~ Symfoni Orkestret K3NC2R1 HUS4T 11:111 12 1 1 ~~ Konc:!)rll1liSGt Ktass1 ;k S<2!ion ' El'DI CarminaBurana 7eh,st: Mir1d lalderlige vagant-digte Da11sh. oversretlelse: Volmer Dissing
Cannina Burana Carl Orff: Carmina Burana (Sange fra Beuren) Tcksl: l\1iddelalderlige vagant-digte. Dansk oversrettclse: Volmer Dissing. 1) Kor: Fortuna, imperatrix mundi 0, Fortuna velutluna statu variabilis, semper crescis aut dccrescis; vita detestabilis nunc obdurat, et tunc curat ludo mentis aciem, egesta tern, potestatem dissolvit ut glaciern. Sors immanis etinanis, rota lu volubilis, status malus, vanasalus semper dissolubilis, obumbrata et velata. michi quoque niteris; nunc per ludum dorsum nudum fero tui sceleris. Sors salutis et virtu tis, michi nunc contraria est affectus, etdefecrus semper in angaria. Hacinhora. sine mora, corde pulsum 1angite; quod per sortem stemit fortem, mecum omnes plangitc! Lykken, verdens hcrskerinde Falsk er Lykken h uj i ryggen, manen Ug i trofasthed: nyet skinner, nee oprinder, ide! ubestandighed Snart befaler helveds kvaler, snart regerer paradis; armod, pi age, godedage svinder bort som varens is. Lykken ender, vinden vender, hjulet om sin akse gar. Sygdom farer, sundhed varcr, indtil vi fdr sot og sar. Halvt bcskygget, ubetrygget, er mig Lykken huld i dag men i morgen rider sorgen bister pa min n0gne bag. Nu har Lykken vendt mig ryggen. hun sam var mig nyssa huld Hun forlod mig. blev imod mig altid falsk og svigefuld Reek mig. venner, eders hrender, fal hvor hjertet dunl<er her. Skrebnen slog mig og bedrog mig. grader med mig en og hver.
Cartnina Burana Sangtekst Koncrn h u ~ ct 201'1/ 15 3 2) Kor: Fortune plango vulnera stillantibus ocellis, quod sua michi munera su btrahit rcbellis, verum est, quod legitur fran te capillata, sed plerumquescquitur occasio calvata In Fortune solio sederam elatus, prosperitatis vario flare coronatus; quidquid enim florui felix et beatus, nunc a summa corrui gloria privatus. Fortune rota volvitur: descendo minoratus; alter in altum tollitur nijnjs exaltatus rex sedet in vertice - caveat ruin am! nam sub axe legim us 1-:lecuba.m regi.nam. Forradt af Skrebncn kjager jeg, Ira 0jet tarenfalder. De gaver, Lykkcn skamked mig, hun nu tilbagekalder. Har du mange hovcdhar, trives fremtidsrnodet, oft est dog en lad du far uden har pa hodet H0jt i Lykkens gyldne bo sas jeg udvalgt trone, om min tindingvandtsig fro heldets blomsterkrone. Sorgl0s var min sjcel, og alt lyksaligt sam i Edett, indtil jeg fra h0jden faldt, bcrmret herligheden. Lykkens hjul i cirkel gar, i dybet ned jeg tvingcs; andre Lykkens Iinde nar, til tops en konge svinges. Snart er hejheds stu11d forb~ magten ham bermret, thi dybt nede vinder vi Hecuba i stmret. 3) Lille kor: I - Primo vere Veris leta facies mundo propinatur, hiemalis acies victa iam r ugatur, in vcstitu varia Flora principatur, nemorum dulcisono que cantu cclebratur. Flore fusus gremio Phebus novo more risum dat, hoc vario iam stipate floret Zephyrus nectareo 1- I det tidligc forcir Varcns glade ansigtstrcek lyscr over jorden, jager vinterkulden vcek til dens bo i norden. I en yndig broget dragt vargudinden hyldes; fugle priser Floras magi. med jubell uften fyldcs. F0dt af hendes h ulde sk0d solen ny opstiger. Phoebus' smil har fact gl0d, blomster mod ham luger. Zephyr vifrer, stormcr ej,
