VTUF-projekt. Agenda. Monitering af Overfladeafstrømning fra Grønne Områder. v. Lene Bassø Duus, Aarhus Vand

Relaterede dokumenter
Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve

Agenda. Dansk Vand konference Erfaringer fra samstyringsprojektet i Aarhus. v. Lene Bassø, Aarhus Vand

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

Håndtering af regnvand i Nye

VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand. EVA-temadag den v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR

Aarhus Vands nye avancerede vejrradar ved Malte Ahm, Aarhus Vand

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag

Recipient og afløbssystemer. - et umage par

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Bobleprojekt: Monitorering af firstflush og hverdagsregn

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Spildevandsplan Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Forurening fra overløbsbygværker. Recipienter som badevand muliggjort med styring og varsling i Aarhus. v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget Hørsholm

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

»LAR og urban-hydrologiske modelberegninger som vigtig beslutningsstøtte før LAR-strategier fastlægges

IDA-miljø Vandet på landet

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

MÅLING AF OVERLØBSMÆNGDE I ET HYDRAULISK KOMPLICERET OVERLØBSBYGVÆRK VED BRUG AF SIMPLE NIVEAUMÅLINGER

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

En ny standard for vurdering af påvirkninger på vandløb fra

GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER.

Indhold Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Flowmåling i afløbssystemet

OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY

Dokumentation af klimatilpasningsprodukter sådan kan vi stille krav til vores klimatilpasningsprodukter og LAR-løsninger Konkrete eksempler

Miljøeffektiv teknologi

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Afstrømningshydrografer for grønne tage på Østerbro Brandstation

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej. Oplæg i IDA , Søren Gabriel,

Bassindimensionering og hydrauliske effekter i vandløb

HÅNDTERING AF REGNVAND

Håndtering af. ved LAR

GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand. Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Afkobling og rensning af vejvand

WDP brugervejledning version 1.01

»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN

OVERBLIK OVER SAMT ANALYSE AF HYDRAULISKE DATA FOR VÆREBRO Å OPLANDET INDHOLD. 1 Indledning 2

Klimatilpasning med træer

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Hvorfor ingeniørerne elsker modeller? En ultrakort introduktion til modelverden. Berislav Tomicic, Urban Water, DHI

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer. Anders Lynggaard-Jensen, DHI. VTUF Tech dage, Vandhuset, 11.

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

UVEDKOMMENDE VAND OG DET INTELLIGENTE SPILDEVANDSSYSTEM INFLOW & INFILTRATION. Hvordan griber vi dette systematisk og cost-effektivt an?

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

Overløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Geologiens betydning i den urbane hydrologi

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/ Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Grundvandskort, KFT projekt

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

CFD beregninger som input til Mike Urban. CFD til design af bygværker samt detaljering af Mike Urban model for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer. Anders Lynggaard-Jensen, DHI

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

Transkript:

VTUF-projekt Monitering af Overfladeafstrømning fra Grønne Områder v. Lene Bassø Duus, Aarhus Vand Agenda Problemstilling i Aarhus Aarhus Vand s driver for at deltage i MOGO MOGO - Problemstilling MOGO: Projektbeskrivelse MOGO: Forventet output Særlig tak til Kristoffer Nielsen fra Envidan for udlån af nogle af disse slides 1

Vand Vision 2100 Rent og nok vand til alt og alle også i år 2100 Fra overordnet Vision til konkrete handlingsplaner Et forsøg på at spå om fremtiden. Et fremsynet projekt lavet i samarbejde mellem Aarhus vand og Aarhus Kommune Drift af det samlede Vandkredsløb Mange niveauer (Overordnet planlægning til enkelt tilslutning) 2

Modelleringsniveau 10-11-2016 Drift af det samlede hydraulisk vandkredsløb Modellering på flere niveauer og funktioner Funktionssituationer Tørvejr inkl. uvedkommend e vand Hverdags-regn Dimensionsgivende regn Skybrud Under kontrol Ekstremregn Ikke under kontrol Overordnet planlægning (nedlæggelse af Åby og Viby RA) Planlægning (kloaksaneringsplan) Detail-analyser (område sanering) Styring Varsling, Badevand Samme forudsætninger. Automatisk opbygning Varsling, Skybrud Ledningsregistrering Planlægning, Realtidsmodellering og -styring Modellens resultat er afhængig af : God beskrivelse af det fysiske system God beskrivelse af overfladen (overfladen ændres afhængig af funktionssituation) Gode inddata (Regn, vandstand i recipienter, uvedkommende vand osv.) Arbejdsproces som både involvere modellører og drift personale Potentiale undersøgelse Offline test (design) Online test (evaluering) Drift indkøring Drift Syntetiske sensor data Offline sensor data Online sensor data Online sensor data Online sensor data Offline (ideel verden/virtual reality) Offline Offline Online under opsyn i tidsbegrænset periode Online Model/algoritme Model/algoritme Model/algoritme Model/algoritme Model/algoritme ANALYSE (Modeller) DESIGN (Modeller) DESIGN og VALIDERING (Modeller) DRIFT indkøring (virkeligheden) DRIFT (virkeligheden) Feedback Feedback Feedback Feedback 6 3

Varslingssystem og forhåbentlig også skybrudsmodel I DAG BADEVANDSVARSLING Fremtid Oversvømmelsesvarsling og aktiv skybrudshåndtering Catchment Lake&River Sewers Harbour MOGO - Problemstilling Hvor stort er problemet med overfladeafstrømning fra grønne områder i byer? Problemstillinger Hvordan måler vi, om overfladeafstrømning fra grønne områder kan blive et problem? Hvordan implementeres overfladeafstrømning fra grønne områder i den nuværende modelleringspraksis i forhold til afløbssystemet? Hvordan kan der varsles om risikoen for overfladeafstrømning fra grønne områder? 4

