 5, 43 og 44 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august Ikrafttræden 1. september Ændring af 46 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 46 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september 2004.

13 13 Ophævelse af 5, stk. 2 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 13, 16, 28, 31, 32, 35, 38, 40, 43, 44, 45 og 46 godkendt af Dekanen marts Ikrafttræden 1. september 2007.