Dok.nr: 48618 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk Energistyrelsen 6. december 2010 ENS j.nr. 1129/1079-0023 Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) skal hermed takke for materialer for udarbejdelse af høringssvar. Efter at have indhentet kommenteringer fra FRI s medlemmer har FRI følgende kommentarer. Indledning Nærværende kommentarer skal primært ses i relation til faste offshoreanlæg, men kan også være dækkende for de mobile anlæg. Generelle kommenteringer Det bemærkes at følgende emner, der burde være medtaget for at give et fuldstændigt dokument, ikke er beskrevet: a. Inspektioner (RBI) på primær struktur b. Inspektion/eftersyn på mekanisk EX-udstyr (ATEX udstyr) c. Inspektion/eftersyn af elektrisk EX-udstyr (ATEX udstyr), ref. DS EN 60079-17 d. Det bemærkes, at periodiske inspektioner/eftersyn på følgende emner - der ganske vist ikke hører under ENS område - ikke beskrevet: Heli-
Side 2 af 5 kopterdæk med tilhørende installationer/anlæg, Redningsbåde og flåder. e. i 3 og flere af de efterfølgende paragraffer angives at foreskrevne normer og standarder kan fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau. Her vil det være at foretrække en formulering, som tillader sådanne afvigelser, hvis tilsvarende eller højere sikkerheds- og sundhedsniveau kan opnås. Forskellen er ordet tilsvarende. Yderligere kunne man forestille sig følgende emner nærmere beskrevet og defineret: I. Dekommissionering af systemer og delsystemer i anlæggets driftsperiode: At systemer/delsystemer, der tages ud af drift, fraisoleres den eventuelt trykbærende proces på behørig vis og ligeledes mærkes. Ydermere skal sådanne formelle dekommissioneringer underkastes samme godkendelsesproces som nye systemer, der implementeres. Formelt dekommissionerede systemer/delsystemer skal ikke undergå de periodiske inspektioner som levende systemer underkastes. Om nødvendigt kan tilsynsmyndigheden kræve dekommissionerede systemer/delsystemer demonteret i forbindelse med den formelle dekommissionering OBS: Lignende krav kan være relevante for elektrisk udstyr, f.eks. motorer på udstyr der tages permanent ud af drift. Det kan netop tilsikre, at udstyr, der er taget permanent ud af drift, ikke ved en fejl startes op. II. Rekalibrering af sikkerhedsventiler. Der er - og har været - meget forvirring omkring lovmæssige krav til testfrekvensen. Følgende kan være en inspiration til en tekst angående dette: a. Sikkerhedsventiler skal som minimum rekalibreres sammen med den trykbeholder de tilhører, når beholderen bliver tryktestet som en del af de periodiske inspektioner. b. Endvidere skal enhver sikkerhedsventil, som findes med brudt plombering, gentestes c. Det anbefales, at egentlige sikkerhedsventiler i udgangspunktet rekalibreres hvert 2. år, indtil driftserfaring og statistikker kan påvise, at længere testintervaller er forsvarlige d. Firmaet som foretager rekalibreringerne skal være godkendt og akkrediteret jvf. (regel/ lov). III. Offshore kraner (kraner som foretager løft til platform fra skib), portalkraner og traverskraner burde også nævnes i kapitel 7, Løfte og hejseudstyr.
