ENERGIREGNSKAB Energi- og vandforbrug for de kommunale bygningsarealer. J. nr A00 Sag: 2010/03069

Relaterede dokumenter
ENERGIREGNSKAB Energi- og vandforbrug for de kommunale bygningsarealer. Økonomiudvalget Punkt nr. 191, bilag 1

ENERGIREGNSKAB Energi- og vandforbrug for de kommunale bygningsarealer. Økonomiudvalget Punkt nr. 127, bilag 1

ENERGIREGNSKAB Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 -udledning og vedvarende energi for de kommunale ejendomme

ENERGIREGNSKAB Energi- og vandforbrug i kommunale ejendomme. Udviklingen i energi- og vandforbrug ,10 1,00 0,90 0,80 0,70

ENERGIREGNSKAB 2015 Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 -udledning og lokal vedvarende energi for Gladsaxe Kommunes ejendomme.

ENERGIREGNSKAB 2014 Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 - udledning og lokal vedvarende energi for Gladsaxe Kommunes ejendomme.

ENERGIREGNSKAB Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 - udledning og lokal vedvarende energi for Gladsaxe Kommunes ejendomme.

ENERGIREGNSKAB 2016 Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 -udledning og lokal vedvarende energi for Gladsaxe Kommunes ejendomme.

ENERGIREGNSKAB Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 -udledning og lokal vedvarende energi for Gladsaxe Kommunes ejendomme.

Tosprogede børn i Gladsaxe Kommunes dagtilbud 1. april 2008

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune

GRØNT REGNSKAB 2014 R Ø DOV R E KO M M U N E

Gennemførelse af planlagt bygningsvedligeholdelse forestås af Ejendomsafdelingen.

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017

Stamkortønsker Planlagt vedligeholdelse

Oversigt over brandsyn udført i 2007

Gladsaxe kommune dagområdet

Tosprogede børn i Gladsaxe Kommunes daginstitutioner

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Anlægsregnskaber, der skal godkendes i forbindelse med byrådets godkendelse af regnskab for året 2006.

KlimaKlar 26. februar 2013 kl på Hovedbiblioteket

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Daginstitutioner og Klubber: Liste for belægningsarbejder m.m.

Oversigt over brandsyn udført i 2010

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Handlingsplan for Hillerød Kommune

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

'REVE Grønt Regnskab 2005 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2005 Grønt Regnskab 2005

Grønt Regnskab Hovedrapport

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

FORORD AF BORGMESTER ELVIN J. HANSEN

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014

Energistrategi Evaluering 2013

CO2-regnskab 2017 For virksomheden Odder Kommune

Opfølgning på forbrug og tidsplan for anlægsprojekter, 3. kvartal 2004 Nettoudgifter *

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Fritids- og ungdomsklubber

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

Oversigt over brandsyn udført i 2007

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Klimaregnskab for kommunen som virksomhed

CO2-regnskab 2016 For virksomheden Odder Kommune

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2016

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

1-22 Bispeparken Bispeparken

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO 2 -regnskab 2015 For virksomheden Odder Kommune

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Opfølgning på forbrug og tidsplan for anlægsprojekter 3. kvartal 2007

1-22 Bispeparken Bispeparken

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Oversigt over brandsyn udført i 2008

Stamkortønsker Bygningsvedligeholdelse (ønsker)

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Energimærke. Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent:

'REVE Grønt Regnskab 2006 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2006

Oversigt over brandsyn udført i 2009

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

Østervangskolen. Projektkatalog. Answers for energy

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

CO2-opgørelse i forbindelse med Klimakommuneaftalen indgået i 2010 mellem Dansk Naturfredningsforening og Horsens Kommune

Transkript:

ENERGIREGNSKAB 2009 Energi- og vandforbrug for de kommunale bygningsarealer J. nr. 82.09.00A00 Sag: 2010/03069

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 ENERGIREGNSKAB 2009... 3 Hurtigt overblik... 3 Indledning... 4 Grundlag... 4 ENERGI- OG VANDFORBRUGETS UDVIKLING... 5 Varmeforbruget... 6 El-forbruget... 7 Vandforbruget... 8 ENERGIHANDLINGSPLANEN... 9 Energiforbrug... 9 CO 2 -udledning...10 Vedvarende energi...11 NØGLETAL...12 Anvendelseskategorier...13 Alle ejendomme...14 Administration...17 Bibliotek og kultur...20 Skoler...23 Daginstitutioner...26 Fritids- og ungdomsklubber...38 Dagtilbud...41 Døgntilbud...44 Omsorgsområdet...47 Sociale boligafdelinger...50 Indkvartering...53 Foreningshuse...56 Idrætsanlæg...59 Driftsområdet...62 Banevanding...65 Varmeværker...66 IT-centraler...67 Solenergi...68 BEMÆRKNINGER...69 18.05.2010 J. nr. 82.09.00A00 2

