Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Sammenfattende redegørelse

Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele Sammenfattende redegørelse Indkaldelse af ideer og forslag juni 2009 Forslag til kommuneplantillæg marts 2010 VVM-redegørelse marts 2010 Sammenfattende redegørelse oktober 2010 Kommuneplantillæg

Sammenfattende redegørelse VVM for ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele Offentlig høring Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus har haft ni forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for projektet om en ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele i offentlig høring i perioden 25. marts 2010 31. maj 2010. De ni berørte kommuner er: Aabenraa, Tønder, Haderslev, Vejen, Billund, Vejle, Ikast-Brande, Silkeborg og Viborg. Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus er myndigheder for projektet, da Miljøministeriets miljøcentre varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg omfattet af VVM-bekendtgørelsen (BEK nr. 1335 af 06/12/2006), hvor godkendelseskompetencen i henhold til 20, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse er henlagt til miljøministeren, jf. 11, stk. 2, i VVM-bekendtgørelsen og fordi det er et infrastrukturanlæg, som forudsætter tilvejebringelse af kommuneplantillæg i mere end to kommuner, jf. 11, stk. 3, i VVMbekendtgørelsen. I forbindelse med den offentlige høring har miljøcentrene modtaget 192 bemærkninger fra borgere, foreninger og myndigheder samt underskriftsindsamlinger med i alt 1524 underskrifter. De indkomne bemærkninger er resumeret i skemaform i bilag 1. Heraf fremgår også miljøcentrenes kommentarer til bemærkningerne. Selve bemærkningerne er samlet i bilag 2. Offentligt borgermøde om projektet i høringsperioden I løbet af den offentlige høring afholdt bygherren, Energinet.dk, tre offentlige møder langs strækningen. På møderne deltog Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus. Møderne fandt sted den 13., 15. og 21. april 2010 i henholdsvis Gram, Brande og Engesvang. 2

Indholdet af den sammenfattende redegørelse Ifølge VVM-bekendtgørelsens 12, stk. 2, skal denne sammenfattende redegørelse omfatte: Indholdet af den forventede afgørelse Se redegørelsens pkt. 1.0 og de vilkår, der eventuelt er knyttet til den. Se redegørelsens pkt. 2.0 De vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for den forventede afgørelse, herunder hvordan miljøhensynene er integreret i afgørelsen, og hvordan miljøvurderingen er taget i betragtning. Se redegørelsens pkt. 3.0 Og hvordan udtalelser og bemærkninger, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. Se redegørelsens pkt. 1.0 og bilag 1 Om fornødent en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger for at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de væsentligste skadelige virkninger. Se redegørelsens pkt. 2.0 og 3.0 Oplysning om hvordan og i hvilket omfang virkningerne på miljøet som følge af anlæggets etablering og tilstedeværelse forventes overvåget. Se redegørelsens pkt. 4.0 Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, 3, stk. 1, skal der udarbejdes en miljøvurdering af selve kommuneplantillæggene for højspændingsforbindelsen. VVMprocessens miljøvurdering det vil sige VVM-redegørelsen vedrører derimod det konkrete anlægsprojekt og vil derfor normalt være mere præcis og detaljeret end en miljøvurdering af en plan eller et program kan være. På de fleste punkter kan VVMredegørelsen derfor træde i stedet for miljøvurderingen af planerne i henhold til miljøvurderingsloven. Der er dog nogle punkter, hvor der er særlige krav til en miljøvurdering af planer og programmer, blandt andet hvad angår spørgsmålet om sundhed og overvågning. I VVM-redegørelsen for dette konkret projekt og i denne sammenfattende redegørelse indgår dog også spørgsmålet om sundhed og overvågning i forhold til anlægsprojektet. Denne sammenfattende redegørelse er derfor også udarbejdet i forhold til miljøvurderingen af kommuneplantillæggene, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. 3

1.0 Forventet afgørelse Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus træffer afgørelse i sagen på baggrund af de offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, de indkomne høringssvar og bemærkninger i offentlighedsperioden samt udtalelser fra Aabenraa, Tønder, Haderslev, Vejen, Billund, Vejle, Ikast-Brande, Silkeborg og Viborg kommuner vedrørende den sammenfattende redegørelse. Der er ikke i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen eller i den efterfølgende høring fremkommet oplysninger, som betyder, at Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus vurderer, at projektet ikke kan gennemføres. Høringen har dog givet anledning til afvigelser fra VVM-redegørelsens hovedforslag. Det drejer sig om følgende tilfælde: Valg af linjeføring C3 med kabellægning ved Gamst Søenge, Vejen Kommune Valg af linjeføring A2 ved Hjartbro Skov, Haderslev Kommune Valg af linjeføring C1 med kabellægning gennem Bølling Sø i Ikast-Brande og Silkeborg kommuner Valg af linjeføring C3 med kabellægning ved Nørreådalen, Viborg Kommune Disse fire valg er medtaget som valgbare løsninger i forslagene til de pågældende kommuners kommuneplantillæg, hvorfor afvigelserne fra VVM-redegørelsens hovedforslag ikke medfører krav om en fornyet offentlig høring. Se figur 1 4. Endvidere vil planlægningsbæltet på 400 meter blive reduceret til et etableringsbælte på 200 meter, som det er forudsat i forslagene til kommuneplantillæg. Høringen har desuden medvirket til miljøcentrenes afklaring af valg af mastetype, som bliver en designmast af typen EAGLE i to etager udført i varmgalvaniseret stål og med tre ledere per fase. På baggrund af ovenstående forventer Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus at træffe afgørelse om, at projektet kan gennemføres. Afgørelsen vil omfatte udstedelse af et tillæg til kommuneplan i Aabenraa, Tønder, Haderslev, Vejen, Billund, Vejle, Ikast-Brande, Silkeborg og Viborg kommuner og meddelelse af VVM-tilladelse til Energinet.dk. 4

