Grønt Regnskab Hovedrapport
|
|
- Mogens Toft
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grønt Regnskab 2013 Hovedrapport
2 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Hvordan er regnskabet lavet? 4 Hovedrapportens opbygning 5 El 6 - Samlet el og CO 2 udledning - Fordeling af elforbruget Varme 8 - Samlet varme og CO 2 udledning - Fordeling af varmeforbrug Vand 10 - Samlet forbrug - Fordeling af vandforbruget Administration 12 Biblioteker 15 Daginstitutioner 18 Folkeskoler 27 Haller og idræt 33 Klubber og SFO 36 Kultur og Fritid 39 Sociale institutioner 42 Sundhed 45 Plejecentre 48 1
3 Grønt Regnskab Hovedrapport Målet for 2013 er nået! Investeringer og uddannelsesplaner har båret frugt og kommunens samlede forbrug af el, varme og vand er faldet. Til gengæld står vi med et paradoks, idet CO 2 udledningen er steget. Det kan du læse mere om i denne hovedrapport sammen med detaljeret information om de enkelte virksomheders forbrug. To versioner i 2013 Som noget nyt er regnskabet for 2013 lavet i to udgaver. Den ene er en folder med de helt overordnede resultater. Folderen er til dem, der vil have et hurtigt overblik og kende tendensen i forbrugsudviklingen. Den anden udgave er denne hovedrapport, hvor der i tillæg findes data for hver enkelt virksomhed. Heri fremgår også de metodiske overvejelser. Målgruppen er politikere, centerchefer og virksomhedsledere, som er interesseret i at identificere, hvor der kan gøres en ekstra indsats for at nedbringe energiforbruget. Hvorfor beskæftige sig med energiforbruget? Det er der to grunde til: en miljømæssig og en økonomisk. Miljømæssigt handler det først og fremmest om reduktion af CO 2 og efterlevelse af de mål, kommunen har sat sig via vores Klimaplan. Derudover har vi forpligtet os til hvert år at reducere CO 2 udledningen fra egne aktiviteter med 2%, idet vi er med i Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommune ordning. At reducere energiforbruget er også en måde at optimere økonomien. Det er en god forretning både for kommunen samlet set, men også for den enkelte virksomhed. De selvstændige budgetter betyder nemlig, at virksomhederne selv får glæde af de besparelser de skaber gennem adfærdsændringer og investeringer i ny teknologi. For at sikre en samlet indsats har energiledelse været et tværgående indsatsområde i organisationen i 2012 og 2013 og er det også i Som del af virksomhedernes 2 selvforvaltningsaftale er målet, at hver virksomhed reducerer forbruget af el og varme med minimum 2% pr. år. Det grønne regnskab viser, hvordan det er gået og hvor der er brug for yderligere fokus fra virksomhedsledere og medarbejdere. Hvordan er det gået? Som det fremgår af skemaet herunder, er forbruget af el, varme og vand faldet fra 2012 til 2013, mens CO 2 udledningen er steget. Samlet set har vi altså nået målet om at spare min. 2% på el og varmeforbruget, mens målet for CO 2 udledningen ikke er nået det er der imidlertid en forklaring på, som du finder i næste afsnit. Udviklingen i forbrug per m (%) El 8 % fald Varme 3 % fald (graddagekorrigeret) Vand 2 % fald CO 2 12 % stigning Hvorfor stiger CO 2 udledningen, når forbruget falder? At CO 2 udledningen stiger, selvom energiforbruget falder, skyldes at den såkaldte CO 2 emissionsfaktor for både el og fjernvarme steg fra 2012 til Emissionsfaktoren er et udtryk for, hvor CO 2 -tung energiproduktionen er. Den påvirkes af det mix af energikilder, der bliver brugt til at producere el og varme og kan variere fra år til år. Jo større andel af fossile brændsler i energiproduktionen, desto højere CO 2 emissionsfaktor.
