2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING



Relaterede dokumenter
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?

Strategi og FN s 17 verdensmål

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Sønderborg som bæredygtig læringsby

MILJØVURDERINGSDAG Velkommen!

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Notat om Ballerup Kommunes arbejde med FNs verdensmål for bæredygtig udvikling

Ta fremtiden tilbage! Et undervisningsforløb om at gå forrest i kampen for en mere bæredygtig fremtid

Henrik Schramm Rasmussen. Fra Filantropi Til Forretning

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Salling Group & Verdensmålene

Byrådets vision: Vejle med Vilje

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder

Immer Besser fra global til lokal: Indsatsen i kommunerne

Aichi-målene, hvad går de ud på?

Byrådets vision: Vejle med Vilje

BØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia

Transkript:

MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - De 17 nye Verdensmål, FN s rolle og civilsamfundets muligheder Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars Josephsen larsw.josephsen@gmail.com

MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 To udvidelser ift Miljøstrategi i Danmark : Miljøstrategi ses i lyset af en bredere strategisk dagsorden, hvis sigte er bæredygtig omstilling, hvor miljømæssige grænser og sociale hensyn sætter rammer for økonomisk udvikling Dansk bæredygtighed må (også) ses i forhold til en global bæredygtig omstilling

n n 3

OVERSIGT 2030 Agenda for bæredygtig udvikling Transforming our World FN s rolle I forhold til implementering af verdensmålene Nogle refleksioner, herunder civilsamfundets muligheder

2030 AGENDA FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING. Fra Brundtland 1987 til Paris 2015 1987 Brundtland WCED-rapport 1992 Rio Konference om Miljø og Udvikling 2000 Årtusind målene (MDGs) 2000 2015 2012 Rio+20 Outcome document The future we want. 2015 Financing for Development, Addis Ababa 2015 Transforming our World The 2030 Agenda for SD 2015 Ny Klimaaftale? (Paris, December)

2030 AGENDA DE 17 VERDENSMÅL

2030 AGENDA Mål 1-9 MåL 1 Afskaf faygdom Mål 2 Stop sult Mål 3 Sundhed og trivsel Mål 4 Kvalitetsuddannelse Mål 5 Liges\lling mellem kønnene Mål 6 Rent vand og sanitet Mål 7 Bæredyg\g energi Mål 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst Mål 9 Industri, innova\on og infrastruktur

2030 AGENDA Mål 10-17 Mål 10 Mindre ulighed Mål 11 Bæredyg\ge byer og lokalsamfund Mål 12 Ansvarligt forbrug og produk\on Mål 13 Klimaindsats Mål 14 Livet i havet Mål 15 Livet på land Mål 16 Fred, reaærdigh. og stærke ins\tu\oner Mål 17 Partnerskaber for handling Hvert af de 17 mål er specificeret med delmål. Ialt 167 delmål.

2030 AGENDA FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Ambitiøse mål Bæredygtighed sat eksplicit på den globale dagsorden. 193 lande står bag aftalen. Normsættende for global politik Universalitet (NB. Common But Differentiated Responsibility) I forhold til SDG er alle lande udviklingslande De tre dimensioner i bæredygtig udvikling samtænkes miljø, social, økonomi Ulighed er blandt målene! Antallet (17/169) afspejler kompleksiteten

2030 AGENDA FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Kritik af målene Ingen bindende aftale - ingen sanktionsmidler FN svag international organisation Global befolkningstilvækst? ( 9 mia i 2050?) Helt utilstrækkeligt mål mod ulighed Indikatorer mangler Paradigmet om økonomisk vækst ikke udfordret Mekanismer bag den øgede ulighed uantastet FN et redskab for globale økonomiske interesser Dobbeltrolle: Både advarsel og beroligelse

FN S ROLLE ifm IMPLEMENTERING Generelt En aftale - fuld af kompromis er, men åbning for non-state deltagelse i FN-processer Major groups and other stakeholders (major groups: kvinder, børn og unge, oprindelige folk, NGO er, lokale myndigheder, fagforeninger, erhvervsliv og industri, videnskabelige samfund og bønder)

FN S ROLLE ifm IMPLEMENTERING Diplomatisk balancegang Juli 2015 (Addis Ababa) Nye finansieringsformer ( - ingen (nye) penge) September 2015 (FN s Generalforsmling, NY) Enighed om de langsigtede mål, SDG December 2015 (Paris, COP 21) Ny klimaaaftale?