Linjeføringen følger hovedforslaget i VVM-redegørelsen på nær følgende steder: Figur 1. Område øst for Vejen hvor alternativ C3 er valgt, hvilket indebærer en ca. 2,5 km lang kabellægning ved Gamst Søenge og luftledningsforbindelse frem mod en ny station Revsing ved Revsing Plantage. 5

Figur 2 Området ved Hjartbro Skov og Åbøl, hvor linjeføring A2 er valgt, hvilket indebærer en linjeføring langs med den eksisterende højspændingsforbindelse. 6

Figur 3 Engesvang by og Bølling Sø, hvor alternativ C1 er valgt, hvilket indebærer, at den nye højspændingsforbindelse følger den eksisterende luftledningsforbindelse med en ca. 4,5 km lang kabellægning fra hovedvej A13 syd for Engesvang til Engesvangvej nord for Bølling Sø. 7

Figur 4 Nørreådalen, hvor alternativ C3 er valgt, hvilket indebærer en ca. 1,6 km lang kabellægning under Nørreådalen. 8

1.1 Forventet udformning af kommuneplantillæggene Forventet udformning af kommuneplantillæg til de gældende kommuneplaner for Aabenraa, Tønder, Haderslev, Vejen, Billund, Vejle, Ikast-Brande, Silkeborg og Viborg kommuner for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele Bemærk: Dette er en samlet fremstilling af retningslinjer og rammer for lokalplanlægning for hele anlægget. Retningslinjer Højspændingsledningen har et samlet forløb på ca. 174 km, heraf ca. 8 km igennem Aabenraa Kommune, ca. 11 km igennem Tønder Kommune, ca. 11 km igennem Haderslev Kommune, ca. 37 km igennem Vejen Kommune, ca. 20 km igennem Billund Kommune, ca. 14 km igennem Vejle Kommune, ca. 35 km igennem Ikast-Brande Kommune, ca. 19 km igennem Silkeborg Kommune og ca. 19 km igennem Viborg Kommune. 1. Der reserveres som hovedregel et 200 meter bredt etableringsbælte til linjeføring for 400 kv-højspændingsanlægget fra Kassø til Tjele, se kort 1-19. 2. På arealer omfattet af etableringsbæltet, må der ikke uden forudgående kontakt til Energinet.dk udlægges areal til miljøfølsom anvendelse eller gives tilladelse til opførelse af ny bebyggelse mv. 3. Når anlægget er etableret, og der er tinglyst et deklarationsbælte om anlægget, ophæves reservationen til etableringsbæltet. 4. Anlægget skal etableres som en luftledningsløsning bortset fra tre delstrækninger ved Gamst Søenge på ca. 2,5 km, ved Bølling Sø på ca. 4,5 km og ved Nørreådalen på ca. 1,6 km, hvor anlægget kabellægges med tilhørende kabelovergangsstationer. 5. Der udlægges areal til en ny transformerstation vest for den nuværende transformerstation ved Revsing, se figur 5. Området omfatter ca. 8,2 ha af matr.nr. 1ad og 4,6 ha af matr.nr. 3o, begge Revsing by, Gesten. 6. Ved den nye station Revsing kan der lokalt ændres på de eksisterende højspændingsledninger, når de skal tilsluttes anlægget, jf. principskitsen på side 40 i VVM-redegørelsen. Kort 1-19: Reservation til etableringsbælte se de følgende sider: 9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

Rammer for lokalplanlægning Der er følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen i relation til etablering af ny transformerstation ved Revsing: Plannummer Plannavn Generel anvendelse Specifik anvendelse Fremtidig zonestatus Eksisterende zonestatus 15B Transformerstation ved Revsing Tekniske formål Transformerstation Landzone Landzone Bebyggelsesprocent Max. 30 Bygningshøjde Højde for tekniske anlæg Områdets anvendelse Antal p-pladser Max. 15 meter Max. 30 meter Områdets anvendelse fastlægges til tekniske formål såsom transformatorstation og andre anlæg til brug for elforsyning. Individuel vurdering al parkering skal foregå på egen grund. Lokalplaner Øvrige bestemmelser Bebyggelse, anlæg og fast hegn skal afskærmes visuelt mod omgivelserne med levende hegn. 29

Figur 5 Rammeområde til station Revsing 30

2.0 Forventet udformning af VVM-tilladelse til Energinet.dk som grundlag for etablering af ny 400 kv højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Tilladelsen formuleres som følger: Hermed meddeles Energinet.dk VVM-tilladelse til at anlægge en 400 kv højspændingsforbindelse, herunder en ny transformerstation ved Revsing, på strækningen fra Kassø til Tjele, som angivet i kommuneplantillæggene for de ni kommuner samt den tilhørende VVM-redegørelse for anlægget, udstedt den xx.xx 2010. Tilladelsen er meddelt i henhold til planlovens kapitel 4, 11g, jf. 2 og 9 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Baggrund Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus har xx.xx 2010 udstedt kommuneplantillæg til de gældende kommuneplaner i Aabenraa Kommune, Tønder Kommune, Haderslev Kommune, Vejen Kommune, Billund Kommune, Vejle Kommune, Ikast-Brande Kommune, Silkeborg Kommune og Viborg Kommune. Kommuneplantillæggene muliggør inden for nærmere angivne rammer etablering af en 400 kv højspændingsforbindelse fra Kassø i Sønderjylland til Tjele i Midtjylland, herunder en kommuneplanramme for en ny transformerstation ved Revsing. Kommuneplantillæggene er gældende fra offentliggørelsesdagen og plandokumenternes retningslinjer og rammer kan kun ændres af Miljøcenter Odense eller Miljøcenter Århus. Kommuneplantillæggene er udarbejdet efter planlovens regler, dels reglerne i kapitel 6 om planers tilvejebringelse, dels VVM-reglerne i kapitel 4 og i ovennævnte bekendtgørelse nr. 1335. Der er derfor tillige udarbejdet en VVM-redegørelse for etablering af ny 400 kv højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele, som angiver de overordnede rammer for en miljømæssig acceptabel etablering og drift af anlægget. VVM-redegørelsen udgør både det faglige og juridiske grundlag for VVM-tilladelsen, og på baggrund heraf fastlægges vilkår for anlæggets placering og udformning samt for anlægsarbejderne. De overordnede lokaliseringskrav for anlægget fremgår af kommuneplantillæggene, jf. ovenfor. De detaljerede vilkår for etablering af station Revsing vil blive fastlagt i den lokalplan, som udarbejdes og vedtages af Vejen Kommune på grundlag af det kommuneplantillæg med rammer for lokalplanlægning for station Revsing, som Miljøcenter Odense udsteder. 31

VVM-tilladelsens vilkår for etablering og drift af anlægget fastlægges hermed således i forhold til den mulige påvirkning af omgivelserne: 2.0 Vilkår for tilladelse til anlægget 2.1 Generelle vilkår for anlægsarbejder a) Anlægget skal etableres indenfor de fysiske og miljømæssige rammer og forudsætninger, som er vurderingsgrundlaget i VVM-redegørelsen for de valgte alternativer. b) Anlæggets master skal være etbenede designmaster af typen EAGLE i to etager (to traverser over hinanden), med tre ledere per fase (triplex-ophæng) og med masteoverflader udført i varmgalvaniseret stål (grå). c) Senest 1½ år efter, at det nye anlæg eller en samlet delstrækning heraf er sat i drift, skal det eksisterende anlægs master og fundamenter om muligt ned til ca. 1½ m dybde være fjernet på den pågældende strækning. d) I forbindelse med såvel etablering af det nye anlæg som bortsanering af det eksisterende anlæg skal eksisterende terræn og så vidt muligt også stedtypisk vegetation retableres efter anlægsarbejder. e) Hvor nyanlæg ikke kan undgå at passere gennem sammenhængende beplantninger såsom hegn, skov- og kratbevoksninger, således at der vil kunne erkendes et tydeligt, åbent spor igennem disse, skal bygherren så vidt muligt medvirke til, at der foretages en efterfølgende tilplantning, som slører sporet i den eksisterende beplantning. f) Hvor anlægsarbejder ikke kan undgås indenfor naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, skal arbejderne udføres under størst mulig hensyn til de pågældende naturtyper og med mindst mulig indgriben i terræn og bevoksning. Der skal udlægges fibertex eller lignende mellem evt. udlæg af grus eller andet køreunderlag og det eksisterende terræn på arbejds- og manøvrearealer, for at undgå opblanding med underlaget. Der skal ligeledes udlægges køreplader/-måtter på blød bund og/eller følsom vegetation, hvor dette kan mindske sammenpresning af jorden og/eller slid på vegetationen. g) l forbindelse med detailprojektering skal linjeføringen så vidt muligt føres udenom kulturminder, kulturarvsarealer, kirkeomgivelser og kirkeindsigter ældre træer og træbevoksninger, som kan være tilholdssted for flagermus samt sammenhængende levende hegn, skov- og kratbevoksninger. h) I forbindelse med anlægs- og bortsaneringsarbejder skal følgende retningslinjer og begrænsninger for arbejdsperioder så vidt muligt overholdes: 32

