NYHEDSBREV OM BREXIT Per Vestergaard Pedersen, Michael Klöcker, Annemette Ellermann & Lone Wandahl Mouyal Meget har allerede været skrevet og sagt om Brexit, men hvad betyder Storbritanniens udmeldelse af den europæiske union egentlig for Danmark og danske virksomheder? Det kan du læse mere om her i DLA Piper Danmarks nyhedsbrev om Brexit. I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på de mulige indvirkninger på konkurrenceretten og beskyttelsen af immaterielle rettigheder. FORLÆNGELSE AF OVERGANGSORDNINGEN Den 23. juni 2016 stemte Storbritannien for at forlade den Europæiske Union (EU). Siden har DLA Piper fulgt udviklingen i forhandlingerne på nærmeste hold. Vi har beskrevet forhandlingsprocessen i et tidligere nyhedsbrev. Den 28. februar 2018 offentliggjorde EU-Kommissionen sit udkast til en udtrædelsesaftale mellem EU og Storbritannien. Udkastet bygger på den fælles rapport af 8. december 2017 fra EU s og Storbritanniens forhandlere om de fremskridt, der blev gjort i første forhandlingsfase. Den 19. marts 2018 indgik Storbritannien og de øvrige EU-medlemsstater en overgangsaftale, der udskyder Storbritanniens endelige udtræden af EU. Med overgangsaftalen forlænges overgangsperioden for Brexit, og derved udskydes Storbritanniens udtræden fra EU fra den 29. marts 2019 til den 31. december 2020. Det følger af overgangsaftalen, at Storbritannien fortsat er forpligtet til at efterleve alle EU-regler i overgangsperioden. Samtidig sikrer aftalen også, at Storbritannien bevarer eksisterende rettigheder som en del af det indre marked og toldunionen. I overgangsperioden kan Storbritannien ikke deltage i EU s beslutningsprocesser. Udskydelsen af Storbritanniens udtræden giver forhandlerne mere tid til at få nye aftaler på plads. Overgangsaftalen giver derved også danske virksomheder yderligere tid til at forberede sig på Brexit og følgerne deraf. DLA Pipers Brexit-team består af juridiske eksperter fra både Danmark, London og Bruxelles. Vores Brexit-team rådgiver blandt andet om de specifikke konsekvenser for danske virksomheder. Vil du modtage vores nyhedsbreve om Brexit fremadrettet, tilmeld dig her Brexit nyhedsbrev 1
RETNINGSLINJER FOR EN FREMTIDIG HANDELSAFTALE Den 23. marts vedtog Det Europæiske Råd retningslinjer om rammerne for udformningen af en fremtidig handelsaftale mellem EU og Storbritannien. Af retningslinjerne fremgår det, at EU ønsker at bevare et så nært partnerskab som muligt med Storbritannien i fremtiden, navnlig på det handelsmæssige og økonomiske område. I denne forbindelse gentager Det Europæiske Råd navnlig, at enhver aftale med Storbritannien skal bygge på en balance mellem rettigheder og forpligtelser og sikre lige vilkår. Det fremgår videre af retningslinjerne, at der dog ikke kan ske deltagelse i det indre marked baseret på en sektoropdelt tilgang. KONKURRENCERETLIGE INDVIRKNINGER Ét af de mange områder, der med sikkerhed bliver påvirket af Storbritanniens udtræden, er konkurrenceretten. Det er fortsat uvist, hvordan de nuværende EU-regler om konkurrenceret og statsstøtte vil blive implementeret i Storbritanniens nye lovgivning. Det Europæiske Råd retningslinjer om rammerne for en fremtidig handelsaftale understreger, at et gensidigt tilfredsstillende forhold mellem Storbritannien og EU kræver, at en fremtidig handelsaftale sigter mod at forhindre urimelige konkurrencefordele. Urimelig konkurrencefordele kan Storbritannien under den nuværende situation opnå ved at indskrænke beskyttelsen i den eksisterende regulering, herunder minimumsbeskyttelse på områderne for konkurrenceret og statsstøtte. De væsentligste usikkerheder Håndhævelse af konkurrencereglerne Storbritanniens konkurrencemyndigheder, Competition and Markets Authority (CMA), og de britiske domstole vil efter Storbritanniens udtræden ophøre med at være bundet af EU s konkurrenceregler og retspraksis. Der er derfor mulighed for, at de britiske myndigheder med tiden vil afvige fra EU s praksis i håndhævelsen af konkurrencereglerne. Det kan besværliggøre efterlevelse af reglerne for danske virksomheder, der opererer i Storbritannien og i EU. Statsstøtte Der er stadig store usikkerheder om fremtidig