MOGO - Formål Formålet er: at beskrive afstrømningen fra de ubefæstede områder til korrekt varsling af oversvømmelsesrisikoen i byområder. at forudsige og varsle om risiko for afstrømning fra ubefæstede områder at bestemme hydrologiske modelparametre under forskellige klimaforhold at opstille en guideline for at inkludere afstrømning fra grønne områder til dimensioneringen af klimatilpasningsløsninger i byområder at konstruere kunstige dimensioneringsregn, der er kritiske i forhold til overfladeafstrømning fra ubefæstede områder. Vandløbsmonitering Forbedret hydraulisk modellering af regnafstrømning Monitering af overfladeafstrømning Relation beskriver risikoen for overfladeafstrømning i byen Jordmonitering Varslingssystemer for overfladeafstrømning fra grønne områder MOGO - Udfordringen Afstrømning fra grønne arealer er sandsynligvis afhængig af Jordens vandmætning Jordtype Overfladens anvendelse Fald på terræn Vegetationen Nedbørstype Temperatur i luften 5

Metode til bestemmelse af afstrømning fra grønne områder. Vi realtidsmoniterer det hydrologiske kredsløb 3 forskellige steder. Henholdsvis jorden, vandløbet og på jordoverfladen. Testsite i Lystrup Lokalitet til måling af afstrømning fra grønt område Jord- og overflade monitering Vandløb Vandløbsmonitering Vandløbsmonitering Vandstand og vandføring (Q-h-relation) måles i tilpassede målestationer, som primært etableres i nedløbsrør, der fastsættes på pæle eller eksisterende konstruktioner. 6

Vandløbsmonitering Hvis en regnhændelse giver en langsom og reduceret respons i vandløbet, er risikoen for overfladeafstrømning lille, Hvis den samme regnhændelse giver en hurtig og højt respons i vandløbet er risikoen for afstrømning fra grønne arealer betydelig større. Jordmonitering Det skal med målinger i jorden være muligt at detektere 3 faser, som kan være kritiske i forhold til overfladeafstrømning: 1.Jorden er nær vandmættet ved jordoverfladen og regnintensiteten overskrider den maksimale mættede hydrauliske ledningsevne i jorden. 2.Jordens magasineringskapacitet er opbrugt. Det vil sige, at det kapillære vandspejl står nær terræn. Dette medfører, at nedsivning ikke muligt og nedbør vil overfladeafstrømme. Dette vil typisk optræde ved nedbørshændelser med store akkumulerede vandvolumener og/eller i vinterperioden. 3.Jorden er udtørret, hvilket medfører, at den aktuelle hydrauliske ledningsevne er mange tusinde gange mindre end den mættede hydrauliske ledningsevne. Ved højintens nedbør vil nedbøren overfladeafstrømme. 1 2 3 m.u.t. m.u.t. m.u.t. 100 % 0 100 % 0 100 % 7

jordsøjle, øvre jordlag temperaturspyd temperaturspyd tensiomete r multi-parameter sensor temperaturspyd 10-11-2016 Jordmonitering 1.Multi-parameter sensor. Denne sensor skal måle jordens vandindhold, elektriske ledningsevne samt temperatur i minimum 3 dybder. Ved måling af disse parametre i forskellige dybder gøres det formodentlig muligt at måle en gennembrudskurve for, hvornår vandfronten passerer. Disse målinger kan specielt være med til at afgøre, om det er vertikalt afstrømning ned igennem jordsøjlen. Er der ikke dette, kan der være tale om en nær vandmættede situation. 2.Tensiometer. Tensiometeret skal måle porevandstrykket tæt ved jordoverfladen. Ved tør jord måles et lavt porevandstryk, hvorfor der kan være risiko for et scenarie med overfladeafstrømning på grund af tør jord. 3.Temperaturspyd. Endeligt skal der monteres et temperaturspyd med en fin opdeling af mange små og billige temperatursensorer. Denne billige opsætning gør, at det er muligt at etablere flere af sådanne spyd, hvilket skaber en rumlig fordeling, der kan detektere vertikalt såvel som horisontalt flow indenfor lysimeterets rammer. jordoverflade Opsamlingsrende Lysimeter Lysimeter til måling af overfladeafstrømningen benyttes til direkte kvantificering af størrelsen på denne. Jordmålinger vej 8

Danmarks mindst synlige test-lokalitet Det er ikke blær det er lær Danmarks mindst synlige test-lokalitet Det er ikke blær det er lær 9

Overflademonitering Forventet output MOGO Jordmonitering Hydraulisk modellering af regnafstrømning Relation beskriver risikoen for overfladeafstrømning i byen Vandløbsmonitering Varslingssystemer Overfladeafstrømning fra grønne områder Nedbørsmonitering Forventet output Aarhus Vand Lære af målingerne Hvornår begynder modellens og virkelighedens overflade at blive forskellig Kan vi modellere dette En del af et evalueringsværktøj til vurdering af modellerne Input til styringsalgoritmen Input til varslingsmodellen Input til realtidsmodellering Input til planlægningsmodeller (store anlægsinvesteringer) Hydraulisk modellering Planlægning Styring og Realtidsmodellering Semiautomatisk opbygning af modeller Løbende kalibering af model med input fra målinger herunder MOGO Varslingssystemer Badevandsvarsling, høj vandstand og skybrud 10

Tak for opmærksomheden 11