Arbejder, der eventuelt kan medføre jordspild eller okkerudvaskning i vandløb (f.eks. ved fjernelse af eksisterende master), må kun foretages i juni-oktober ved vandløb med forekomst af snæbel (Gels Å, Kongeåen og Gram Å) og i juni-februar ved vandløb i Natura 2000-områder, hvor bæklampret indgår i udpegningsgrundlaget (Nørreåen). Grundvandssænkninger, der kan påvirke vandhuller med padder, foretages i september-februar. Anlægsarbejder i sandede natur- og halvkulturområder med potentiel forekomst af markfirben begrænses til maj-september. Anlægs- og saneringsarbejder ved større vandløbskrydsninger og i kendte kerneområder for odder begrænses til juli-september. Flagermusegnede træer, der figurerer som faktiske tilholdssteder for flagermus, fældes kun i september og i de første 14 dage af maj, og fældning må kun ske i godt vejr i perioden fra 1½ - 4 timer efter solnedgang. I områder med yngleforekomst af fuglearter, der er sårbare over for forstyrrelser på ynglepladsen, undgås anlægs- og saneringsarbejder i artens yngleperiode i god overensstemmelse med Jagt- og Vildtforvaltningslovens bestemmelser. Dette vil typisk være i perioden maj-juni. 2.2 Vilkår for masteanlæg i) Der må ikke etableres masteanlæg eller arbejds- og manøvreareal eller oplagring i forbindelse med anlægsarbejder for masteanlæg i Natura 2000 områder i områder omfattet af fortidsmindefredning nærmere beskyttede sten- og jorddiger end 5 m j) Der må ikke etableres nye masteanlæg i områder omfattet af landskabsfredning, på arealer indenfor 100 m beskyttelseslinjen omkring fredede fortidsminder, på arealer indenfor 300 m byggelinjen omkring kirker. k) Masteanlæg samt manøvreareal og oplagring i forbindelse med anlægsarbejder for masteanlæg skal derudover så vidt muligt søges placeret udenfor fredskovpligtige arealer, naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, arealer registreret på vidensniveau 1 eller 2 i henhold til Lov om Jordforurening, en 20 m afstand fra vandløb og søer. l) I videst muligt omfang skal grundvandssænkning undgås og hvis en midlertidig grundvandssænkning bliver nødvendig, skal vandet ledes udover arealer, hvor det ikke vil påvirke søer, vandløb, andre vådområder eller naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. 33

m) Ved krydsning af råstofområder skal masteanlæg så vidt muligt søges placeret, hvor der i forvejen er tekniske anlæg eller andet, der hindrer udnyttelse af råstofferne i området. n) Masteanlæg skal søges placeret så langt fra beboelser og disses nære udeopholdsarealer som muligt. o) Under hensyn til ovenstående skal master søges placeret, således at afstanden mellem masterne opleves ensartet og således at der opleves færrest mulige markante knæk på linjeføringen. 2.3 Vilkår for partiel kabellægning p) Detailprojektering af linjeføring for partiel kabellægning skal ske under særlig hensyntagen til naturtyper i de berørte områder, som kan påvirkes varigt af gravearbejder og med særlig opmærksomhed på eventuelle heder og overdrev. q) Vandløb skal så vidt muligt underbores i en afstand fra vandløbets bred på minimum 20 m og underboringen skal holde en afstand på mindst 1 m til den regulativmæssigt fastsatte bundkote for vandløbet. r) Kabelovergangsstationer skal placeres, så de i videst muligt omfang vil være eller kan blive afskærmet visuelt af terræn og beplantning, særligt i forhold til de landskabelige og rekreative værdier, som har været en væsentlig medvirkende begrundelse for, at den pågældende delstrækning kabellægges. s) Ved placering af kabelovergangsstationen på nordsiden af Bølling Sø skal der udvises særlige hensyn i forhold til det nært beliggende hærvejsforløb. Stationen skal afskærmes visuelt i forhold til den rekreative brug af hærvejsforløbet og kompenserende reaktorer skal så vidt muligt undgås i forbindelse med kabelovergangsstationen på nordsiden af Bølling Sø. t) Arbejdsplads for boregrej samt oplagring og længerevarende deponi af opgravet jord i forbindelse med kabellægning må ikke placeres i i Natura 2000 områder, i områder omfattet af fortidsmindefredning, nærmere beskyttede sten- og jorddiger end 5 m. u) Kun ved Bølling Sø må arbejds- og manøvreareal samt oplagring og deponi i forbindelse med kabellægning placeres nærmere søbredden end 20 m. Ved øvrige vandløb skal så der så vidt muligt holdes en afstand på mindst 20 m fra disse funktioner til bredderne. v) Efter anlægsarbejdet er færdiggjort, skal gravede områder retableres med den samme lagdeling af de øverste jordlag som før og med muld- eller vækstlaget øverst. 34