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 3 ENERGIREGNSKAB 2009 Hurtigt overblik Varme- og el-forbruget faldt med henholdsvis 1,4% og 2,1% og vandforbruget faldt med 0,9% i 2009 i forhold til 2008. Siden 1998 er det samlede opvarmede bygningsareal forøget med knap 28%. Siden 1998 er varme-, el- og vandforbruget pr. m 2 bygningsareal faldet med henholdsvis 17,3%, 19,3% og 27,5%. CO 2 -udledningen opgøres fra og med 2007 jf. CO 2 - og energihandlingsplanerne. CO 2 -udledningen som følge af faldet i energiforbruget faldt i 2009 med 1,2% i forhold til 2008 og ligger nu 4,1% under udledningen i 2007. Den faktiske CO 2 -udledning steg med 6,3% på grund af stigende CO 2 -udledning i forbindelse med el- og fjernvarmeproduktion. For el skyldes det større import-andel af el med højere CO 2 -udledning fra Tyskland. For fjernvarmen skyldes det en højere fossil (plastaffald mm) andel i affaldsforbrændingen. J. nr. 82.09.00A00 3

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 4 Indledning Energiregnskabet er en årlig statistisk opgørelse af forbruget af energi og vand i de kommunale bygningsarealer. Energiregnskabet giver overblik over forbruget og forbrugsudviklingen i bygningskategorier og enkeltejendomme, og giver samtidigt institutionerne mulighed for at vurdere udviklingen i deres eget forbrug i sammenligning med andre. Energiregnskabet 2009 kortlægger forbruget af el, varme og vand i 221 kommunale ejendomme og lejemål med et samlet totalareal (etageareal + kælder) på 428.000 m 2. Heraf udgør 200 egentlige kommunale institutioner, mens 20 er selvejende/private institutioner med kommunal driftsoverenskomst. Energiregnskabet omfatter dels en samlet forbrugsopgørelse og dels nøgletalsforbrug for de enkelte ejendomme opgjort for 1998, 2001, 2004 samt 3-årsperioden 2007-2009. Alle varmeforbrug er klimakorrigerede til normalårsforbrug for at gøre årsforbrugene indbyrdes sammenlignelige. Nøgletalsforbrug er angivet som forbrug i forhold til bygningsareal. Derved bliver den enkelte bygnings forbrug til en vis grad sammenligneligt med andre bygninger inden for samme anvendelseskategori. Forskellige givne forhold bevirker, at bygningerne normalt har varierende forbrugsniveau indbyrdes. Nøgletalsforbrugene skal derfor først og fremmest bruges til at vurdere udviklingen i den enkelte bygning/institution. Byrådet vedtog i februar 2010 en energihandlingsplan for de kommunale bygningsarealer, hvori der opstilles målsætninger for udviklingen i energiforbruget, for CO 2 -udledningen hidrørende fra energiforbruget, samt for anvendelsen af vedvarende energi. Energiregnskabet afrapporterer udviklingen på disse 3 områder i forhold til målsætningerne. Grundlag Opgørelsesperioderne er kalenderåret (januar-december). Ved klimakorrektion af varmeforbrug anvendes vindkorrigerede graddøgn beregnet ud fra DMI s lokale vejrobservationer. El- og vandforbrugene er relateret til bygningens totalareal (etageareal + kælderareal) og angives henholdsvis som kwh/m 2 og m 3 /m 2. Etageareal og kælderareal er opgjort i henhold til Bygningsreglementet. Varmeforbrugene er relateret til bygningernes opvarmede areal og angives som kwh/m 2. Det opvarmede areal er opgjort som den opvarmede del af etagearealet med tillæg af 50% af kælderarealet. J. nr. 82.09.00A00 4

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 5 ENERGI- OG VANDFORBRUGETS UDVIKLING Nedenstående diagram og tabel viser udviklingen i det samlede forbrug i perioden 1998-2009. 1998 2001 2004 2007 2008 2009 Areal 1) m2 296.200 304.600 325.500 373.500 377.400 376.600 Varme MWh 49.320 44.590 48.580 54.390 52.600 51.880 El MWh 15.700 15.380 16.090 16.170 15.910 15.570 Vand m3 211.160 191.880 188.650 199.960 189.890 188.260 1) Samlet opvarmet bygningsareal Varmeforbruget faldt i 2009 med 1,4% i forhold til 2008. El-forbruget faldt i 2009 med 2,1% i forhold til 2008. Vandforbruget faldt i 2009 med 0,9% i forhold til 2008. J. nr. 82.09.00A00 5

