HEM 5270 Krogstrup VII, Snejbjerg Sogn. Kulturhistorisk rapport

HEM 5270 Krogstrup VII, Snejbjerg Sogn. Kulturhistorisk rapport

Indledning Undersøgelsen fandt sted i perioden 31. oktober til 21. november 2014 som et led i den arkæologiske forundersøgelse, forud for anlæggelsen af en regnvandsledning og et regnvandsbassin for Herning Vand A/S i den sydvestlige del af Snejbjerg. Undersøgelsens resultater Ved udgravning sydvest for Snejbjerg, blev der fundet tre velbevarede treskibede langhuse fra den tidligste del af ældre førromersk jernalder, samt en del bopladsspor fra samme periode og en urne fra yngre bronzealder. To af husene havde væggrøft, mens det sidste havde stolpevæg. Husene passer typologisk godt ind i de omkringfundne huse fra området, hvor der igennem længere tid, og på mange forskellige projekter, er blevet udgravet store områder (se figur 1). Figur 1: Oversigt over områdets udgravninger. HEM 5270 er markeret med grønt. Hus 1 Hus 1 var det mindste af husene, med en længde på 7m og en bredde på 4,5m. Huset har væggrøft hele vejen rundt og båseskillerum i den østlige del af huset. En grøft ved den sydvestlige indgangsstolpe og ind i huset, tolkes til at være en væggrøft til en skillevæg ind mod beboelsesdelen af huset. Denne grøft kan ikke erkendes i den nordlige del af huset. Midt i husets vestlige del fandtes resterne af et ildsted/ jernudvindingsovn med en del jernslagge i fylden som bestod af meget kompakt rødbrændt ler. Der fandtes tre tagbærende stolpehuller og det formodes at der har været en fjerde, som dog er fjernet af en moderne grøft. Ved nedgravning af den moderne grøft blev en del af væggrøften

i husets ender, samt en del af ildstedet/ ovnkappen bortgravet (fig. 2 og 3). De tre tagbærende stolpehuller, er meget dybe, med en dybde på mellem 40 og 54cm og en bredde på mellem 37 og 55cm. Væggrøften er meget ens i dybde og bredde i de to snit det blev lavet. Det østlige snit var grøften 19cm bred og 14cm dyb, mens den i vest var 15cm bred og 18cm dyb. Indgangene til huset ligger omtrent på midten og overfor hinanden. I den sydlige del lå indgangen klart afgrænset fra væggrøften. Mens den nordlige indgangs vestlige stolper først så ud som en del af væggrøften, men ved nærmere afrensning kunne to stolper erkendes. Indgangsstolperne var dog ikke mere end 5cm dybe i denne side, hvor den østlige indgangsstolpe havde en dybde på 20cm. I den sydlige indgang var den østlige indgangsstolpe ligeledes den mest massive af de to, med en diameter på 34cm og en dybde på 18cm, mod den vestliges omkreds på 20cm og dybde på 10cm. Huset dateres foreløbigt ud fra typologi til ældre førromersk jernalder. Der er udtaget jordprøver til flotering fra flere anlæg. Figur 2: Hus 1, oversigt over grundplan af huset. Hus 2 Hus 2 (fig. 4) er et treskibet langhus, med en længde på 14m og en bredde på 5m. Huset har fire sæt tagbærende stolpehuller, som er trukket omtrent en meter ind i huset og med et spænd på 2,78 m. Stolperne er omkring 30cm i diameter og med en dybde på mellem 17 og 39cm, hvor de fleste er på 20cm. Der er væggrøft omkring huset, dog bortgravet under forundersøgelsen i det sydvestlige hjørne, hvor kun enkelte plamager er bevaret. Langs med væggen, på ydersiden, fandtes stolperhuller. Disse tolkes til at være en del af huskonstruktionen. To af stolpehullerne står i den østlige ende af huset, på henholdsvis nord og syd siden, trukket 1m mod vest fra gavlen. De minder meget om hinanden i brede og dybde. I den vestlige ende er der to stolpehuller på den nordlige side af huset. Det ene stolpehul stod på langsiden af væggrøften og minder

