Møbelbranchen J u n i 2 0 1 7
De økonomiske nøgletal 2
Omsætning i hovederhverv Sæsonkorrigeret, 3 mdr. gns. Indeks, 2009=100 Indeks, 2009=100 160 160 140 140 120 120 100 100 80 09 10 11 12 13 14 15 16 17 80 træ- og møbelindustrien Bygge og anlæg Fremstilling Kilde: Danmarks Statistik og DI, sidste obs. maj. 2017 3
Omsætning inden for møbelindustrien 3 mdr. gns. af sæsonkorrigeret årsniveau Indeks, 2009=100 Indeks, 2009=100 180 180 160 160 140 140 120 120 100 100 80 80 60 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 60 Eksport Indenlandsk omsætning Kilde: Danmarks Statistik og DI, sidste obs. maj. 2017 4
Omsætning på træ- og møbelindustriens område Mio. kr., sæsonkorrigeret 2014 2015 2016 januar til maj 2017 Pct. vækst ift. Mio. kr. Mio. kr. samme periode året før Træ- og møbelindustrien 26.112 27.650 28.533 12.355 4,9 Træindustri 11.172 11.658 11.945 5.180 4,2 Møbelindustri 14.940 15.992 16.588 7.175 5,4 Kilde: Danmarks Statistik og DI, seneste obs. maj 2017 5
Momsangivet værditilvækst i træ- og møbelindustrien 3 mdr. gns. af sæsonkorrigeret årsniveau Mia. kr. 9 8 7 6 5 4 3 Mia. kr. 9 8 7 6 5 4 3 2 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 2 Træindustri Møbelindustri Kilde: Danmarks Statistik og DI, sidste obs. maj. 2017 6
Vigtigste eksportmarkeder for den danske møbelbranche Procentvis fordeling i 2016 Norge Tyskland Sverige Frankrig Storbritannien Holland USA Polen Schweiz Finland Belgien Japan Øvrige lande Kilde: Danmarks Statistik. 0 5 10 15 20 Pct. 7
Vigtigste importmarkeder for den danske møbelbranchhe Procentvis fordeling i 2016 Kina Sverige Polen Tyskland Litauen Italien Estland Norge Vietnam Holland Slovakiet Letland Øvrige lande 0 5 10 15 20 25 Kilde: Danmarks Statistik. Pct. 8
Det danske marked for møbler Mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016 Dansk produktion 12.233 12.493 12.251 12.729 13.331 + import 8.321 8.739 9.655 10.471 10.622 T il rådighed 20.814 20.989 22.384 23.814 24.371 - eksport 12.689 12.708 13.492 14.742 15.187 Det danske marked 8.125 8.282 8.892 9.071 9.183 Indeks i løbende priser 100 102 109 112 113 Indeks i faste priser 100 101 109 106 114 Tabellen viser de seneste 5 års udvikling af det danske marked for møbler. Det danske marked fremkommer som dansk produktion minus eksport plus import, der ligesom produktionen er et udtryk for tilgang til markedet (der ses bort fra lagerændringer), herfra trækkes eksporten, resten er det danske marked. 9
Beskæftigede i træ- og møbelindustrien Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, sæsonkorrigeret 1.000 pers. 1.000 pers. 26 26 24 24 22 22 20 20 18 18 16 16 14 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 14 Kilde: Danmarks Statistik og DI, sidste obs. 1. kvt. 2017 10
20 Forbrugertillidsindikatoren Nettotal 20 13 13 7 7 0 0-7 -7-13 -13-20 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17-20 3 mdr. gns. Faktiske tal Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. jun. 2017 11
Boliginvesteringer Sæsonkorrigeret årsniveau Mia. kr., 2010-priser 80 70 60 50 40 30 Mia. kr., 2010-priser 80 70 60 50 40 30 20 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 20 Reparation og vedligeholdelse Nybyggeri Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. 4. kvt. 2016 12
Fremgangen i privatforbruget fortsætter fremadrettet Mia. kr., kædede 2015-priser 1100 Mia. kr., kædede 2015-priser 1100 1000 1000 900 900 800 800 700 700 600 9091929394959697989900010203040506070809101112131415161718 Kilde: Danmarks Statistik og DI 600 13
