NØGLETAL UGE 44 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 1..52.27. kr. Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge var præget af sløje tal for væksten i den europæiske økonomi. Vi fik det første bud på BNP-væksten i tredje kvartal i Eurozonen. Det viste, at den kvartalsvise vækst var på blot pct. i Eurozonen, hvilket er et fald sammenlignet med 2. kvartal, hvor væksten var på,4 pct. i Eurozonen. Det er samtidig den laveste kvartalsvise vækst, vi har set i 4 år. Væksttallene skal ses i lyset af skuffende PMI-tal for oktober. Det skyldes dels bekymring for handelskrig, Brexit og Italiens økonomi. Den svage PMIudvikling i Eurozonen i oktober skyldes blandt andet en svagere PMI-udvikling for Danmarks største samhandelspartner Tyskland. På trods af de faldende PMI-tal, så er det stadig på et niveau, der indikerer fremgang i den økonomiske aktivitet. En svagere økonomisk fremgang i Tyskland og Europa som helhed, kan ramme den danske eksport, der indtil nu ikke har imponeret i 218. Den svagere økonomiske udvikling i Europa har også spillet ind i erhvervslivets konjunkturbarometre, som viste faldende tillid i industrien, byggeriet samt detailhandlen, da vi i løbet af denne uge fik nye tal. En billion, tooghalvtreds millioner og tohundredehalvfjerds tusind. Det var så højt skatte- og afgiftsindtægterne var sidste år. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Det er første gang i danmarkshistorien, at skatteindtægterne overstiger 1 billion kr. Det er samtidig 23 pct. mere end 21. Når man følger den politiske debat, kan man få indtrykket af, at skatterne er blevet sat ned over de senere år, men når vi kigger på skattetrykket, der måler skatteindtægterne som andel af BNP, så har skattetrykket været på et nogenlunde konstant niveau siden midten af 198 erne. Den kommende uge byder på mange nye, interessante nøgletal for dansk økonomi. Vi ser specielt frem mod fredag, hvor vi får nye tal for udenrigshandlen. Efter fald i vareeksporten i juli og august er vi spændte på, hvorvidt vareeksporten har rettet sig op i september. Vi får desuden tal for industriens produktion i september. Derudover offentliggør Danmarks Statistik reviderede BNP-tal frem til og med 217. Her er økonomer særligt interesserede i, om der er sket ændringer i indregningen af et enkeltstående patentsalg i 1. kvartal af 217. Patentsalget løftede alene BNP-væksten med,4 pct.-point sidste år, og en ændret indregningsmetode vil derfor kunne ændre billedet af Danmarks vækstudvikling. I den kommende uge får vi desuden tal for bilsalget, konkurser og tvangsauktioner i oktober. Nøgletal Side Pct. vækst i Eurozonen,8,7,7,7,7 Svag europæisk vækst i 3. kvartal opsvinget kan være truet 6 færre ledige i september 3 2,6,4,4,4 Oktober bød på fald i 3 ud af 4 af erhvervslivets konjunkturbarometre 4
21Q1 21Q2 21Q3 21Q4 211Q1 211Q2 211Q3 211Q4 212Q1 212Q2 212Q3 212Q4 213Q1 213Q2 213Q3 213Q4 214Q1 214Q2 214Q3 214Q4 215Q1 215Q2 215Q3 215Q4 216Q1 216Q2 216Q3 216Q4 217Q1 217Q2 217Q3 217Q4 218Q1 218Q2 218Q3 Svag europæisk vækst i 3. kvartal - opsvinget kan være truet Eurostat har tirsdag offentliggjort deres første bud for BNP-væksten i 3. kvartal i år. Det er dermed et meget foreløbigt bud på væksten i 3. kvartal. Tallene viser, at BNP-væksten i 3. kvartal i eurozonen var på pct. og,3 pct. i EU, hvilket er et fald sammenlignet med 2. kvartal, hvor væksten var på,4 pct. i Eurozonen og,5 pct. i hele EU. Årsvæksten (3. kvartal 217 til 3. kvartal 218) faldt også og er nu nede på 1,7 pct. i eurozonen og 1,9 pct. i EU. Det er dermed 4. kvartal i træk, hvor årsvæksten er faldet. Det tyder derfor på, at der er sket en opbremsning i væksten i Europa. Det er skuffende tal, og er ikke godt nyt for danske virksomheder, der eksporterer til vores nabolande i Europa. Det er vigtigt for dansk økonomi, at der er fremgang Europa. Den svage europæiske vækst viser, at opsvinget herhjemme kan være truet, og det vil også komme til at have betydning for væksten herhjemme. Efter vores vurdering kommer BNPvæksten i år til at være omkring 1 pct. i år. Vi vurderer, at herhjemme vil væksten i år primært blive trukket af vækst i det private forbrug, der er hjulpet godt på vej af lav ledighed, rekordhøj beskæftigelse samt stigende realløn. Væksten i eurozonen er på tilbagetog Procentvis vækst ift. forrige kvartal,9,7,5,3,1 -,1 -,3 -,5 Kilde: Eurostat Anm: Data er baseret på vækst i Eurozonen, EA19. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 44 november 218 2