Side 3 af 5 Så vidt vides er praksis for de egentlige offshore kraner, at der foretages en årlig inspektion og et 4-årligt hovedeftersyn. Dette svarer til det 5-års eftersyn som klasseselskaberne normalt foreskriver for skibskraner. Denne praksis er imidlertid ikke foreskrevet nogetsteds. Ydermere ses der ofte forvirring for de større interne kraner (portal kraner, traverskraner, service kraner) - om de skal have hovedeftersyn hver 4. år som offshore kranerne, eller hvert 10. år som de lettere løfteredskaber. Specifikke kommentarer 2, stk. 7. Fade. Den anvendte definition af, at det drejer sig om svejste trykbeholdere, svarer efter vor opfattelse ikke til den gængse opfattelse af ordet. De fleste mennesker vil opfatte ordet fad som noget lignende tønde jvf. f.eks. norsk sprog, hvor en fat olje er en tønde olie. Fad er således ofte ikketrykbærende men kan være det, f.eks. i fadølsanlæg. 2, stk. 14. Kryogenbeholdere. Den anvendte definition, der begrænser størrelsen til 1.000 liter er uheldig. Mange af de transportable kryogenbeholdere, der ses offshore, overstiger den angivne størrelse væsentligt. 2, stk. 18. Rør (Tubes). Et rør er ikke en trykbeholder. Et rør er et svøb, der er beregnet til stof-transport og kan være trykløst eller trykbærende. Et rør kan være sømløst eller svejst. Rør er heller ikke det samme som tube. Tube er normalt en betegnelse der anvendes på sømløse rør, f.eks. instrument tubes. 2, stk. 19. Varmevekslere i form af rør til afkøling eller opvarmning af luft sidestilles med rørsystemer. Dette er en lidt uheldig formulering, da enhver shell&tube varmeveksler består af et svøb med en del mindre rør indeni. Shell&tube varmevekslere skal betragtes som trykbeholdere med 2 rum jvf. stk. 26 i 2. Hvis der derimod tænkes på en egentlig spole af rør med et enkelt gennemløb (coil), der varmeveksler mod luften eller ikke tryksat vand, kan definitionen være i orden - men bør gøres mere klar. 2, stk. 24. rør (tubes). Ud over bemærkningerne ovenfor i pkt. 3, mener man ikke rør (tubes) kan udgøre en transportabel beholder. Et rør er netop ikke beregnet til lagring/opbevaring men til stoftransport. 2, stk. 26, Trykbeholder - sidste sætning En trykbeholder kan bestå af mere end et kammer. Her kan i parentes netop nævnes shell&tube varmevekslere, jvf. vore kommentarer i pkt. 4 ovenfor.
Side 4 af 5 2, stk. 30. Udstyrsjournal. Der anvendes også udstyrsjournaler til f.eks. løfteudstyr, herunder kraner. 3, stk. 3. Ud over anvendelse af tekniske løsninger, for at nedbringe risici, kan man ofte administrativt nedbringe eksponeringen ved at begrænse færdsel for uvedkommende og eksponeringstid for personel, som absolut skal være ved arbejdsstedet (antal personer og tid de enkelte personer eksponeres for faren). 27. Soverum. Kun 2-personers rum omtales, men findes der ikke stadig 4-mands kamre på ældre installationer? (er muligvis til dels dækket af 88) 33, Under stk. 1 omtales elektrotaljer, men ofte anvendes jo også luftdrevne taljer. 61-66. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. Flg. kunne muligvis med fordel inkluderes: a. At de periodiske undersøgelser, efter accept fra ENS, kan erstattes af RBI (Risk Based Inspection) efter anerkendt standard, f.eks. API 580, Risk- Based Inspection og DNV RP-G101, Risk Based Inspection. b. I relation til 63: En anerkendt standard for driftsegnethedsundersøgelse er API 579 / ASME FFS-1, Fitness-for-service. c. Specielt i relation til 44, Reparationer. Det kan anføres at eventuelt kan skader, hvor driftsegnethedsundersøgelsen fastslår at beholderen/røret ikke er driftsegnet, repareres under anvendelse af metoder som beskrevet i ASME PCC-2, Repair of pressure equipment and piping (og eventuelt ISO TR 24817, Composite repair of pipework). 85. Elektrisk udstyr (skal også ses i relation til generel kommentar c) ovenfor). Vedligehold og inspektion af elektrisk EX udstyr bør foretages i henhold til DS EN 60079-17. Afslutning Skulle der være spørgsmål eller lignende til FRI kommentering af bek. om overførelse af affald, kan spørgsmål rettes til undertegnede.
Side 5 af 5 Med venlig hilsen Preben Boock Preben Boock Chefkonsulent