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 6 Varmeforbruget Samlet faldt det faktiske forbrug med 1,4% og det relative forbrug opgjort pr m 2 opvarmet bygningsareal faldt med 1,2% fra 2008 til 2009. Set over perioden 1998-2009 er det faktiske varmeforbrug steget med 5,2% samtidig med, at det opvarmede bygningsareal er steget med 27%. Det relative varmeforbrug er i samme periode faldet med 17,3%. De mest markante forbrugsændringer ses i skemaet herunder: Ejendom/Område Forbrugsændring i % i forhold til 2008 Årsag(er) af eget forbrug af kommunens forbrug Alle ejendomme -1,4-1,4 Møllegården +74 +1,3 Ibrugtagning af nyrenoveret omsorgscenter og ældreboliger efter ombygningsperiode. Skoleområdet -3,6-1,2 Varmebesparelser opnået på 13 ud af 16 skoler. Gyngemoseværket -100-0,4 Nedrevet. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen 1998-2008 i både det faktiske og relative varmeforbrug, set i forhold til udviklingen i det opvarmede bygningsareal. Bygningsarealet er opgjort som opvarmet areal, faktisk varmeforbrug er det klimakorrigerede forbrug (se side 4) og relativt varmeforbrug er det klimakorrigerede forbrug pr m2 opvarmet bygningsareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. 1998 2001 2004 2007 2008 2009 Bygningsareal (opvarmet) m2 296.200 304.600 325.500 373.500 377.400 376.600 Faktisk varmeforbrug MWh 49.320 44.590 48.580 54.390 52.600 51.880 Relativt varmeforbrug kwh/m2 167 146 148 145,6 139,4 137,8 J. nr. 82.09.00A00 6

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 7 El-forbruget Samlet faldt det faktiske forbrug med 2,1% og det relative forbrug opgjort pr m 2 brutto bygningsareal faldt med 1,4% fra 2008 til 2009. Set over perioden 1998-2009 er det faktiske elforbrug faldet med 0,8% samtidig med, at det totale bygningsareal er steget med knap 23%. Det relative elforbrug er i samme periode faldet med knap 19,3%. De mest markante forbrugsændringer ses i skemaet nedenfor: Ejendom/Område Forbrugsændring i forhold til 2008 Årsag(er) af eget forbrug af totalforbrug Alle ejendomme -2,1% -2,1% Gladsaxe Skøjtehal -26% -1,2% Kildegården +17% +0,5% Ude af drift pga ombygning, samt forbedring af klimaskærm. Byggestrøm i fbm nyt genoptræningscenter. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen 1998-2009 i både det faktiske og relative elforbrug, set i forhold til udviklingen i bygningsarealet. Bygningsarealet er opgjort som bruttoareal inkl kælderareal, faktisk el-forbrug er det faktisk registrerede samlede el-forbrug og relativt el-forbrug er det faktisk registrerede el-forbrug pr m2 bruttoareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. 1998 2001 2004 2007 2008 2009 Bygningsareal (brutto) m2 348.110 354.550 373.200 426.615 430.840 427.650 Faktisk el-forbrug MWh 15.700 15.380 16.090 16.170 15.910 15.570 Relativt el-forbrug kwh/m2 45,1 43,4 43,1 37,9 36,9 36,4 J. nr. 82.09.00A00 7

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 8 Vandforbruget Samlet faldt det faktiske forbrug med 0,9% og det relative forbrug opgjort pr m 2 faldt med 0,6% i 2009 i forhold til 2008. Set over perioden 1998-2009 er det faktiske vandforbrug faldet med 10,8% samtidig med, at det totale bygningsareal er steget med knap 23%. Det relative elforbrug er i samme periode faldet med 27,5%. De mest markante forbrugsændringer ses i skemaet nedenfor: Ejendom/Område Forbrugsændring i forhold til 2008 Årsag(er) af eget forbrug af totalforbrug Alle ejendomme -0,9% -0,9% Hareskovbo -24% -1,5% Udskiftning af gamle toiletter i fbm renovering, samt reduceret vanding af planter. Møllegården +110% +2,8% Ibrugtagning af nyrenoveret omsorgscenter og ældreboliger efter ombygningsperiode. Egegården +15% +0,6% Første normale driftsår efter ombygning. Gladsaxe Svømmehal -20% -1,1% Afprøvning af ny filtreringsteknologi. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen 1998-2008 i både det faktiske og relative vandforbrug, set i forhold til udviklingen i bygningsarealet. Bygningsarealet er opgjort som bruttoareal inkl kælderareal, faktisk vandforbrug er det faktisk registrerede samlede vandforbrug og relativt vandforbrug er det faktisk registrerede vandforbrug pr m2 bruttoareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. 1998 2001 2004 2007 2008 2009 Bygningsareal (brutto) m2 348.110 354.550 373.200 426.615 430.840 427.650 Faktisk vandforbrug m3 211.160 191.880 188.660 199.960 189.890 188.000 Relativt vandforbrug m3/m2 0,61 0,54 0,51 0,47 0,44 0,44 J. nr. 82.09.00A00 8