meget om de to østlige stolpehuller i form og fyldsammensætning. Det andet stod ud for hjørnet og stolpesporet var i snit klart afgrænset og tydeligt skråtstillet, ind mod huset. Stolpehullerne kunne ikke erkendes på den sydligvestlige side af huset, sandsynligvis grundet for dyb afgravning under forundersøgelsen. Figur 3: Hus 1 udgraves. Ditte opmåler anlæg med GPS. Indgangsstolperhullerne i nord og sydsiden af huset minder meget om hinanden i fylden og i deres aflange form, med en fordybning i den del der vendte væk fra huset. Fire aflange skygger i undergrunden, placeret ud for indgangsstolperne inde i huset, bliver tolket til at være rester af skillevægge inde i huset. Skillevæggene kan ikke erkendes ved snit og ses derfor kun i fladen, men da de ligger så regelmæssigt bliver de regnet for en del af den indvendige konstruktion. Et stolpehul i den nordøstlige del af huset på indersiden af væggen, viste sig ikke at være dybere end 5cm. Der er muligvis tale om en indvendig konstruktion. Et muligt ildsted er placeret midt i husets vestende, omtrent i midten af de fire tagbærende stolpehuller. Det bestod af gulbrunt fedet ler med et mørkere trækulsholdigt lag mod bunden. Det var en nedgravning på 33cm i diameter og 14cm i dybden. Selve placeringen passer godt med et ildsted i beboelsesenden af et hus. Huset dateres foreløbigt ud fra typologi til ældre førromersk jernalder. Der er udtaget mange jordprøver fra flere anlæg i hus med henblik på udtagelse af prøver til c14 analyse.

Figur 4: Hus 2, oversigt over grundplanen af huset. Hus 3 Hus 3 (fig. 5 og 6) er et treskibet langhus med 4 sæt tagbærende stolpehuller, det sydvestlige tagbærende stolpehul er gravet væk af en af en yngre grube. Væggen består af stolper og på ydersiden 1,5m fra gavlen, er der placeret 4 støttestolper, en ved hvert hjørne. Huset er 9,2m langt og 5,5m bredt. Med et spænd på 2,6m mellem de tagbærende stolper i et sæt og 2,2m mellem de tagbærende sæt. Ikke alle stolperne er snittet og de snittede stolper, både væg-, indgangs- og tagbærende-, er omtrent samme størrelse og dybde. Der er udtaget jordprøver til flotering fra de snittede stolpehuller i huset. Huset dateres foreløbigt ud fra typologi til ældre førromersk jernalder. De resterende stolpehuller De mange stolpehuller i området mellem hus 2 og hus 3. Der kan iagttages flere linjeforløb og der blev eftersøgt stolpehuller i huskonstruktioner, men disse blev ikke fundet. Der er derfor sandsynligvis tale om hegnsforløb, måske i flere faser med mulige økonomibygninger iblandt. Da de ikke kan udskilles med sikkerhed er de ikke nærmere behandlet. Gruber Alle de 33 gruber på udgravningen er snittet, tegnet og beskrevet. Nedenfor beskrives de mest interessante. Fra de 21 kogestensgruber er der hjemtaget to jordprøver. Jernudvindingsovn A89 Gruben A89 fra hus 1 var placeret midt i vestenden og indeholdt meget rødbrændt ler, som kunne stamme fra en ovnkappe (fig. 7). Gruben indeholdt desuden en del jernslagge.

Figur 5: Hus 3, oversigt over grundplanen af huset. Figur 6: Hus 3, set fra nord.

Figur 7: Jernudvindingsovn A89, set i snit. Lavtemperaturovn A33 Gruberne A32, A33 og A58 (fig. 8-9) blev gravet som en jernudvindingsovn og registreret i to niveauer i fladen. Det viste sig at der ikke var tale om en jernudvindingsovn, men derimod to gruber og en lavtemperatursovn (A33). I det centrale rødbrændte område (A33f) blev der fundet flere lerkarskår - nogle af dem indlejret i den rødbrændte fyld. A32h og A32g tolkes som en arbejdsgrube foran ovnen, en tolkning der underbygges af at der i overgangen mellem de to gruber blev fundet stenspor efter to større sten som formodentligt har dannet indfyringshullet. Figur 2: Gruberne A32, A33 og A58. Desuden ses væggrøften (A29) i hus 2 som skærer anlæg A33.

Figur 93: Det centrale rødbrændte område (ovnen) med lerkarskår, A33. Ovn A227 Grube eller lignende nedgravning (lag a) med efterfølgende afbrænding (lag b) muligvis med en kuppel af ler over som efterfølgende er kollapset ned (lag c) (fig. 10). I lag b blev der fundet store stykker trækul og dårligt bevaret keramik samt et velbevaret randskår fra omkring år 0. Figur 104: Ovn A227, set i snit.

