El-nyhedsbrev - september 2014 Tak, fordi du læser EVU s nyhedsbrev. De seneste tre måneder har Det Faglige Udvalg for Elektrikeruddannelsen knoklet løs med at foretage en masse af de mellemregninger, som i sidste ende resulterer i implementeringen af EUD-reformen og ikke mindst en ny elektrikeruddannelse. Det kan du læse mere om i dette nyhedsbrev, der også hand ler om faglærernes efteruddannelsesuge, nye AMU-kurser og ny kursusportal samt en række tiltag for Elektrikeruddannelsens skuemestre. Hvis du har kommentarer, forslag, ris eller ros til nyhedsbrevet, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi hører ligeledes gerne fra dig, hvis du har forslag til nyhedsbrevets indhold, eller hvis der f.eks. er områder, du gerne vil have mere information om. På evu.dk kan du udfylde vores tilfredshedsundersøgelse og skrive et par linjer om, hvad du synes. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os direkte pr. mail på evu@evu.dk. Indhold: Evaluering af uge 26 Statistik for Elektrikeruddannelsen Digital skuemesterportal Ny instruktionsvideo til skuemestre NY AMU-portal og nye kurser Nyt fra kompetencefonden Nyt om EUD-reformen og den nye elek trikeruddannelse Projekt om praktikpladsopsøgende arbejde Deltagerrekord til faglæreruddannelsen Årets faglæreruddannelse i uge 26 slog deltager rekord. I følge evalueringen var programmet spækket med faglige udfordringer til stor glæde for de fremmødte deltagere. Tilgangen til Elektrikeruddannelsen fortsætter I første halvdel af 2014 er der indgået 23 % flere uddannelsesaftaler end i samme periode i 2013. Tilgangen i denne periode er den største siden 2008. Ny kursusportal og app Snart bliver det nemmere for el-virksomheder og elektrikere at planlægge efteruddannelse. EVU er ved at lægge sidste hånd på en ny kursusportal og web-app, der gør det lettere at navigere i AMU-junglen og finde relevante kurser.
Rekordmange el-faglærere deltog i uge 26 Årets efteruddannelsesuge for faglærere på Elektrikeruddannelsen blev en stor succes. Rekordmange faglærere var med til at styrke fagligheden på Elektrikeruddannelsen igennem kursusforløb og workshops. Der er store forandringer i sigte for landets el-faglærere. Det blev hurtigt slået fast, da Det Faglige Udvalg og TEC bød velkommen til årets uddannelsesuge 2014 på Elektrikeruddannelsen. Med en EUD-reform lige om hjørnet og en helt ny elektriker uddannelse på tegnebrættet kommer det til at gå meget stærkt og det i et fag, der i forvejen er i konstant forandring. Det blev også slået fast, at elbranchen står over for udfordringer, der kun kan blive løst, hvis flere dygtige unge tager en elektrikeruddannelse. Blandt andet derfor er det vigtigt, at EUD-reformen og den nye elektrikeruddannelse bli ver succesfuldt implementeret. Rekordhøj deltagelse og tilfredshed Uddannelsesugen i uge 26 var i år arrangeret af Det Faglige Udvalg for elektrikeruddannelsen, TEC samt en række andre erhvervsskoler. Og i år var der deltagerrekord. Godt 200 havde meldt sig til at deltage i uddannelsesugen, der blandt andet indeholdt længere kursusforløb i klasserumsledelse, Cleantech, Fiberinstallationer samt sty ring og regulering. Og det tyder på, at de 200 ikke gik forgæves. I hvert fald er programmet og indholdet af kurserne blevet evalueret særdeles positivt. Godt og vel 70 procent har angivet i evalu eringen, at de havde et højt eller meget højt samlet udbytte af efteruddannelsesugen. Ligeledes var der bred enighed om, at ugens indhold var relevant både i forhold til branchens behov og erhvervs skolernes behov. 