4 I 2013 var den nationale produktion af el baseret på en højere andel af fossile brændstoffer og en mindre andel af vedvarende energi i forhold til Det samme var den el vi købte fra udlandet. Derudover ændrede emissionsfaktoren sig for den varme AffaldPlus producerer på grund af nye nationale beregningsmetoder. Kommunens totale forbrug Emissionsfaktoren er således ikke en faktor, kommunen kan kontrollere. Dog har vi en marginal indflydelse på faktoren for el, idet vores vindmøller leverer vedvarende energi, til det nationale elnet. Total forbrug 2013 Kommunes totale forbrug af el, varme og vand samt udledning af CO2 i 2013 fremgår af skemaet herunder. Det totale forbrug er udelukkende med for at give et overblik over forbrugets størrelse og der refereres ikke yderligere til det i det grønne regnskab. El Varme Vand CO2 For at illustrere emissionsfaktorens betydning, så ville resultatet have været en faldende CO2 udledning, hvis emissionsfaktoren for 2012 var blevet anvendt MWh MWh m ton
5 Hvordan er regnskabet lavet? Resultaterne i det grønne regnskab påvirkes af de valg, der er truffet i forhold til data og beregningsmetoder, men også af ydre forhold som emissionsfaktorerne. Det kan du få et overblik over i dette afsnit. Kommunens egne bygninger I regnskabet indgår som udgangspunkt alle de bygninger, som kommunen ejer og/eller drifter. Hertil er der nogle undtagelser. Boliger til ældre, socialt udsatte o.l. er ikke med i regnskabet. Det skyldes, at selvom de er kommunalt ejet, så har kommunen ingen eller meget begrænset indflydelse på forbruget. Det samme gælder for Birkebjergparken og de bygninger der forsynes herfra. Forklaringen er, at forbruget fra de enkelte bygninger pt. ikke kan udskilles. De selvejende institutioner er ikke med i regnskabet, bortset fra de selvejende haller pga. deres selvforvaltningsaftale med kommunen. Alle de bygninger, som ikke er med i regnskabet, kan findes i bilag 1 med en forklaring på hvorfor. Nogle bygninger stod under en anden bygningsgruppe eller var med i 2012, men er det ikke i år. Du kan finde forklaringen i bilag 2. Opvarmede arealer Det antal kvadratmeter, der indgår i regnskabet, er baseret på bygningernes opvarmede arealer. Disse blev gennemgået i 2013 og førte til en stigning i antallet af registrerede kvadratmeter for en række bygninger. Data Datagrundlaget i det grønne regnskab kommer primært fra kommunes energistyringssystem. Det er baseret på manuelle aflæsninger og indtastninger fra hver virksomhed en gang om måneden. Enkelte steder er der dog automatisk registrering af data. Den manuelle metode betyder, at der ikke altid bliver aflæst og at der sker en del fejlaflæsninger og fejlindtastninger. Begge dele giver huller i datamaterialet. Hvor det er tilfældet, er der i stedet brugt data fra forsyningsselskaberne eller også er forbruget fra året før/efter sat ind. Grunden til der suppleres med data på denne måde er, at det er nødvendigt at have forbrug for alle årene, før en sammenligning af totalforbruget giver mening. Korrigeret varmeforbrug I det grønne regnskab bruges det graddagekorrigerede varmeforbrug. Det vil sige, at der i beregningen korrigeres for, om det har været et koldt eller varmt år i forhold til det, der kaldes et normalår. Det gøres for at kunne sammenligne forbruget mellem årene. Der er anvendt graddagetal fra Teknologisk Institut (der henter dem fra DMI) fra vejrstationen i København. CO 2 -emissionsfaktoren Næstved Kommune er med i Danmarks Naturfredningsforenings (DN) Klimakommune ordning og skal hvert år berette, hvordan CO 2 udledningen fra kommunens bygninger udvikler sig. Til det har DN udviklet nogle beregningsmetoder, som også bruges i det grønne regnskab. CO 2 emissionsfaktoren for el er hentet hos Energinet Danmark og faktoren for Naturgas er hentet hos DONG. Faktoren for fjernvarme er fra AffaldPlus, der leverer varme til Næstved Varmeværk. Denne faktor er anvendt for fjernvarmen i hele kommunen. Faktoren for olie er hentet fra Forbrug pr. kvadratmeter Energiforbruget kan opgøres som det totale forbrug eller som forbruget pr. m 2. I det grønne regnskab anvendes forbruget pr. m 2, så det er muligt at medtage nye bygninger og arealer, og stadig kunne sammenligne forbruget årene imellem. For en bygningsgruppe eller en virksomhed kan det dog have betydning, hvis forbruget på det nye antal kvadratmeter er markant højere eller lavere end på de kvadratmeter, der allerede indgår i regnskabet. Det kan f.eks. være tilbygninger med en meget bedre isolering, som vil sænke forbruget pr. m 2. 4
