AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN
|
|
|
- Alma Ella Nissen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP ( ) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi, Geoscience, Bioscience) Samarbejdsaftale med NICA
2 DRÆNAFSTRØMNING Risikokortlægning og implementering af lokalt målrettede virkemidler forudsætter prædiktion af drænafstrømning Vandbalance og korrekt simulering af grundvandsinfiltration Transport direkte til recipient -> ingen nitratreduktion Dræntab af næringsstoffer er kvantitativt betydende
3 DRÆNAFSTRØMNING Mere end 60% af landbrugsarealet i DK vurderes at være drænet (rørdrænet og/eller grøftet)
4 ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Målestationer med døgnværdier (19 stk.) Vandføring N (VAP, SMP og LOOP) P (VAP, SMP og LOOP) Målinger med ringere tidsopløsning (24 stk.) Målestationer med døgnværdier Målestationer med døgnværdier
5 ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Målestationer med døgnværdier VAP Slæggerup ( ) Estrup ( ) Fårdrup ( ) Silstrup ( ) SMP (DMU) Prisbro ( ) Farre ( )
6 ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Målestationer med døgnværdier Suså-projektet Lille Egesgård ( ) Aversi Østergård ( ) Stølsgård ( ) LOOP 1 (Falster) Station 3 ( ) Station 5 ( ) Station 6 ( ) Station 7 ( )
7 ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Målestationer med døgnværdier LOOP 4 (Fyn) Station 1 ( ) Station 2 ( ) Station 4 ( ) Station 5 ( ) Station 6 ( ) LOOP 2 (Nordjylland) Station 1 ( )
8 Station Areal (ha) JB nr. Jordart Kote (m) Hældning (%) AARHUS Slæggerup ML Estrup FS Fårdrup ML Silstrup Målestationer med 1.7 døgnværdier 7 ML Prisbro 19 stationer ML Farre ML Lille Egesgård ML Aversi Østergård ML Stølsgård ML LOOP 1, ML LOOP 1, MS LOOP 1, ML LOOP 1, ML LOOP 4, ML LOOP 4, ML LOOP 4, ML LOOP 4, ML LOOP 4, ML LOOP 2,
9 ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Estrup
10 ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Fårdrup
11 ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Silstrup
12 ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Prisbro & Farre
13 ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Suså
14 ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER LOOP 2 (1)
15 AFSTRØMNING FRA DRÆN Andel af vinternedbør der afstrømmer via dræn (gennemsnit af 2-10 års perioder) Afstrømningsvariationer: High flow peaks: 6-35 mm/døgn Base flow peaks: 1-10 mm /døgn
16 AFSTRØMNING FRA DRÆN Afstrømning fra dræn afhænger af: Klimatiske forhold (nedbør) Terræn og geologiske forhold Topografi (højde, hældning) Jordtype og underliggende geologi Dybde til grundvandsmagasin Omfang af dræning Afgrøde Dræn er inkluderet i flere modeller fx SWAT Daisy-MIKE SHE MHYDAS-drain Hydrogeosphere
17 IDRÆN_FVM_ DRÆNAFSTRØMNING LANGS EN HYDRO-TOPOGRAFISK GRADIENT Hypotese (idræn) Prædiktion af drænafstrømning) Drænafstrømning afhænger af placering i den hydro-topografiske gradient Drænafstrømningen kan prædikteres udfra målbare/kortlagte parametre
18 AFSTRØMNING FRA DRÆN Topographic Wetness Index Beregnet ud fra opstrømsareal og hældning
19 AFSTRØMNING FRA DRÆN Topographic Wetness Index Relation mellem TWI og vinterafstrømning
20 ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Analyse af afstrømningsdata fra eksisterende måleserier Prædiktion af afstrømning ud fra simpel model Relatere simpel model til simple målbare/kortlagte parametre
21 Fensholt catchment
22 ETABLERING AF MÅLESTATION 10 stationer
23 Strategi til forbedret beskrivelse af drænafstrømning Validering og udvikling af modelkoncept (samarbejde med NICA) Opsætning af hydrologiske modeller (SWAT, Hydrogeosphere) på delopland med veldefinerede/kortlagte drænoplande Intensiv monitering af drænafstrømning langs hydro-topografisk gradient Validering af simpel prædiktiv model på målte data og i forhold til de mere komplekse modeller (identifikation af nøgleparametre) Videreudvikling af modelkoncept
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING
OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING (AU, AGROØKOLOGI) CHARLOTTE KJÆRGAARD (AU, AGROØKOLOGI) KELD R. RASMUSSEN (AU, GEOSCIENCE) STEEN CHRISTENSEN (AU, GEOSCIENCE) UNI VERSITET AFSTRØMNING VIA
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK
DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK BO V. IVERSEN BIDRAGSYDERE, Inst. for Agroøkologi Charlotte Kjærgaard Rasmus Jes Petersen Anders Bjørn Møller, Inst. for Geoscience Steen Christensen Keld Rømer
Kvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere
På vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
intelligent beregning af hydrologiske parametre afledt af en terrænmodel
u intelligent beregning af hydrologiske parametre afledt af en terrænmodel Peder Klith Bøcher Aarhus Universitet Projekter involveret: Effektiv håndtering af massive terrændata (NaBiIT): udvikling og anvendelse
Havmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Nitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven
Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og
Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon
Screening af forureningsrisiko Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september John Pedersen / Orbicon Eksempler på geografisk placering 2 Ønsker til i forhold
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).