2 Mere end 80 procent synes således, at udbuddet af kurser og workshops i nogen til meget høj grad matcher branchens behov og udfordringer. Næsten 90 procent mener i nogen til meget høj grad, at uddannelsesugen svarer til skolernes behov for komptenceudvikling. Godt og vel 70% har an givet i evalueringen, at de havde et højt eller meget højt samlet udbytte af efteruddannelses ugen Fakta om uge 26 Elbranchens efteruddannelsesuge for faglærere på Elektrikeruddannelsen afholdes hvert år i uge 26. Uddannelsesugen arrangeres af Det Faglige Udvalg med henblik på at holde uddannelsens faglærere opdaterede med viden om de nyeste teknologier og arbejds metoder samt branchens kompetencebehov. I 2014 deltog mere end 200 faglærere i uddannelsesugen, der blev afholdt på Teknisk Erhvervs skolecenter (TEC) på Frederiksberg. Du kan se billeder fra uge 26 på evu.dk eller via følgende link: http://goo.gl/pjkyvt. EL-NYHEDSBREV NR. 2 EVU SEPTEMBER 2014
Tilgangen til Elektrikeruddannelsen fortsætter I de første syv måneder af 2014 er der indgået 23 procent flere uddannelsesaftaler end i samme periode i 2013. Det viser EVU s seneste statistik for EUD-Elektrikeruddannelsen. I årets første syv måneder blev der indgået 827 uddannelsesaftaler. Det er den største tilgang i denne periode siden 2008. Med udgangen af juli er den samlede bestand af lærlinge på Elektrikeruddannelsen 3.343, hvilket er to procent mere end på samme tidspunkt i 2013. Den markante tilgang kan endnu ikke aflæses i bestanden. Det skyldes, at de små årgange fra tidligere år fortsat vejer tungt i statistikken. Stigning i korte aftaler og skolepraktik Det er ikke kun det samlede antal nye uddannelsesaftaler, der er steget. Antallet af korte aftaler er ligeledes på vej op. Til og med juli 2014 var det således 29% af alle ind gåede aftaler på Elektrikeruddannelsen i 2014, der var korte. I juli måned 2014 var der 292 praktikpladssøgende elever i skolepraktik, hvilket er en anelse mere end året før, hvor tallet var 271. Se hele statistikken på evu.dk. 3 EL-NYHEDSBREV NR. 2 EVU SEPTEMBER 2014
Digital skuemesterportal Ny portal til skuemestre samler alle oplysninger om fremtidige og gennemførte skueninger, notater og skuemesterrapporter. I mange år har skuemesterens (censor på Elektrikeruddannelsen) vigtigste redskab været pennen og papiret. Det blev benyttet til at tage noter og til at udfærdige en skuemesterapport, der sidenhen blev sendt med post til EVU. Den tid er nu snart ovre, hvilket betyder, at skuemestre i nær fremtid kan udskifte pen og papir med en computer, smartphone eller tablet. I stedet for de gammeldags redskaber kan skuemestre fremover gøre brug af en nyudviklet skuemesterportal. Din personlige skueassistent Portalen gør det muligt at udfylde samtlige dokumenter vedrørende en skuening direkte fra computeren eller mobilen inklusiv skuemesterrapport, notatskema og honorarskema. Derudover er alle relevante oplysninger om kommende skueninger som f.eks. opgave og løsning samlet, så de let kan frembringes med et enkelt klik på skærmen. Det bliver også lettere at holde styr på, hvor og hvornår der skal skues. Portalen indeholder nemlig en ka lender og en liste over alle kommende skueninger samt en liste over gennemførte skueninger. Klar efter nytår De næste par måneder bliver skuemsterportalen afprøvet af EVU og en lille håndfuld skuemstre. Formålet et at få finpudset funktionaliteten, så overgangen til det nye system bliver en god oplevel se for alle. Ifølge planen er systemet klar til brug for alle skuemestre efter nytår. 4 EL-NYHEDSBREV NR. 2 EVU SEPTEMBER 2014
Sådan spørger en skuemester Ny instruktionsvideo sætter fokus på den gode skuening. Det Faglige Udvalg for Elektrikeruddannelsen har produceret en instruktionsvideo for skuemestre. Filmen sætter fokus på skuemesterens spørgsmål og opgaver under en eksamination. I filmen bliver der vist flere eksempler på, hvordan skuemesteren kan stille uddybende spørgsmål til eleven under en eksamen. Formålet med filmen er at vise nye skuemestre, hvordan de skal agere i en eksamenssituation. Samtidig kan filmen bruges af erfarne skuemestre som inspiration til, hvilke spørgsmål der kan stilles for at efter prøve elevens viden. Filmen vil være tilgængelig på EVU s hjemmeside i løbet af efter året. Over tre scener giver filmen en realistisk fremstilling af, hvordan en eksamination forløber. Foto: Skærmbilleder fra instruktions videoen. 5 EL-NYHEDSBREV NR. 2 EVU SEPTEMBER 2014
