12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.

Relaterede dokumenter
64.1 ØVEARK. Hvor mange søskende? Har du. Har du. Har du. Har du. Har du. Har du. 0? x. 1? x. 1? x. 1? x. 2? x. 2? x. Har du. Har du. Har du.

12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.

6.1 ØVEARK. Tæl og skriv tal

Hvor langt fra 5000? Hvor langt fra 5000?

Årsplan i matematik for 1. klasse

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter

Årsplan for skoleåret

ÅRSPLAN 1. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Værksteder fra Kontext plus, Positionsspil, Geogebra, EVA ark.

Årsplan for matematik 2.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for matematik i kl.

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan Matematik klasse Færdigheds- og Læringsmål. opgaver i delemnerne: 38 Hvor mange er Eleven kan afrunde

Årsplan for matematik 2.b (HSØ)

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Årsplan for Matematik hold 1. (0. og 1. klasse) Skoleåret 2017/2018

Årsplan for 2. kl. matematik

Format 2 - Mål og årsplaner

2. Christian den Fjerde. Årsplan (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16

Matematik 1. klasse Årsplan. Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier:

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

TRIX. Træningshæfte 2 FACITLISTE. Side 1. Side 2 Side 3. FACIT, side 1-3 Trix, Træningshæfte 2 Alinea. Byg og tegn

Årsplan Matematik 1. klasse 2017/18

Matematik 3. klasse v. JEM

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Format FACITLISTE I I I I I I I I I. Træningshæfte 1. klasse. Side 3. Facit, side 1-3. Format, Træningshæfte 1.1. Alinea. Fx. Fx. Fx. Fx. Fx. Fx. Fx.

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan. 2. klasse. Sommer i Danmark. Tivoli Træer Sørøvere Fødselsdag Vild med dyr Kolonihaven Gårdbutikken

Årsplan matematik 2. klasse

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan for matematik i 1. klasse

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13

Fase 1: Førtanken: Klassesamtalen, målsættelse og erfaringer gennem værkstedsarbejde. Fase 2: Opgaveløsning matematisk fordybelse og træning

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

MATEMATIK 1. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 1.kl.

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Tegn og gæt gennemsnittet

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årsplan 4. Årgang

Årsplan for Format 4 Ret til ændringer forbeholdes. I løbet af året vil vi arbejde sammen på tværs af årgangene med relevante opgaver.

Årsplan for matematik i 1. klasse

Spiller 1: Spiller 2: 8 + = 7 + = 17 + = 19 + = 36 + = 28 + = 36 + = 25 + = 45 + = 49 + = 57 + = 58 + = 69 + = 67 + = 78 + = 76 + = 85 + = 86 + =

Årsplan for Matematik 2. klasse Skoleåret 2018/2019

Årsplan klasse matematik Skoleåret Lærer: Kamilla Horsholt og Pernille Rokkjær

Matematikprofilen, 3. klasse

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Regnestrategier Færdighedsmål

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Årsplan 4. Årgang

7,00 kr. 12,50 kr. 19,00 kr. 65,50 kr. 123,00 kr. 45,28 kr. 70,00 kr. 61,00 kr. 45,50 kr. 92,00 kr. 20,00 kr. 34,18 kr.

Årsplan for Matematik 0. og 1. klasse Skoleåret 2018/2019

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

Spiller 1: Spiller 2: 8 + = 7 + = 17 + = 19 + = 28 + = 36 + = 36 + = 25 + = 45 + = 49 + = 57 + = 58 + = 67 + = 69 + = 78 + = 76 + = 85 + = 86 + =

Årsplan for matematik i 2. klasse

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Kompetencer

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19

Kolorit 3. klasse - LV, Evalueringssider, Blandet 3A og 3B ny udgave. Kolorit 3. klasse - Lærervejledning (ny net-udgave) Bog 3A

Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Fag matematik 1. klasse 17/18

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan. 3. klasse. Kapitel 1: Pizzeria. Pizzeria Trafik Chance på spil Dyrehandlen Æsker Mejeriet På arbejde De Olympiske Lege

Uge Emne Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger kl. overnatning torsdag-fredag 33 37

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand

Årsplan for 0. klasse matematik Herborg Friskole

fx 8 Sandsynligheden for at slå en 4 er med en 6-sidet 1 terning 2

KOPIARK. Format 2.klasse Kopiside

Elevbog s Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Niveau Eksempler Beskrivelser 2 9 og 15 Korrekt besvarelse. 1 9

Bogstavregning. En indledning for stx og hf Karsten Juul

WORKSHOP 2C, DLF-kursus, Krogerup, 26. november 2015

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Undersøgende og eksperimenterende matematikundervisning i indskolingen. Ole Freil Matematik i marts den 11. april 2018

Statistik og sandsynlighed

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

JUBII - et screeningskapitel

Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format.