2.4 Tilladelsens retsvirkning Tilladelsen giver ret til at etablere anlægget i henhold til planlovens VVM-regler. Der er ikke hermed taget stilling til spørgsmål om lokalplanlægning eller nødvendige dispensationer og tilladelser efter anden lovgivning. Tilladelsen vil blive ledsaget af en klagevejledning. 3.0 Grundlaget for afgørelsen 3.1 Forudsætninger Den 4. november 2008 indgik alle folketingets partier, bortset fra Enhedslisten, en aftale om retningslinjer for den fremtidige udbygning af elnettet i Danmark. Heri indgik, at den eksisterende højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele skulle have fordoblet sin kapacitet, skulle etableres som en 400 kv-luftledningsforbindelse for vekselstrøm, med ny mastetype og med samme linjeføring som den eksisterende højspændingsforbindelse. Det indgik i samme politiske aftale, at der skulle ske en forskønnelse af delstrækninger på det danske 400 kv-luftledningsnet. Da 400 kv-højspændingsforbindelsen fra Kassø til Tjele stod foran udskiftning, indgik den ikke i forskønnelsesplanlægningen. Til gengæld skulle de principper, som blev anvendt i forskønnelsesplanen, også følges ved udskiftningen af dette højspændingsanlæg. På denne baggrund muliggøres på ganske særlige lokaliteter alternativer til at etablere det nye anlæg som et luftledningsanlæg med samme linjeføring som det eksisterende anlæg. Der er således indgået politiske aftaler, som fastlægger de overordnede retningslinjer for anlægget. Bygherren Energinet.dk har indgivet sin anmeldelse af det konkrete anlægsprojekt i overensstemmelse med disse politiske aftaler. Forbindelsen fra Kassø til Tjele udgør rygraden i det vestdanske elnet og skal derfor have en meget høj driftsikkerhed. Driftsikkerheden vurderes ikke at kunne garanteres for 174 km lange strækninger med 400 kv-vekselstrømskabler med den nuværende tekniske kunnen og viden. VVM-redegørelsen belyser på denne baggrund ikke en kabellægning af det samlede anlæg som et valgbart alternativ. Ligeledes belyses ikke en fuldkommen anderledes linjeføring end det eksisterende anlægs forløb, selv om der i teorien muligvis kunne findes en mere hensynsfuld linjeføring, hvis det udelukkende var den landskabelige påvirkning, som dannede grundlag for vurderingen. I valget af en linjeføring for det udbyggede højspændingsanlæg, der som hovedregel følger det eksisterende anlægs linjeføring, er indgået, at man derved påvirker så få lodsejere som muligt, som ikke tidligere har levet med højspændingsanlæg tæt på deres ejendom. Indenfor de politiske og teknisk mulige rammer for anlægsprojektet, har Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus derudover ved valg af mastetype, mindre strækninger med ændret linjeføring og mindre strækninger med partiel kabellægning lagt vægt på, at højspændingsforbindelsen etableres med færrest mulige gener ud fra et bredt miljøbegreb. 35