Ny AMU-portal og mobil-app Ny AMU-portal og mobil-app tilfører et væld af nye muligheder for at søge efter kurser og holde styr på kursusaktivitet. Det er altafgørende for el-branchen, at dens medarbejdere har kompetencer, der svarer til branchens behov. Derfor bør efteruddannelse være en høj prioritet både for virksomheder og medarbejdere. Det kan imidlertid være lidt af en jungle at finde rundt i AMU-udbuddet, der hvert år tæller tusindvis af kurser, der afholdes forskellige steder i hele landet. For at gøre det lettere for alle at gøre brug af de mange efteruddannelsestilbud har Det Faglige Udvalg udarbejdet en ny AMU-portal og mobil-app. Hvor og hvornår vil du på kursus? På den nye AMU-portal bliver det muligt at søge efer kurser, der bliver afholdt inden for en bestemt periode. Søgningen kan samtidig kombineres med geografisk placering og jobområde. På den måde bliver det nemt at finde relevante kurser, der afholdes, når det passer ind i kalenderen. Samtidig forenkler portalen og app en tilmeldingsproceduren, så man med et enkelt klik havner på den rigtige tilmeldingsside på efteruddannelse.dk. En bruger, der er logget ind, kan også se, hvilke kurser han mangler for at kunne få tillæg til sit svendebrev. Din personlige efteruddannelsescoach Foruden de avancerede søgemuligheder har portalen indbygget en ny spændende funktion, hvor AMU-kursister kan oprette en personlig brugerkonto, der giver adgang til en personlig AMU-side. Her kan brugeren se aktuelle kursustilmeldinger, samt hvilke kurser vedkommende har gennemført. Han kan hente undervisningsmaterialer og opgavesamlinger til brug i forbindelse med kurset. En bruger, der er logget ind, kan også se, hvilke kurser han mangler for at kunne få tillæg til sit svendebrev. Klar efter nytår Udviklingen af portal og app er i fuld gang og vil inden længe være så langt, at EVU og Det Faglige Udvalg kan begynde at teste funktionaliteten og udbedre eventuelle fejl og mangler. Den endelige og færdige version forventes klar til brug i januar 2015. Den nye AMU-portal virker både på PC, Mac, mobil og tablet. 6 EL-NYHEDSBREV NR. 2 EVU SEPTEMBER 2014
Massiv oprydning i AMUudbuddet for elektrikere 14 nye AMU-kurser bliver udbudt i løbet af efteråret. Der er spændende nyt i horisonten for elektrikere, der ønsker at blive efteruddannet inden for blandt andet PLC og procesregulering. Til efteråret bliver der nemlig udbudt i alt 14 nye AMU-kurser for elektrikere. De nye kurser afløser 26 gamle kurser, der således udgår. Det seneste nummer af Elbranchens efteruddannelseskatalog kan altid hentes på evu.dk/efteruddannelse Udskiftningen er et vigtigt led i Det Faglige Udvalgs arbejde med at fokusere AMU-udbuddet på branchens behov. Med de nye kurser er målet, at efteruddannelsesudbuddet bliver mere relevant for flere elektrikere. Du kan læse mere om de enkelte kurser på efteruddannelse.dk eller ug.dk. Hold desuden øje med Elbranchens efteruddannelseskatalog, der kan hentes på evu.dk. Kataloget indeholder det aktuelle kursusudbud og udgives hvert kvartal. De nye kurser er: 47406 Robotteknik, idriftsættelse 47407 Innovativ anvendelse af robot teknik 47917 Procesregulering, enkle reguleringssløjfer 47918 Procesregulering, avancerede reguleringssløjfer 40151 PLC Grundlæggende 40677 PLC analog 42494 PLC Sekventiel 44015 PLC Opsætning af PLC regulator 44016 PLC Industrielle bussystemer 44017 Grundlæggende styringsteknik 44018 PLC Implementering af operatørpanel 44740 PLC Implementering SCADA 47553 L-AUS for el-sagkyndige 47554 L-AUS-opfølgning og førstehjælp for el-sagkyndige 7 EL-NYHEDSBREV NR. 2 EVU SEPTEMBER 2014