2. Absalon. Årsplan (Matematik MA)

Matematik. Odense 12. september 2014

Rettevejledning, FP10, endelig version

Matematik 3. klasse Årsplan

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Statistik og sandsynlighed

Transkript:

12.1 Plustavle + 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte. Farv ens resultater med den samme farve. FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan anvende strategierne Tælle, Bruge 10 og Finde det dobbelte til hovedregning inden for addition i talområdet 1-20. AKTIVITET: Eleverne udfylder plustavlen. Herefter sætter de ring om resultaterne 10, kryds over resultater, der er det dobbelte, og de farver ens resultater med den samme farve.

12.2 Plustavler + 6 7 8 9 + 7 8 9 10 2 1 4 3 6 5 8 7 10 9 + 6 7 8 9 + 7 8 9 10 7 10 8 9 9 8 10 7 Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte. Farv ens resultater med den samme farve. FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan anvende strategierne Tælle, Bruge 10 og Finde det dobbelte til hovedregning inden for addition i talområdet 1-20. AKTIVITET: Eleverne udfylder plustavlerne. I hver plustavle sætter de ring om resultaterne 10, kryds over resultater, der er det dobbelte, og de farver ens resultater med den samme farve.

13.1 Minustavle 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 Sæt O om resultaterne 10. Farv ens resultater med den samme farve. FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan anvende strategierne Tælle (fylde op eller trække fra) og Bruge 10 (fylde op eller trække fra) til hovedregning inden for subtraktion i talområdet 0-20. AKTIVITET: Eleverne udfylder minustavlen. Herefter sætter de ring om resultaterne 10 og farver ens resultater med den samme farve.

13.2 Minustavler 6 7 8 9 7 8 9 10 12 11 14 13 16 15 18 17 20 19 6 7 8 9 7 8 9 10 15 12 16 13 17 14 18 15 Sæt O om resultaterne 10. Farv ens resultater med den samme farve. FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan anvende strategierne Tælle (fylde op eller trække fra) og Bruge 10 (fylde op eller trække fra) til hovedregning inden for subtraktion i talområdet 0-20. AKTIVITET: Eleverne udfylder minustavlerne. I hver minustavle sætter de ring om resultaterne 10 og farver ens resultater med den samme farve.

18.1 Plus med tiere og enere 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 15 + 11 = 15 + 21 = 24 + 11 = 16 + 21 = 15 + 12 = 15 + 31 = 24 + 22 = 15 + 22 = 15 + 13 = 15 + 41 = 24 + 33 = 14 + 23 = 15 + 14 = 15 + 51 = 24 + 44 = 13 + 24 = FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan addere tocifrede tal uden tierovergang med støtte i tierstænger/enere og tallinjer. AKTIVITET: Eleverne regner plusstykkerne midt på siden med støtte i tallinje (øverst på siden eller på printark 1.5) eller tierstænger/enere. I det nederste felt i hver ramme skriver eleverne selv plusstykker, som de regner. Eleverne kan evt. bruge rammen nederst til tegninger af tiere og enere, som kan støtte deres beregninger. I SKAL BRUGE: Tierstænger/enere (fx bygget af centicubes), evt. printark 1.5.

18.2 Plus med tiere og enere 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 36 + 61 = 47 + 41 = 22 + 77 = 66 + 20 = 36 + 51 = 46 + 42 = 33 + 66 = 65 + 22 = 36 + 41 = 45 + 43 = 44 + 55 = 64 + 24 = 36 + 31 = 44 + 44 = 55 + 44 = 63 + 26 = FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan addere tocifrede tal uden tierovergang med støtte i tierstænger/enere og tallinjer. AKTIVITET: Eleverne regner plusstykkerne midt på siden med støtte i tallinje (øverst på siden eller på printark 1.5) eller tierstænger/enere. I det nederste felt i hver ramme skriver eleverne selv plusstykker, som de regner. Eleverne kan evt. bruge rammen nederst til tegninger af tiere og enere, som kan støtte deres beregninger I SKAL BRUGE: Tierstænger/enere (fx bygget af centicubes), evt. printark 1.5.