regulering af konkurrenceforvridende statsstøtte. EU-reglerne begrænser i dag den britiske stat i at tildele økonomisk støtte til virksomheder. Formålet med regelsættet er at sikre, at en sådan støtte ikke giver de støttemodtagende virksomheder en urimelig konkurrencefordel over for andre virksomheder, der ikke modtager statsstøtte. Under de nuværende EU-regler behandler Kommissionen alle sager om statsstøtte med fællesskabsdimension. Spørgsmålet er om Storbritannien efter Brexit vil tillade, at virksomheder modtager støtte fra offentlige midler. Når Kommissionen ikke længere skal godkende britisk statsstøtte, vil konkurrenceforholdet mellem virksomheder i og uden for Storbritannien risikere at blive påvirket. Det kunne eksempelvis medføre, at virksomheder i Storbritannien opnår fordele fra den britiske stat, som virksomheder uden for Storbritannien ikke har adgang til. Andre EU-lande, herunder Danmark, vil omvendt ikke kunne tildele statsstøtte for at modvirke den mulige konkurrencefordel, virksomheder i Storbritannien kan opnå. INDVIRKNINGER PÅ IMMATERIELLE RETTIGHEDER Et andet område der med sikkerhed påvirkes ved Storbritanniens udtræden af EU er immaterialretten. Når Storbritannien udtræder af EU, vil det have indflydelse på immaterielle rettigheder hos både britiske virksomheder og EU-virksomheder. EU-virksomheder er virksomheder, der har hjemsted i et EU-medlemsland. Også danske virksomheder med registrerede EU-varemærker, EU-designs og andre immaterielle rettigheder bør derfor allerede nu forholde sig til de mulige konsekvenser af Brexit. Brexit har givet anledning til en del usikkerhed for mange virksomheder om den fremtidige beskyttelse af rettigheder, der tidligere er opnået beskyttelse af inden for EU. For at afhjælpe usikkerheden omkring beskyttelsen af immaterielle EU-rettigheder, fremsatte EU-Kommissionens TF50 (Taskforce on Article 50 negotiations with the United Kingdom) i september 2017 et EU-positionspapir. Fusionskontrol Storbritannien har hidtil haft et frivilligt anmeldelsessystem, hvor gennemførelse af fusioner risikerer at blive forbudt, hvis fusionen ikke forinden anmeldes og godkendes af CMA. Fusioner omfattet af EU s fusionskontrolregler er dog omfattet af det EU-retlige one stop shop princip. Det betyder, at fusioner, der er anmeldelsespligtige i EU, kun skal anmeldes til og behandles af EU-Kommissionen. Sådanne fusioner har CMA derved ikke kunne gribe ind over for. I mangel af en aftale med EU om fusionskontrol, vil CMA i fremtiden også kunne gribe ind over for fusioner, der skal anmeldes til Kommissionen. Dette kan medføre øgede omkostninger for virksomheder, der foretager opkøb. Derudover kan det forlænge perioden, hvor myndigheder skal undersøge et opkøb. Brexit nyhedsbrev 2
Heri angav EU-Kommissionen fem forslag til regulering af immaterielle rettigheder i udtrædelsesaftalen: 1. Indehaveren af en immateriel EU-rettighed, der blev registreret før udtrædelsesdatoen og som gælder i hele EU, skal efter Storbritanniens udtrædelse betragtes som indehaveren af samme immaterielle rettighed i Storbritannien. Rettigheden i Storbritannien skal være sammenlignelig med den EU-rettighed, som indehaveren havde. Gennemførelsen af dette princip bør ske ved en automatisk anerkendelse af immaterielle rettigheder i Storbritannien på grundlag af eksisterende immaterielle EU-rettigheder. 2. Ansøgninger om immaterielle EU-rettigheder, som er indgivet i EU før udtrædelsesdatoen, men som fortsat er under behandling på udtrædelsesdatoen, skal have samme prioritetsdato, når ansøgeren skal indlevere en tilsvarende ansøgning vedrørende den immaterielle EU-rettighed i Storbritannien efter udtrædelsesdatoen. 3. 3. Det skal fortsat være muligt at opnå supplerende beskyttelsescertifikater eller forlængelse af varigheden af et supplerende beskyttelsescertifikat i Storbritannien efter udtrædelsesdatoen, når der er ansøgt om sådanne i Storbritannien før udtrædelsesdatoen, og ansøgningen fortsat er under behandling på tidspunktet for Storbritanniens udtræden af EU. 4. Skabere af og rettighedshavere til databaser, der er beskyttet i henhold til artikel 7 i EU-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 før udtrædelsesdatoen, skal fortsat nyde beskyttelse efter udtrædelsesdatoen i både EU og Storbritannien. 