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 9 ENERGIHANDLINGSPLANEN Byrådet har den 10.02.2010 vedtaget Energihandlingsplan 2010-2020 for de kommunale bygningsarealer. Energihandlingsplanen opstiller tre konkrete målsætninger for udviklingen for så vidt det angår energiforbruget i de kommunale bygningsarealer: Målsætning for det samlede energiforbrug (varme og el), Målsætning for CO 2 -udledning hidrørende fra energiforbruget, og Målsætning for anvendelse af vedvarende energi. Målsætningerne er sat med udgangspunkt i 2007, og de skal være opnået senest i 2020. Energiforbrug I 2007 var det samlede energiforbrug i de kommunale bygningsarealer 73.060 MWh. Det er Energihandlingsplanens målsætning at reducere dette til 62.800 MWh senest i 2020. Det samlede energiforbrug opgøres således: (MWh energi) 2007 2009 2020 forventet Varmeforbrug i bygninger 54.390 51.880 47.200 El-forbrug i bygninger 16.170 15.570 14.190 El-forbrug i IT-centraler 480 520 500 Varmetab i varmeværker 2.060 1.940 1.350 Lokal vedvarende energi -40-60 -440 SUM 73.060 69.850 62.800 IT-centraler er de centrale serverinstallationer mv på Rådhuset og Hovedbiblioteket. Varmeværkerne er større varmecentraler, der forsyner flere ejendomme. De varmetab, der er fra de fælles forsyningsanlæg, medtages i opgørelsen for at få et retvisende billede af det totale energiforbrug. Lokal produktion af vedvarende energi fratrækkes i opgørelsen. Den faktiske energiforbrugsudvikling i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. J. nr. 82.09.00A00 9

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 10 CO 2 -udledning I 2007 blev der udledt i alt 19.310 tons CO 2 hidrørende fra energiforsyningen til de kommunale bygningsarealer. Det er Energihandlingsplanens målsætning, at denne udledning senest i 2020 skal være reduceret til 16.600 tons alene som resultat af Energihandlingsplanens gennemførelse. Den faktiske udledning vil blive betydeligt lavere, idet forsyningsselskaberne som led i de nationale og europæiske CO 2 -planer i løbet af planperioden skal udvikle deres produktion i retning af mindre CO 2 -belastning. For at bevare fokus på de direkte CO 2 -reduktioner, som Energihandlingsplanen i sig selv præsterer, så opgøres resultatet på grundlag af de CO 2 -deklarationer, der var gældende for forsyningsselskaberne i 2007. I det følgende vil denne opgørelse blive betegnet som basisudviklingen. CO 2 -udledningen (som basisudvikling) blev i 2009 reduceret med 1,2 % i forhold til 2008 og ligger nu 4,1 % under udgangspunktet i 2007. CO 2 -udledningen som henholdsvis basisudvikling og faktisk udvikling i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. Det bemærkes, at den faktiske udvikling primært bestemmes af forsyningsselskabernes brændselssammensætning samt energiudveksling med udlandet i det pågældende år. Den faktiske udvikling kan derfor udvise betydelige udsving fra år til år. J. nr. 82.09.00A00 10

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 11 Vedvarende energi Det er Energihandlingsplanens målsætning, at der senest i 2020 årligt produceres 440 MWh vedvarende energi fra lokale anlæg ved de kommunale bygninger. Årlig produktion i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. J. nr. 82.09.00A00 11

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 12 NØGLETAL De kommunale ejendomme er opdelt i 12 anvendelseskategorier. De følgende 3 sider er diagrammer der viser forbruget af henholdsvis varme, el og vand som gennemsnit for hver kategori og som gennemsnit for alle ejendomme. Derefter følger 48 sider med nøgletal for de enkelte bygninger/institutioner. Hvert diagram viser bygninger fra samme anvendelseskategori samt gennemsnit for kategorien. Hvor der ikke er vist noget forbrug for en bygning skyldes det, at der ikke er en måler til registrering af det pågældende forbrug. El-opvarmede bygninger vises i diagrammerne med det totale elforbrug og ingen varmeforbrug. For idrætsanlæggene er vandforbruget til banevanding vist særskilt og indgår ikke i anlæggenes nøgletalsforbrug, men i det samlede forbrug. Som noget nyt vises de kommunale varmeværkers forsyningstab, defineret som summen af tabet ved kedeldrift og varmetabet fra fordelingsledningerne i terræn. Og endelig vises kommunens 4 solvarmeanlægs effektivitet, som energiproduktion pr m2 solfangerareal. Efter nøgletalsdiagrammerne er der bemærkninger til nogle af bygningernes forbrug. Bemærkningerne er markeret med et henvisningsnummer (3 cifre i parentes) efter bygningsbenævnelsen i diagrammerne. J. nr. 82.09.00A00 12