19.1 Minus med tiere og enere 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 17 12 = 55 10 = 29 18 = 66 25 = 27 12 55 20 = 29 16 = 56 24 = 37 12 = 55 30 = 29 14 = 46 23 = 47 12 = 55 40 = 29 12 = 36 22 = FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan subtrahere tocifrede tal uden tierovergang med støtte i tierstænger/enere og tallinjer. AKTIVITET: Eleverne regner minusstykkerne midt på siden med støtte i tallinje (øverst på siden eller på printark 1.5) eller tierstænger/enere. I det nederste felt i hver ramme skriver eleverne selv minusstykker, som de regner. Eleverne kan evt. bruge rammen nederst til tegninger af tiere og enere, som kan støtte deres beregninger. I SKAL BRUGE: Tierstænger/enere (fx bygget af centicubes), evt. printark 1.5.

19.2 Minus med tiere og enere 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 68 32 = 94 12 = 86 35 = 99 10 = 68 33 = 84 22 = 85 34 = 88 21 = 68 34 = 74 32 = 84 33 = 77 32 = 68 35 = 64 42 = 83 32 = 66 43 = FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan subtrahere tocifrede tal uden tierovergang med støtte i tierstænger/enere og tallinjer. AKTIVITET: Eleverne regner minusstykkerne midt på siden med støtte i tallinje (øverst på siden eller på printark 1.5) eller tierstænger/enere. I det nederste felt i hver ramme skriver eleverne selv minusstykker, som de regner. Eleverne kan evt. bruge rammen nederst til tegninger af tiere og enere, som kan støtte deres beregninger. I SKAL BRUGE: Tierstænger/enere (fx bygget af centicubes), evt. printark 1.5.

30.1 Hvilke 3D-figurer og tegninger hører sammen? Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 Figur 6 Figur Figur Figur Figur Figur Figur FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan koble mellem enkle illustrationer af todimensionelle og tredimensionelle figurer. AKTIVITET: Eleverne bygger de seks 3D-figurer øverst af centicubes og finder ud af, hvilken af tegningerne nederst der passer til hver figur. De skriver figurnummeret under hver ramme nederst. I SKAL BRUGE: Mindst 10 centicubes pr. elev.

31.1 Tegn 3D-figurerne fra 3 sider Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven Forfra Fra siden Fra oven FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan tegne enkle tredimensionelle figurer forfra, fra siden og fra oven, herunder med et digitalt værktøj. AKTIVITET: Eleverne bygger de fire 3D-figurer til venstre af centicubes og tegner hver figur set forfra, fra siden og fra oven. Lad dem evt. bruge et geometriprogram. I SKAL BRUGE: Mindst 12 centicubes pr. elev, evt. et geometriprogram.

36.1 Byg og tegn flade figurer med 10 og 12 sider 10 sider 12 sider FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan gennem undersøgelse bygge centicubefigurer, der opfylder givne betingelser vedrørende form. AKTIVITET: Eleverne bygger og tegner forskellige flade centicubefigurer, der er hhv. tikantede og tolvkantede, når de tegner dem set fra oven. I SKAL BRUGE: Ca. 20 centicubes pr. elev.

37.1 Byg og tegn flade figurer med symmetriakser 1 symmetriakse 2 symmetriakser 4 symmetriakser FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan gennem undersøgelse bygge centicubefigurer, der opfylder givne betingelser vedrørende form. AKTIVITET: Eleverne bygger og tegner videre på de 3 forskellige centicubefigurer øverst, så de har hhv. en, to og fire symmetriakse(r) (foldelinje(r)), når de tegner dem set fra oven. I SKAL BRUGE: Ca. 20 centicubes pr. elev.