Cannina Burana J<onn nhuspi 2012/13 4) Baryton: 5) Kor: spirans in odore; ccrtatim pro bravio curramus in am ore. Cytharizat cantico dulcis philomena, flore rid en t vario prata iam serena, salit cetit a vi urn silve per amen a, chorus promit virgin urn iam gauclia millen a. Omnia sol temperat purus et subtilis, novo mundo reserat faciem Aprilis, ad amorem properat animus herilis et iocundis imperat deus puerilis. Rerum tanta novitas in solemni vere et veris auctoritas iubet nos gaudere; vias prebct solitas, ct in tuo vere fides est ct probitas tuum retinere. Ama me fideliter, fidem meam nota de corde totaliter et ex mente nota, sum presentialiter absens in remota, quisquis amat taliter volvitur in rota Eccegratum etoptatun1 ver reducit gauclia, purpura tum floret pratum, smeltet bort er isen. Lad os nu i elskovs leg kappes om f0rsteprisen. Som en kitbar Jyder klart nattcrgalens!rille, ogden grenne eng er snart fuld af blomstcr vildc. Fuglcskarcr nu bebor skovens lyse st eder, ogde unge pigerskor forjretter tusind glreder. Sol ens lys, sci fint og klart hele verden fryder; venlig er april. og snart nyfedt liv fremskyder. Svendcn oghansjomfru nu efter elskov lrenges; liv og ungdom, fro i bu, om Gud Amor trrenges. Al~ somjust W tivekom, vil W varens CEre f0lge dens befaling om uden sorg at vrere. Elskede, jeg husker dig. Mens dit forar varer, hold mig fast, og glem mig ej, dit eget du bevarer. Elsk mig tro. For dig endnu kun mit hjerte brrender. i mit ganske sjrel og hu ingen svigjeg kender. Langt af led min lrengsels ve nrer til dig mig bringer. Grantjegkan ditansigtse; uros kval mig tvingcr. Dig vi hylder, var, som rryller lyse glceder frem pa ny; blomsters mylder cngen fylder,
Cartnina Burana Konccnhusc1 2012/ 13 5 sol serenat omnia lam, iam cedant tristia! Estasredi~ nuncrecedit hyemis sevitia lam liquescit et decrescit grande, nix etcetera, brumafugi~ etiamsugit ver estatis ubera; illi mens est misera, qw nee vivi~ nee lascivit su b estatis dextera Gloriantur etletantur in melle dulcedinis qui conantur, ututantur prentio Cupidinis; simus jussu Cypridis gloriantes etletantes pares esse Paridis. himlen straler uden sky. Bart med sorg og kummer bleg. Atter kom.mer liflig som.mer, vintrens vilde barskhed veg. Solen skinner, frosten svinder, bart gil< sneen. Hvilken lyst Hagl ej svier, nualtdier vciren somrens rige bryst Den vist stunder til sin grav, som nu tynges, ejforynges under varens herskerstav. Fro sjg fryder, saligt nyder honningmost i bredfuldt mal de, der bryder band og gyder fyrigvin i elskovs skal. Lad as da pa Kypris' bud gleed en signe, Paris Ugne, Troerkongens redle skud 6) Orkester: Dans 7) Kor: Ufdemanger Floret silva nobilis floribus et foliis, ubi est antiquus me us amicus? Hinc equitavit, eia, quis me amabit? Floret silva undiq ue, nahmimegesellen istmirwe. Gruonet der walt allenthalben, wa ist min gcselle alse lange? Der ist geritten hinnen, owi, wer soll mich minnen? Pa engen Nu slar skoven ud sin pragt, ldreder sig i forarsdragt Min ven fra sidste sommer, mon igen han kommer? Ak, han red sin vej. Eja, hvem skal elske mig? Nu er skoven gr0n at se, for min elskte beer jegve. Skoven er gr0n aile vegne, hvor er win elskede henne? Ak, ban er redet sin vej. Oh ve, hvem skal elske mig?