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 13 Anvendelseskategorier Der opdeles i følgende anvendelseskategorier: Administration Bibliotek og kultur Skoler Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Dagtilbud Døgntilbud Omsorgsområdet Sociale boligafdelinger Indkvartering Foreningshuse Idrætsanlæg Driftsområdet Banevanding Varmeværker Solenergi 13 stk. 7 stk. 16 stk. 74 stk. (fordelt på 4 diagrammer) 17 stk. 11 stk. 11 stk. 11 stk. 9 stk. 7 stk. 15 stk. 8 stk. 7 stk. 3 stk. 7 stk. 4 stk. J. nr. 82.09.00A00 13

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 14 Alle ejendomme J. nr. 82.09.00A00 14

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 15 J. nr. 82.09.00A00 15

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 16 J. nr. 82.09.00A00 16

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 17 Administration J. nr. 82.09.00A00 17

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 18 J. nr. 82.09.00A00 18

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 19 J. nr. 82.09.00A00 19

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 20 Bibliotek og kultur J. nr. 82.09.00A00 20

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 21 J. nr. 82.09.00A00 21

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 22 J. nr. 82.09.00A00 22

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 23 Skoler J. nr. 82.09.00A00 23

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 24 J. nr. 82.09.00A00 24

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 25 J. nr. 82.09.00A00 25

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 26 Daginstitutioner J. nr. 82.09.00A00 26

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 27 J. nr. 82.09.00A00 27

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 28 J. nr. 82.09.00A00 28

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 29 J. nr. 82.09.00A00 29

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 30 J. nr. 82.09.00A00 30

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 31 J. nr. 82.09.00A00 31

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 32 J. nr. 82.09.00A00 32

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 33 J. nr. 82.09.00A00 33

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 34 J. nr. 82.09.00A00 34

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 35 J. nr. 82.09.00A00 35

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 36 J. nr. 82.09.00A00 36

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 37 J. nr. 82.09.00A00 37

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 38 Fritids- og ungdomsklubber J. nr. 82.09.00A00 38

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 39 J. nr. 82.09.00A00 39

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 40 J. nr. 82.09.00A00 40

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 41 Dagtilbud J. nr. 82.09.00A00 41

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 42 J. nr. 82.09.00A00 42

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 43 J. nr. 82.09.00A00 43

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 44 Døgntilbud J. nr. 82.09.00A00 44

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 45 J. nr. 82.09.00A00 45

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 46 J. nr. 82.09.00A00 46

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 47 Omsorgsområdet J. nr. 82.09.00A00 47

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 48 J. nr. 82.09.00A00 48

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 49 J. nr. 82.09.00A00 49

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 50 Sociale boligafdelinger J. nr. 82.09.00A00 50

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 51 J. nr. 82.09.00A00 51

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 52 J. nr. 82.09.00A00 52

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 53 Indkvartering J. nr. 82.09.00A00 53

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 54 J. nr. 82.09.00A00 54

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 55 J. nr. 82.09.00A00 55

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 56 Foreningshuse J. nr. 82.09.00A00 56

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 57 J. nr. 82.09.00A00 57

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 58 J. nr. 82.09.00A00 58

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 59 Idrætsanlæg J. nr. 82.09.00A00 59

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 60 J. nr. 82.09.00A00 60

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 61 J. nr. 82.09.00A00 61

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 62 Driftsområdet J. nr. 82.09.00A00 62

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 63 J. nr. 82.09.00A00 63

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 64 J. nr. 82.09.00A00 64

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 65 Banevanding J. nr. 82.09.00A00 65

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 66 Varmeværker J. nr. 82.09.00A00 66

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 67 IT-centraler J. nr. 82.09.00A00 67

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 68 Solenergi J. nr. 82.09.00A00 68