5. Rettigheder knyttet til immaterielle rettigheder, som var konsumeret i EU før udtrædelsesdatoen, fortsætter med at være konsumeret i EU og Storbritannien efter udtrædelsesdatoen. Betingelserne for udtømmelse (konsumption) af immaterielle rettigheder skal være dem, der er defineret i EU-lovgivningen. EU-Kommissionens forslag om, at immaterielle EU-rettigheder automatisk skal anerkendes i Storbritannien efter udtrædelse af EU, er formentlig det punkt, som de fleste rettighedshavere bekymrer sig om. I EU-Kommissionens udkast til en udtrædelsesaftale mellem EU og Storbritannien fra 28. februar 2018 har Kommissionen forholdt sig til en række endnu uafklarede spørgsmål vedrørende Storbritanniens udtræden. Udkastet indeholder blandt andet bestemmelser om immaterielle rettigheder, herunder forslag til bestemmelser angående registrerede immaterielle EU-rettigheder og deres beskyttelse i Storbritannien efter Brexit. Aftaleudkastets artikel 50, stk. 1, svarer til EU-Kommissionens forslag i positionspapiret fra september 2017, Indgår EU og Storbritannien ikke aftale om andet, vil Brexit medføre, at EU-varemærker og EU-design ikke længere er beskyttet i Storbritannien efter overgangsperioden. hvorefter EU-varemærker og EU-designs vil have samme ansøgnings- eller prioritetsdato i Storbritannien, som de oprindeligt havde i EU-systemet. Udkastet blev den 15. marts 2018 sendt til den britiske regering til dens godkendelse. Den 6. marts 2018 offentliggjorde den britiske regering et positionspapir angående en række emner til forhandling med EU, herunder også immaterielle rettigheder. Det fremgår af det britiske positionspapir, at den britiske holdning generelt er i overensstemmelse med EU-Kommissionens positionspapir. Storbritannien ønsker ifølge positionspapiret en overgang med størst mulig klarhed og retssikkerhed for brugere, ansøgere og rettighedsindehavere. EU-varemærker og EU-design I dag er danske virksomheders EU-varemærker og EU-designs beskyttet i Storbritannien såvel som i resten af EU, hvis de er registreret af det Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, (EUIPO). Indgår EU og Storbritannien ikke aftale om andet, vil Brexit medføre, at EU-varemærker og EU-designs ikke længere er beskyttet i Storbritannien efter overgangsperioden. I stedet vil det være nødvendigt at søge national registrering af varemærker og designs i Storbritannien, hvis en rettighedshaver fortsat ønsker beskyttelse på det britiske marked. I udkastet til udtrædelsesaftalen, som EU-Kommissionen offentliggjorde den 28. februar 2018, er det foreslået, at en indehaver af et registreret EU-varemærke eller EU-design fortsat skal være beskyttet i Storbritannien efter overgangsperioden uden behov for national registrering. Det er desuden foreslået, at de britiske myndigheder ikke kan afkræve gebyr for registrering af et allerede meddelt og registreret EU-varemærke eller EU-design. Danske virksomheder bør overveje at søge om national registrering i Storbritannien, hvis Storbritannien er et vigtigt marked. Derved kan virksomheden søge at undgå risikoen for tab af EU-varemærker og EU-designs, der primært har været brugt i Storbritannien i det tilfælde, at der ikke opnås enighed om EU-Kommissionens aftaleudkast. Der er des- Brexit nyhedsbrev 3
uden risiko for, at EU-varemærker, der alene har været anvendt i Storbritannien, kan fortabes ved Brexit, da der for EU-varemærker gælder en brugspligt. Det følger af denne brugspligt, at det registrerede varemærke skal være taget i brug i EU senest 5 år efter registreringen. Når Storbritannien ikke længere er en del af EU, vil varemærket derved ikke være taget i brug i EU. For at undgå lange behandlingstider bør rettighedshavere allerede nu undersøge muligheden for national registrering i Storbritannien. Danske virksomheder bør desuden være opmærksomme på, at kontrakter med britiske virksomheder vedrørende EU-varemærker og EU-design formentlig skal genforhandles. Der bør derfor indarbejdes en genforhandlingsklausul i varemærke- og design-kontrakter, så udtrædelsesaftalen