Det vil sige at mange forskellige miljøpåvirkninger er afvejet mod hinanden og at afvejningen af interesser og miljøpåvirkninger er faldet forskelligt ud på baggrund af de meget forskellige lokale forhold og interesser, der forekommer på den 174 km lange strækning, anlægget passerer. Der er lagt særlig vægt på, at der med de valgte alternativer ikke vurderes at være noget, der tyder på, at anlægget vil kunne skade de berørte eller nært beliggende Natura 2000- områder gennem en påvirkning af udpegningsgrundlaget. Miljøcentrene vurderer på denne baggrund ikke, at der er miljømæssige forhold, som taler afgørende imod, at anlægget etableres. 3.2 Høringens indflydelse på afgørelsen Der er ikke i forbindelse med høringen fremkommet nye oplysninger, som har medført at projektet ikke kan gennemføres. Høringen har imidlertid medvirket til, at der på kortere strækninger er valgt alternativer i forhold til VVM-redegørelsens hovedforslag til anlæggets placering og udformning. Det drejer sig om følgende tilfælde: Valg af linjeføring C3 med kabellægning ved Gamst Søenge, Vejen Kommune Valg af linjeføring A2 ved Hjartbro Skov, Haderslev Kommune Valg af linjeføring C1 med kabellægning gennem Bølling Sø i Ikast-Brande og Silkeborg kommuner Valg af linjeføring C3 med kabellægning ved Nørreådalen, Viborg Kommune. For en kortfattet og skematisk gennemgang af de enkelte høringssvar og deres indflydelse på miljøcentrenes afgørelse henvises til redegørelsens bilag 1. 3.3 Miljøhensynet i afgørelsen Landskab Et luftledningsanlægs væsentligste påvirkning af landskabet i driftsfasen er oplevelsen af, hvordan det ser ud, hvilket er en subjektiv opfattelse. Dog er der bred enighed om, at det mest harmoniske indtryk af et luftledningsanlæg generelt fremkommer ved et forløb i lange lige stræk. Dette kan af og til komme i konflikt med andre hensyn blandt andet at undgå særligt følsomme eller beskyttede naturområder og opnå størst mulig afstand til boliger. I miljøcentrenes afgørelse om linjeføring er der flere gange indgået et kompromis, hvor både afstanden til natur og boliger og ønsket om lange lige forløb sammen med en række andre miljøhensyn er blevet afvejet mod hinanden. Udgangspunktet for at vurdere miljøpåvirkningen på hovedparten af strækningen, hvor det nye anlægs linjeføring følger det eksisterende anlæg, er ikke et upåvirket landskab, men et landskab, der er visuelt påvirket af det eksisterende anlæg. Selv om de nye master er større end de eksisterende, vurderes den landskabelige påvirkning ikke at blive væsentligt voldsommere, blandt andet fordi de nye masters design har en større enkelhed og dermed 36

et roligere udtryk. Hvor linjeføringen på delstrækninger har fået en andet forløb end det eksisterende anlægs, er fordelene herved afvejet i forhold til, at et nyt landskab påvirkes. I forhold til landskabet vurderes påvirkningerne fra anlægsfasen at være kortvarige og forbigående, og der stilles vilkår til bygherren i VVM-tilladelsen, som skal sikre retablering af eksisterende terræn og fremme tilplantning, som kan sløre tracéspor i sammenhængende bevoksninger. Natur Natur betragtet som biotoper eller arter af dyr og planter vurderes ikke at blive påvirket væsentligt af højspændingsanlæg i driftsfasen hverken af et luftledningsanlæg eller af et jordkabelanlæg. En undtagelse er dog store, tunge og ikke særligt manøvredygtige fuglearter, for hvilke der er en ikke uvæsentlig kollisionsrisiko i forhold til luftledninger i driftsfasen. Denne risiko skønnes umiddelbart at være lidt større ved det kommende luftledningsanlægs lederophæng end ved det eksisterende anlægs. I anlægsfasen er kabellægning mere forstyrrende i forhold til terræn og vegetation end luftledningsanlæg, da underboring kun kan foretages over kortere strækninger og kabellægning derfor overvejende forudsætter gravearbejder i 36 m brede bælter. Etablering af mastefundamenter forårsager i forhold hertil langt mindre og punktvise indgreb i terræn og dermed en mindre udstrækning af påvirkningen af naturen. Desuden kan opstilling af master foretages med en kortere arbejdsperiode end kabellægning, hvilket betyder en tilsvarende kortere forstyrrelse af dyrelivet. I naturområder er det helt overvejende i forhold til menneskers oplevelse af naturen, at kabellægning har en væsentligt mindre påvirkning end et luftledningsanlæg. På denne baggrund er alternativer til hovedforslaget, som indebærer en partiel kabellægning i værdifulde naturområder, kun valgt i Gamst Søenge og Nørreådalen, hvor der udover naturværdierne er store landskabelige værdier og meget væsentlige rekreative interesser, som også taler for det. Stærkt medvirkende til disse to valg af kortere strækninger med partiel kabellægning har samtidig været områdernes væsentlige bestande af de fuglearter, som forventes at have størst kollisionsrisiko med luftledninger. I den valgte linjeføring for det nye anlæg er det også indgået i afvejningen af forskellige miljøpåvirkninger, at det så vidt muligt skal undgås at passere Natura 2000-områder og naturtyper, der er beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Linjeføringen passerer dog Kongeåen og Nørreådalen, som begge indgår i et Natura-2000 område, men miljøcentrenes afgørelse om anlæggets linjeføring og udformning betyder, at det ikke bliver nødvendigt at placere nye master i Natura 2000-områder. Det er ligeledes ikke muligt helt at undgå, at højspændingsanlæggets linjeføring passerer 3-områder, men der vil så vidt muligt heller ikke blive placeret masteanlæg i disse områder. Når det ikke kan undgås at placere masteanlæg i naturtyper beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, fastlægges i VVM-tilladelsen særlige vilkår for anlægsarbejders gennemførelse, som sikrer disse områder mod væsentlige påvirkninger i anlægsfasen. Det indgår desuden som vilkår, at masteanlæg så vidt muligt ikke må 37