Caranina Burana Ktuu 1'1 11111"1'110 12/ 13 6 8) Sopran og kor: 9) Orkester: Kor. Lille kor: Chramer, gip die varwe mir, diu min wengel roete, damit ich die jungen man anihrdank derotinnenliebenoeua Seht rnich an, jungen man! Lat mich j u gevallen! Min net tugentliche man, minneclichc Crouwen! Minnetuotiu hochgemuot unde lat iuch in hohen cren schouwen. Seht mich an, jungenman! Lat mich ju gevallen! Wol dir werlt, das du bist also freudcnriche! Ich will dir sin untertan durch din liebe immer sicherliche. Sehtmichan, jungenman! Latmich ju gevallen! Reic Swaz hie gat urn be, daz sint aile megede, die wellent an man allen disen sumer gan. Ah! Sla! Chume, chum, geselle IIl.in. ih en bite harte din, ih enbite harte din, chume, chum, geselle min. Suzcr roscnvanver munt, chum un rnache mich gesunt, chum un mache mich gesunt suzer rosenvarwer munt. Krremmcr, giv den farvc mig, som kind erne g0r f0dc, atjegkan de unge mrend ved dens hjrelp til h0visk elskov n0de. Schcrhcn, ungemamd Lad migjer behage. Elsker, aile redle mrend, med h0visk elskovs lue. Elskov star jer hejlig an. Ladjer da med megen elskov skue. Sehcrhen, unge mamd Lad migjcr bebage. Hil dig. verden. at du er sa frydelig mcd. oorc. Jcgvil genncm koorlighed verdens undersat alt bestandig vrere. Seherhen, unge mrend Lad rnigjer behage. Kredcdans Her gar dansen rundt i ring, piger danser fro ornlaing. Sadan vil de, uden mrend, dansc de res sommer hen Ah!Sia! Kom, min \'CO, a kom til mig, hjen-et lamges efter dig. H jertet loonges efter dig, kom. min ven, a kom til mig. Sede rosenrede mund, kom ogg0r migraskogsund. Kom ogger migrask ogsund, s0de rosenr0de mund
Caranina Burana I\OIHWihiN'I ~012/ 1 3 7 Kor: 10) Kor: Swaz hie gat wnbc, daz sint alle mcgede, die wellcnt an man allen disen sumer gan. Ah! Sla! Were diu werlt alle min von deme mere unze an den Rin, des wolt ih mih darb en, daz diu chtinegin von EngeUant lege an minen arm en. Her gar danscn rundt i ring, piger danscr fro om1aing. SAdan vil de, udcn mcend, danse deres sommer hen. Ah! Sial Var al den vide verden min fra havets bred til Ooden Rhin, jeg opgav glad det hele, hvis Englands dronn.ing faurogfin rnitleje ville dele. 11) Baryton: II - In tabema Estuans interitus ira vehementi in amaritudine loquor mcc menti factus de materia, cinis elementi, similis sum folio, de quo ludunt venti. Cum sitenim propriurn viro sapienti supra petram ponere sedem fundamenti, stultus ego comparor fluvio Iabenti, sub eadem tramite nunquam permanenti. Feror ego vel uti sine nauta navis, ut per vias aeris vaga fertur avis; non me tement vincula, non me temet davis, quero mihi similes et adiungor pravis. Mihi cordis gravitas res vidctur gravis; II - Pa kroen Medens jeg i sjrelens dyb f0lcr hannen syde, skal med bitter spot mh ord til mit hjcrte lyde: Skabt ai svagt og usselt stof, der lrun lidet vejer, ligner jcg et blad, dct let sig for vinden drejer. Mens det paden vise mand er et sikkert mrerkc, at til bo han vrolger sig klippens grund den strerke, lignes kan jeg dare star ved en llod, der rinder rastles og i sam me seng, aldrig hvile finder. Sam pa hav ct skib, der ej f0rt ai styrmand bliver, sam en fugl pa luftensvej viljclas jcg driver, intet band og ingen sla mig at tvinge mregtcr, slette smder fryder mig, gode jeg fomregter. Sindets alvor falder tungt ogkun lidt migdrager;