kan håndteres, når den endelige aftale er på plads. Patenter Danske virksomheder behøver ikke frygte patenters opretholdelse i Storbritannien. Den Europæiske Patentmyndighed udsteder patenter i henhold til den Europæiske Patentkonvention, der er en mellemstatslig aftale tiltrådt både af EU-lande og af lande udenfor EU. Storbritannien vil fortsat være omfattet af konventionen efter Brexit. Den Fælles Europæiske Patentdomstol og Det Europæiske Enhedspant I 2013 underskrev 25 EU-lande aftalen om Den Fælles Europæiske Patentdomstol (UPC-aftalen) og de dertil knyttede to EU-forordninger om Det Europæiske Enhedspatent (enhedspatentet). Det følger af UPC-aftalen, at en stor del af de patentsager, der i dag verserer ved de nationale retsinstanser, fremover skal anlægges ved UPC. UPC skal træffe afgørelse vedrørende blandt andet europæiske patenter og enhedspatenter, men ikke nationale patenter. UPC-aftalen indeholder en forenkling af ansøgningsproceduren og omkostningerne forbundet dermed. Aftalen sikrer patenthavere beskyttelse i samtlige EU-medlemsstater (på nær Spanien, Polen og Kroatien) efter blot én registrering af patentet i en EU-medlemsstat. Ansøgere vil ikke være tvunget til at vælge enhedspatentet, men kan fortsat anvende de gældende regler, hvor ansøgeren vælger det eller de lande, hvor patentet skal registreres. UPC-aftalen skal ratificeres af 13 medlemslande, før den kan træde i kraft, herunder af de tre medlemslande, hvori flest europæiske patenter var valideret i 2012. Storbritannien er blandt de tre medlemslande, der skal ratificere aftalen, før den kan træde i kraft. De øvrige medlemsstater er Tyskland og Frankrig. Først når UPC-aftalen er trådt i kraft, kan enhedspatentet blive en realitet. På nuværende tidspunkt har 15 medlemsstater ratificeret UPC-aftalen, dog endnu ikke Tyskland og Storbritannien. Storbritannien skulle have ratificeret aftalen i efteråret 2016 men på grund af afstemningen om Brexit og dernæst det britiske valg den 8. juni 2017, ratificerede Storbritannien ikke aftalen som planlagt. Den 28. november 2016 erklærede den britiske regering dog, at Storbritannien fortsat har til hensigt at ratificere aftalen. Aftalen om enhedspatentet bygger på to EU-forordninger, der mister deres retsvirkning i Storbritannien efter Brexit. I aftalen er der ikke taget højde for, hvad der skal ske, hvis et medlemsland skulle forlade EU. Fremtiden for UPC og enhedspatentet er derfor stadig uvis. Geografiske betegnelser og domænenavne Danske virksomheder bør allerede nu overveje at omdefinere geografiske betegnelser, så kontrakters geografiske angivelser af EU eller unionen ændres til eksempelvis EU og Storbritannien. Hvad angår domænenavne, bør det overvejes, om virksomheder er korrekt positioneret på.eu -domænenavne, når Storbritannien udtræder af EU. DLA PIPER TILBYDER BREXIT DUE DILIGENCE Storbritanniens udtræden af EU giver anledning til en række retlige uklarheder. Sikkert er det dog, at Brexit betyder forandring. Med den rette rådgivning kan danske virksomheder begrænse risici og udnytte de muligheder, der opstår i kølvandet på Brexit. DLA Pipers Brexit-team yder skræddersyede løsninger til vores kunder verden over. For at forberede og få det fulde udbytte af Brexit tilbyder vi vores kunder at overvåge forhandlingerne inden for deres specifikke område og undersøge og vurdere de juridiske og kommercielle konsekvenser af en række mulige scenarier og på den baggrund rådgive om, hvilke handlemuligheder der er. Vi tror på, at dette kan bidrage til at føre vores kunder sikkert gennem Brexit. Dette Brexit-nyhedsbrev udgør ikke konkret juridisk rådgivning. For en konkret vurdering af en given problemstilling bør der altid tages direkte kontakt til en rådgiver. Brexit nyhedsbrev 4
KONTAKT Per Vestergaard Pedersen D +45 33 34 03 48 M +45 30 35 40 34 E per.vestergaard@ Michael Klöcker D +45 33 34 00 60 M +45 29 13 08 57 E michael.kloecker@ Annemette Ellermann D +45 33 34 04 37 M +45 40 59 93 66 E annemette.ellermann@ Lone Wandahl Mouyal Advokatfuldmægtig D +45 33 34 03 67 M +45 51 94 61 51 E lone.wandahl.mouyal@ DLA Piper Denmark København Aarhus dlapiper.dk CVR 35 20 93 52 Brexit nyhedsbrev 5