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 69 BEMÆRKNINGER Bemærkninger til enkeltejendommes forbrug. Nr. Sted Forbrug Bemærkning 004 Mørkhøj filialbibliotek El Belysningsrenoveret 2005. 006 Kildegården El Byggestrøm ifbm. nyt genoptræningscenter 2009. 007 Gladsaxe Rådhus El IT-centralens forbrug opgjort separat fra 2007. 010 Kagsåhuse El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 011 Vadstruphus El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 014 Marielyst skole Varme Loftvarmeanlæg konverteret til radiatoranlæg etapevis i perioden 2004-2009. 014 Marielyst skole El Belysningsrenovering i østfløj og vestfløj og nordfløj gennemført i 2004-2007. 014 Marielyst skole Vand Lækage i indbygningstoiletter stoppet ved udskiftning 2006. Projekt Grønt flag. 016 Gladsaxe skole Varme Ny kondenserende kedel 2004. 023 Stengård skole Varme Ny kondenserende kedel 2004. Optimering af varmeanlæg i 2007. 023 Stengård skole El El-opvarmet pavillion nedrevet 2005. Tandlægeklinik ibrugtaget i 2008. 024 Garhøj El Ændret brug til børnehaveanneks i 2007. 027 Saxen El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. Anlæg indreguleret 2006. 027 Saxen Varme Ikke mulighed for registrering af varmeforbrug efter ombygning i 2003. 033 Bagsværd Stadion Fælles Klubhus udvidet med 2 omklædningsrum i 2004. Stadionbygningen udvidet med nyt caféog klubområde ultimo 2005. 039 Værebro skole El Udtørring og byggestrøm efter brandskade i Februar 2008. El-opvarmede genhusningspavilloner. 039 Værebro skole Varme Sidebygning ude af drift efter brandskade i Februar 2008. 044 Bagsværd filialbibliotek El Bibliotek lukket pr. 1. Maj 2008. 047 Kiplingsgård El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. 048 Krakasvej Dagplejehus Elvarme Bygningen er elopvarmet. Nedrevet Januar 2009. 057 Vibevænget El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. 059 Materielgården Varme Bygning 5 ombygget 2004. Tagrenovering med efterisolering. Kedelanlæg udskiftet. Nyt ventilationsanlæg med behovstyret zonedrift. 059 Materielgården Vand Brug af bilvask kraftigt reduceret i 2007. 065 Sommerfuglen Varme Varmeforbrug inkluderer Larven. Varmeforbrug er ekskl. energiforbrug til brugsvandsopvarmning. 069 Høje Søborg El Ombygning 2004-05 Nyt ventilationsanlæg i drift på 1. sal 2005. 077 Lundegården El Indregulering af ventilationsanlæg 2007. 079 Hyldegården El Indregulering af ventilationsanlæg 2006. J. nr. 82.09.00A00 69

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 70 080-01 Gyngemoseværket Fælles Jobtræningsværksted indtil 2003. Nedrevet 2008. 086 Mørkhøj Skole El Belysningsrenovering i 2005. 090 Elverdammen Christianehøj Varme og el J. nr. 82.09.00A00 70 El-varmeflader i ventilationsanlæg. Styring af ventilationsanlæg oprettet 2005. Nyt kedelanlæg og varmtvandsbeholder 2005. 094 Junibakken Fælles Institution fraflyttet Jun-Sept. 2007. 098 Egegård skole Varme Ny kondenserende kedel 2006. Atriumgård indlemmet til ny kantine i 2007. 098 Egegård skole El El-opvarmet SFO-bygning og pavilloner nedlagt 2003. Erstattet af nybygning. Atriumgård indlemmet til ny kantine i 2007. 098 Egegård skoles svømmesal El Tilhørende gymnastiksals luftvarmeanlæg konverteret til traditionel radiatoropvarmning og rumventilation i 2007. 102 Søgård Vand Lækage i brugsvandsanlæg årsag til mérforbrug i 2006 ca. 80 kbm. samt i 2007 ca. 100 kbm. 110 Hovedbiblioteket El Belysning i udlånsområderne renoveret 2005. Køleanlæg for IT-central (back-up rum) etableret 2006. IT-centralens forbrug opgjort separat fra 2007. 111 Bakkegården Varme og vand 115 Enghavegård El skole Bygninger og installationer totalrenoveret i perioden 2000-2004. El-baseret brugsvandsopvarmning på hovedskolen omlagt til fjernvarme 2005. El-opvarmet SFO-bygning nedrevet 2006. Indskolingsbygning udvidet med 940 m2 og ibrugtaget 2006. 119 Sølyst Fælles Ombygning i 2005. 122 Bagsværd Fort Fælles Institution udvidet og ombygget 2004, herunder elvarme konverteret til naturgas. 122 Bagsværd Fort Elvarme El-opvarmet staldbygning nedrevet 2004. 123 10.Klassecenter Fælles Forbrug inkluderer indskolingsklasser for Høje Gladsaxe Skole. 123 10.Klassecenter Vand Bedre styr på lækage-forbrug ved runderinger og udskiftning af pakninger 2008. 125 Grønnegården Vand Forbrug omfatter Fritidsklub og Pigegarden. 125 Grønnegården Varme Ny kondenserende kedel etableret 2006. 129 Høje Gladsaxe skole 129 Høje Gladsaxe skole El Ombygning af tandlægeklinik 2007. 2 store ventilationsanlæg renoveret 2009. Varme Opretning af automatik for enkelte varme og ventilationsanlæg i 2007 og 2008. 2 store ventilationsanlæg renoveret 2009. 130 Buddinge Skole Varme Besparelser ved optimeringer af varmeanlæg og særlig intens driftsovervågning opnået i perioden 2001-04 og igen i 2008. 130 Buddinge Skole El Belysningsrenovering 2004 / 2005. 134 Off. Toiletter Nybrovej El El-opvarmet bygning. 136 Kanoklubben 361 Varme Facaderenovering af hovedhus i 2005. 157 Søndergård Skole Fælles SFO Sæbjørnsvejs forbrug er inkluderet i 242, Hjaltesvej institutionerne. 157 Søndergård Skole Varme Optimering af ventilation i Aula i 2004. Kedeludskiftning i 2005. 157 Søndergård skole El 2006 ombygning af klasselokaler. 6 pavilloner opstillet i 6 mdr. til undervisning.