6 Hovedrapportens opbygning Regnskabets resultater illustreres ved hjælp af en række søjlediagrammer, der viser udviklingen i forbruget af el, varme, og vand samt CO 2 udledning i perioden De første diagrammer viser den samlede opgørelse for kommunen. Herefter kommer en opgørelse for hver bygningsgruppe. En bygningsgruppe er defineret ved en ensartet brug af de bygninger, der ligger i gruppen. Det betyder, at alle skolerne ligger i én kategori, alle daginstitutionerne i en anden o.s.v. Sammenligner man virksomhederne indenfor samme bygningsgruppe kan man få et fingerpeg om, hvordan bygningerne driftes. Dog skal man være opmærksom på, at der kan være stor forskel på, hvornår bygningerne er opført, hvilke materialer, de er lavet af og hvordan de er vedligeholdt. Ind imellem er der nogle usædvanlige forbrug, og hvor det har været muligt at finde forklaringen, er de beskrevet ved de aktuelle diagrammer. Indsatsen fortsætter i 2014 I 2014 fortsætter vi det gode samarbejde med Energiansvarlige og virksomhedsledere med fokus på investeringer i klimaskærm, anlæg og styringer samt relevante uddannelsestilbud. Kommunens Energiteam står til rådighed og kan kontaktes på hejha@naestved.dk God læselyst! 5
7 EL: Samlet el og CO 2 udledning herfra 6
8 EL: Fordeling af elforbruget 7
9 Varme: Samlet varme og CO 2 udledning 8
10 Varme: Fordeling af varme forbrug 9
11 Vand: Samlet vandforbrug 10
12 Vand: Fordeling af vandforbruget 11
13 Administrationen: El Jernbanegade 12: Rummer både Jobcenter, COK og It-centeret Farimagsvej 65: Beregnet forbrug i 2011 Teatergade 6: I forbruget ligger 2 lejemål Ved Åsen 1: Begyndt forbrug i 2011 og 2012 Administrationen står for 17% af det samlede elforbrug 12
14 Administrationen: Varme Farimagsvej 65: Beregnet forbrug i 2011 Jernbanegade 12: Rummer både Jobcenter, COK og It-centeret Præstemarken 12: Beregnet forbrug i 2011 og 2012 Teatergade 6: I forbruget ligger 2 lejemål Administrationen står for 6 % af det samlede varmeforbrug 13
15 Administrationen: Vand Jernbanegade 12: Rummer både Jobcenter, COK og It-centeret Farimagsvej 65: Der er kun indberettet data for 2013 Teatergade 6: I forbruget ligger 2 lejemål Ved Åsen 1: Beregnet forbrug i 2011 Administrationen står for 4 % af det samlede vandforbrug 14
16 Biblioteker: El Bibliotekerne står for 4 % af det samlede elforbrug 15
17 Biblioteker: Varme Fensmark bibliotek: Grunden til det høje forbrug kendes ikke Bibliotekerne står for 2 % af det samlede varmeforbrug 16
18 Biblioteker: Vand Fensmark bibliotek: I 2013 er der sket et målerskifte og der har været stigende forbrug hen over sommeren Fuglebjerg bibliotek: Beregnet forbrug i 2011 Bibliotekerne står for 1 % af det samlede vandforbrug 17
19 Daginstitutioner: El Alfehuset: Der er ikke nogen forklaring på det stigende forbrug i 2012 Egehuset: Figurerer ikke, da der er fejl i data Glumsø Børnehave: Der er ikke umiddelbar forklaring på det høje forbrug. Institutionen har heller ikke selv en forklaring. EMO rapporten har ikke de store besparelsesforslag. Der er dog et antal ældre armaturer, der evt. kan skiftes Haletudsen: Beregnet forbrug for 2013 Himmelhøj: I 2011 var der medregnet forbrug på en pavillion, den er efterfølgende taget ned 18
20 Daginstitutioner: El Skattekisten: Beregnet forbrug i Der er elvarme, men ikke separat måler til at aflæse dette og derfor er elforbruget meget stort i forhold til andre Svend Gønge: De har elvarme men ikke separat måler hertil, derfor er elforbruget meget højt 19