44.1 Regn plusstykker 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 26 + 15 = 15 + 35 = 38 + 43 = 42 + 19 = 26 + 25 = 16 + 46 = 37 + 44 = 43 + 18 = 26 + 35 = 17 + 57 = 36 + 45 = 44 + 17 = 26 + 45 = 18 + 68 = 35 + 46 = 45 + 16 = FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan addere tocifrede tal med tierovergang med støtte i tierstænger/enere og tallinjer. AKTIVITET: Eleverne regner plusstykkerne midt på siden med støtte i tallinje (øverst på siden eller på printark 3.1) eller tierstænger/enere. I det nederste felt i hver ramme skriver eleverne selv plusstykker, som de regner. Eleverne kan evt. bruge rammen nederst til tegninger af tiere og enere, som kan støtte deres beregninger. I SKAL BRUGE: Tierstænger/enere (fx bygget af centicubes), evt. printark 3.1.

44.2 Regn plusstykker 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 16 + 35 = 45 + 39 = 46 + 49 = 53 + 38 = 26 + 36 = 44 + 39 = 46 + 38 = 54 + 38 = 36 + 37 = 43 + 39 = 46 + 27 = 55 + 38 = 46 + 38 = 42 + 39 = 46 + 16 = 56 + 38 = FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan addere tocifrede tal med tierovergang med støtte i tierstænger/enere og tallinjer. AKTIVITET: Eleverne regner plusstykkerne midt på siden med støtte i tallinje (øverst på siden eller på printark 3.1) eller tierstænger/enere. I det nederste felt i hver ramme skriver eleverne selv plusstykker, som de regner. Eleverne kan evt. bruge rammen nederst til tegninger af tiere og enere, som kan støtte deres beregninger. I SKAL BRUGE: Tierstænger/enere (fx bygget af centicubes), evt. printark 3.1.

45.1 Regn minusstykker 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 27 19 = 96 17 = 31 19 = 66 17 = 37 19 = 96 27 = 32 18 = 55 17 = 47 19 = 96 37 = 33 17 = 44 17 = 57 19 = 96 47 = 34 16 = 33 17 = FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan subtrahere tocifrede tal med tierovergang med støtte i tierstænger/enere og tallinjer. AKTIVITET: Eleverne regner minusstykkerne midt på siden med støtte i tallinje (øverst på siden eller på printark 3.1) eller tierstænger/enere. I det nederste felt i hver ramme skriver eleverne selv minusstykker, som de regner. Eleverne kan evt. bruge rammen nederst til tegninger af tiere og enere, som kan støtte deres beregninger. I SKAL BRUGE: Tierstænger/enere (fx bygget af centicubes), evt. printark 3.1.

45.2 Regn minusstykker 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 36 18 = 88 19 = 51 18 = 91 39 = 46 18 = 87 29 = 61 16 = 82 38 = 56 18 = 86 39 = 71 14 = 73 37 = 66 18 = 85 49 = 81 12 = 64 36 = FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan subtrahere tocifrede tal med tierovergang med støtte i tierstænger/enere og tallinjer. AKTIVITET: Eleverne regner minusstykkerne midt på siden med støtte i tallinje (øverst på siden eller på printark 3.1) eller tierstænger/enere. I det nederste felt i hver ramme skriver eleverne selv minusstykker, som de regner. Eleverne kan evt. bruge rammen nederst til tegninger af tiere og enere, som kan støtte deres beregninger. I SKAL BRUGE: Tierstænger/enere (fx bygget af centicubes), evt. printark 3.1.

50.1 Hvor mange point? Hvor mange point? Hvor mange flere point? Hvor mange point i alt? FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan repræsentere antal op til 1000 med illustrationer og talsymboler. AKTIVITET: Eleverne skriver antal point svarende til de viste kastanjers placering. Første kolonne viser et foreløbigt resultat i et kastanjespil, anden kolonne viser de sidste kastanjers placering (de sidste point) på målskiven, og tredje kolonne viser det samlede resultat.

50.2 Tegn kastanjer Point Flere point Hvor mange point i alt? 206 20 141 400 401 230 220 321 103 114 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan repræsentere antal op til 1000 med illustrationer og talsymboler. AKTIVITET: Eleverne udfylder målskiverne med kastanjer svarende til de viste antal point og finder det samlede antal point. Første kolonne viser et foreløbigt resultat i et kastanjespil, anden kolonne viser de sidste kastanjers placering (de sidste point) på målskiven, og tredje kolonne viser det samlede resultat.

