'REVE Grønt Regnskab 2006 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2006

Transkript

1 Grønt Regnskab 2006 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2006

2 Indledning Grønt Regnskab 2006 Sammenfatning Gravhøj i Hedeland Grønt Regnskab 2006 viser udviklingen af el-, varme- og vandforbruget i kommunens bygninger fra 2003 til og med Fra 2003 til 2005 har der været afsat ekstra midler til energibesparende initiativer i kommunens ejendomme. Effekten af disse initiativer er nu tydelige i både el- og varme- og vandforbruget: Elforbruget pr. m2 er 0,8 % lavere i 2006 i forhold til Faldet er på 6,8 % på elforbruget fra 2003 til Varmeforbruget er også reduceret. I 2005 faldt forbruget med 2,3%. I 2006 er forbruget pr. m2 faldet yderligere 2,9%. Den væsentligste reduktion af forbruget skyldes et fald i graddage over hele perioden. Hvor varmt eller koldt et år har været, vurderes på antallet af graddage. Jo flere graddage, des koldere har året været. Vandforbruget har igennem en årrække været jævnt faldende. Fra 2005 til 2006 er forbruget pr. m2 faldet yderligere 4%. Hovedårsagen er tæt kontrol og opfølgning, som de automatiske måleraflæsninger og ressourcestyringsprogrammet Energyguard giver mulighed for. Reduktion i el- og varmeforbruget får CO2- udledningen pr. m2 til at falde med 0,5% i I hele perioden er CO2-udledningen pr. m2 faldet 11%. 2

3 Klimaudfordringerne - også en opgave for Greve Kommune Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80 erne og fra 2000 til 2005 har der været afsat ekstra midler af til energibesparende initiativer. Derudover er der i den løbende vedligeholdelse udskiftet fyringsanlæg og lysanlæg m.m. til mere energirigtigt udstyr. Initiativerne skal først og fremmest sikre, at Greve Kommune kan bidrage til de energipolitiske målsætninger. Danmark har bl.a. forpligtet sig til at: Se forbruget time for time De fleste bygninger aflæser og indberetter ressourceforbruget hver måned og kan med det samme få sammenholdt forbruget med budget, tidligere års forbrug osv. De større ejendomme, hovedsageligt skolerne, har fået installeret udstyr, der automatisk aflæser ressourceforbruget time for time. På energiportalen er det Målsætning i Kommuneplan : Greve Kommune vil understøtte det miljørigtige byggeri ved bl.a. at vælge miljørigtige løsninger i egne byggeprojekter - reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser (CO 2, metan, lattergas og visse industrigasser) i perioden med 21 % i forhold til begrænse udledningen af kvælstofoxider med 60% frem til 2010 i forhold til niveauet. Med de stigende energipriser er der - som de fleste ved - også god økonomi i energibesparende initiativer. muligt at følge timeforbruget på disse ejendomme. Det har allerede givet mulighed for hurtigt at finde toiletter, hvor vandet løber og bygninger med højt standby elforbrug. Følg forbruget på internettet også for de enkelte ejendomme Vil du følge kommunens opdaterede forbrug af el, vand og varme, så klik ind på energiportalen: Tast brugernavn: gæst og password: 1234 ind i øverste højre hjørne og klik på login. For yderligere information kontakt Grete Knudsen tlf

4 Elforbruget Udviklingen af elforbruget pr. m 2 er faldet de sidste år. De seneste års besparelsesinitiativer ser ud til at have bidt sig fast. Elforbruget i 2006 er 0,8% lavere end i I forhold til 2003 er forbruget 6,8% lavere. ne Elforbruget er faldet markant i og faldet er fortsat i Den gode indsats på instutionerne er fortsat. Det store fald i 2005 skyldes hovedsageligt, at en række midllertidige elopvarmede pavillonerv var væk. Nøgletallet for daginstitutionerne ligger på 37,04 kwh/m2. Det er lavere end landsgennemsnittet for daginstitutioner, som er på 41,5 kwh/m2. kwh/m 2 50,00 48,00 46,00 44,00 42,00 40,00 Udviklingen i elforbruget pr. m Elforbrug pr. m2 Jævnt forbrug i fritidsklubberne ne holder generelt forbruget jævnt, men forbruget svinger, bl.a. fordi der er enkelte elopvarmede træpavilloner. Landsgennemsnittet for fritidshjem er 38 kwh/m2, så her er endnu et potentiale for yderligere besparelser. gene Greve Svømmehal var lukket pga. reparation fra 1. maj til 1. august 2006 og havde derfor 25-30% mindre forbrug i Det kan ses på det samlede forbrug på idrætsanlæggene. Forbruget på de øvrige idrætsanlæg har ellers i 2006 været stigende. Matrielgårde Rådhus Rådhuset har haft et øget elforbrug i Det skyldes til dels, at ventilationssystemet i SeriviceCentret har kørt med natkøling for kwh/m 2 4