FN S ROLLE ifm IMPLEMENTERING Ny FN-organisation (afløser for CSD) High Level Political Forum (HLPF) for sustainable development organisatorisk placeret under ECOSOC og FN s Generalforsamling HLPF s opgaver Monitoring (indikatorer, rapportering, reviews, mv.) Technical assistance

NOGLE REFLEKSIONER, HERUNDER CIVILSAMFUNDETS MULIGHEDER Vedtagelsen i FN af de 17 verdensmål * ikke en færdigt resultat * første skridt på en meget ambitiøs rejse globalt, regionalt, nationalt og lokalt plan * Transforming our World forvandle, skabe (mærkbar) forandring, radikal omstilling, ( revolution ) * Velkommen til kompleksiteten! men hvordan kan den tackles i praksis?

TYPER AF OMSTILLINGS-STRATEGIER Strategier oppefra (stater, internationale institutioner, m.fl.) Strategier nedefra (CSO er, bevægelser, major groups and other stakeholders, aktivister, m.fl.) Governance strategier ( ud til siden/op-ned ) (Governance strukturer - kontekstafhængige alliancer mellem stater, firmaer, CSO er, vidensinstitutioner, m.fl.) Blandingsformer

BÆREDYGTIG UDVIKLING? Én blandt mange fortolkninger - ud fra Brundtland-rapportens definition: En udvikling, hvor der sker en integration af miljømæssig kvalitet, sociale hensyn og økonomisk vækst (en eftersætning om hensynet til kommende generationer udeladt her)

BÆREDYGTIG OMSTILLING 2.0 Tak for opmærksomheden En samfundsforandrende proces, hvor miljømæssige grænser og sociale hensyn sætter rammer for økonomisk udvikling The safe and just space for humanity Inclusive and sustainable economic development Lars Josephsen En metafor vedr. larsw.josephsen@gmail.com kriterier: Doughnut en Ref. Kate Raworth: Doughnut og Det sociale gulv (2013) - og Johan Rockström, Planetære grænser (2012, 2014)

n n 18

BAG OM KRISERNE ØKONOMI, SAMFUND OG ETIK

ELEMENTER I FREMTIDIGE STRATEGIER * MED UDGANGSPUNKT I VERDENSMÅLENE Styring gennem forhandling af målene Mobilisering af borgeraktivitet Opbygning af alternative netværk Udnyttelse af politiske åbninger * inspireret af Leach (2013)

ELEMENTER I FREMTIDIGE STRATEGIER Styring gennem forhandling af målene - skabe fora m. forskellige folk og perspektiver - debat, dialog, forhandling og engagement omkring specifikke problemer - italesætte alternative perspektiver som peger i bæredygtig retning - løsne op for fastlåste positioner

ELEMENTER I FREMTIDIGE STRATEGIER Mobilisering af borgeraktivitet med sigte på bæredygtig omstilling - borgere markerer deres visioner og aktionerer (på forskellig vis) derudfra - får øje på veje, hvor praksis og viden findes - åbner veje, der har været overset eller lukkede - sætter kursen derefter - fremkalder opfølgende politiske initiativer?

ELEMENTER I FREMTIDIGE STRATEGIER Opbygning af alternative netværk - kortlæg statens styrke ift offentlige/private partnerskaber, der (ofte) domineres af kortsigtede interesser - forsøg at forstå disse netværkers dynamik - identificér eksisterende, alternative netværk med sigte på bæredygtig omstilling - opbyg nye alternative netværk

ELEMENTER I FREMTIDIGE STRATEGIER Udnyttelse af politiske åbninger - mulighed for ændringer i politiske og andre strukturer opstår lejlighedsvis - ofte i forbindelse med (erkendte) kriser og konflikter og forsøg på styring af disse - evne at identificere sådanne åbninger - beredskab til at gribe mulighederne

Strategier for bæredygtig omstilling må i stigende grad rettes mod at skabe politiksammenhæng - forbindelse mellem top-down, bottom-up og governance strategier - sammenhæng mellem nationale og internationale politikker

MILJØSTRATEGI indgår i strategi for bæredygtig omstilling DANMARK indgår i verden

n n 27

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Lars Josephsen larsw.josephsen@gmail.com