Cannina Burana kiiiiiwihll' 'l :lo ll. l:l II 12} Tenor og mandskor: 13} Baryton og mandskor: iocus est amabilis dulciorque favis; quicquid Venus impera~ labor est suavis, que nunquam in cordi bus habitat ignavis. Via lata gradior more iuventutis, implicor et vi tills, immemorvirtutis, voluptatis avid us magis quam salutis, mortuus in anima curam gero cutis. Olim lacus colueram Cignus ustus can tat Olim lacus colueram, olim pulcher extiteram, dum cignus ego fueram. Miser, miser! modo niger ct ustus fortiter! Gira~ regirat garcifer, me rogus urit fortiter; propinat me nunc dapifer. Miser, miser! modo niger ct ustus fortiter! Nunc in scutella iaceo, ct voutare nequeo, dentes frendentes video: Miser, miser! modo niger ct ustus fortiler! Ego sum abbas Cucaniensis et consilium meum est cum bibulis, et in secta Decii voluntas mea est, spog og skremt gor hjcrtet fro ogsom honningsmagcr. All, hvad Venus bydcr mig. stcdso mig be hager, hun, som i dct sieve sind aldrig bolig lager. Ad don brcde vej jeg gtu, som de ungo plojcr; ej til dydcn st~ min hu, lasten vindcr sejer; mcst bctmnkt pa elskovs lyst og kun lidt pa frelsen plcjcr jeg mit skind, og bort gar min sjmlehelsen. Soens pryd jeg ford urn var Den stegtc svancs sang Soens pryd jeg fordwn var, sk0n at se jcg fordum var, en svanes hvide fjcr jeg bar. StakkeL stakkel, sortalskuc og brrondt og brankot st<drkt. Splddct drcjcr, vender mig, ildcn svidcr, brrender mig; kokkcn til bords nu sender mig. Stakke~ stakke~ sortatskue og brrendt og branket stcerh1. Ind pa fad de bcerer mig, vingcmes afmagt lcerer jcg, gumtende tamder begrerer mig. StakkeL stakkcl sortatskue og bramdl og branket strorkt. Jcg er vcllevnerncs prrest, ogjcg omgf\s cie drikfmldigo, og til spillcrncs menighed slrtr min hu,
Caranina Burana Sangtekst Konr enhust'l 2012/13!) 14) Mandskor: etqui manemcqucsierit in tabema, post vespcram nudus cgrcditur, et sic denudarus veste clamabit Wafna, wafnal quid f ecisti SOTS turpissima? Nostre vite gaudia abstulisti omnia! In taberna quando sumus, non curamus quid sit humus, sed ad ludum properamus, cui semper insudamus. Quid agatur in taberna, ubi nummus est pin cern a, hoc est opus ut queratur, si quid loquar, audiatur. Quidam ludunt, quidam bibunt, quidam indiscrete vivunt Sed in Judo qui morantur, ex his quidam denudantur, quidam ibi vestiuntur, qui dam saccis 'induuntur. Ibi null us timet mortem, sed pro Baccho mittunt sortem: Primo pro nummata vini; ex hac bibunt libertini, semel bibunt pro captivis, post hec bibunt tcr pro vi vis, quater pro Christianis cunctis, quiquies pro fidelibus dcfunctis, sextis pro sororibus vanis, septies pro militibis silvanis. Octies pro fratribus perversis, non.ies pro monachis dispersis, decies pro navigantibus, undecies pro discordantibus, duodecies pro pen.itentibus, tredecies pro iter agcntibus. Tam pro papa quam pro rege bibunt omnes sine lege. ogden, der om morgen en s0ger mig i vcertsb uset, skat ga oogen derfra om aitenen, og saledes berevet sine klreder skal han rabe: Wafna, wafna! Nedrigt har os Skrebnen holdt for nar, livets Iyst den revet har, alt hvad der vor glrede var. Her pa kroen hos hinanden gi.r vi verdens jammer fanden, kiler straks pa terningspillet vi far aldrig lysten stillet. Vm er det, hvorom vi spiller, vin hver gang en leming triller. Kom, hvis I har lyst at h0re, hvilket liv pa kro vi f0rer. Nogle spiller, nogle drikker, nogle under bordet ligger. De, hvem deter ilde gaet, bliver indtil skjorten fl aet:; en tar t0j pa, han har vunde~ en har srekke om sig bundct:; vinens gud forjager sorgen, d0den kommer f0rst i morgen. F0rst en skal. som det sig S0mmer, for det vinfad, vi nu t0mmer. Sa en skm for dem i spjreldet, tre udbringes almenvellet, fire for aj kristenheden, fern for dem, der vandred heden, seks for piger med slemme Iyster, syv for hver undl0ben kryster. Otte for alle perverse Fyre, ni for de munke, ingen kan styre, ti for dcm, hvem b0lgen brerer, elve for alle trcbttekc.ere, tolv for mrend som inderlig angre, tretten for t0sene der blev svangre. Skat for konge, skal for pave, skat for h0je, skal for lave.