5 at holde temperaturen nede i de varme sommermåneder. Den 1. marts 2006 blev et nyt serverrum med køleanlæg taget ibrug. Samtidig er der sat separate målere på rummet, der viser, at det nye serverum med køling står for ca. 20% af rådhusets elforbrug. Blandt kulturinstitutionerne er det primært Portalen og biblioteket, Greve Museum og Olsbækken, der har haft øget forbrug. Greve Museum har fået nyindrettet østlængen og Portalens forbrug svinger meget afhængig af antallet af koncerter o.lign. Materielgårdene har haft væsentlig højere forbrug i Det er til opvarmning af pavillioner i forbindelse med ombygning på virksomheden. Fordelingen af elforbruget i % 10% 1% Matrielgårde 8% 11% 3% 19% 9% SKolerne begrænser standby forbrug med automatisk slukning af computerne. Skolernes forbrug falder stadig På skolerne er forbruget faldet med 1,5% i forhold til Skolernes forbrug i 2006 er 30,5 kwh/m2. Landsgennemsnittet for skoler uden SFO er 25 kwh/m2, så skolerne ligger formodentlig tæt på landsgennemsnittet. Små ændringer på skolerne har på grund af skolernes mange m2 stor indflydelse på det samlede forbrug. Skoler og SFO er står for 37% af det samlede forbrug. Plejecentrene og de sociale tilbud har over de seneste år haft et jævnt forbrug. 5

6 Varmeforbruget Varmeforbruget holder den positive udvik- Udviklingen i varmeforbruget pr. m2 ling. I 2005 faldt forbruget med 2,3% og i2005 er forbruget faldet yderligere 2,9 %. Faldet kan dels forklares med tekniske forbedringer, men graddagene er også faldet, på grund af en mild vinter. Hvor varmt eller koldt et år har været, vurderes på antallet af graddage. Jo flere graddage, des koldere har året været. Udviklingen i graddagene er vist på den grønne kurve i diagrammet. kwh/m 2 150,00 145,00 140,00 135,00 130,00 125,00 120,00 115,00 110, antal graddage Skolerne følger graddagene Varmeforbrug pr. m2 - ikke klimakorrigeret Graddage Skolerne har haft et markant fald i varmeforbruget i de sidste tre år. Klimaet har med skolernes store bygningsvolumen og Varmeforbrug pr. m2 intensive brug stor indflydelse på forbruget på skolerne. Men med avanceret tek- nisk styring bliver varmeforbruget fulgt nøje, og det er derfor naturligt, at et varmere år giver lavere forbrug og omvendt. I 2006 er der varmegenvinding og bedre automatik på henholdsvis Tjørnelyskolen og Gersagerskolen. Det viser sig i det sam- Materielgårde lede forbrug. Kulturen holder varmen I Greve Borgerhus og Greve Museum er forbruget i 2006 steget ca 10 %. Varmeforbru- get i Tune Borgerhus var 65% højere i 2006 end i De øvrige i gruppen har uændret forbrug eller et mindre fald. Det er vanskeligt at forklare udsvingene med andet i ændringer i aktivitetsniveau og brugeradfærd kwh/m 2 6

7 Svømmehallen har været under reparation fra maj til september. Det har betydet et markant lavere forbrug. Greve Idrætscenter har fået erstattet et gammelt ventillationsanlæg, som ikke kørte. Det har øget forbruget her. Samlet er forbruget i idrætsanlæggene faldet i 2006 i forhold til Materielgårdene bruger mindre Lukning af Ågården Materielgård er påbegyndt i 2005 og flytte og byggeaktiviteterne påvirker ressourceforbruget hos PARK & VEJ. Ågårdens forbrug er faldet, mens forbruget på Svejsegangen er steget. Det samlede forbrug er fra 2005 til 2006 faldet 25%. Uændret forbrug hos de ældre Plejecentrene og ne holder med stram styring af automatikken et stabilt forbrugsniveau. Blandt de sociale tilbud er det familiehusene, der har øget forbruget. Forbruget følger aktivitetsniveauet og adfærdsmønstret hos beboerne i husene. Fordelingen af varmeforbruget pr. m2 53% 1% 10% 13% 7% Materielgårde 10% Tjørnelyskolen har fået installeret varmegenvinding på to ventillationsanlæg i begyndelsen af Forbrug på enkelte ejendomme På kommunens energiportal er det muligt at følge udviklingen af det graddage-korrigerede varmeforbrug på de enkelte bygninger, dvs. forbruget korrigeret for vind og vejr. Læs mere om, hvordan du logger på energiportalen på side 3. 7