Udvikling i branchen Sourcing Noget vender tilbage pga af global omkostningsudvikling Men trenden går stadig mod mere outsourcing Handelsvirksomheder sidder på stadig mere Producenter, designere og transportører presses Handelskanaler Mere handel over nettet E-handel og netkonflikt findes stadig Men flere spørger: Hvordan! Digitalisering Kommer, men stadig meget langsomt 14
Udfordringer Omkostninger Tendens til handelsbarrierer Krav til oprindelse, miljøvirkning og sikkerhed i produkter bliver stadig flere og mere komplekse Lige nu: Formaldehyd i USA, Frankrig og Kina Brandhæmmere Det vil blive stadig sværere at være en lille og "lovlig" spiller på markedet 15
Cirkulær økonomi Common sense Mangel på råvarer "Genbrug" på dagsordenen I EU Hos nationale myndigheder Som ny forretningsmodel for - enkelte - virksomheder I nogen grad hos forbrugere Hvordan? Fælles EU-regulering 28 forskellige reguleringer i EU-landene Bottom up uden regulering Forretningsmodel for den enkelte virksomhed Efterspørgsel fra forbrugere 16
Cirkulær økonomi - Udfordringer Ud over common sense og feel good handler det om: Dokumentation for oprindelse, kontrol med underleverandører Registrering af stoffer i produkter - især kemi Hvordan man i værste fald håndterer 28 forskellige regelsæt i forbindelse med eksport Og på det storpolitiske felt - Mål om afbrænding af materialer til energiforsyning (affald) Mål og genbrug af materialer i nye produkter (ressource) Og balancen mellem disse to hensyn Reelt to mulige strategier, hvis danske virksomheder skal overleve Bottom up fra den enkelte virksomhed Fælles EU-regulering 17
B2B fylder generelt meget Mange virksomheder sælger primært til andre virksomheder Andel af virksomhedernes samlede salg til andre virksomheder (B2B) 9% 5% Salg til B2B udgør: 12% 75% 91-100 pct. 51-90 pct. 11-50 pct. 0-10 pct. Kilde: DI's Virksomhedspanel - Survey blandt 471 medlemsvirksomheder. Afsluttet medio marts 2016 18
Digitalt salg En tredjedel af virksomhederne sælger gennem digitale kanaler Sælger din virksomhed produkter og/eller services gennem digitale kanaler? 35 pct. sælger gennem digitale kanaler 65 pct. sælger ikke gennem digitale kanaler Kilde: DI's Virksomhedspanel - Survey blandt 471 medlemsvirksomheder. Afsluttet medio marts 2016 19
Digitalt salg ligger på lavt niveau Salg gennem digitale kanaler udgør en lille andel af det samlede salg Hvor stor en andel af din virksomheds omsætning blev solgt gennem digitale kanaler i 2015? 3% 10% 6% 8% 52% Salg gennem digitale kanaler på: 0-10 pct. 11-20 pct. 21-30 pct. 31-40 pct. 41-100 pct. Ved ikke 20% Kilde: DI's Virksomhedspanel - Survey blandt 471 medlemsvirksomheder. Afsluttet medio marts 2016 20
Relevans - sigtelinier Sigtelinier Levere noget der adskiller LDC fra andre aktører Særlige brancheudfordringer - ikke generel folkeoplysning Forandringsmuligheder på kort/mellemlang sigt - inden for en gennemsnitsvirksomheds planlægningshorisont Fravælge overordnede metaproblemstillinger, som dækkes af fint af mange andre aktører Levere noget der giver så meget værdi, at virksomhederne betragter det som naturligt at betale for ydelsen Balance mellem iværksættere som ikke kan betale, og virksomheder i drift som kan betale for noget der bidrage til bundlinien Kombination af design, teknik og forretningsforståelse Fokus på iværksættere der er kommet i gang med noget