placeres nærmere vandløb eller søer end 20 m, og at vandløb ved kabellægning så vidt muligt skal underbores fra minimum 20 m afstand fra vandløbets bredder. Arkæologi og kulturarv I den valgte linjeføring for det nye anlæg, er det indgået i afvejningen af forskellige miljøpåvirkninger, at det så vidt muligt bør undgås at passere fredede fortidsminder, kirkeomgivelser og områder med væsentlige kulturhistoriske interesser. Da Danmark alt overvejende er et kulturlandskab, kan linjeføringen ikke undgå at passere områder med kulturhistoriske spor og værdier. Hvor krydsning af udpegede, værdifulde kulturmiljøer ikke kan undgås, kontaktes det lokale, statsanerkendte kulturhistoriske museum, som inddrages i vurderingen af, hvordan påvirkningen reduceres mest muligt. Inden anlægsarbejdet påbegyndes, skal de lokale, statsanerkendte kulturhistoriske museer med arkæologisk ansvarsområde langs hele linjeføringen anmodes om en udtalelse om, hvorvidt de planlagte jordarbejder indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Arbejdet må ikke påbegyndes, før udtalelsen foreligger. Dersom det ansvarlige museum stiller krav om det, gennemføres arkæologiske forundersøgelser. Derudover gælder museumslovens 27, stk. 2, som fastlægger, at hvis der stødes på fortidsminder under et jord- eller anlægsarbejde, skal arbejdet straks standses, og det ansvarlige museum inddrages. Friluftsliv Friluftslivet og hertil knyttede væsentlige rekreative interesser har været medvirkende til, at der for kortere strækninger ved Gamst Søenge og Nørreådalen er valgt en partiel kabellægning, som især vil bidrage til en oplevelse af natur og landskab, der ikke er præget af store tekniske anlæg. Efter anlægsarbejderne ved kabellægningen og nedtagningen af de eksisterende Donaumaster i og ved Bølling Sø vil dette meget anvendte rekreative område ikke længere være præget af store tekniske anlæg, hvilket vil øge den oplevelsesmæssige værdi meget væsentligt. Generelt vurderes det, at anlægget hverken i driftsfasen eller anlægsfasen vil kunne hindre friluftslivets udfoldelse, men at der vil være påvirkninger af det oplevelsesmæssige i såvel anlægs- som driftsfasen. Grundvand Der forventes generelt ikke at blive behov for grundvandssænkninger i forbindelse med anlægsarbejder. Skulle der undtagelsesvis opstå et sådant behov, vil drænvand blive udspredt på arealer, hvorfra der ikke vil ske en påvirkning af vådområder eller andre naturtyper beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Der vil i de konkrete tilfælde blive truffet aftaler med de kommunale myndigheder. 38

Trafik Krydsning af veje vil finde sted i overensstemmelse med retningslinjer, der er aftalt med vejmyndigheden, der normalt er kommunen. For hovedlandeveje og motorveje er vejmyndigheden Vejdirektoratet. Ved krydsning af større veje med luftledningsanlæg, vil de nærmeste masteanlæg blive placeret efter drøftelse med vejmyndigheden. Krydsning af veje med jordkabel kan ske ved underboring eller gennemgravning. Gennemgravning vil være kortvarig, hvorefter vejen igen kan benyttes. Ved hjælp af skilte vil der blive anvist alternative ruter, mens krydsningen pågår. Eventuelt kan en gravet vejkrydsning ske i to etaper, således at trafikken kan opretholdes. Der gives information i lokalaviser i forbindelse med de midlertidige anlægsaktiviteter og eventuelle ændringer i vejadgangen. Klima Projektets overordnede mål er at muliggøre transmission af el fra produktionsenheder i Danmark og resten af Europa til forbrugere via distributionsnettet, herunder at muliggøre indkobling af stigende mængder el produceret ved havvindmølleparker. Projektet kan således medvirke til at opfylde et mål om at mindske afhængigheden af fossile brændsler og til at opfylde et overordnet klimamål om at reducere udledning af drivhusgasser. Det vurderes, at projektets bidrag til at mindske Danmarks CO 2 -udledning begrunder det ressourceforbrug, som etablering af anlægget medfører. Befolkning i anlægsfasen I detailprojekteringen vil masteanlæggene så vidt muligt og i dialog med de berørte lodsejere blive placeret således, at de generer de berørte parter så lidt som muligt. Da anlægsarbejderne overvejende sker i det åbne land, vil arbejdsbelysning blive begrænset mest muligt. Det vil blive tilstræbt at undgå blænding i forhold til beboelse og trafik. Affald vil blive sorteret og bortskaffet efter gældende regler i kommunerne. Støjbelastningen i anlægsfasen vil være kortvarig og vil blive minimeret mest muligt, navnlig i nærheden af beboelse. Befolkning i driftsfasen For at minimere støjpåvirkningen fra luftledningsanlægget i driftsfasen er der valgt et triplex lederophæng, som giver den mindste støjpåvirkning i fugtigt og vådt vejrlig. I tørt vejr forventes denne lederkonfiguration at betyde, at anlægget knap nok er hørbart. I forbindelse med kabelovergangsstationer kan det være nødvendigt at etablere en kompensering af kablerne via to tilkoblede reaktorer, som afgiver en lavfrekvent brummen. Ingen kabelovergangsstation placeres så tæt på eksisterende boliger, at dette vurderes at kunne påvirke beboelser. Det skal dog tilstræbes, at der ikke etableres sådanne reaktorer ved kabelovergangsstationen på den nordlige side af Bølling Sø, da Hærvejsstien, som har en væsentlig rekreativ betydning, passerer tæt forbi. 39