21 Daginstitutioner: El Daginstitutionerne står for 12 % af det samlede elforbrug 20
22 Daginstitutioner: Varme Himmelhøj: I 2011 var der forbrug til en pavillion Manøhytten: Beregnet forbrug i 2011 Troldehøjen: Beregnet forbrug i 2011, der er ingen umiddelbar forklaring på det faldende forbrug i
23 Daginstitutioner: Varme Skatte kisten og Svend Gønge: Har elvarme, derfor figurerer de ikke med varmeforbrug 22
24 Daginstitutioner: Varme Daginstitutionerne står for 13 % af det samlede varmeforbrug 23
25 Daginstitutioner: Vand Alfehuset: Der er ikke nogen forklaring på det høje forbrug i 2011 Busters verden: Forbruget i 2012 var meget stort måske pga. målerfejl, forbruget er derfor beregnet Dagplejens gæstehus: Flyttede i efteråret ind på H. C. Andersensvej hvor der tidligere lå en børnehave. Bygningen har formentlig stået tomt noget tid. Egehuset: Der er fejl i data og optræder derfor ikke med et vandforbrug Evigglad: Der er formentligt fejl på måler, hvilket giver stort forbrug i 2013 Haletudsen: Der er meget få aflæsninger, så det reelle forbrug i 2012 kan ikke afgøres Himmelhøj: I 2011 var der medregnet forbrug på pavillion, den er efterfølgende taget ned Møllen: Beregnet forbrug i
26 Daginstitutioner: Vand Lagunen: Data for vand kan ikke bruges og den figurerer derfor ikke Sømarksgård: Der er ikke nogen forklaring på det stærkt faldende forbrug i 2013 Trollesgave 1: Måleren var i stykker i 2012 og i 2013 er der en indtasningsfejl, så det reelle forbrug er svært at se Trollmosen: Forbruget i 2012 er for 11 mdr. Volden: Der er ingen forklaring på det høje forbrug i 2011, der er formentligt en fejl i måleren i
27 Daginstitutioner: Vand Daginstitutionerne står for 18 % af det samlede vandforbrug 26
28 Folkeskoler: El Naturskolen i Svenstrup: Der er elvarme, derfor højt forbrug. Næstved Ungdomsskole: De er flyttet ud af bygningen og Næstved Museum har overtaget. Lokalerne er under ombygning. Undomsskolen 10 eren: Aflæsninger kan ikke anvendes og er derfor ikke med. 27
29 Folkeskoler: El Folkeskolerne står for 34 % af det samlede elforbrug 28
30 Folkeskoler: Varme Naturskolen i Svenstrup: Der er elvarme, derfor er der ikke varmeforbrug. Næstved Ungdomsskole: De er flyttet ud af bygningen og Næstved Museum har overtaget. Lokalerne er under ombygning. Rytterskolen i Vallensved: Der er ikke noget varmeforbrug 29
31 Folkeskoler: Varme Folkeskolerne står for 44 % af det samlede varmeforbrug 30
32 Folkeskoler: Vand Næstved Ungdomsskole: De er flyttet ud af bygningen og Næstved Museum har overtaget. Lokalerne er under ombygning. Beregnet forbrug i Naturskolen i Svenstrup: Beregnet forbrug i 2013 Ungdomsskolen 10 eren: Der er ikke valide data og den figurerer derfor ikke 31
33 Folkeskoler: Vand Folkeskolerne står for 21 % af det samlede vandforbrug 32
34 Haller og idræt: El Næstved Hallerne: Beregnet forbrug for 2011 og 2012 Omklædning, Grønlandsvej : Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor forbruget er markant lavere i 2011 Hallerne og idræt står for 11 % af det samlede elforbrug 33
35 Haller og idræt: Varme Skalaen kwh/m 2 er anderledes end de øvrige for varme pga. forbrugets størrelse Hallerne og idræt står for 10 % af det samlede varmeforbrug 34
36 Haller og idræt: Vand Skalaen kwh/m 2 er anderledes end de øvrige for vand pga. forbrugets størrelse Hallerne og idræt står for 26 % af det samlede vandforbrug 35
37 Klubber og SFO: El Oldefritten: Har jordvarme og pumpen til anlægget drives af el. Derfor højt forbrug. Klubber og SFO står for 0,5 % af det samlede elforbrug 36
38 Klubber og SFO: Varme Oldefritten: Har jordvarme og varmeforbruget er derfor en del af elforbruget Ungdomsklubben: Der har været et gammelt gasfyr og radiatorventilerne har stået fuldt åbent. Det kan have medvirket til et forhøjet forbrug. Klubber og SFO står for 0,2 % af det samlede varmeforbrug 37
39 Klubber og SFO: Vand Ungdomsklubben: Der er ingen viden om, hvorfor forbruget er så højt i 2012, måske har byggeplads trukket vand derfra Klubber og SFO står for 0,4 % af det samlede vandforbrug 38