Cannina Burana Sangfel<st l( onr<'j'liliist' l 2012/ 13 10 15) Sop.ran og drengekor: 16) Baryton: Bibit hera, bibit herus, bib it miles, bib it clerus, bibit illc, bibit ilia, bibit servus cum an cilia, bibitvelox, bibit pigcr, bibit albus, bibit niger, bi bit constans, hi bit vagus, bibitrudis, bjbitmagus. Bibit pauper et egrotus, bibit exul et ignotus, bibitpuer, bibit can us, bibit presul et decanus, bibit soror, bibit frater, bibit anus, bib it mater, bib it iste, bibi t ille, bibunt centum, bibunt mille. Parum sexcente nummate durant, cum immoderate bibunt omnes sine meta. Quam vis bibant mente leta, sic nos rodw1t omnes gentes et sic erimus egentes. Qui nos rodwlt confundantur et cum justus non scribantur. HI - Cour d'amow-s Amor volat undique, captus est libidine. Iuvenes, iuvencule coniunguntur merito. Siqua sine socio, caret omni gaudio, tenet noctis infima subintimo cordis in custodia: fit res ammissima Dies, nox et omnia mihi sunt contraria, virginum colloquia me fay planszcr, oy suvenz suspirer plume fay lemer. Vcclcligt drikkcr ma.nd som l<vindc, diikker vmrt med samt vrertinde, drikker karlen mcd soldaten, drikker pigen med prrelaten, drikker raske, drikker slevc, drikker bli:nde mrend med d0ve, drikker lamrne, drikker sturnme, drikker vise, drikker dumrne. Drikker degn og musikanler, dri.kkerfuglefri drabanter, drik.ker oldinge og knregte, drikker elskovsb0rn med regte, drikker sester, drikker broder, drikker bedstcmor og moder, drikker fyrsten, drikker lusen, drikker hundred, drikker tusind Seksh W'ldred fade km1 ikke rrekj<e, nar a11e vil drikke uden mal og uden grrense, uden vcrdens dam at rense. Sadan vi i vanry kommer, sadan far vi tomme lommer. Lad bagtalerne beskremmes, deres navne evig glemmes. Elskovshoffet Am or fuld af elskovs tr~ fl yver ind trods las og sla; mand ogm0 med feje ma ftydes i hinandens favn. Den, som feler elskovs savn, lider kvide uden navn, gemmer inderst m ulm og nat; af sorg og savn treres hjerte~ vorder mat. Ak, hvor besk at sta forladt. Bamets mtmfre spog og leg har ingen glccder mer for mig. Taler med en jomfru jeg, mit hjerie shir, og min tro mig forgar, grad i 0jet stck
Cartnina Burana Koncw thuscl '2012/13 II 17) Sopran: 18) Baryton og kor: 0 sodales, ludite, vos qui sci tis dicite, mihi mesto parcite, grand ey dolur, attamen consulite pervoster honur. Tua pulchra facies, me fay planszer milies, pectus habens glacies, aremender, statim vivus fierem perun baser. Stetit puella rufa tunica; si quiseamtetig)~ tunica crepuit Eia. Stetit puella, tamquam rosula; facie splenduit et os ei us floruit. Eia Circa mea pectora multa sw1t suspiria de tua pulchritudine, que me ledunt misere. Manda liet, manda liet, min geselle chumet niet Tui lucent oculi sicut so lis radi~ sicut splendor fulguris lucem donans