Flere muligheder for tilskud fra kompetencefonden Virksomheder kan få refunderet udgifter til lærlinges ophold på skolehjem, og lærlinge kan få tilskud til undervisning i fritiden Kompetenceudviklingsfonden refunderer virksomhedernes udgifter til lærlinges ophold på skolehjem Som led i overenskomstforhandlingerne er det aftalt, at Kompetenceudviklingsfonden mellem TEKNIQ og Dansk El-Forbund refunderer de udgifter, virksomhederne har til lærlinges ophold på skolehjem, når opholdet er nødvendigt for lærlingenes gennemførelse af uddannelsen. Kompetenceudviklingsfonden refunderer udgiften til nødvendige ophold på skole hjem, som er påbegyndt den 1. marts 2014 eller senere. Betaling for ophold på skolehjem fra Kompetenceudviklingsfonden kan ske i følgende to situationer: Virksomheden benytter muligheden for frit at vælge, hvilken skole lærlingen skal gå på. Uddannelsen kan alene gennemføres på en skole, hvor lærlingen er berettiget til optagelse på skolehjem, dvs. si tuationer, hvor lærlingen har over fem kvarters transporttid mellem bopæl og skolen. Kompetenceudviklingsfonden refunderer ikke udgifterne, hvis opholdet på skolehjemmet skyldes lærlingens eget ønske om at gå på en skole, der kræver ophold på skolehjem. Lærlingen betaler i givet fald selv udgifterne til skolehjemmet. Eventuelle udgifter afholdt af virksomheden til opholdet kan trækkes i lærlingens løn. Sådan får du refunderet din udgift til skolehjem Send en mail til evu@evu.dk vedhæftet en kopi af lærlingens uddannelsesaftale, dokumentation for de udgifter, virksomheden har afholdt til skolehjemsopholdet samt en udskrift fra www.krak.dk, der viser afstanden mellem lærlingens bopæl og skolen. Husk at skrive det konto- og registreringsnummer, som du ønsker refusionen indbetalt på. EVU udbetaler refusionen senest fem hverdage efter modtagelsen af din mail. Eventuel nærmere information kan fås ved henvendelse til EVU, Camilla Sander, telefon 2927 4355 eller cas@evu.dk. Lærlinge kan nu få støtte til fritidsuddan nelser fra Elbranchens kompetenceudviklingsfond Som led i overenskomstforhandlingerne er det aftalt, at lærlinge, der er ansat i virksomheder, der er medlem af TEKNIQ eller har tiltrædelsesaftale med Dansk El-Forbund, kan få tilskud fra Elbranchens kompetenceudviklingsfond til fri tidsuddannelse. For at være berettiget til tilskud skal lærlingen have været ansat i den samme virksomhed i mindst seks måneder. Retten til tilskud gælder, så længe uddannelsesaftalen er gældende i virksomheden. Fonden yder tilskud til op til 10 dages fritidsuddannelse årligt. Hvilke kurser kan lærlingen deltage i og få tilskud til? Lærlinge kan søge om tilskud til de samme uddannelsesaktiviteter, som udlærte svende kan. Kravet er, at det skal være el-branche relevant. El-brancherelevante kurser kan både være almene kurser som for eksempel engelsk så vel som personlige og faglige kurser. Fonden giver et tilskud på op til 2.000 kr. pr. dag til kursusgebyr, materialer og evt. transport. I særlige tilfælde kan fonden yde et større tilskud pr. dag, hvis der er en særlig begrundelse for at søge netop dette kursus. Uddannelsen skal foregå i fritiden. Fonden yder derfor ikke støtte til løntab, men alene til betaling af kursusafgift og evt. kursusmaterialer. På evu.dk under El -> Kompetencefond kan du læse mere om, hvordan lærlinge kan søge om støtte til fritidsuddannelse. 8 EL-NYHEDSBREV NR. 2 EVU SEPTEMBER 2014