40 Kultur og Fritid: El Næstved Museum Anneks: Der er ingen data efter 2010 og figurerer derfor ikke Toksværd aktivitetshus: Beregnet forbrug i 2012 Toksværd Klubhus: De har elvarme og derfor et højt elforbrug Kultur og fritid står for 3 % af det samlede elforbrug 39
41 Kultur og Fritid: Varme Toksværd klubhus: De har el-varme Kultur og fritid står for 4 % af det samlede varmeforbrug 40
42 Kultur og Fritid: Vand Næstved museum anneks: Der er ingen aflæsninger efter 1/ Kultur og fritid står for 3 % af det samlede vandforbrug 41
43 Sociale institutioner: El Aktivitetscenter Engvej: Beregnet forbrug i Der er værksteder dvs. forbrug til maskiner Aktivitetscenter Fabriksvej: Beregnet forbrug i Der er værksteder dvs. forbrug til maskiner Værestedet Kornbakken: Beregnet forbrug i 2011 Aktivitetstilbud Otterupvej: Beregnet forbrug i i 2011 Børnenes hus, Havnegade: Beregnet forbrug i 2011 Børnenes hus Ågade: Beregnet forbrug i 2011 Elvergården: Beregnet forbrug i 2011 Fortunacentret: Beregnet forbrug i 2011 Varmestuen: Beregnet forbrug i 2011 Sociale institutioner står for 6 % af det samlede elforbrug 42
44 Sociale institutioner: Varme Aktivitetstilbud Otterupvej: Ingen brugbare data for varme Børnenes hus, Havnegade: Beregnet forbrug i 2011 Børnenes hus, Ågade: Beregnet forbrug i 2011 Elvergården: Beregnet forbrug i 2011 Fortuna Centret: Beregnet forbrug i 2011 og 2012 Krummerup Højskole: Beregnet forbrug i 2013 Otterupvej 6-8: Figurerer ikke, da der er for mange fejl i data Varmestuen: Beregnet forbrug 2011 Sociale institutioner står for 4 % af det samlede varmeforbrug 43
45 Sociale institutioner: Vand Aktivitetstilbud Otterupvej: Beregnet forbrug i 2011 Børnenes hus Ågade 7: Beregnet forbrug i Der er ingen umiddelbar forklaring på det større forbrug i 2012 Elvergården: Beregnet forbrug i 2011 Engvej 22: Beregnet forbrug 2011 Fortunacentret: Beregnet forbrug i 2011 Havnegade 51: Beregnet forbrug i Forbruget i 2012 er for 13 mdr. Det faldende forbrug i 2013 kan skyldes bygningen har stået tom noget af året. Varmestuen: Beregnet forbrug i 2011 Værestedet Kornbakken: Beregnet forbrug i 2011 Sociale institutioner står for 6 % af det samlede vandforbrug 44
46 Sundhed: El Hjælpemiddeldepotet: Beregnet forbrug i 2011 Sundhed står for2 % af det samlede elforbrug 45
47 Sundhed: Varme Hjælpemiddeldepotet: Beregnet forbrug for 2011 Sundhed står for2 % af det samlede varmeforbrug 46
48 Sundhed: Vand Hjælpemiddeldepotet: ingen data for 2011, sat lig 2012 Sundhed står for 1 % af det samlede vandforbrug Sundhed står for 1 % af det samlede vandforbrug 47
49 Plejecentre: El Bakkegården: Beregnet forbrug i 2011 Fugleparken: Beregnet forbrug i 2011 Symfonien: Ingen valide data Plejecentre står for 10 % af det samlede elforbrug 48
50 Plejecentre: Varme Bakkegården: Beregnet forbrug i 2011 Fugleparken: Beregnet forbrug i 2011 Røjleparken: Er ikke med, da det forsynes sammen med Lejrbo s bygninger og forbruget ikke kan separeres. Symfonien: Beregnet forbrug i 2011 Plejecentre står for 13 % af det samlede varmeforbrug 49
51 Plejecentre: Vand Røjleparken: Beregnet forbrug i 2011 og 2012 Symfonien: Beregnet forbrug i 2011 og 2012 Plejecentre står for 20 % af det samlede vandforbrug 50
52 Center for Plan og Erhverv Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Telefon
Grønt Regnskab Overordnede tendenser
Grønt Regnskab 2013 Overordnede tendenser Intro Målet for 2013 er nået! Investeringer og uddannelsesplaner har båret frugt og forbruget af el, varme og vand er faldet. Til gengæld står vi med et paradoks,
Læs mereGrønt Regnskab
Grønt Regnskab 29 1 Indledning og læsevejledning Næstved Kommune præsenterer her det grønne regnskab for 29, der er det andet grønne regnskab efter Kommunesammenlægningen. Der er sket en del ændringer
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereGrønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme
Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2017 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereCO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2013 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO 2 -udledning i 2013 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2013 viser