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 71 180 Elledalen Varme Ny kondenserende kedel etableret 2006. 181 Ellekilde botilbud Vand Bedre styr på vandforbrug og lækager ved energistyring i 2008. 190 Høje Gladsaxe El Lejemål afsluttet pr. April 2008. Plejecenter 221 Pilegården Fælles Døgninstitution fra 2010. 221 Pilegården Varme Ny kondenserende kedel 2005. 225 Skovbrynet El El-opvarmet pavillion i drift 2005. 229 Høje Gladsaxe Seniorcenter El Lejemål afsluttet pr. Juni 2008. 241 Piraten Elvarme El-opvarmet bygning. Nedrevet 2005. 242 Hjaltesvej Fælles Forbrug omfatter Månehuset, Midgård samt SFO Sæbjørnsvej. 243 Radio Gladsaxe Fælles Bygningen ubenyttet i 2008 og 2009. 253 Mosen El Forbrug inkl. delvis elopvarmet staldbygning. Opvarmning af store sal konverteret fra luftvarme til traditionel radiatoropvarmning 2006. 257 Gladsaxe Sportscenter, Hal 1, Svømmehal El Fælles elmåler med svømmehallen. Behovstyret vandbehandling i svømmehal etableret i 2006. 265 SFO Lundegården El Inkl. el-opvarmet pavillon fra 2002. Lyskilder i hovedbygning udskiftet i 2007. 265 SFO Lundegården Varme Olie-forbrugsmåler etableret i 2007. 285 Thorasminde El / Naturgaskonverteret fra el-varme 2007. varme 296 Ungdomsparken Varme Ny kondenserende kedel etableret 2006. 296 Ungdomsparken El Belysningsrenoveret 2004. El-opvarmet pavillion (400 kvm) nedrevet 2005. 302 Mødestedet Varme Ny kondenserende kedel etableret 2008. 304 Møllegården Omsorgscenter Fælles Plejeafsnit delvis lukket ned Okt-Dec. 2007. Renoveret i 2008-09. Ibrugtaget Sep. 2009. 304 Møllegårdens Ældreboligafsnit Fælles Plejeafsnit delvis lukket ned Okt-Dec. 2007. Renoveret i 2008-09. Ibrugtaget Sep. 2009. 313 De Frivilliges Hus Varme Ibrugtaget 2003. 318 Gladsaxe Skøjtehal Varme Nyt affugtningsanlæg med delvis fjernvarmeopvarmning istedet for el-varme 2005. 318 Gladsaxe Skøjtehal 318 Gladsaxe Skøjtehal Nyt maskinhus (70 kvm) 2005. El Udskiftning af kølemaskiner 2005. Nyt affugtningsanlæg med delvis fjernvarmeopvarmning istedet for el-varme 2005. Delvist ude af drift og klimaskærmsforbedret 2009. Vand Mérforbrug i 2004 pga midlertidig anvendelse af koldtvandskøling. Etablering af smeltegrav med genbrug af afskrabet is 2005. 321 Gladsaxe Kano & Kajakklub Elvarme El-opvarmet klubhus naturgaskonverteret 2008. 322 Gladsaxe Svømmehal Varme Renovering af ventilationsanlæg 2006. 322 Gladsaxe Svømmehal Vand Tømning/fyldning af hovedbassin 2004. Vandfri urinaler etableret 2005. 323 Centraldepot Varme Nyt kedelanlæg 2005. Egegården 324 Kilden Fælles Tilbygning ibrugtaget 2001. J. nr. 82.09.00A00 71