51.1 Rækkefølger Skriv tallene i rækkefølge 181 811 118 622 226 262 433 334 343 424 442 244 640 406 604 460 370 730 307 703 190 901 910 109 802 208 820 280 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan ordne trecifrede tal i rækkefølge efter værdi. AKTIVITET: Eleverne skriver pointtal fra kastanjespil i rækkefølge efter værdi.

51.2 Rækkefølger Skriv tallene i rækkefølge 127 721 271 712 172 217 631 136 361 316 163 613 Skriv selv 6 pointtal, og sæt dem i rækkefølge 631 721 910 802 712 811 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan ordne trecifrede tal i rækkefølge efter værdi. AKTIVITET: Eleverne skriver pointtal fra kastanjespil i rækkefølge efter værdi. Nederst til højre vælger eleverne selv seks pointtal fra kastanjespil og skriver dem i rækkefølge.

51.3 Rækkefølger Skriv pointtal, der passer i rækkefølgen 811 721 802 703 451 163 154 127 361 811 730 271 307 217 226 613 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan ordne trecifrede tal i rækkefølge efter værdi. AKTIVITET: Eleverne skriver pointtal fra kastanjespil, som kan passe i rækkefølgen. Nogle elever kan evt. se bort fra, at der normalt bruges netop ti kastanjer i kastanjespil. Kan eleverne finde flere forskellige løsninger?

56.1 Regnenoter til plus 47 +17 50 +14 19 + 23 37 + 28 46 + 17 45 + 29 34 + 38 27 + 67 52 + 19 55 + 36 28 + 25 45 + 37 58 + 36 59 + 24 18 + 63 27 + 49 19 + 79 44 + 47 36 + 19 26 + 66 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan addere tocifrede tal med tierovergang med støtte i egne noter. AKTIVITET: Eleverne vælger seks af plusstykkerne øverst. Tre af dem regner de i rammerne midt på siden med støtte i tegninger af tiere og enere og med talsymboler (som Ida på side 52 i bogen). Tre af dem regner de nederst med støtte i de tomme tallinjer.

57.1 Regnenoter til minus 52-25 1 52-25 53-29 65-47 82-28 66-58 72-46 63-28 72-57 55-39 77-38 52-14 43-26 86-59 70-18 88-49 43-17 91-66 87-69 74-28 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan subtrahere tocifrede tal med tierovergang med støtte i egne noter. AKTIVITET: Eleverne vælger seks af minusstykkerne øverst. Tre af dem regner de i rammerne midt på siden med støtte i tegninger af tiere og enere og med talsymboler (som Anna på side 53 i bogen). Tre af dem regner de nederst med støtte i de tomme tallinjer.

64.1 Hvor mange søskende? x x x x x x x x x x x x Hvor mange søskende? Antal 0 1 2 3 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan omsætte enkle data fra spørgeskemaundersøgelser til tabeller og stolpediagrammer. Eleverne kan tolke resultater fra enkle statistiske undersøgelser om hverdagssituationer. AKTIVITET: Kaj har med et spørgeskema undersøgt, hvor mange søskende drengene i 2. A har. Eleverne udfylder tabellen og tegner et stolpediagram ud fra data i spørgeskemaerne øverst.

64.2 Hvor mange søskende? x x x x x x x x x x x x Hvor mange søskende? Antal 0 1 2 3 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan omsætte enkle data fra spørgeskemaundersøgelser til tabeller og stolpediagrammer. Eleverne kan tolke resultater fra enkle statistiske undersøgelser om hverdagssituationer. AKTIVITET: Anna har med et spørgeskema undersøgt, hvor mange søskende pigerne i 2. A har. Eleverne udfylder tabellen og tegner et stolpediagram ud fra data i spørgeskemaerne øverst.

65.1 Yndlingsfilm? Vi er 24 børn i klassen. Der er flest, der bedst kan lide eventyr-film. Der er 6, der bedst kan lide kærlighedsfilm. Der er flere, der kan lide sjove film end superhelte-film. Bøger Antal børn Bøger Antal børn Sjove film Sjove film Uhyggelige film Uhyggelige film Eventyr-film Eventyr-film Superhelte-film Superhelte-film Kærligheds-film Kærligheds-film FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan omsætte enkle data fra spørgeskemaundersøgelser til tabeller og stolpediagrammer. Eleverne kan tolke resultater fra enkle statistiske undersøgelser om hverdagssituationer. AKTIVITET: Anna og Kaj har med et spørgeskema undersøgt, hvilken filmgenre børnene i deres klasse bedst kan lide. Eleverne udfylder tabeller og tegner stolpediagrammer på baggrund af Annas og Kajs udsagn om resultaterne øverst. Bemærk, at der er flere løsninger. Eleverne kan vise to forskellige løsninger på arket.