tenebris. Manda liet, manda liet, min geselle chumet niet. Vellet deus, vellent ~ quod mente proposui, ut eius virg)nea reserassem vincula Kammerater, leg ogle. Ved I rad, da sig mig det Lad mig ene med min ve. La jeg i muld! Hjrelp mig dog, I l<an maske. Ak, vrer mighuld. Jeg er i din sk0nheds void, og jeg grreder tusindfold, barmen er som is sa kold Du g0r mig sund, du gir mig liv igen kun med din mund Stod der en pige sod klredt i en kjole r0d Rertes den, af silke syet, knitrede den h0jt af fryd Eja. Stod der en pige s0d alt sorn en rosemd Medsit0jestraled hun. blomstred med sin fagre muncl Eja. Sukkc gor mit hjerte trangt, lide rna jeg, ak, sa mangt for din sk0nhed, jomfru stolt Du har mig min smerte voldt Kom til mig, kom til mig. Nej, min elskte kommer ej. Dine 0jnes klare glans er som sol ens stralekrans, lyser op son: lynets skrer mellem merke skyers hc.er. Kom til mig, kom til mig. Nej, min elskte kommer ej. Alle guder sta mig bi. Kun det hab jeg lever i: hen des kcer1ighed at nyde, hen des jomirusegl at bryde.
Cartnina Burana Koncf'rrhuSt.>l2012/13 l'l 19) Mandskor: 20) DobbeU.kor: 21) Sopran: 22) Sopran, baryton, kor, drengekor: Manda lie~ manda li e~ min gcselle chumct niet. Si puer cum puellula moraretur in cellula, felix coniunctio. Amore suscrescente, pariter e media apulso procul tetiio, fit ludus incffabilis membris, lacertis, Jabiis. Veni, veni, venias, ne me mori facias, hyrca, hyrce, nazaza, trillirivos... Pulchra tibi facies, oculorum acies, capijjorum series, o quam clara species! Nazaza! Rosa rubucunruor, Iillo candidior, omnibus fonnosior, semper in te glorior! Nazazal In trutina mentis dubia fluctuant contraria lascivus amoret puclicitia Sed eligo quod video, collum iugo prebeo; ad iugum tam en suave transeo. Tempus est iocundum, ovirgines, modo congaudete vos i uvenes. Oh,oh,oh, tot us Ooreo, iam amorc virgin ali totus ardeo, Kom til mig, kom til mig. Ncj, min elskte kommcr cj. Ncir knosen med sin pigclil er ene, d0ren lukket til, s0de forening! Med elskovs bl0de stigen svinder skyhed, angst og skarn; og han has hende, hun hos ham en himmelsk fryd fornemmer i lreber, hrender, lemmer. Kom, a kom, a kom, min ska~ eiler d0den s1ftr mig brat, hyrca, hyrce,nazaza, trillirivos... Hvilkct ansjgt. hvilket smil. 0jet sender pil pa ph. Hvilke lokker, hvilkc bryn. Hvill<et undcrdojligt syn. Nazaza! Rosen ej dig kommer nrer, liljen viger, hvid og skrer. Sk0nne pige, faur og fin, hejtjegjubler: du errnin! Nazaza! lngen rad mit pigehjerte ved, vregten svinger op og ned: kyskhed eller attnis salighed? Jegvil- nu det -nu hint igen, er nuets slave- nuets ven, gir helst mig til det sede hen. Gh:edens tid er inde, a pigersma De unge kn0se lrenges mcd heftig tra A-a- a. sedt jeg brrende rna, ungdomsfrisl< i blodet svulmer elskovs vii de tra.
