Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Neurokirurgisk Afdeling Neurokirurgisk Sengeafsnit, NSA Aarhus Universitetshospital
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Neurokirurgisk Sengeafsnit, NSA hører til Neurokirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH). AUH er inddelt i 5 centre, hvor Neurokirurgisk Afdeling hører under Hoved-Hjerte-Centret. Afdelingsledelsen på Neurokirurgisk Afdeling består af: Ledende overlæge Oversygeplejerske Neurokirurgisk Afdeling er en af Danmarks fire neurokirurgiske afdelinger. Afdelingen har landsdelsfunktion for undersøgelse, behandling og pleje af patienter med sygdomme i centralnervesystemet, og er Vestdansk Center for behandling og pleje af patienter med columnafraktur kompliceret med neurolæsioner. NSA er bestående af et sengeafsnit normeret til 28 patienter, hvoraf de 5 er pladser er intermediære. Derudover består neurokirurgisk afdeling af et ambulatorium samt en modtagelse, der varetager diagnostiske forundersøgelser, kontroller og klargøring af patienter til planlagte operationer. Ambulatorium besøges dagligt af 30-45 patienter. Sengeafsnittet er fordelt på to etager. Sygeplejen organiseres ved hjælp af tildelt patientpleje med organiseringsmetoder fra både primary nursing, gruppepleje og rundepleje. Samarbejdspartnere er primært Neurokirurgisk operationsafsnit (NK-OP), Neuroradiologisk Afdeling, Neuro Intensiv Afsnit (NIA) samt forberedelse og opvågningsafsnittet. Afdelingens hjemmeside: http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/neurokirurgisk-afdeling-nk 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Afdelingen plejer og behandler mænd og kvinder med lidelser i centralnervesystemet fra 15 år og opefter. Ambulatoriet modtager også børn. 2/7
Afdelingen modtager patienter med følgende diagnoser: Patienter med intrakranielle tumorer Patienter med subarchnoidalblødning Patienter med kranietraume Patienter med lidelser i spinalkanalen - prolapser og stenoser lumbalt eller cervicalt Patienter med para- eller tetraplegi Patienter med hydrocephalus. Patienter med hygromer, subdurale hæmatomer og epidurale hæmatomer. Patienter med epilepsi Neurokirurgisk sengeafsnit modtager patientgrupper med forskellige sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer. Patienter med kroniske rygsmerter og hydrocephalus er eksempler på forløb for den kroniske patientgruppe, hvorimod patienter med subaracnoidalblødninger, subdurale hæmatomer og andre intrakranielle problematikker typisk repræsenterer den akutte patientgruppe. Patienterne indlægges enten akut eller planlagt til operation. Efter den postoperative periode overflyttes patienterne til videre rehabilitering, hjemsygehus eller udskrives til eget hjem. Tværprofessionelt samarbejder personalet i Neurokirurgisk sengeafsnit med kirurger, anæstesilæger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sekretærer, radiografer/loger, bioanalytikere, mikrobiologer, farmakonomer, og plejepersonalet i sengeafsnit. Tværsektorielt samarbejdes der med primær sundhedstjeneste og øvrige hospitaler i og udenfor regionen. På dette semester kommer du til at varetage sygeplejen til egne patienter, som er en handlingskompetence, hvor du som studerende opøver evne til at være selvledende. Dette indebærer, at du er i stand til at identificere og prioritere patientens behov for sygepleje og på denne baggrund planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere sygeplejen, styret af mål, værdier samt vilkår i den konkrete situation. Du får mulighed for at øve situationsbestemt kommunikation, inddrage patient og pårørende, vejlede og undervise i både stabile og akutte forløb. Du vil møde patienter og pårørende fra forskellige samfundslag og med forskellige kulturelle baggrunde, med mulighed for at opnå en forståelse om individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse. Ligeledes får du mulighed for at arbejde med etiske dilemmaer, hvor du skal justere din sygepleje, kommunikation og handlinger. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Kommunikation Patientgruppen i NSA varierer fra den vågne bevidste patient til den bevidsthedssvækkede patient, og mange har kommunikative problemer som fx ordfindingsbesvær. Vi benytter verbal og nonverbal kommunikation og Basal Stimulation anvendes som koncept i sygeplejen til aktivering af patienterne, så selv de mindste ressourcer anvendes og stimuleres. 3/7
Der er fokus på information i forbindelse med udskrivelse af vores patienter, både i forhold til patienter og pårørende men også i forhold til de samarbejdende professioner og sektorer. Respiration/cirkulation Patienterne kan have respiratoriske udfordringer som følge af nedsat bevidsthed eller skader på rygmarvskanalen. Disse patienter kræver fx ilt-behandling, CPAP, PEEP behandling eller hostestøtte. Langvarigt sengeleje kan bl.a. give luftvejsinfektioner samt sekretproblemer. Ligeledes kan kredsløbet påvirkes som følge af nedsat bevidsthed (blødning eller sedering) eller skader på centralnervesystemet. Problemer med hyper- og/eller hypotension er typiske problemstillinger for patienterne. Ernæring Patienterne er i ernæringsmæssig risiko grundet stressrespons som følge af kirurgi eller kritisk sygdom. Nedsat væske- og ernæringsindtag, kvalme samt opsporing og behandling af dysfagi er typiske problemstillinger i afsnittet. Ligeledes ses patienter med diabetes og stofskifteproblematikker. Viden og udvikling En stor del af patienterne er selvhjulpne og bevidsthedsmæssigt klare og relevante. De bliver indlagt, opereret og udskrevet i løbet af 1-2 døgn. Der ligger et stort pædagogisk arbejde i at vejlede og undervise disse patienter, således man som sygeplejerske understøtter deres egenomsorg med fokus på det sundhedsfremmende og forebyggende aspekt. Den studerende får bl.a. mulighed for at øve pædagogiske færdigheder i forhold til at undervise og vejlede patienter og pårørende En anden patientgruppe er de patienter, som er kognitivt påvirkede oftest grundet cerebrale skader eller påvirket almen tilstand. Også for denne gruppe er det pædagogiske arbejde i fokus for både patient og pårørende. Udskillelse Mange patienter er i risiko for urinretention grundet større eller mindre skader på rygmarvskanalen. Vi observerer vandladningsmønster, bruger blæreskanning og SIK hvis det er nødvendigt. En del af patienterne har anlagt kateter a demeure i kortere eller længere tid. Vi arbejder med væskeregnskaber og udregning af væskebalance til disse patienter, herunder også evnen til at vurdere patientens intravenøse væskebehov. Grundet immobilisation, opioidbehandling, anæstesimidler, ændret væske- og ernæringsindtag kan mange patienter opleve obstipation. Hud og væv Patienterne har iv-adgange som fx. PVK eller CVK, operationssår, postoperative dræn samt dræn i hjernens ventrikler. De patienter, der er immobile, er i højrisiko for at udvikle decubitus. Vi arbejder ud fra en forebyggende tilgang med udgangspunkt i afdelingens instrukser og vejledninger. Herunder medtænkes brugen af teknologier i plejen og behandlingsforløbet. 4/7
Funktion og færdigheder Mobilisering, funktion og færdigheder er på NSA er et stort fokus område. På NSA mobiliseres patienterne, så snart det er muligt i forhold til deres sygdom og eventuelle restriktioner. Det kan variere fra den selvhjulpne patient med funktionsnedsættelse, balanceforstyrrelser eller neurologiske udfald, til patienten med svære pareser/paralyser, muskelatrofi og eksempelvis tonus. Vi arbejder ud fra et behandlende og rehabiliterende perspektiv og skal ofte prioritere patienternes ressourcer og overskud. Området fordrer ofte til et tværprofessionelt samarbejde med fysioterapeuter og ergoterapeuter. Søvn Patienterne er i risiko for at få forstyrret deres døgnrytme og som konsekvens heraf udvikle delirium. Vi prioriterer derfor søvn og hvile højt. Nogle patienter kræver, grundet deres sygdomskompleksitet, døgnovervågning og for at imødekomme dette, er der i vores observationsafsnit installeret overvågningskameraer. Vi har desuden en stue med døgnrytmebelysning. Smerter og sanseindtryk Patienterne vurderes fortløbende i forhold til smerter og NRS-score anvendes til vurdering og opfølgning af smerteoplevelserne. Typiske smertetyper er postoperative og neurogene smerter, men mange patienter har også smerteproblematikker relateret til kroniske smerter Der anvendes megen analgetika og administrationsvejene er forskellige. Non-farmakologiske tiltag anvendes som fx mobilisering, afledning, varme og kolde omslag og massage. Som udgangspunkt arbejder Neurokirurgisk Sengeafsnit ikke med rammeordinationer, men den studerende får mulighed for at varetage dispensering og administration af udvalgte smertestillende præparater. Seksualitet Er ofte ikke aktuelt. Dog er det et observeret problem med priaprismus hos para- og tetraplegikere. Denne patientkategori kan have spørgsmål til fremtidig seksuel aktivitet. Derudover kan patienterne med hjerneblødninger have bekymringer omkring et fremtidigt samliv. Psykosocialt De fleste patienter på afdelingen vil være i en form krise og har brug for hjælp til at mestre situationen. Der fokuseres på involvering og ressourcer af både patienten og de pårørende i alle patientforløb. Som samarbejdspartnere kan her medtænkes socialrådgivere, hospitalspræsten, og diverse patientforeninger. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen Model for klinisk beslutningstagen Chinn & Kramer ABCDE Sygeplejefaglige optegnelser 5/7
ABC-DE ISBAR Model for praktisk færdighedsudøvelse Screeningsredskaber fx ernæring, trykskade, TOKS, NRS, GCS Politikker, kliniske retningslinjer, instrukser i e-dok Redskaber GUSS (Vandtest i forbindelse med dysfagiscreening) GOAT (Galveston Orientation Amnesia Test vurdering af patientens orienteringsevne og hukommelse) ABC (Affolter guiding i dagligdags aktiviteter, Bobath tonusnormalisering/ lejring af patienten, og Coombes ansigt, mund og svælg træning) ADL (Activity of Daily Living træning af daglige færdigheder 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den kliniske undervisning organiseres og tilrettelægges af den kliniske vejleder under hensyntagen til den studerendes læringsforløb og tilpasset patientkompleksiteten. Vejledningen forløber tæt, hvilket vil sige, at den studerende altid vil være i følgeskab med den kliniske vejleder eller en daglig vejleder, som er en af sygeplejerskerne i afsnittet. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner 6/7
Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle klliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7