70.1 Sammenlign højder Gruppe 1 Gruppe 2 Navn Højde i centimeter Navn Højde i centimeter Kaj 120 Elias 119 Johan 136 Hassan 140 Højde i centimeter 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Emil 120 Ole 122 Thomas 131 Bo 131 Højde i centimeter 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Bo Thomas Ole Emil Hassan Johan Elias Kaj Sammenlign højderne: FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan sammenligne enkle datasæt, der er vist i diagrammer. AKTIVITET: Tabellerne viser to elevgruppers højder. Eleverne tegner stolpediagrammer, der svarer til tabellerne, sammenligner og skriver nederst ligheder og forskelle mellem højderne i de to elevgrupper.

71.1 Hvordan fortsætter pralbønnernes højde? Alder i uger 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Højde i centimeter 10 18 36 57 98 118 141 171 194 210 Alder i uger 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Højde i centimeter 8 22 63 100 120 141 155 163 170 172 Højde i centimeter Højde i centimeter 210 200 190 180 170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 210 200 190 180 170 160 150 140 130 120 110 100 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Alder i uger 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Alder i uger FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan forudsige udviklinger på baggrund af enkle datasæt. Eleverne kan vise udviklinger i diagrammer. AKTIVITET: Tabellerne viser Annas og Kajs pralbønners højder på forskellige tidspunkter. Eleverne tegner stolpediagrammer, der svarer til tabellerne, gætter på og tegner stolper, som viser pralbønnernes højder i den nære fremtid.

76.1 Hvilke farver centicubes i posen? Umuligt at få blå Sikkert at få rød Lige stor chance for rød og blå Større chance for blå end rød Mindre chance for blå end rød Større chance for rød end blå FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan udtrykke og begrunde chancestørrelser med ord som fx lille chance/stor chance. AKTIVITET: Øverst farver eleverne centicubes i hver pose, så den beskrevne størrelse chance passer til posens indhold. Nederst beskriver eleverne selv chancestørrelserne og tegner og farver centicubes i poserne, så det svarer til beskrivelserne I SKAL BRUGE: En rød og en blå farveblyant pr. elev. Evt. en pose med forskellige antal røde og blå centicubes.

76.2 Hvilke farver centicubes i posen? Umuligt at få blå Sikkert at få rød Større chance for blå end grøn Lige stor chance for rød, blå og grøn Mindst chance for at få grøn og umuligt af få rød Mindre chance for rød end blå og mindre chance for grøn end blå FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan udtrykke og begrunde chancestørrelser med ord som fx lille chance/stor chance. AKTIVITET: Øverst farver eleverne centicubes i hver pose, så de beskrevne chancestørrelser passer til posens indhold. Nederst beskriver eleverne selv chancestørrelserne og tegner og farver centicubes i poserne, så det svarer til beskrivelserne I SKAL BRUGE: En rød og en blå farveblyant pr. elev. Evt. en pose med forskellige antal røde, blå og grønne centicubes.

77.1 Hvilken pose har Kaj trukket centicubes fra? Pose 1 Pose 2 Farve Antal 5 4 Pose: Antal Farve Antal Farve Antal 4 3 2 6 7 8 Pose: Antal Farve Pose: Antal Farve Antal 8 1 10 2 9 0 Pose: Farve Pose 5 Antal 6 Pose: Farve Farve Pose 4 5 Pose: Farve Pose 3 Pose: Antal Farve Pose: Antal Farve Antal 0 7 9 10 3 1 Pose: Pose: Pose: FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan udtrykke og begrunde chancestørrelser med ord som fx lille chance/stor chance. AKTIVITET: Kaj har eksperimenteret med fem forskellige poser. Han har ti gange trukket en centicube fra en pose, lagt den tilbage igen og talt, hvor mange gange han trak hhv. blå og gul. Eleverne skriver i hver tabel, hvilken pose de tror, Kaj har trukket centicubes fra. I SKAL BRUGE: Evt. en pose med forskellige antal gule og blå centicubes (max 20 af hver farve).