Urne fra yngre bronzealder Figur 11: Urne A289 med dæksten på toppen, set i snit. Urnens placering var i det nordvestlige hjørne af feltet og blev tolket som stolpehul indtil snitet blev gravet. Urnen var bevaret stort set som et helt kar med en højde på 22,6cm og en bredde på 19,2cm (set på CT-scaningerne). Knoglerne begyndte ca. 2cm nede fra den bevarede del af randen og indeholdt omkring 1300g knogle. Det længste knoglefragment var målt til 10cm og der var både finger og tå knogler bevaret. Urnen indeholdt knogler fra minimum to individer, det ene individ var dog kun repræsenteret med en knogle (det første led i mellemfoden til storetåen), tilhørende en voksen. Det andet individ, repræsenteret med næsten alle skeletdele, var formentlig en kvinde på mellem 35-50 år, der havde anvendt sine muskler. Det kunne erkendes at hun var blevet brændt på et velbygget ligbål inden kødet var rådnet af knoglerne og brændt ved en temperatur på omkring 800 C. Herefter blev de afkølede knogler sorteret og lagt direkte i urnen, uden mere slid på knoglerne. Der fandtes ingen gravgaver i urnen, men en dæksten var placeret over urnen som låg, inden jorden blev fyldt i graven. Der blev lavet en CT-scanning af urnen inden den blev udgravet. Alle tænder er intakte, det er derfor muligt at foretage strontiumisotopanalyser på individet. Knoglerne vurderes ligeledes til at være hårdt brændte og stabile nok til kulstof 14-datering. Ovenstående osteologiske analyse blev udført for Museum Midtjylland af Lise Harvig, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgaard Museum (FHM 4296/1893). Baggrund for forundersøgelsen Museet lavede i perioden 22. august 10. september 2014 forundersøgelse på det aktuelle areal. Ved denne forundersøgelse kunne erkendes tre huse med bevarede vægforløb,

henholdsvis væggrøfter og stolpesat væg. Desuden fremkom stolpehuller, der kunne indgå i yderligere huse. Hertil kommer et par mindre gruber samt kogestensgruber. I området er der tidligere foretaget meget omfattende arkæologiske undersøgelser dels i forbindelse med naturgasledningen, dels i forbindelse med anlæggelsen af omfartsvejen syd om Snejbjerg, og senest i forbindelse med byggeriet af den nye Snejbjerg Skole. Derudover er der mange kendte gravhøje i og nær det område som skal anvendes til anlægsarbejdet. Ca. halvdelen af ledningen og langt hovedparten af regnvandsbassinnet ligger i den nordvestlige del af kulturarvsarealet Sb.nr. 82. I regnvandsbassinnet er der en kendt gravhøj, Sb.nr. 48. Lige øst for bassinnet er der udgravet meget velbevarede bebyggelser fra tidlig førromersk jernalder, bl.a. med spor efter meget tidlig jernudvinding (HEM 4268). Bopladsen er ikke afgrænset mod øst eller vest. Der er fundet en urnegrav og et senneolitisk hus med forsænket gulv (HEM 4269) og traceet passerer tæt forbi en overpløjede høj, Sb.nr. 49. I den nordlige del af traceet er der ikke gjort fund hvor traceet passerer omfartsvejen, men umiddelbart øst for denne passage er der udgravet en boplads fra bronzealder (HEM 4215) og under skolebyggeriet mod nord er der udgravet en meget omfattende bebyggelse fra tidlig førromersk jernalder (HEM 5086). Ud over disse pladser som ligger i eller i umiddelbar nærhed af det aktuelle areal er der på samme bakkedrag bronzealderbebyggelse og hegnede gårde fra sen førromersk jernalder mod syd, og lidt længere mod øst en omfattende bebyggelse fra ældre romersk jernalder med omfattende jernudvinding (HEM 3404). Udgravningsdata Udgravningen fandt sted i perioden 31. oktober til 21. november 2014. I undersøgelsen deltog museumsinspektør, leder af arkæologisk afdeling, Constance Rassmann (CR) og museumsinspektør Martin Winther Olesen (MWO), cand.mag. Ditte Guldager Nielsen (DGN), cand.mag. Kent Otte Lauersen (KOL), cand.mag. Thomas Booker Nielsen (TBN), cand.mag. Rikke Isler (RI), phd.stud Zsofia Kölcze (ZK) og cand.mag. Esben Klinker Hansen (EKH). Udgravningsleder er Vibeke Juul Pedersen. Metode Der blev trukket af til felt med gravemaskine i 3 baner så hele fladen afdækkedes. Derefter blev fladen målt ind med GPS og anlæggene blev snittet, tegnet og beskrevet. Der blev udtaget jordprøver fra relevante anlæg, særligt de tre huse, for om muligt at foretage flere kulstof 14 dateringer i forbindelse med det før omtalte projekt. Dataliste Sagen er journaliseret på Museum Midtjylland som HEM 5270 Krogstrup VII, Snejbjerg Sogn. Al original dokumentation opbevares på museet. Museum Midtjylland November 2015