Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S



Relaterede dokumenter
Analyserapport CSA D/K. Produkt emissions test ved mikrokammer metode. Gummi-gulvbelægning. Marts Smedeskovvej 38, DK-8464 Galten

Julehygge. Stearinlys

Beregning af metantal

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport November 2009

Elektroniske røggasmålere

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Anlæg # 6. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C. Målerapport November 2009

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas)

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport November 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport Maj 2009

For Danmark deltager undertegnede i arbejdet. Det første møde blev afholdt i juni 2017 i Milano.

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Målinger af stofskifte

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr Februar 2013

Massespektrometri og kulstof-14-datering

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel

Test din viden C-forløb

Præstationsprøvning 2010

Udtagning af jordprøver ved tankene i bygning 210, august 2016

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Rapport Præstationsprøvning UHC og VOC

Flowkalibrering baseret på EN 16911

Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug.

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg 1 - Destillation af råolie.

Opdrift i vand og luft

På nedenstående billede skal du finde den figur som optræder nøjagtig 3 gange.

Bestemmelse af koffein i cola

Intra- og intermolekylære bindinger.

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

Anlæg # 9. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316. Målerapport November 2009

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Faldstammer som dynamisk spredningsvej - Intelligent prøvetagning

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status

Analyserapport. Protox Afgasningstest for produktet Hysan HSS (5%) Sagsnr Februar Ole Munck Rædersvej Kolding Danmark

Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen?

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport

Anlæg # 10. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG. Målerapport November 2009

Præstationsprøvning 2006

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit

Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas

Geopal Detektorer. Alle Geopal detektorer er fremstillet og testet i Danmark.

Drikkevand. Hasmark Vandværk

Analyse Referencematerialet analyseres samtidig med og på samme måde som øvrige prøver.

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet efter REACH forordning (EF) nr. 1907/2006

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Følgende tabel (fra Fisher) giver forøgelsen af sovetiden i timer fra et eksperiment med 10 patienter vedrørende 2 sovemidler A og B.

Grundstoffer og det periodiske system

Dioxinemission fra affaldsforbrænding

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Efter gennemførelse af termisk stripning er der udført kontrolmålinger.

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse

Masseflowtest in disguise En game changer til kvantificering af bidrag fra kloakker

Dette notat er udarbejdet af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften ved Lars K. Gram.

Anlæg # 4, forgasningsgas

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Thomas Feld Kemi Klasse 1.4 HTX Roskilde

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Den nye P-SeRien Design og teknologi, Kort og Klart. P5.2, P5R.2, P6.2, P7.2, P14.2, P17.2

Respiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

PPL(H) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6026 Masterset: 7130

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017

Analyse 10. juni 2015

NÆRUM SKOLE, PCB KONTROLMÅLING FEBRUAR 2017 ETAPE 1 TUDSEN

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2

Fra energineutral til klimaneutral

Rapport nr.: 64. Indholdsfortegnelse

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Transkript:

Rapport nr. 62-2011 Test af lugtposer Morten Sielemann Eurofins miljø A/S

Rapport Referencelaboratoriet Test af lugtposer December 2011 Date: 24-02-2012 Testing Laboratory: Eurofins Product Testing A/S Smedeskovvej 38, DK-8464 Galten Morten Sielemann Analysekemiker REFLAB RAPPORT - TEST AF LUGTPOSER_REV1, Date of Printing: 29.02.12 Page 1 of 7

Indhold 1 Formål 3 1.1 Forsøgsbeskrivelse 3 2 Resultater 5 2.1 Forsøg 1 utætte poser med kapillarslange 5 2.2 Forsøg 2 utætte poser med perforering 6 3 Konklusion 7 REFLAB RAPPORT - TEST AF LUGTPOSER_REV1, Date of Printing: 29.02.12 Page 2 of 7

1 Formål At undersøge hvor stor betydning det har at de anvendte lugtposer er fuldstændig tætte. 1.1 Forsøgsbeskrivelse 1.1.1 Lugtposer Lugtposer af Nalophan blev udvalgt og testet for tæthed. Dette blev gjort ved at fylde poserne med nitrogen og lægge en bog på ca. 500 gram ovenpå posen. Ved kvalitativt at vurdere om poserne havde tabt noget nitrogen i løbet af 30 timer blev 4 poser udvalgt som værende tætte. For at lave en utæt pose blev der brugt 2 metoder. Den første var at sætte en kort kapillarslange direkte på udgangsstudsen på lugtposerne. Den anden var at lave en lille perforering på selve posen (som blev tildækket med tape i de perioder hvor der skulle analyseres på poserne). Forsøg 1: Billede af kapillarslange sat fast på udgangsstudsen fra posen. ID 0.75 mm længde 40 mm REFLAB RAPPORT - TEST AF LUGTPOSER_REV1, Date of Printing: 29.02.12 Page 3 of 7