Car1nina Burana l<onccn husl'l1012/ 13 13 nov us, novus amor est, quo pcrco. Men me conforlat promissio, mea me cleportat negatio. Oh, oh,oh, torus Iloreo, iam am ore virgin ali totus ardeo, novus, novus am or est, quo pereo. Tempore brumali vir patiens, animo vemali lasciviens. Oh,oh,oh. tot us floreo, iam amorevirginali lotus ardeo, nov us, novus amor est, quo pcreo. Mea mecum lud.it virgini tas, mea me detrudit simplicitas. Oh, oh,oh, talus Ooreo, iam am ore virgin ali totus ardeo, novus, novus am or cs~ quo pereo. VetU, domicella, cumgaudio, ven~ veni, pulchra, iampereo. Oh,oh,oh, totus floreo, iam amore virginali tot us ardco, Denne nye elskov vii, jeg skal forga Nar jeg l0fter aner, dctg0rmighed, men din kulde mancr i helvedned A-a-a. s0dt jeg bramde rna, ungdomsfrisk i blodet svulrner elskovs vilde tra. Denne nye elskov vil,jegskal forga Vintren kun kan bhve i ro, forsagt, varen er til live af Iyster vakt A -a-a, s0d t jeg brrende rna, ungdomsfrisk i blodet svulmer elskovs vilde tra Denne nye clskov vii, jeg skal forg«i. Hcndes renhed bringer min gl0d i brand Barnligheden tvinger min ild pa stand A-a- a. s0dt jeg brrende rna, ungdomsfrisk i blodet svulrner elskovs vilde tra Denne nye elskov vil, jeg skal forga Sig mig. sig mig, pige, hvorm\r, hvomar? Kom, du elskeligc, ak,jegforgar. A-a-a. s0dtjegbrrende rna, ungdomsfrisk i blodet svulmcr elskovs vilde tra.
Car1nina Burana 1 i 23) Sopran: 24) Kor 25) Kor: novus, novus am or es~ quo pereo. Dulcissi.me, totam tibisubdo mel Blanziflor el Helena Ave formosissima, gemma pretiosa. ave dec us virgin urn, virgo gloriosa, ave mundi Juminar, ave mund.i rosa, BlanziOor ethelena, Venus generosa! 0, Fortuna velutluna statu variabilis, semper crescis aut decrescis; vita deteslabilis nunc obdurat et tunc cur at ludo mentis acriem. egesta tern. potestatem dissojvi tut glacicm. Sors immanis et inanis, rota tu volubilis, status malus, vanasalus semper dissolu bills, obumbrata et velata michi quoque niteris; nunc per ludum dorsum nudum fero tui sceleris. Sors salutis et virtu tis Denne nye elskov viljegskal forga Du dejligstc, belt jeg undergir mig dig. Blanzillor og Helena Hil dig, faure d ejlighe~ perle uden lige. Hil rug, alle pigers pryd, magelese pige. Hil dig, verdens straleskrer, blomst som verden pryder, Blanziilor og Helenn, Venus uden lyder. Falsk er Lykken hul iryggen, man en lig i trofasthcd: nyet skinner, me oprinder, ide! ubestanclighed. Snart befaler helveds kvaler, snart regerer paradis; annod, plage, godedage svinder bort som varens is. Lykken ender, vinden vender, hjulet om sin akse gar. Sygdom farer, sundhed varcr, indtil vi far sot og sar. Halvt beskyggct, ubetrygget, ermiglykken huld i dag men i morgen rider sorgen bister pamin negne bag. Nu har Lykken vendt mig ryggen.,
Cannina Burana 5an ~J1~1<s t Kunccr1husrt 20 1~/ 1.) l:.i mirhi nunc < ontrnria < ~ t aff< ~ rl us t:l dd<!dlls :-\!:111p!!r in anf{aria. l l:u: i11lrora si Ill! mora cortlc pulsum tangitc; quod persortem sternit fortem, mecum omnes plangitel hun som var mig nyssa hujd Hun forlodmig, blev imod mig. altidfalsk ogsvigefuld Reek rnl& vermer, eders hrender, f0~ hyor hjertet dunker her. Skcebnen slog mig og bedrog mig grreder med mig en og hver.
. www.dr. dk/ koncerthuset www.dr.dk/ drso