6 færre ledige i september Onsdag offentliggjorde Danmarks Statistik tal for ledigheden i september. Det viste, at bruttoledigheden faldt med 6 fuldtidspersoner til 16.6, når der tages højde for almindelige sæsonudsving. Ledighedsprocenten er dog fortsat 3,9 pct. Ikke siden februar 29 har ledigheden været på et så lavt niveau. Alene i løbet af årets første 9 måneder er ledigheden faldet med 6.2 fuldtidspersoner. Over de senere år er beskæftigelsen steget med et meget højt tempo, og tidligere i år satte vi beskæftigelsesrekord herhjemme. Ledigheden er faldet over de senere år, men det har ikke været i samme omfang, som beskæftigelsen er steget. Ved tidligere opsving har vi i større omfang set, at fald i ledigheden har bidraget til fremgangen i beskæftigelsen. Det skal dog også ses i lyset af at ledigheden i øjeblikket er på et lavt niveau. Beskæftigelsesfremgangen er i stedet kommet ved, at arbejdsstyrken er blevet udvidet. Det er bl.a. på grund af en række arbejdsmarkedsreformer, der eksempelvis har øget tilbagetrækningsalderen. Derudover er beskæftigelsesfremgangen kommet ved at virksomheder har tiltrukket arbejdskraft fra udlandet. Vi er dog udfordret ved, at de lande, som Danmark traditionelt tiltrækker udenlandsk arbejdskraft fra, efterhånden også har en meget lav ledighed. Eksempelvis er ledigheden i Tyskland og Polen i dag lavere end i Danmark. Vi frygter derfor, at det fremadrettet bliver mere vanskeligt for danske virksomheder i samme omfang, at kunne tiltrække arbejdskraft fra udlandet. Ledigheden faldt med 6 fuldtidspersoner i august 1 fuldtidsledige 1 lønmodtagere 5 45 4 35 3 Bruttoledige, sæsonkorrigeret Lønmodtagerbeskæftigelsen, sæsonkorrigeret (højre akse) 28 275 27 265 25 2 15 1 5 26 255 25 245 24 28 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 Kilde: Danmarks Statistik / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 44 november 218 3
Oktober bød på fald i 3 ud af 4 af erhvervslivets konjunkturbarometre Danmarks Statistik har tirsdag offentliggjort konjunkturbarometre for dansk erhvervsliv frem til og med oktober i år. I oktober faldt industriens konjunkturindikator til nettotal - 2. Faldet sker blandt andet på baggrund af fald i ordrebeholdningen. Usikkerhed omkring handelskrig, Brexit, den italienske økonomi samt svagere nøgletal for europæisk økonomi kan have spillet en rolle i, at vi har set industriens konjunkturindikator falde de senere måneder. Optimismen i servicesektoren var uændret fra september til oktober med et nettotal på 1. Det nuværende niveau er noget lavere end niveauet fra starten af året, som dog også var rigtig højt. Servicesektoren er den store jobskaber herhjemme, og i oktober oplevede næsten hver femte servicevirksomhed, at mangel på arbejdskraft begrænsede produktionen Konjunkturindikatoren for byggeriet faldt til nettotal -3 i oktober. Optimismen i byggeriet har haft en positiv tendens de senere år, som følge af de gunstige økonomiske konjunkturer i 218 har udviklingen dog mere været sidelæns end opadgående. Udfordringerne for byggevirksomhederne er dog til at få øje på lidt under hver tredje virksomhed oplever at mangel på arbejdskraft er en produktionsbegrænsning. Konjunkturindikatoren for detailhandel faldt i oktober til nettotal 8. Konjunkturbarometret for detailhandlen springer en del fra måned til måned, men den underliggende tendenspil for optimismen har peget svagt opad i 218, hvilket skal ses i lyset af, at vi også har set en pæn vækst i detailsalget hen over året. For hver tredje byggevirksomhed er mangel på arbejdskraft en produktionsbegrænsning Pct. af virksomhederne 5 45 4 35 3 25 Bygge og anlæg Serviceerhverv Industri 2 15 1 5 Kilde: Danmarks Statistik Note: Data fra bygge og anlæg og serviceerhverv er på månedlig base, mens industri er kvartalsvis. Her er tallene for de 4 kvartal måneder vist (januar, april, juli og oktober). / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 44 november 218 4
Kontakt Henvendelser angående Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kan ske til økonom Kristian Skriver på kso@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 633 eller Jonas Meyer på jsm@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6275. / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 44 november 218 5