Forsøg 2: Billede af perforering direkte på lugtposen. Hullet er ca. 1 mm i diameter. Eftersom der ved prøvetagning benyttes vakuum til at suge prøve ind på gasloopet sættes der et stykke tape henover hullet mens prøvetagningen foregår. 1.1.2 Analyse Der blev anvendt en referencegas bestående af alkaner samt mindre mængde nitrogen, ilt og carbondioxid. Disse stoffer blev udvalgt fordi laboratoriet for det første allerede havde en sådan gas tilgængelig, for det andet for at kunne måle på så mange forskellige stoffer og for det tredje fordi disse stoffer kunne måles på samme analyseapparat. Lugtposerne blev koblet på et gasloop og luften blev via et vakuumsystem suget ind på loopet for derefter at blive injiceret på en naturgasanalysator en gaschromatograf med en flammeionisationsdetektor (FID) og en termisk konduktivitetsdetektor (TCD) koblet i serie. Der benyttes en Haysep R samt en Molsieve 13X kolonne i serie til at skille komponenterne ad. Der analyseres på 2 tætte poser samt 2 kvalitativt utætte poser ved hhv. 2, 4, 7 og 24 timer. Under forsøget opbevares poserne i et klimarum ved 25 C. 1.1.3 Beregning Responsfaktorer for de pågældende stoffer beregnes ud fra en lugtpose med friskt påfyldt referencegas, målt ved udtagning efter 2 timer. REFLAB RAPPORT - TEST AF LUGTPOSER_REV1, Date of Printing: 29.02.12 Page 4 of 7

2 Resultater 2.1 Forsøg 1 utætte poser med kapillarslange Middel koncentrationer af de 2 tætte og de 2 utætte poser (PPM) Methan Ethan Propan Isobutan n-butan Isopentan Pentan O 2 N 2 CO 2 Start 904000 53500 20100 3800 5500 1500 1000 311 3100 6600 Tæt 2h 904000 53500 20100 3800 5500 1500 1000 311 3100 6600 Tæt 4h 894000 52800 19900 3790 5440 1520 967 321 3170 6560 Tæt 7h 903000 53500 20100 3820 5480 1490 987 363 3410 6580 Tæt 24h 890300 52600 19700 3740 5360 1440 932 559 4670 6122 Utæt 2h 888000 52500 19700 3740 5350 1450 1000 482 4410 6480 Utæt 4h 894000 53100 19800 3750 5430 1470 1030 594 4940 6680 Utæt 7h 880000 52000 19600 3730 5410 1470 1010 829 6040 6410 Utæt 24h 856000 51400 19300 3670 5320 1510 1010 1660 9810 6610 Methan Ethan Propan Ændring i % af oprindelig koncentration Isobutan n-butan Isopentan Pentan O 2 N 2 CO 2 Tæt 4h -1.1% -1.2% -1.0% -0.3% -0.9% 1.4% -3.3% 3.3% 2.3% -0.6% Tæt 7h -0.1% 0.1% 0.1% 0.5% -0.3% -0.5% -1.3% 17% 10% -0.3% Tæt 24h -1.5% -1.6% -1.7% -1.7% -2.5% -3.8% -6.8% 80% 51% -7.2% Utæt 2h -1.7% -1.8% -2.0% -1.5% -2.7% -2.9% 0.3% 55% 42% -1.8% Utæt 4h -2.1% -1.9% -2.2% -1.6% -2.1% -0.2% -0.2% 83% 62% 0.6% Utæt 7h -2.7% -2.5% -2.1% -1.4% -1.9% -2.1% 0.7% 140% 100% -3.2% Utæt 24h -6.8% -5.3% -5.4% -4.9% -5.7% -3.1% -5.4% 370% 260% -7.0% For alkanerne ses et jævnt stigende tab, dog med enkelte outliers. Indholdet af ilt og nitrogen bliver væsentligt forøget i perioden hvilket også svarer til forventningen. Overordnet set er tabet på de utætte poser i størrelsesorden 4-6 %, tabet fra de tætte poser ligger mellem 0-2 % REFLAB RAPPORT - TEST AF LUGTPOSER_REV1, Date of Printing: 29.02.12 Page 5 of 7