Nyt om EUD-reformen og den ny elektrikeruddannelse Det Faglige Udvalg har hen over sommeren lagt sidste hånd på beskrivelsen af de overgangskompetencer, som elever skal besidde, inden de kan fortsætte fra grundforløbet til hovedforløbet. Forslaget er afleveret til Undervisningsministeriet, der er enig i de overgangskrav, Det Faglige Udvalg har opstillet. Forslaget indeholder blandt andet krav om, at elever skal have bestået matematik på D-niveau, fysik på E-niveau og dansk på E-niveau. I skrivende stund har Undervisningsministeriet netop sendt et udkast til en bekendtgørelse i høring, som indeholder overgangskompetencerne. Da dette nyhedsbrev blev skrevet, var der stadig drøftelser mellem Undervisningsministeriet og Det Faglige Udvalg om EUX-uddannelsen. Forventningen er, at et forslag til en EUX-bekendt gørelse sendes i høring sidst i september. Den ny elektrikeruddannelse Sideløbende med arbejdet omkring EUD-reformen arbejder Det Faglige Udvalg på at skabe en helt ny elektrikeruddannelse. I samarbejde med en god håndfuld erhvervsskoler er der blevet udarbejdet et oplæg, der blandt andet skitserer et modulbaseret hovedforløb 2 og 3, hvor der kan vælges mellem i alt 28 moduler. Den ny elektrikeruddannelse var temaet på årets skolelederkonference, der blev afholdt fra den 8. til den 9. september. Her blev de overordnede principper og rammer for uddannelsen drøftet med landets skoleledere for Elektrikeruddannelsen. I forlængelse heraf blev der planlagt en række møder mellem Det Faglige Udvalg og skolelederne med henblik på at skabe de bedste rammer for en succesfuld implementering af den nye udddannelse. Der bliver afholdt et møde i november 2014 samt i januar og juni 2015. De to møder i 2015 afholdes henholdsvis i forbindelse med Skills og i forbindelse med faglærernes efteruddannelsesuge i uge 26. Optagelse i 2015 Der bliver arbejdet med en tidsplan, der følger implementeringen af EUD-reformen. Det betyder, at man kan blive optaget på den nye uddannelse fra august 2015, hvor reformen træder i kraft. Undervisningsministeriet godkender den nye elektrikeruddannelse i de tempi, der er lagt for EUD-reformens implementering. Det forventes derfor, at ministeriet vil godkende uddannelsen endeligt i starten af 2015. I februar 2015 vil der blive arrangeret et road show bestående af 12-14 møder om den nye elektrikeruddannelse over hele landet, hvor den relevante hovedforløbsskole deltager med lærere og administrativt personale. Elbranchens uddannelsesportal I forbindelse med EUD-reformen og den nye elektrikeruddannelse er der planer om at etablere Elbranchens uddannelsesportal. Den skal indeholde oplysninger om elek trikeruddannelsen, om uddannelsens opbygning/struktur, moduler, og om hvilke skoler der udbyder uddannelsen, herunder skolernes udbud af moduler m.v. Desuden skal der oprettes en brugerportal til virksomheder og lærlinge, hvor den enkelte virksomhed kan se, hvilke moduler virksomheden er godkendt til. Det vil også være muligt at se alle relevante data om alle virksomhedens lærlinge, deres uddannelsesaftaler, modulvalg, slutdato, skoleophold og så videre. Efter planen åbner portalen i juni 2015 9 EL-NYHEDSBREV NR. 2 EVU SEPTEMBER 2014
Nyt projekt om praktikplads opsøgende arbejde En koordineret indsats mellem landets el-skoler skal skabe flere praktikpladser til elektrikerlærlinge. AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) har bevilliget et tilskud på samlet 1.342.000 kroner til praktikpladsopsøgende arbej de. Tilskuddet er givet til et fælles projekt, der skal sikre flere praktik pladser til elektrikerlærlinge. Selve projektet er inddelt i fire fa ser. Fase 1 handler om at indsamle viden med henblik på at finde frem til, hvilke metoder og samarbejdsformer der skaber de bedste resultater i forhold til at få flere praktikpladser. I fase 2 skal den indsamlede viden omsættes til konkrete værktøjer og Elbranchen er i vækst, og der er behov for flere lærlinge. Bedre red samarbejdsmodeller. skaber til at matche de rigtige elever til den rigtige praktikplads vil På bag grund af arbejdet i fase 1 skal der udvikles modeller til systematiseret koordination og godt samarbejde om det praktikplads opsøgende arbej de mellem hovedforløbsskoler og grundforløbs skoler. Det sker for at finde og dække praktikpladsbehovet blandt virksomheder i hele hovedforløbs skolernes opland. forventeligt skabe flere praktikpladser. Arkivfoto. elektrikeruddannelsen. Fase 3 består derfor blandt andet af et pilotprojekt, hvor ideerne afprøves og efterfølgende vurderes og drøftes af de involverede skoler. Implementeres sommer 2015 I den fjerde og sidste fase vil fo kus være på at omsætte erfaringerne og de udviklede værktøjer til kon Udvikling af konkrete værkkret handling hos de praktikplads tøjer opsøgende medarbejdere på sko Det er meningen, at der i fase 2 skal lerne og på at involvere LUU er. udvikles en værktøjs kasse med konkrete redskaber til de lokale Herefter skal der løbende udvekuddannelsesudvalg, sko lerne og de sles erfaringer, så værktøjerne lokale virksomheder til at forbedre bliver integreret og implementeret kontakten og skabe flere uddan- i praksis og videreført på skolerne nelsesaftaler fremover. under hensyn til de lokale forhold på den enkelte skole. I den tredje fase skal resultaterne og værktøjerne afprøves og se- Hele projektet skal være afsluttet nere bredes ud til alle praktik 31. august 2015. pladsopsøgende medarbejdere på Behov for flere lærlinge 10 EL-NYHEDSBREV NR. 2 Forventningen til projektet er, at der netto kan skabes nye praktik pladser. Det skyldes, at Det Faglige Udvalgs organisationer oplever, at behovet for elektrikerlærlinge er stigende, men at mange virksomheder er usikre på valget af lærling. Derfor vil en koordineret indsats for at matche de rigtige elever til den rigtige praktikplads skabe større sikkerhed blandt virksomhederne og dermed flere praktikpladser. EVU SEPTEMBER 2014
Nyt på evu.dk Ny sektion om love og regler til LUU og erhvervsskoler På årets LUU-konference blev der udtrykt ønske om mere og bedre information om love og regler med relevans for LUU s arbejde. Det har resulteret i, at EVU har oprettet en sektion på hjemmesiden, hvor der løbende vil blive publiceret notater om relevante afsnit i love og bekendtgørelser. Blandt andet indeholder sektionen et notat om klagemulighederne for elever i skolepraktik. Der er også et notat, der beskriver, hvad loven siger om konkurrenceforvridning i forhold til det arbejde, der udføres i praktikcentre, og om LUU s rolle i forbindelse med dette. Ligeledes er der en gennemgang af reglerne om eksamen og skuening samt skuemesterens rolle i forbindelse med eksaminationen. Sektionen findes på EVU s hjemmeside under menupunktet Til LUU eller menupunktet Til erhvervsskoler. Selve sektionen hedder EVU-Notater om love og regler Ny pjece om tilskud til lærlinges fritidsuddannelse Som led i overenskomstforhandlingerne er det aftalt, at lærlinge, der er ansat i virksomheder, der er medlem af TEKNIQ eller har tiltrædelsesaftale med Dansk El-Forbund, kan få tilskud fra Elbranchens Kompetenceudviklingsfond til fri tidsuddannelse. Nyhedsbrev Husk, at du kan tilmelde dig EVU s nyhedsbrev (som du læser nu) på evu.dk. Tilmeldingsfeltet finder du på forsiden af evu.dk. I den forbindelse har Det Faglige Udvalg udarbejdet en pjece, der beskriver, hvad der gives tilskud til samt hvordan. Pjecen findes under El Kompetencefond. 11 EL-NYHEDSBREV NR. 2 EVU SEPTEMBER 2014
341 elektrikersvende udlært siden sidste nyhedsbrev Næste nummer af el-nyhedsbrevet udkommer første uge i december 2014. Kontakt: EVU - El og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat Højnæsvej 71, 2610 Rødovre Telefon: 3672 6400 E-mail: evu@evu.dk Eller tag kontakt direkte til: Torben Jørgensen, chefkonsulent el Telefon: 4182 1300 E-mail: tj@evu.dk Morten Cassander, el-konsulent Telefon: 2222 6871 E-mail: mca@evu.dk 12 EL-NYHEDSBREV NR. 2 EVU SEPTEMBER 2014