Sundhed Der er større og mindre magnetfelter ved mange forskellige apparater, som bruges til hverdag samt ved de mange forskellige elforsyningsanlæg, som findes i et moderne samfund. Der er derfor såvel i udlandet som i Danmark forsket i en eventuel sammenhæng mellem magnetfelter ikke mindst fra højspændingsanlæg og forskellige sygdomme, herunder forskellige kræftformer. De danske resultater stemmer godt overens med de internationale undersøgelser og indgår også i den sammenfattende redegørelse om emnet fra WHO i 2007, Environmental Health Criteria. Resultaterne af den hidtidige forskning er, at der ikke kan dokumenteres nogen sundhedsskadelig virkning fra magnetfelter i den størrelse, som offentligheden kan blive udsat for. Der er dog en usikkerhed for så vidt angår børn, som bor meget tæt på højspændingsanlæg. Dette er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsen. Fordi forskningen ikke kan påvise en årsagssammenhæng eller finde et sagligt grundlag for at fastlægge en bestemt afstand fra højspændingsanlæg til bebyggelse, anbefaler Sundhedsstyrelsen alene som et forsigtighedsprincip, at beboelse og institutioner for børn ikke placeres tæt på højspændingsanlæg. Tæt på defineres ikke nærmere, men skal bero på en konkret vurdering. I forvaltning af forsigtighedsprincippet er anvendt: Magnetfelter og højspændingsanlæg. Vejledning. Forvaltning af forsigtighedsprincip som er udarbejdet i et samarbejde mellem Elbranchens Magnetfeltudvalg og KL. Principperne i denne vejledning er i øvrigt næsten identiske med de principper, som anvendes i Norge. Forsigtighedsprincippet har været medvirkende til, at det er valgt så vidt muligt at undgå tæt bebyggede områder og planlagte byudviklingsområder med den valgte linjeføring. Derudover har forsigtighedsprincippet bidraget til, at der er valgt en mastetype og ledningsophæng, der bevirker, at det nye anlæg med en gennemsnitlig strøm på 2 x 750 ampere (årsgennemsnit for år 2015) samlet set resulterer i et mindre magnetfelt end det eksisterende anlæg med en strøm på 400 ampere. 4.0 Overvågning Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus skal sammen med de ni kommuner Aabenraa, Tønder, Haderslev, Vejen, Billund, Vejle, Ikast-Brande, Silkeborg og Viborg overvåge om planens miljøpåvirkninger bliver som forventet ved udarbejdelsen af miljørapporten. I forbindelse med dette projekt vil det især være vigtigt at kontrollere anlægsfasernes påvirkning af følsomme naturtyper og at retableringen af natur- og kulturværdier efter anlægsfasen bliver udført som beskrevet i VVM-redegørelsen og i vilkårene til VVMtilladelsen. I forslag til kommuneplantillæg med VVM for de berørte kommuner er inkluderet en miljørapport i henhold til miljøvurderingsloven, hvori indgår forslag til relevant overvågning. Efter høringsfasen vil Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus med udstedelsen af kommuneplantillægget betragte det herunder angivne som det endelige overvågningsprogram, jf. nedenfor. 40

Overvågningsprogram i forhold til kommuneplantillæg for ny 400 kv højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele er som følger: Kulturarv Det er det ansvarlige kulturhistoriske museum, som står for overvågning af arkæologiske forhold i forbindelse med anlægsarbejdet. Jord- og stendiger skal reetableres efter eventuel bortsanering af det nuværende anlæg, i det omfang digerne er blevet berørt heraf. Nye masteanlæg må ikke etableres nærmere jord- eller stendiger end 5 m. Natur Miljøministeriet skal som ansvarlig myndighed overvåge, at der ikke sker en påvirkning af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder, mens de berørte kommuner er myndighed i forhold til beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. I Natura 2000-områder vil der være en opfølgning i forbindelse med detailprojekteringen og overvågning i anlægsfasen. Opfølgningen vil bestå i eventuelle lokale tilpasninger samt besigtigelse i selve anlægsfasen med henblik på at minimere påvirkning af værdifuld og sårbar natur. Der foretages endvidere opfølgende besigtigelse af retablering umiddelbart efter afslutning af anlægsfasen og et år efter. 41