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereGrønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug
Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereGRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereGrønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme
Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014 R Ø DOV R E KO M M U N E
GRØNT REGNSKAB 2014 RØDOVRE KOMMUNE Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug...
Læs mereGrønt Regnskab for Slagelse Kommune
Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2015 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereCO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser
Læs mereGrønt Regnskab 2009 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2009
Grønt Regnskab 2009 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2009 Grønt Regnskab 2009 Indledning Det grønne regnskab 2009 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2011. 1 Indhold Forside... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling... 4 Beregninger... 5 Resultater...
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Kommunale ejendomme Indledning...3 Samlet opgørelse...4 Daginstitutioner:...4 El...5 Vand...7 Varme...9 Administrationsbygninger:...11 El...11 Vand...11 Varme...12
Læs mereCO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen
Læs mereMiljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018
Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018 1 INDHOLD Baggrund 3 Data, Behandling og Beregninger 4 Elforbrug Data 4 Transport Data 4 Fjernvarme Data 4 Behandling 5 Beregninger 6 Resultater 7 Resultater elforbrug
Læs mereGrønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008
Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008 Grønt Regnskab 2008 Indledning Det grønne regnskab 2008 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereGrønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007
Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereGRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken
GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle
Læs mereGrønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation
Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014
CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen
Læs mereEnergi i Egedal de kommunale ejendomme
Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger
Læs mereCO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune
CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017 Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune, 2018 Indhold KLIMAREGNSKAB... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Elforbrug Data... 3 Behandling... 5 Beregninger...
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereKlimakommunerapporten 2015
Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015
CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Status for forbrugsåret 2015...3 Forudsætninger...4 Opgørelse...5 Elforbrug...7
Læs mereGrønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009
Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereKlimakommunerapporten 2016
Klimakommunerapporten 2016 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017
CO2-regnskab 2017 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017 27-03-2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 CO 2-udledning pr. borger for 2017... 6 CO 2-udledning
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2009 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er udgangspunktet for de besparelser kommunen har forpligtet sig til da den blev klimakommunen. Opgørelsen er efter aftale
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur
CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereUdarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015
Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mere