Tungmetaller i Sedimenter Sommerprojekt

24-08- 2014 Tungmetaller i Sedimenter Sommerprojekt Af Ivinnguaq Brandt s133733 & Julie Jeremiassen s133723 DTU, ARKTISK TEKNOLOGI

Indledning I Grønland bliver spildevandet ikke renset, men bliver udledt direkte ud i havet. Spildevandet kan indeholde bl.a. tungmetaller og miljøgiftige stoffer. Dette kan give konsekvensker for befolkning i Grønland. F.eks. må man ikke fiske 2 km vest for Sisimiut og sælge dem. I dette projekt fokuserer man på tungmetalindholdet i Ulkebugten. Inde i Ulkebgten bliver der udledt urenset lokalt - og sygehusspildevand. Dermed vil vi gerne undersøge sediment, overfladevand - og muslingprøver analyseret for tungmetaller taget i Ulkebugten og omkring Sisimiut. I 2005 er der foretaget undersøgelser inde i Ulkebugten for tungmetaller. I anledning af disse undersøgelse vil vi gerne se om koncentration af tungmetaller har ændret sig i løbet af disse år. Dermed kan vi konkludere om resultaterne er bekymrende. 1

Forord Vejleder: Sandra Bollwerk & Morten Holtegaard Nielsen ECTS- point: 5 point DTU, Arktisk Teknologi 3. semester August 2014 Vi siger tak til vores vejledere og Sabrina for hjælp af laboratoriearbejde, Morten for at sejle med os for at tage prøver. Vi siger også tak til Qeqqata Kommunia, især Lone fra den tekniske forvaltning. En særlig tak til Ewa for at samarbejde med os omkring prøvetagninger. I bilag 1 kan man se resultater fra undersøgelserne i 2005. Bilag 2 viser vores resultater. Tak til alle der hjalp os med projektet. Underskrift Ivinnguaq Brandt S133733 Dato: 24.08.14 Julie Jeremiassen s133723 2

Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Forord... 2 Projektbeskrivelse... 4 Problemstilling... 4 Projektets relevans... 4 Mål for projektarbejde... 4 Teori og baggrund... 6 Stedsanalyse - Ulkebugten... 6 Spildevand... 6 Spildevandets konsekvenser... 7 Spildevandshåndtering i Grønland... 7 Spildevand i Sisimiut... 8 Tungmetaller... 9 Zink... 10 Bly... 10 Nikkel... 11 Krom... 11 Kobber... 11 Blåmuslinger... 11 Marine sedimenter... 12 Tidligere undersøgelser... 12 Dataindsamling og præsentation... 13 Udtagning af sedimentprøver, overfladevandprøver og muslinger... 13 Fremgangsmåde: Glødetab i jord... 13 Fremgangsmåde: Oplukning af jordprøver efter DS 259... 14 Fremgangsmåde: Måling af tungmetaller... 15 Resultatbehandling, analyse... 17 Diskussion... 21 Konklusion... 24 Litteraturliste... 25 Bilag... 27 Bilag 1, Undersøgelser af tungmetaller fra 2005... 27 Bilag 2, Vores resultater... 30 3

Bilag 3, positioner... 32 Projektbeskrivelse Problemstilling I Sisimiut eller i hele Grønland er der ikke noget spildevandsrensning, det betyder at spildevandet udledes i havet. Det er et problem da spildevand indeholder bl.a. tungmetaller, som kan skabe problemer enten lokalt eller globalt. F.eks. når man udleder spildevand eller affald i et lukket fjord, eller når affaldet når til fødekæden. Her i Sisimiut er konsekvensen at man ikke må fiske 2 km vest for Sisimiut og sælge dem. Selvom spildevandet indeholder en høj koncentration af tungmetaller, er der også industrier og både der udleder tungmetaller. Bl.a. er der rejefabrikken, sygehuset og bådene ved bådklubben. Hvis der ikke er noget spildevandsrensning, hvordan påvirker dette problem Ulkebugten og kysten i Sisimiut for tungmetaller? Ved sygehuset, rejefabrikken, bådklubben og der hvor spildevandet bliver udledt. Har indholdet af tungmetaller ændret sig siden 2005? Er tungmetal niveauet bekymrende? Projektets relevans Vi synes tungmetaller i sedimenter er interessant, da der slet ikke er noget spildevandsrensning her i Grønland. Hvis der ikke er noget spildevandsrensning, kan spildevandets indhold nå til fødekæden. Dette er et problem da den grønlandske fødekæde ligger primært i havet, og da det er i de arktiske egne sker tingene langsomt. Dermed giver det stor bio- akkumulation. Der er ikke noget spildevandsrensning her i Grønland pga. økonomien og den kolde temperatur. Der er så få indbyggere her i Grønland, at det ikke rigtigt kan betale sig at bruge mange penge for at etablere et rensningsanlæg, og at havet er så stort at man bare smider affald ud i havet. Mål for projektarbejde Projektet vil bidrage med at informere borgerne omkring tungmetaller, som er et konsekvens fra spildevandet. Hvis borgerne ved noget om dette problem, kan de 4

eventuelt tænke mere på Ulkebugtens/Sisimiuts kystlinjes fremtid. Dermed vil de hjælpe sig selv, ved at tænke mere på deres udledning af spildevand, evt. kommunen kan tænke på at etablere en spildevandsrensning. I 2005 har andre DTU- studerende målt på tungmetalindholdet i Ulkebugten, dem vil vi gerne bruge for at sammenligne med de prøver vi kommer til at udtage. 5

Teori og baggrund Stedsanalyse - Ulkebugten Nord for Sisimiut er der en fjord som hedder Ulkebugten. Ulkebugtens dybeste punkt ligger på 27 meter (Bradshaw & Weaver, 1993), hvor den gennemsnitlige vanddybde er på ca. 6 m. Bugten er opdelt i en indre og en ydre del(tærskelfjord). Fjorden er U- formet, hvor den er påvirket af tidevandet. I enden af fjorden løber der et vandløb fra drikkesøen. Inde i Ulkebugten er der 2 udledningsrøre fra sygehusets- og den lokale spildevandsrør fra Akia. Figur 1, fra Lone fra den Tekniske forvaltning Spildevand I vores dagligdag bliver der brugt en masse vand til at drikke, vaske tøj, rengøring, bad, toiletskylning osv. Brugsvandet bliver udledt som affald. I de varmere lande bliver spildevandet renset, for at formindske indholdet af tungmetaller, organiske stoffer osv. Der er 3 slags spildevand: gråt spildevand (fra køkkenet f.eks.), sort spildevand (fra toiletter) og industrispildevand. Dermed kan spildevandets indhold være forskelligt. Spildevandets indhold kan enten være opløst eller partikulært. Dette har en betydning for, om indholdet kommer til at synke til bunds eller flyde. I dagligdagen smides der en masse stoffer ud gennem spildevandet, dermed kan spildevandet indeholde mikroorganismer, organiske stoffer, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer (N. Christensen & Andersen, 1993). 6

Spildevandets konsekvenser Spildevand der indeholder mikroorganismer kan være sundhedsfarligt for samfundet, da det kan være fyldt med bakterier. Hvis den er fyldt med næringsstoffer kan søen/havet få de ekstra næringsstoffer, dermed kan der gro for mange planktonalger. Konsekvensen er vandet vil blive uklart, iltsvind og en grim lugt på stedet. Miljøfremmede stoffer har en giftvirkning på stedet, mens organiske stoffer har en betydning for iltforbruget på stedet (N. Christensen & Andersen, 1993). Spildevandshåndtering i Grønland Grønland er et stort land, men der bor kun ca. 58.000 indbyggere, i det 341.700 km 2 land. 85 % af landet er dækket af is, og byerne og bygderne ligger i den isfrie del langs kysten. Grønlændernes føde ligger primært i havet. Dette kan have en dårlig konsekvens for samfundet, hvis disse dyr stærkt forurenet (Pedersen, 2002). I Grønland er der ikke lagt mange penge for rensningsanlægge. Generelt i Grønland udledes spildevandet urenset via bortledningsrøre ud til havet. Denne ordning for sort spildevand, er mest i de nyere huse og boligblokke. Hvor få huse har tørklosetter. Tørklosetter er poser til sort spildevand som bliver smidt ud til havet (Ahmad, 2009) Figur 2, billede taget ved sygehusets udledning af spildevand 7

Under selvstyrets bekendtgørelse 2 for bortskaffelse af latrin og spildevand ligger personækvivalenten (PE) på 21,9 kg organisk stof/år, hvor den biokemiske iltforbrug på (BI5) 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg fosfor/år (Selvstyrets bekendtgørelse nr xx.xx. 2013 for bortskaffelse af latrin og spildevand). Hvor i Danmark ligger på de samme mængder (N. Christensen & Andersen, 1993). I Grønland skal spildevandet renses i miner. I dette tilfælde er der ikke miner ved Ulkebugten/Sisimiut. Spildevand i Sisimiut I Sisimiut udledes spildevandet direkte ud til havet. I alt er der 12 spildevandsudledningsrøre rundt i Sisimiut. I figur 3 kan man se røde punkter som viser hvor der er spildevandsudledningsrøre. Den blå felt viser fiskerigrænsen. Figur 3, figur sendt fra Lone fra den Teknsike forvaltning. 8

Tungmetaller Figure 4, figur taget fra www.natur.gl Tungmetaller findes mange steder i vore omgivelser, fx i sæber, fødevarer, metaller, bjergarter ovs. Tungmetaller kan skabe problemer i miljøet, især i det arktiske egne. Tungmetaller er et så stort problem i det arktiske egne på grund af at fødekæden for de arktiske dyr er meget lang, og dette giver at tungmetallerne opkoncentreres i de arktiske dyr. De grønlandske dyr f.eks. isbjørn kan blive meget gamle og derfor tungmetallerkoncentrationen i en isbjørn er meget højt. Opkoncentrationen af tungmetaller fortsætter når vi mennesker spiser arktiske dyr, og dermed arktiske befolkning er de sidste led af fødekæden. Opkoncentreringen hos arktiske menneske er særligt udtalt på grund af kostvanen er meget ensidige. For at få det nødvendige mineraler eller vitaminer, har grønlænderne tradition for at spise spæk. Spæk indeholder masser af tungmetaller, og dette betyder at de får meget af tungmetaller gennem kost end de andre verdens befolkning. Tungmetaller er ikke i sig selv problem fordi planter og dyr har brug for tungmetaller som en sporstoffer, problemet kan opstå når grænsen bliver overskredet, og hvis grænsen er overskredet kan tungmetaller blive giftige for planter og dyr. Selvfølgelige tungmetaller er ikke kun i de arktiske dyr, tungmetaller kan også findes i naturen såsom i bjergerne, som forvitring i klipperne og menneskeskabt såsom minedriften, hvis man afbrænder fossile. I Industriprocesserne ender affaldet i miljøet, hvis man brænder for at få varmen/temperatur såsom i dumpen, eller hvis affaldet er dumpet (Petersen G. & Hansen L. & Schødt L., 2004). Husstander udleder spildevand, som er tungmetalkilde til floder, søer, havet, som indeholder masser af forskellige tungmetaller. Der finde blandt andet bly, cadmium, nikkel, kobber, krom og kviksølv osv (Petersen G. & Hansen L. & Schødt L., 2004). Tungmetaller er bekymrende i det arktiske egne pga. at koncentrationen i det arktiske egne er meget stor/højt, dermed kan de være skadeligt for naturen og for mennekernes sundhed. I det arktiske egne de særlige er : kviksølv, cadmium og bly som er giftige og selv i lave koncentrationer. 9

Arktiske områder modtager også tungmetaller som er frembragt fra andre dele af den nordligehalvkugle, fordi de bliver bragt fra partikler som er menneskeskabt f.eks. det kan være fra røg, støv, aske, saltkrystaller ovs., som bliver hængende i den kolde arktiske polarluft. Disse partikler forøger naturlige høje koncentrationer af tungmetaller i de hele arktiske område. Vulkano partikler(aerosoler) kan indeholde masser af tungmetaller og dette kilde er ansvarlige for betragtelige del af kviksølv som findes i luften(petersen G. & Hansen L. & Schødt L., 2004). Zink Zink er en af det vigtig del af mange kroppens enzymer. Zink virker som stabiliserende virkning på cellernes arveanlæg og de cellemembraner, så menneskerne kan regulere kopiering af DNA og RNA. Kroppen kan indeholde ca. 2 4 gram zink, den anbefalede daglige indtagelse for en voksen menneske er: mænd 9 mg og for kvinder 7 mg som er 20-30% højere hos 11-18 årige. Og selvfølgelige lavere til mindre børn. Det arktiske befolkning kan få langt mere end de anbefalede, bivirkningerne kan være f.eks. Hvis man har fået for meget af zink: irritationer i maven- tarm kanalen. Men bivirkningerne er meget sjældne for høje doser. Hvis man manglede zink kan man også hæmme optagelsen af andre sporstoffer. Risikoen når man tager sporstoffer for at hæmme optagelsen, kan høje doser af zink være nedsættende for kobberstofskiftet. Pårvikningen kan ses på kroppens immunforsvar og blodfedtstofferne(http://www.denstoredanske.dk ) Bly Bly bindes hård med sedimenter og jorpartikler og dermed utilgængelig for dyr og planter. Optagelsen af bly afhænger af saltindhold, temperatur og PH- værdien og selvfølgelige tilværelsen af organisk materialer af jord. Det er ukendt om dyrerne optager bly gennem huden, eller fra forurenet føde. Bly ophopes i nyrer, galde, lever og knogler. Når blyet er nået til knoglerne er det svært at komme af med den, de kan tage rigtigt lang tid til at forlade kroppen igen. Blyet kan også ophope sig i æg og fostre. En af det vigtigste tegn på blyforgiftning kan være skader i nervesystemet og tarmsystemet. Bly kan trænge igennem moderkagen og påvirke fosterstadiet. Bly kan ophobe sig i fisk igennem dens lever, gæller, skelet og nyrer (Petersen G. & Hansen L. & Schødt L., 2004). 10

Fuglene har en god forsvar mod bly, dermed kan fuglene kun påvirkes af bly i høje koncentrationer. Benzin, minedrift, ammunition, affaldforbrændning er en del af de største kilder. Nikkel Nikkel hos mennesket er allergi fremkaldende når der er kontakt med huden. Nikkel undersøgelser beviser at nikkel er kræftfremkaldende (Petersen G. & Hansen L. & Schødt L., 2004). Nikkel er meget svært at nedbryde, dermed er nikkelforbindelser meget giftige for vandlevende organismer [Miljøstyrelsen 2000]. Krom Krom er også vigtig del af vores kroppe, krom sørger for at nedbryde sukker fra mennesket krop, krom er ligesom insulin i kroppen. For lidt krom efter år med kunstige tilførelsen af ærnering af sonde og drop krom kan medfører nedsat funktion af insulin (www.netdoktor.dk ). Kobber Kobber er en af det vigtige i kroppen pga. kobber benyttes i mange enzymer. Mennesket har brug for at indtage 1,2 mg. Ikke metaller indtagelse kan medfører irritationer i tarmslimhinden. Få milligram kobber kan medføre diarre, opkastninger og kvalme. For meget kobber kan være farligt pga. kobber kan medføre for lavt blodtryk. Dette kan man også dø af. Selv kobber forbindelser er giftige for vandlevende organisme (Petersen G. & Hansen L. & Schødt L., 2004). Blåmuslinger Figure 5, blåmusling (taget fra www.denstoredanske.dk). Blåmuslinger Mytilus edulis, lever i de lave hav. De klumper sig sammen med andre muslinger og kan blive op til 10 cm. De har nogle korte ånderør som bruges til at ånde og filtrere vand, hvor de filtrerer vand for at få fat i mikroskopiske partikler, da de lever 11

af dem. 1 musling kan filtrere omkring 100 liter vand i døgnet. Når de filtrerer vandet koncentrerer de tungmetaller fra deres føde (http://www.denstoredanske.dk). Dermed er de gode som indikator for tungmetaller. Marine sedimenter Tungmetaller og miljøfremmede stoffer binder sig til partikler, dermed går det ned i havbunden og binder sig til sedimenterne i havbunden. Problemet med det er, at stofferne nedbrydes langsommere i sedimenterne, dermed er der flest miljøfremmede stoffer og tungmetaller i sedimenter end i vandmassen. De fleste fiskearters føde ligger under havbunden, hvor tungmetallerne og de miljøfremmede stoffer ophober sig til fødekæden (Dahllöf I. & Strand J., 2010). Tidligere undersøgelser I 2005 havde Catarina Ruggiero og Laura Villemoes udarbejdet et projekt: Spildevandshåndtering og effekter på havmiljøet omkring Sisimiut. De havde analyseret sedimentprøver taget omkring Ulkebugten og ved chokoladefabrikken. Dermed havde de sammenlignet prøverne fra 2003-2004. De kom frem til at, der er meget organisk materialer ved sygehuset (i Ulkebugten) og ved chokoladefabrikken. Kvælstofkoncentrationen var højere ved sygehuset og inde i Ulkebugten. Ydermere fandt de ud af, at der var mest tungmetaller ved sygehuset. 12

Dataindsamling og præsentation Udtagning af sedimentprøver, overfladevandprøver og muslinger 08.08.14 tog vi til Ulkebugten for at udtage sedimentprøver langs kysten. Vi tog sedimentprøver der lå øverst, vi gravede ikke ned. Mht. muslinger, tog vi dem der stadig var i live. Vi markerede punkterne med GPS. Dermed blev de opbevaret i poser og lagt ind enten i ovnen og køleskabet. I alt 3 sedimentprøver og 3 poser af muslinger. Figur 6, billede taget ved laboratoriearbejde af blåmusling 14.08.14 og 15.08.14 Udtagning af sedimentprøver og vandprøver med båd: 5 sedimentprøver og 9 overfladevandprøver. Sedimentprøver blev taget med kajakbundhenter og overfladevandprøver med små flasker. Sedimentprøverne blev opbevaret inde i poser og lagt ind i køleskab med overfladevandprøverne. Fremgangsmåde: Glødetab i jord Prøver: Se fremgangsmåden for: Udtagning af sandprøver og muslinger. 13

Sandprøverne havde stået mere end i 24 timer i ovnen for at tørre. Der skal laves 3 prøver for et sted. Diglerne blev sat i en muffelovn ved 550 C. Diglerne stod der i 30 minutter. I alt 9 digler for 3 prøver. De blev afkølet i ekssikator. Dermed blev diglerne vejet med tang. Hvor der blev brugt ca. 2,5 g tør jord for hver digel. Sandsedimenter og diglerne blev anbragt i muffelovn. Hvor de stod ved 550 C i 1 time. Efter diglerne er glødet, afkøles de i ekssikator og vejes til sidst. Figur 7, billede taget af digler med prøver i et ekssikator Fremgangsmåde: Oplukning af jordprøver efter DS 259 Prøver: Se fremgangsmåden for: Udtagning af sandprøver og muslinger. Sandprøverne og muslingkød havde stået mere end i 24 timer i ovnen for at tørre. Der skal laves 3 prøver for et sted. Der blev skraveret på teflonlågene for numre. I alt 9 sedimentprøver og 4 muslingprøver for hvert sted. Ca. 1 g tør prøve blev hældt ind i teflonflaskerne. Der blev tilsat 20,0 ml Mol salpetersyre suprapur ind i teflonflaskerne med prøverne i (i stinkskab). Lågene lukkes helt. Teflonflaskerne sættes ind i autoklave ved 120 C i 30 min. Prøverne afkøles. Væsken blev tragtet ind i en 100 ml målekolbe, hvor der blev tilsat destilleret vand til den når linjen for 100 ml. Dermed blev vandet flyttet fra målekolberne til små flasker. De er klar til at blive målt for tungmetaller. 14

Figur 8, billede af oplukning af sedimenter. Filtrering af prøver. Fremgangsmåde: Måling af tungmetaller Ved måling af tungmetaller bruges de oplukkede sedimenter, samt overfladevandprøver. For målingerne brugte man spektrofotometer. For hvert måling af tungmetal er der et fremgangsmåde som ligger inde i boksen (hvor hvert måling af tungmetal er der et boks til det). I boksen ligger der kemikalier som man skal bruge step by step. Dermed når man har fulgt instruktionerne er de klar til at blive målt for tungmetaller vha. spektrofotometeren. Under fremgangsmåden var der nogle af prøverne som var for sure, at vi måtte tilsætte noget basisk. Dermed brugte vi Natriumhydroxid (NaOH). 15

Figur 9, billede af boksen for Zink Figur 10, undersøgelse af tungmetaller vha. spektrofotometer 16

Resultatbehandling, analyse I alt er der foretaget 8 sedimentprøver, 12 overfladevandprøver og 4 muslingprøver i 4 forskellige punkter. Punkterne for disse prøver kan ses i tabel 1. Se resultaterne i bilag 2. Se bilag 3 for positioner i figurformat for undersøgelser fra 2005 og vores undersøgelser. Navn Prøvenavn Prøve Sediment Position beskrivelse Ulkebugtens kystlinje 1 008 Sediment, muslinger Groft sand, siltet N66 56.549 W053 37.870 Ulkebugtens kystlinje 2 009 Sediment, muslinger Groft sand, siltet N66 56.559 W053 37.902 Ulkebugtens kystlinje 3 010 Sediment, muslinger Groft sand, siltet N66 56.568 W053 38.626 Udledning af spildevand, sygehus 011 N66 56.573 W053 39.187 Ulkebugtens kystlinje 4 012 Muslinger N66 56.582 W053 39.300 Inde i fjorden 1 017 Sediment, Overfladevand Siltet N66 56.757 W053 37.566 Inde i fjorden 1 018 Sediment, Overfladevand Siltet N66 56.580 W053 38.325 Ved sygehuset 019 Sediment, Overfladevand Affald, alger, silt, N66 56.592 W053 39.180 ildelugtende lugt Ved øen 021 Sediment, Overfladevand Sand, m. Muslingskaller N66 56.077 W053 44.877 Chokoladefabrikken 022 Sediment, Overfladevand Groft sand N66 555.678 W053 40.258 V. Royal Greenlands udledning af 023 Overfladevand N66 56.556 W053 41.099 17

spildevand Ved havnen 024 Overfladevand N66 56.476 W053 40.723 V. akias udledning af spildevand 025 Overfladevand N66 56.623 W053 40.164 Tabel 1, prøver 18

19

20

Diskussion Der blev analyseret i alt 8 sedimentprøver omkring Sisimiut for tungmetaller. Disse tungmetaller er Zink, bly, krom, kobber og nikkel. Tungmetal Overfladevand µg / l I tabel 2 kan man se: Danske grænseværdier for tungmetaller i vand, jord og sedimenter.. Tabellet viser grænseværdierne for forskellige elementer. I vores projekt har vi fokuseret på sediment- og overfladevandprøver. Talværdierne for tungmetallerne vi har fået fra vores prøver, er langt højere end grænseværdierne. For bly er grænseværdien på 4300 mg/kg i sediment. I vores prøver ligger bly- koncentrationen omkring 9,71 mg/kg - 310 mg/kg. Hvor koncentrationen er en del højere i kystlinjerne, mens bly- koncentrationen er mindst ved chokoladefabrikken. Det skyldes bl.a. bly bindes mest til jordoverfladelag. Dermed er den en del højere i de tørre jord ved kystlinjerne og mindst i havet ved chokoladefabrikken. For kobber ligger grænseværdien på 142 mg/kg. Undersøgelserne viser at kobber- koncentrationen er højst ved kystlinjerne og ved sygehusets udledning af spildevand. Kobber kan forekomme som rent metal i naturen og bundet med andre stoffer. Kobber koncentrationen er ikke så høj, men den er højst ved sygehuset, da sygehuset udleder spildevand urenset. Sediment mg/kg TS Jord mg/kg TS Drikke- Vand* µg / l EAC vand [ µg / l ] Derimod ligger nikkel- koncentrationen omkring Sisimiut en del højere i forhold til rænseværdierne i Danmark. Grænseværdien ligger på 7,2 mg/kg i sediment, mens nikkelkoncentrationen omkring Sisimiut ligger på 42 mg/kg 788,89 mg/kg. Nikkel er tungmetal som er svært nedbrydelig, dermed kan koncentrationen være så høj at EAC Sediment [mg/kg TS] Pb 5,6** 4300 50 10 0,5-5 5-50 Cr 1,0** - 2-50 50 1,10 10-100 Cd 2,5 29 0,3 5 0,01-0,1 0,1-1 Cu 2,0** 142 30 2000 0,005-0,05 5,50 Ni 8,3** 7,2 10 20 0,1-1 5-50 Zn 86** 450 100 100 0,5-5 50-500 Tabel 2, grænseværdier for tungmetaller i Danmark (Ruggireo C. & Villemoes L., 2005). tungmetallerne ophober sig omkring Sisimiut og meget høj ved Ulkebugtens kystlinjer. 21

Zink- koncentrationen i sedimentundersøgelserne er langt mindre for grænseværdierne i Danmark. I Danmark ligger grænseværdien på 450 mg/kg, mens zink- koncentration i Ulkebugten ligger omkring 0-187 mg/kg. Hvor zink- koncentrationen er langt mindre i Ulkebugten end inde i Øen. Inde i øen er der mange muslingeskaller, og det er der hvor de parterer hval og smider resten af kødet og knoglerne i havet. Dermed kan zink- koncentrationen være så høj, også pga. der var meget muslingeskaller i prøverne og der inde i øen. I hele taget er nikkel- koncentrationen mest bekymrende end for de 4 (Pb, Zn, Cu, Cr) andre tungmetaller. Selvom der løber et vandløb fra vandsøen til Ulkebugten, bliver der stadig udledt urenset spildevand ind i Ulkebugten bl.a. medicinrester fra sygehuset. Pga. alle disse miljøgiftige stoffer og tungmetaller må man ikke fiske 2 km vest for Sisimiut og sælge dem. Mht. indhold af tungmetaller i overfladevand, er koncentrationerne langt mindre end i sedimenterne. Det skyldes bl.a. at partiklerne går ned til bunds og binder sig til sedimenterne. Men i de prøver vi har taget, er zink- koncetrationen og bly- koncentrationen ret høje, næsten de samme som i sedimenterne. For krom, kobber og nikkel er ikke så høje. Stedsmæssigt for tungmetalindhold af overfladevandprøver er ikke så høje ved øen og ved chokoladefabrikken, men der er meget nikkel. Koncentrationen af tungmetaller er højst ved havnen, der hvor royal greenland har sit spildevandudledning, og ved Akias udledning af spildevand. Mht. Ulkebugten, er den højst inde i bugten. Dette fortæller os, at der hvor der bliver udledt spildevand, er koncentrationen af tungmetaller højst. Da muslinger bruges som indikatorer for tungmetaller, har vi analyseret muslingekød for tungmetaller. Der er taget muslinger omkring kysten i Ulkebugten. Prøverne viser 009, 010 og 012 har mest indhold af tungmetaller. Det fortæller at jo tættere muslingerne er til udledningsrøret af spildevand og bådklubben, jo højere er deres indhold af tungmetaller. For at se hvor meget tungmetalindholdet har ændret sig siden 2005, er der taget og analyseret sedimentprøver og overfladevandprøver i august 2014. Resultaterne viser at ved chokoladefabrikken har ikke ændret sig så meget. Ved sygehuset var bly- koncentrationen omkring 20 mg/kg i 2005, i dette år lå den på 77 mg/kg. Resultaterne 22

har steget, men det kan skyldes at prøvetagningerne ikke er i det rigtigt punkt. For kobber har koncentrationen ikke rigtig ændret sig så meget ved chokoladefabrikken og ved sygehuset. Inde i Ulkebugten har kobber- koncentrationen blevet mindre. Zink- koncentrationen ved chokoladefabrikken og inde i Ulkebugten ikke ændret sig så meget. Ved sygehuset har koncentrationen blevet mindre. Men ved kystlinjerne er bly, kobber og zink- koncentrationerne en del højere end sedimentprøverne fra bunden af havet. For overfladevand har koncentrationen gået voldsomt ned ved chokoladefabrikken, sygehuset, havnen og ved Royal Greenlands udledning af spildevand. Det eneste sted vi har taget prøver i, har bly- koncentrationen steget er ved sygehuset. Dette kan skyldes pga. en fejlkilde af prøvetagning af overfladevand. Mht. analysering af organiske stoffer, er indholdet blevet lavere. Grunden til dette kan være positionerne af prøverne. Hvor vi tog sediment- prøver i lavere koncentration af organiske stoffer, eller fejlkilder mht. prøverne. 23

Konklusion Det kan konkluderes at jo tættere man er inde i Ulkebugtens kystlinje, jo højere bliver koncentrationen af tungmetaller. De fleste tungmetaller binder sig til sedimenter i bunden, det er det der viser i vores resultater. Sedimenterne strander i de tørrere kystlinjer. Det man også kan se i de prøver der er udtaget i august 2014 (se bilag 2) at tungmetalindholdet er større ved sygehuset. Tungmetalindholdet har ikke ændret sig så meget siden 2005. Hvor nikkel- koncentrationen er mest bekymrende, da nikkel kan være giftig for vandlevende organismer. Det andet er, sygehuset ikke renser deres spildevand som indeholder medicinrester og bliver udledt i Ulkebugten. Ikke kun sygehuset, men resten af byen udleder spildevandet urenset. Konsekvensen ved det er, at man ikke må fiske 2 km vest for Sisimiut og sælge disse fisk. 24

Litteraturliste - - - - - - - - - - - - - - - Ahmad T. (2009): Spildevandsrensning på Grønland, DTU. Bjørlykke, Knut (1984): Lærebok i sedimentologi og petroleums geologi - Universitetsforlaget. Brogaard L. K- S, Jørgensen M. (2006): Udledning af fiskerispildevand ved Sisimiut. DTU, Center for Arktisk Teknologi. Dahllöf I. & Strand J. (2010): Miljøfarlige stoffer i sedimenter og muslinger Delrapport III Den store danske, Blåmuslinger, set den 24.08.14 http://www.denstoredanske.dk/natur_og_milj%c3%b8/zoologi/bl%c3%b8dd yr- _snegle,_muslinger_og_bl%c3%a6ksprutter/bl%c3%a5muslinger Den store danske, Zink, set den 24.08.14: http://www.denstoredanske.dk/it,_teknik_og_naturvidenskab/kemi/grundstoff er/zink/zink_(biokemi_og_ernæring Henze M. Harremoës P. Jansen J. Arvin E. (1992): Spildevandsrensning Biologisk og kemisk. Polyteknisk Forlag. Kreutzer M. (2009): krom. Set den 24.08.14 www.netdoktor.dk/vitaminer/krom.htm Miljø og Energiministeriet Miljøstyrelsen (1998): Arktisk forurening: Tilstandsrapport om det arktiske miljø. Miljøstyrelsen (2000): Vurdering af nikkel i udeluft. Mørkeberg, Adam Vilhelm, Jensen, Thomas Rolf, Knudsen, Kasper Jermiin, (2004): Tungmetalforurening omfang i Sisimiut Center for Arktisk Teknologi DTU. N. Christensen & Andersen (1993): Miljølære for ingeniører. Petersen G, Hansen L, Schødt L. (2004): Spildevand i Sisimiut, Spildevandsrensning og mulige rensningsmetoder i arktiske egne. DTU, Center for Arktisk Teknologi. Pedersen H. (2002): Det moderne Grønland, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Redigeret af Harremoeses, Poul, Malmgren.H, Anders (1990): Lærebog i Vandforurening Polytisk forlag. 25

- - Ruggiero C, Villemoes L. (2005): Spildevandshåndtering og effekter på havmiljøet omkring Sisimiut samt sammenligning med Søndre Strømfjord. DTU, Center for Arktisk Teknologi. Selvstyrets bekendtgørelse nr xx.xx. 2013 for bortskaffelse af latrin og spildevand. 26

Bilag Bilag 1, Undersøgelser af tungmetaller fra 2005 Figur 11, resultater af bly fra undersøgelser i 2005 (Ruggireo C. & Villemoes L., 2005). Figur 12, resultater af kobber fra undersøgelser i 2005 (Ruggireo C. & Villemoes L., 2005).. 27

Figure 13, resultater af zink fra undersøgelser i 2005 (Ruggireo C. & Villemoes L., 2005). Figur 14, resultater af organisk stof fra undersøgelser i 2005 (Ruggireo C. & Villemoes L., 2005).. 28

Figur 15, resultater af tungmetaller i overfladevand fra undersøgelser i 2005(Ruggireo C. & Villemoes L., 2005).. 29

Bilag 2, Vores resultater 30

31

Bilag 3, positioner 32