2.2 Forsøg 2 utætte poser med perforering Methan Ethan Propan Middel koncentrationer af de 2 utætte poser (PPM) Isobutan n-butan Isopentan Pentan O 2 N 2 CO 2 Start 904000 53500 20100 3800 5500 1500 1000 311 3100 6600 Tæt 2h 891000 52700 19800 3930 5560 1520 957 365 3480 6700 Tæt 4h 879000 51800 19600 3760 5340 1530 874 390 3610 6540 Tæt 7h 886000 52200 19600 3790 5370 1470 941 441 3890 6660 Tæt 24h 848000 50600 19100 3690 5290 1450 830 1323 9450 6130 Utæt 2h 877000 51900 19600 3570 5220 1450 969 785 6250 6400 Utæt 4h 864000 51300 19200 3660 5340 1390 974 1410 10600 6230 Utæt 7h 823000 49000 18600 3510 5130 1410 882 2310 16500 6060 Utæt 24h 657000 40900 15800 3010 4380 1220 790 8070 44500 5180 Methan Ethan Propan Ændring i % af oprindelig koncentration Isobutan n-butan Isopentan Pentan O 2 N 2 CO 2 Tæt 4h -1.4% -1.6% -1.2% -4.5% -4.0% 0.8% -8.7% 6.9% 3.9% -2.5% Tæt 7h -0.6% -0.8% -1.0% -3.6% -3.4% -3.5% -1.7% 21% 12% -0.6% Tæt 24h -4.9% -4.0% -3.4% -6.0% -4.8% -4.7% -2.8% 260% 170% -8.6% Utæt 2h -3.0% -3.0% -2.5% -5.8% -5.0% -2.8% -3.1% 110% 91% -2.9% Utæt 4h -5.8% -5.7% -5.4% -8.0% -6.7% -6.1% -11% 280% 220% -7.9% Utæt 7h -9.6% -9.2% -8.3% -11% -10% -9.1% -14% 510% 390% -8.6% Utæt 24h -32% -28% -25% -26% -25% -23% -25% 1800% 1300% -30% For alkanerne samt kuldioxid ses et markant tab i størrelsesordenen 20-30% efter 24 timer. Efter 24 timer er der også trængt væsentlige mængder ilt og nitrogen ind i posen. De tætte poser taber ca. 3-5% og både kvælstof og ilt stiger markant. Det skyldes sandsynligvis at poserne ved den megen håndtering begynder at blive mere og mere utætte. REFLAB RAPPORT - TEST AF LUGTPOSER_REV1, Date of Printing: 29.02.12 Page 6 of 7

3 Konklusion Selvom utætheder omkring udtagningsstudsen ikke har så stor effekt i ovenstående forsøg, så viser det andet forsøg at der sker en meget stor stofudveksling ved mere direkte utætheder. Der kunne konstateres tab på op til 20% på alkanerne hvilket må siges at være ganske markant. Der er derfor ingen tvivl om vigtigheden af at poserne er tætte fra starten og at der kan være god grund til at undersøge hvorledes man kan kvantificere at lugtposerne er tætte. Da forsøget er relativt afgrænset er alkanerne valgt for nemheds skyld det er uvist om effekten vil være den samme for andre stoftyper, eksempelvis mere polære stoffer. Alkanerne repræsenterer dog en række stoffer med varierende molekylstørrelser og på den baggrund ser det ud til at stoftransporten er nogenlunde ens. I rigtige prøver vil luftfugtigheden i poserne helt sikkert også spille en rolle, som ikke er blevet undersøgt her. Da referencegassen kun indeholdt små mængder ilt og nitrogen vil der ske en fortynding af alkanerne ved indtrængning af disse, som der ikke er taget højde for i dette forsøg. Uanset at de procentuelle tab på grund af utæthed måske er overestimerede så er der stadig ingen tvivl om at sammensætningen af luften i lugtposen ændrer sig markant ved utætheder. Både ilt og kuldioxid ændrer sig ganske meget i begge forsøg hvilket er interessant af en anden årsag, nemlig at disse 2 stoffer bruges til måling og beregning af fortyndingsfaktor i de tilfælde hvor prøverne skal fortyndes. Her vil der være mulighed for introduktion af endnu en fejlkilde. REFLAB RAPPORT - TEST AF LUGTPOSER_REV1, Date of Printing: 29.02.12 Page 7 of 7