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 72 337 Bagsværd Gamle Vand Vandforbrug inkluderer Gladsaxe Minigolf Klub. Station. 358 Klub 144 Varme Ny kondenserende kedel 2005. 358 Klub 144 El Affugtere i kælder ca. 1½ mdr. 2008. 358 Radiomarken Vand Vandforbrug inkluderer Klub 144. 365 Minigolf Klub Vand Vandforbrug er medregnet under Bagsværd Gamle Station. 368 Akademisk Boldklub El Hallen ude af drift Juni til medio Oktober 2006 ifbm. Renovering / efterisolering af tag. 369 Bagsværd Gartnerplads Varme Ny kondenserende kedel etableret 2006. 373 Familie- og ungecenter Fælles Før 2004 rådhusets lokalkontor i Mørkhøj. 2005-2009 Heldagsskole. Fra 2009 Familie- og ungecenter. 406 Poplen Fælles Institution fraflyttet Okt. 07 Apr. 08. 406 Poplen Vand Større lækage ultimo 2008. 413 Pilebo Varme Renovering af varmeanlæg i 2007. 413 Sneglehuset 2 El El-opvarmet pavillonbygning i drift fra Januar 2008. 414 Lauggården Varme Kedel efterisoleret og optimeret 2004. Renovering af varmeanlæg 2007. 416 Kildebo El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. 427 Pinievej Varme Ombygget og gaskonverteret i 2005. og El 432 Østerlund El Varmeanlæg renoveret med nye pumper 2007. Ventilation delvis ude af drift i 2007. 432 Østerlund Varme Ny kondenserende kedel etableret 2006. 435 Gnisten El Institutionen har ventilationsanlæg med elvarmeflade, el-tracede brugsvandsledninger i uopvarmet loftsrum, samt elopvarmede skotrender. 437 Kildebakken ældreboliger El Beboere fraflyttet i slutningen af 2005 pga. ombygning. 438 Carl Møllers Allé ældreboliger El Ur-styring af ventilationsanlæg og nye pumper etableret 2005. 440 Egegård F & U Varme Efterisolering af loft 2005. Udviddet med lokaler til gårdmandsordning i 2008. 441 Værkstederne på Transformervej Fælles Funktionsændringer i 2007. Bl.a. smedeværksted og cykelværksted lukket ned. 441 Værkstederne på Transformervej El El-varme i cykelværksted konverteret til centralvarme. Nye cirkulationspumper samt lyskilder i 2007. 441 Værkstederne på Varme Ny kondenserende kedel 2006. Transformervej 442 Søborg Hovedgade. Varme Ombygget i 2006-2007. Jobhuset 442 Søborg Hovedgade El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 444 Egegårdens Om- El Boligafsnit ombygget i 2006-2007. sorgscenter Vand 444 Egegårdens Omsorgscenter Varme 447 Lærkebo Fælles Lejemål afhændet pr. 01.07.2003. 448 Egegården 2 Fælles Ibrugtaget pr. November 2007. Byggevarme ifbm. ombygning af boligafsnit i 2006-2007. J. nr. 82.09.00A00 72

Energiregnskab for kommunale ejendomme 2009 Side 73 457 Birkevænget El Behovstyring af ventilation 2006. 457 Birkevænget Varme Automatik oprettet 2006. 457 Birkevænget Vand Lækage på brugsvandsinstallation i 2008. 464 Troldehøj El Midlertidig el-opvarmet pavillon i 2007. 464 Troldehøj Fælles Insttution udvidet med tilbygning i 2009. 471 Taxhøj El El-varme til skurvogn ifbm. byggearbejder 2008. 473 Buddinge Hovedgade Fælles Bygningen i brugtaget 2003. 111 474 Socialpsykiatrisk Team Varme Udskiftning af kedel og varmtvandsbeholder + konvertering til naturgas fra olie 2005. 481 Bagsværd Svømmehal Fælles Ibrugtaget november 2002. Hallen lukket i 7 uger pga. loftudskiftning i 2005. 481 Bagsværd Svømmehal El Forbedringer ved ventilation, pumper og belysning 2005. 481 Bagsværd svømmehal Vand Mere effektiv vandbehandling etableret 2005. 483 Rosenlund ældreboliger El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 483 Rosenlund ældreboliger Vand Større lækage i måler-brønd i 2007. 487 Rosenkæret Fælles Lejemål ibrugtaget januar 2003. 488 Nybro-Furå kano- Fælles Forbrugsregistrering påbegyndt 2003. og kajakklub 491 Aktivcenter Fælles Gammelt Aktivcenter nedlagt og nyt er taget i brug i 2005. 706 PPR Fælles Ejendom rømmet i 2. halvår af 2007, sat til salg. Bygningen ubenyttet i 2008 og 2009. 707 Lillemosegård Fælles Hjørnehuset fraflyttet pr. Maj 2008. 715 Valdemars Allé Fælles Brugere fra Hjørnehuset på Lillemosegård genhuset pr. Maj 2008. 805 Tjele Alle Varme Varme- og vand forbrug inkluderer Kæphesten. og vand 805 Tjele Allé El El-varmeflade i ventilationsanlæg. 806 Kæphesten Varme og vand Varme- og vandforbrug er medregnet under Tjele Alle. 810 Myretuen El Inkl. elforbrug til drænpumper for 4 institutioner. El-opvarmet liggehal konverteret til centralvarme 2007. Tagrenovering 2007. 813 Kærnehuset El El-opvarmet liggehal konverteret til centralvarme 2007. 716 Gyngehaven Vand Fællesmåler med Mosehaven. 717 Mosehaven Elvarme Bygningen er el-opvarmet. 717 Mosehaven Vand Fællesmåler med Gyngehaven. 821 Solsikken El Anneks for Kastaniely og Kærnehuset fra 2007. 850 Hareskovbo El Byggestrøm ifbm. ombygning i 2008. J. nr. 82.09.00A00 73