Århus 1. juni 2012 Til alle kommuner Att.: Grundvand Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO). I forbindelse med kommunernes
SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING
SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING Troels Vilhelmsen, Esben Auken, Anders Vest Christiansen, Jesper Pedersen, Pradip Kumar, Rasmus Rumph Frederiksen, Steen Christensen,
Status for modellering af vand og varmestrømning
Status for modellering af vand og varmestrømning WP7 Interaktion med omgivende grundvandssystem Per Rasmussen & Anker Lajer Højberg GeoEnergi følgegruppemøde 10/4 2013 www.geoenergi.org Disposition Formål
Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S
National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 1998/109 National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg, Christen J. Knudby, Mette Dahl, Per
Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted
Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J [email protected] Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk
Udvikling i kvælstofudvaskningen fra landbruget belyst ved målinger Forfattere: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning
Forsyning Helsingør Vand A/S
Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx
Grundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Vækstvirksomheder. - tal & fakta. Glenda Napier Analysechef 28. april, 2009
Vækstvirksomheder - tal & fakta Glenda Napier Analysechef 28. april, 29 Præsentation > FORA vækstprojekt > Vækstvirksomheder? > Vækstvirksomheders DNA? Hvad er vækstvirksomheder? Vækstvirksomheder er alle
Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning
Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning v. Helen Berger, COWI Perspektivering af digitalisering af data ATV-møde den 18. juni 2019 Planlægningsværktøj til beskrivelse
FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE
STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN OG STOKASTISKE BEREGNINGER Dagsorden -Introduktion -Følsomhedsanalyse -Erfaringer fra kalibreringen -Stokastiske beregninger -Gennemgang og snak om kommentarer til
Geologisk karakterisering af
Geologisk karakterisering af områder dækket d af moræneler ATV-møde Vingsted 8 marts 2011 Knud Erik S. Klint ; Bertel Nilsson, Timo Kessler, Peter Roll Jakobsen Geological Survey of Denmark and Greenland
Potentialekortlægning
Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Solvarme Perspektiver og udfordringer - og lidt om baggrunden
Solvarme Perspektiver og udfordringer - og lidt om baggrunden Morten Hofmeister, Daniel Trier og Per Alex Sørensen PlanEnergi Regionalmøder 2016 Dansk Fjernvarme 1 Regionalmøder 2016 Dansk Fjernvarme 2
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
MÅLING AF DRÆNAFSTRØMNING
MÅLING AF DRÆNAFSTRØMNING CHARLOTTE KJÆRGAARD DRÆNAFSTRØMNING Kendskab til vandføring er afgørende i.f.m. bestemmelse af kvælstoftransporten Identifikation af strømningsveje Afgrænsning af drænopland Kendskab
Afkobling og rensning af vejvand
Afkobling og rensning af vejvand Om Byer i Vandbalance på Vejforum den 5. december 2012 ved Ulrik Hindsberger, 1 Hvad kan vejene bidrage med i forhold til klimatilpasning? Nye metoder til vejafvanding
Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter
Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter Agenda Sluse-projektet Lystrup Oplevelser med ansøgningsprocedurer Er medfiniansieringsbekendtgørelsen hensigtsmæssig og hvordan er det
Fortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG
Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1
VTUF-projekt. Agenda. Monitering af Overfladeafstrømning fra Grønne Områder. v. Lene Bassø Duus, Aarhus Vand
VTUF-projekt Monitering af Overfladeafstrømning fra Grønne Områder v. Lene Bassø Duus, Aarhus Vand Agenda Problemstilling i Aarhus Aarhus Vand s driver for at deltage i MOGO MOGO - Problemstilling MOGO:
VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons
