EMNE, HÅNDTERING OG LAGER DESIGN DETALJER Lagervirksomhed som en aktivitet i forsyningskæden er forbundet med modtagelse, opbevaring og varernes bevægelse med speciel hensyntagen påkrævet i forhold til farligt gods. For farligt gods så som brandfarligt faststof, væsker, gasser, sprængstoffer, giftstoffer, ætsende varer, radioaktive materialer så vel som varer, der er farlige for naturen så som aerosoler, blæk eller maling, gælder det, at lagre skal have evnen og indretningen til at lagerføre dem. Mens detaljerede funktioner vil afhænge af den specifikke karakter af farligheden, så er nogle af de primære design funktioner på lagre der skal lagerføre farligt gods følgende: restriktive enheder ved indgange og udgange automatisk luft og røg udsugning i lagerets loft sikre områder med begrænset adgang til lagring af små kvantiteter af farligt gods separate lager bygninger og separate brand zoner inde i bygningen specielt sluknings system så som skum sprinklere på række specielle funktioner på gaffeltrucks så som temperatur overvågning af komponenter, gafler lavet af specielt materiale, gas sporing med automatisk nedlukning brusebade og øjenvaskestationer nødbelysning special emballering og faremærkning specielle kemikalie dragter, åndedrætsudstyr og sikkerhedsudstyr til ansatte placeret på fremtrædende steder på lageret. De Forenede Nationer (FN) har ligeledes klassificeret bestemte typer af varer som farligt gods og derfor specificeret særlige lager betingelser for disse og beredskabsforanstaltninger i tilfælde af en ulykke. Nogle af de mest almindelige piktogrammer for farligt gods er følgende: Farligt gods er specielt fordi: disse varer muligvis forudsætter en separat forsyningskæde, således at de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger kan implementeres. det kræver en speciel type lager. der måske kræves en speciel type emballage, en begrænset kolli/palle størrelse, speciel mærkning og isolering fra andre varer. det indebærer anderledes forsendelse- eller transporttyper. Regler for transport af farligt gods varierer imellem forskellige transporttyper.
ADR, RID og ADN fastsætter harmoniserede regler for sikker international transport af farligt gods og i en vis udstrækning ligeledes for national transport. ADR, RID og ADN fremsætter bestemmelser, blandt andet, for uddannelse af personale og sikkerhedsforanstaltninger ved pakning, læsning/aflæsning, forsendelse, modtagelse og generel transport af farligt gods, som alt efter om det er væsker eller faststoffer, skal pakkes således at det kan klare normale rystelser og omlæsninger imellem transport enheder og lagre. Der refereres til http://eur-lex.europa.eu/legalcontent/da/txt/pdf/?uri=celex:32008l0068&from=en for detaljer. ADR. HVAD DET INDEBÆRER, OG IMPLIKATIONER FOR LAGRING AF Det er relevant at notere at vejtransport af farligt gods er reguleret af ADR (Accord Dangereux Routier) Konventionen eller European Agreement Concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Road (specielt i Danmark, bortset fra ADR Konventionen), gælder ligeledes også den danske Bekendtgørelse om transport af farligt gods og den danske Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods. Loven i relation til transport af farligt gods med bil fastsætter ansvar ved toldindehaver/aktør. Aktører med specielle lovmæssige ansvar er afsender, chauffør og køretøjspersonale, pakker, læsser, losser, modtager og DGSA (Dangerous Goods Safety Advisor). Hovedansvaret og implikationer i forhold til loven mht. lager ligger hos afsender, pakker, læsser og losser. Disse ansvar er kort beskrevet nedenfor: Afsender skal i særlighed: 1. Fastslå at farligt gods er klassificeret og autoriseret til transport i overensstemmelse med ADR. 2. Levere information og data til fragtmanden og hvis nødvendigt, de påkrævede transport dokumenter og ledsagende dokumenter (autorisation, godkendelser, notifikationer, certifikater etc.). Afsender skal sikre at fragtmanden på forhånd er informeret om karakteren af de varer der skal afhentes og, når en chauffør ankommer, sikre at al nødvendig dokumentation er givet. 3. Kun anvende emballering, containere og tanke (tankbiler, demonterbare tanke, batteri-køretøjer, bærbare tanke og tank-containere) godkendt til og passende til transport af den pågældende vare (det pågældende stof) og bærende den korrekte faremærkning som beskrevet af ADR. 4. Overholde kravene til transportmåde og transportbegrænsninger. 5. Sikre at selv ikke-rengjorte og ikke afgassede tanke (tankbiler, demonterbare tanke, batteri-køretøjer, bærbare tanke, flaskebatterier (MEGC) og tankcontainere) eller tomme, ikke-rengjorte biler og store og små containere er passende mærket, og at tomme ikke-rengjorte tanke er lukkede og spildsikre i samme udstrækning som når de er fulde. 6. Overholde sikkerhedsforanstaltninger som foreskrevet. 7. Sikre at der ved overlevering af varer til en chauffør, foreligger et certifikat for passende uddannelse i forhold til kørslen samt foto-identifikation. 8. Sikre at nødprocedurer er på plads. 9. Sikre at alle ansatte har den rigtige uddannelse i forhold til arbejde med farligt gods. Pakkeren skal i særlighed: 1. Overholde pakkebestemmelser eller blandede pakkebestemmelser (disse kan variere og kræve input fra DGSA). 2. Overholde bestemmelser angående mærkning af kartoner når man klargør til transport. Læsseren skal i særlighed: 1. Kun overgive farligt gods til en fragtmand hvis de er godkendt til transport i overensstemmelse med ADR.
UDDANNELSE AF PERSONER INVOLVERET I TRANSPORT AF ANDRE REGLER OG LOVGIVNING PÅ TRANSPORT AF Håndtering af ADR/farligt gods 2. Ved overdragelse af farligt gods til fragtmand skal pakket farligt gods eller ikke-rengjort tom emballage checkes for skader. Læsser må ikke overgive gods hvis emballagen er beskadiget, før skaden er repareret. Specielt hvis den ikke er spild-sikker og der er lækager eller mulighed for lækager af farlige stoffer. 3. Ved læsning af farligt gods på en bil, eller i en stor eller lille container, at overholde de specielle bestemmelser i forbindelse med læsning og håndtering. 4. Efter læsning af farligt gods i en container, at overholde bestemmelserne for faremærkning i overensstemmelse med ADR. 5. Ved læsning af gods, at overholde forbudene omkring blandet pålæsning og ligeledes påtænke allerede-læsset farligt gods på bilen eller i containeren. Ligeledes skal læsser også være opmærksom på opdeling af fødevarer, andre forbrugsvarer eller dyrefoder. Losser skal i særlighed: 1. Fastslå at de varer der losses er i overensstemmelse med relevant information på transport dokumentet og sammenligne med information på kasse, container, tank, MEGC eller bil. 2. Før og under losning, at kontrollere om kartoner, tanke, bil eller container skulle være blevet beskadiget i en udstrækning som kunne bringe losningen i fare. Hvis dette er tilfældet, at sikre, at losningen ikke fortsættes inden der er foretaget passende foranstaltninger. 3. Overholde alle relevante bestemmelser i forhold til losning. 4. Umiddelbart efter losning af tank, bil eller container: Ø At fjerne alle farlige rester som har sat sig fast på ydersiden af tanken, bilen eller containeren under losningen; og Ø Sikre at ventiler og inspektionsåbninger er lukkede 5. Sikre at den foreskrevne rengøring og dekontaminering af bilerne eller containerne foretages. 6. Sikre at containerne, efter de er blevet tømt, rengjort og dekontamineret, ikke længere er mærket med faremærkninger i overensstemmelse med ADR. 7. Hvis losser gør brug af andre aktører (rengøringspersonale, dekontaminerings facilitet etc.) at sikre, at disse aktører overholder de af ADR foreskrevne bestemmelser. Virksomheder og medarbejdere, der håndterer, transporterer, producerer, pakker og forsender gods er omfattet af ADR (farligt gods), og skal uddannes på området. Kort fortalt skal uddannelsen i henhold til afsnit 1.3.2 i ADR altid indeholde de tre følgende elementer: Ø En grunduddannelse, som sikrer, at personen er bekendt med de generelle bestemmelser i ADR. Ø En funktionsspecifik uddannelse, som sikrer, at personen er mere udførligt uddannet i de regler i ADR, der berører den pågældendes arbejdsområde. Ø En sikkerhedsuddannelse, som sikrer, at personen kender til de risici, der er forbundet med farligt gods, og procedurerne for sikker håndtering og optræden i nødsituationer. Omfanget af de enkelte elementer i uddannelsen afhænger af personalegruppen og den konkrete opgave, som personen skal varetage. Uddannelsen skal periodisk suppleres med repetitionskurser for at tage højde for ændringer i reglerne. Transport med jernbane er dækket af European Agreement Concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Rail også forkortet til RID. Der refereres til http://www.cantell.dk/files/pdf/lovgivning/rid_2017_- _til_print.pdf for detaljer. The International Maritime Dangerous Goods Code eller IMDG fastsætter regler for sejlads med farligt gods og European Agreement Concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Inland Waterways (ADN) for sejlads i indlandske farvande.