8 Vandforbruget Vandforbruget falder jævnt Kommunens ansatte er generelt blevet gode til at spare på vandet. Vandforbruget pr. m2 er i 2006 faldet med 4% %. Faldet over hele perioden er 12,9%, hvilket svarer til ca kr. Forbedringerne er mest markant i de bygninger, der har fået installeret udstyr til automatisk aflæsning af timeforbruget. Her kan forbruget følges meget tæt. Det giver mulighed for hurtigt at finde rørbrud, spild, fejl og andet. Skolernes forbrug stadig faldende Alle skoler har fået automatiske måleraflæsninger. Der har i løbet af året været et par rørbrud, bl.a. på Damagerskolen, men brudene er hurtigt blevet lukket og effekten kan læses på det faldende forbrug. m 3 /m 2 0,56 0,54 0,52 0,50 0,48 0,46 0,44 Udviklingen i vandforbruget pr. m Vandforbrug pr. m 2 Mere leg med vand i en varm 2006 Forbruget på daginstitutionerne er steget. Det skyldes dels en række toiletter der har løbet. Men det kan også skyldes, at varme somre som regel giver et højere forbrug til leg med vand i daginstitutionerne. Værsgo og skyl - lidt mindre Blandt de sociale tilbud er forbruget dalet. Det er specielt familiehusene, der trække forbruget ned. Forbruget følger aktivitetsniveauet og adfærdsmønstret hos beboerne i husene. Tune Tandklinik har dog brugt langt mindre vand end tidligere - hele 37%. Materielgårde Kulturen svinger I gruppen med kulturinstitutioner er forbruget meget afhængigt af aktivitetsniveau 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 m 3 /m 2 8

9 og antallet af publikummer. Portalen og biblioteket har øget forbrug i 2006, mens Greve Borgerhus og Olsbækken har et markant fald i forbruget i Tune Bibliotek har faldend e forbrug og Tune Borgerhus har øget forbruget. Det er små stigninger på alle ejendomme, der får forbruget på plejecentre og til at stige. Der er ikke automatisk måleraflæsning på plejecentrene. Rådhusets forbrug er i 2006 steget. Det skyldes et spild, der var vanskeligt at finde. Rådhuset er den lavest forbrugende enhed pr. m2. Fordelingen af vandforbruget i % 1% 27% 16% 26% 3% 5% Materielgårde PARK&VEJ På PARK&VEJ s to materielgårde svinger vandforbruget som følge af virksomhedens aktivitetsniveau. Virksomheden har automatiske aflæsninger for at holde øje med forbruget. Greve Svømmehal - en af de største enkeltforbrugere af vand. Hallen har været lukket fra maj til september pga. reparationer. Motion kræver vand gene med deres mange badefaciliteter har det største forbrug pr. m2. Forbruget er samlet set jævnt dalende. Tune Hallerne har reduceret vandforbruger i 2006 med 31%, men Hundigehuset har øget forbruget med 41%. De øvrige holder forbruget jævnt. 9

10 CO 2 - emission CO2 dannes hver gang, der afbrændes fossile brændstoffer som gas, olie og kul. Det produceres derfor både ved varme- og elforbruget. CO2 virker som drivhusgas og har en væsentlig betydning for den globale opvarmning. CO2-emissionen pr. m2 er faldet over hele perioden med 11%. Størst fra 2003 til i 2006 var forbruget faldet 0,5% kg CO 2 /m 2 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 Udviklingen i CO 2 -emissionen Kommunens muligheder for at skrue på CO2 emissionen ligger i at begrænse forbruget af el og varme. El producerer mere CO2 pr. kwh (0,6 kg CO2 /kwh) end f.eks. naturgas (0,2 kg CO2 /kwh), og derfor er CO2- emissionen mere styret af udsvingene i elforbruget. Samtidig er CO2-emissionen følsom overfor 0, CO2-varme hvilket brændsel, der bliver brugt til elproduktionen. Bruges mere kul og olie, er emissionen større, end hvis produktionen kommer fra biobrændsler som eks. træpiller. CO2-emissionen pr. kwh el kan altså svinge CO2-el fra år til år. CO2-emissionen pr. kwh el svinger også afhængig af handlen med el mellem Danmark og Sverige. De år, hvor Danmark køber mere el af Sverige, end vi sælger, er emissionen pr. kwh el lavere. Sveriges elproduktion baserer sig på mere CO2- neutral el som vandkraft og atomkraft. Hvem producerer CO2 Den el, der bruges i Greve Kommune, kommer hovedsagelig fra kraftvarmeværker, der producerer både el og varme. På den måde udnyttes brændslet mest optimalt. Alligevel påvirker elproduktionen i meget høj grad miljøet. Vi bruger stadig meget kul, olie og naturgas de såkaldte fossile brændsler til el-produktionen og disse brændsler bidrager med en stor CO2-emission. Besparelser i elforbruget har derfor stor betydning for begrænsningen af CO2-emissionen. Halmhuset på Krogårdsskolen Huset er bygget op af halmballer, der er pudset med mørtel udvendigt og ler indvendigt. Huset er stort set CO 2 -neutralt. Skolens elever har hjulpet med at bygge huset.