Globale regler omkring lufttransport er udarbejdet af IATA eller the International Air Transport Association, og de har specielt udarbejdet en række instruktioner kaldet International Air Transport Association Dangerous Goods Regulations for Dangerous Goods eller IATA-DGR. Den danske Bekendtgørelse om transport af farligt gods med luftfartøjer fastsætter for eksempel bestemmelser for pakning, klassificering, afskibers ansvar og sikring af (inden afskibning) at alle transport dokumenter følger forsendelsen af farligt gods. Der refereres til: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=120565 for detaljer. Hvis farligt gods skal transporteres med luftfragt inden for dansk luftrum eller af danske luftfartøjer, så skal pakningen være af en vis kvalitet og sikkert lukket, således at lækage ikke kan forekomme under normal luftfragt betingelser, så som temperatur ændringer og lufttryk. MÅL & UDFORDRINGER STRATEGIER KONKLUSION Målet med de mange regler og reguleringer for design af lagre til opbevaring og transport af farligt gods, er at sikre personalets helbred og sikkerhed, reducere miljø og sikkerheds risici, så vel som at holde styr på virksomhedens fremskridt i brugen af sikkerhedsforanstaltninger. Der opstår typisk følgende udfordringer i forbindelse med design af speciallagre: Der skal afsættes anselig tid til at indsamle præcise data til lagerdesign Der kan opstå forvirring på grund af mange regler og megen lovgivning Hvilke løsninger skal anvendes og hvilke skal kasseres Fejl kan være dyre og omfattende at løse hvis først lageret er opført Processen med design af et sådant speciallager er derfor meget resourcekrævende Nøglen til effektiv håndtering af farligt gods er information/data og planlægning. For at kunne klare de forskellige udfordringer er det vigtigt at fleksibilitet inkorporeres i lagerdesignet lige fra begyndelsen. Denne fleksibilitet kunne omfatte: Risikostyring ved hjælp af sikkerheds planer Adskillelse af farligt gods og stoffer for at undgå mulighed for kemiske reaktioner Udstyr til ansatte til at forebygge at lækager og spild slipper ud i det eksterne miljø At lagerets gulve er glatte uden farlige bump eller huller At lagerets gulve er lavet af et materiale som er resistent overfor kemikalier eller ætsende stoffer At elektriske installationer er konstrueret således, at de ikke udgør brandfare etc. Det kræver en omfattende investering at indgå som udbyder af lager- og transportydelser på dette område og det kræver ligeledes veluddannet personale samt en grundig tilgang til alle opgaver lige fra lagerdesign til samarbejde med underleverandører. For at virksomheden kan performe og lykkes, er det vigtigt at risici forbundet med farligt gods reduceres. I denne forbindelse er lagerdesignet altafgørende, da det kan lette og sikre processerne i forhold til både varer, medarbejdere og miljø.
LINKS https://iu.dk/efteruddannelse/epoxy-forum2/epoxykonferencer/8012/8014.pdf https://www.e-skilte.dk/sikkerhedsskilte/farligt-gods.html?limit=90 http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/arbejdsmiljoe/fysiskarbejdsmiljoe/sikk erhedsraadgiverfunktionen/hvaderfarligtgods/ https://www.politi.dk/nr/rdonlyres/cbe8a010-23fd-4d7a-b18e- 268C74473094/0/ADR2017.pdf https://atl.di.dk/kurser/pages/farligtgods.aspx https://tur.amukurs.dk/kursusside.aspx?courseid=6307&coursestructure_extendedi D=580&RowNo=0&CellNo=1 https://www.dmoge.dk/dm-e-arbejdsmiljo/kurser/adr-kap-1-3-handtering-ogtransport-af-farligt-gods-under-frimaengden https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=192133 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=22133 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=185816 http://brs.dk/uddannelse/farligtgods/andrefarliggods/pages/uddannelseafandremed farliggodsopgaver.aspx http://jrv.dk/wp-content/uploads/2017/04/opbevaring-af-laboratoriekemikalier.pdf http://www.cantell.dk/files/pdf/lovgivning/adr2017-stofliste.pdf https://brs.dk/viden/publikationer/documents/vejledning_om_brandfarlige_væsker _1_juli_2010.pdf