1 Klassifikation-version2.0

Relaterede dokumenter
Specifikation af Model for Klassifikation Version 2.0

1 Organisation-version2.0

1 Dokument-version2.0

1 Objekt informationsmodel - Byggeblok

1 Tilstand informationsmodel - Byggeblok

Specifikation af serviceinterface for klassifikation. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

1 Indsats informationsmodel - Byggeblok

1 ST Klassifikation Informationsmodel

1 Klassifikation Informationsmodel

Specifikation af Model for Organisation Version 2.0

1 KlassifikationStruktur

Specifikation af Model for Dokument (Version til kommentering)

Sortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder.

Mapning af klasser og egenskaber mellem S&D- og FDA-klassifikation

1 KY-kontering

STØTTESYSTEMET KLASSIFIKATION

Sortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder.

Sortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder.

DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat.

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

ST Sortiment Informationsmodel

Sortimentet angiver de mulige klasser, som er tilladte at benytte i en registrering, med andre ord en værdiliste over tilladte koder.

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks

Sortiment Informationsmodel

Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0

Bilag til vejledning i anvendelse af attentionformatet i Digital Post-løsningen. December 2017, version 0.9

Sag og Dokument: Eksempel på brug af generelle egenskaber

Sortiment Informationsmodel

Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0

1 Sag-version

Specifikation af Model for Sag (Version til kommentering)

På vej mod internationalt orienterede datastandarder

Specifikation af serviceinterface for organisation. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13.

(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)

Mapning af klasser og egenskaber mellem S&D- og FDA-organisation

Specifikation af serviceinterface for organisation. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

KLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0

Indeværende dokument er et bilag til rapporten MOX et forretningsmønster for fagsystemers udveksling af hændelser Version 0.76

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks

STS ORGANISATION. 26. februar 2019

Det skal understreges, at kassation af dokumenter er en mulighed, og ikke en pligt for kommunerne.

ØIR KLASSIFIKATIONSSYSTEM

Sådan bruger du Schultz lovportaler

Vejledning til udarbejdelse af jobfunktionsroller og tilknytning til brugersystemroller

Baggrundsinformation

Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation

Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2

Støttesystemet Klassifikation. Klassifikation. Et af de otte Støttesystemer

Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 2.0

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Introduktion til Klassifikation

En mappe anvendes til at organisere postkasser. Man kan godt lave et hierarki

15. januar 2018 Sekretariatet for Initiativ 8.1. Vedr. Anvendelsesprofil for Organisation

NBS Organisatoriske begreber

Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks

Opsamling på KITOS kvalitetssikringsarbejdsdagene

1 KY-dokument

Notat om metadata om grunddata

OBJECT IDENTIFICERES OID PHMR

Use cases IT Systemer Generelt Om IT Systemer og snitflader Generelt Oprette IT System... 5

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

ANVISNINGER FOR ANVENDELSE AF STØTTESYSTEMERNES INDEKSER

FDA-modelregler i praksis

Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor

(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)

SAGS-, DOKUMENT- OG YDELSESINDEKS. v. Christian Buss Wennemose og Klaus Rasmussen Leverandørdag 26. februar 2019

Bitemporalitet på Datafordeleren

Høringssvar vedrørende Specifikation af serviceinterface for person (part)

Use cases IT Kontrakter Generelt Oprette IT Kontrakt Generelt Oprette IT Kontrakt - Kontrakttype... 3

SFI-model _1441

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for

KITOS objektmodel , version 0.9, ehl

Specifikation af serviceinterface for sag. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet.

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS

Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

DPSD2 Guide: Sådan sikrer du at du kan logge ind i DPSD2.

Specifikation af serviceinterface for arkivstruktur. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

STS ORGANISATION. STS Netværksmøde, april 2016

Tirsdag, den 11. juni Til brugere af KMD Opus Debitor. Funktionsbeskrivelse til G19-snitfladen GE550010Q. Version / 12.

Nye modelregler Fundamentet Begrebs- og datamodellering på niveau 2: Genbrug

Materialeadministration Sidst opdateret /version 1.0/Steen Eske Christensen

CCS klassifikation og identifikation

Produktbeskrivelse for

Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø

Brugerportalinitiativets rollekatalog og ændringer i UNI- Login webservices

Hvad er en relationsdatabase? Odense, den 19. januar Version 1.0

- P-nummer medtages på niveauerne anvisning og alternativ adresse.

Integration Generelle vilkår og forudsætninger Integrationsbeskrivelse - version 0.1

Kom godt i gang med NIS

AFGØRELSER. (EØS-relevant tekst)

Grunddataprogrammet. Side 1 af 11. Aftale om styringsrammer for grunddatamodellen

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration

Anvisninger til anvendelse af STS-Organisation

Fritekst Herunder søges i den fulde tekst af hele Karnovs indhold (lovtekster, kommentarer, noter o.l.).

Use cases IT Projekter Generelt Oprette IT Projekt Generelt Oprette IT Projekt Synlighed og type projekt... 3

TeamShare 2.1 Versionsnoter Oktober 2009

Generelt Internationalisering

UNI Login. Eksport webservice. WS17 v1

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Transkript:

1 Klassifikation-version2.0 Formål med Klassifikationsmodellen Her specificeres Klassifikationsmodellen, som en informationsmodel for Klassifikationer. Klassifikationer (eller klassifikationssystemer) dækker over ordnede videnssystemer, som kan anvendes til emnemæssig opmærkning. FORM (den Fællesoffentlige Reference Model) (se [FORM] og KL's Emnesystematik (KLE, se [KLE]) er eksempler på klassifikationer, der kan beskrives af Klassifikationsmodellen. I praksis vil al slags systematisk klassifikation med en eller flere facetter (gruppe af begreber tilhørende samme kategori) kunne beskrives med Klassifikationsmodellen, herunder kontoplaner, uddannelseskategorier, kompetencemodeller, sundhedsfaglige klassifikationssystemer osv. Formålet med Klassifikationsmodellen er, at den skal kunne give en ensartet beskrivelse af forskellige klassifikationssystemer med tilhørende oplysninger, samt kunne tilføre klassemærker eller journalnøgler (entries fra 1

klassifikationssystemer/journalplaner beregnet til opmærkning) til andre modeller som fx Sagsmodellen, Dokumentmodellen og Organisationsmodellen. 1.1 facet Facet beskriver en systematik, hvori de indgående klasser har en eller flere egenskaber til fælles. En facet beskriver det ordningsprincip, som gælder for de klasser, der relaterer til facetten. En facet kan relatere til en klassifikation. En facet kan indgå i en kombineret opmærkning, hvor der anvendes klasser fra to eller flere facetter i opmærkningen. Facet kan dermed anvendes til at opbygge klassifikationssystemer bestående af en eller flere facetter, som afspejler forskellige aspekter. Eksempelvis har KLE facetterne Emne og Handling, som bruges i kombination til opmærkning af sager i kommunerne. Emne bruges til opmærkning af, hvad opgaven er for kommunen, fx 27.36.04 Personlig og praktisk hjælp. Handling bruges til opmærkning af, hvad den administrative handling er, fx behandling af klage K02 Klage. De to facetter bruges i kombination til at angive den fulde journalnøgle 27.36.04K02, som fortæller, at sagen er en klagesag om emnet personlig og praktisk hjælp. 1.1.1 Attributter BrugervendtNøgle Ophavsret Supplement https://data.gov.dk/id/classification/kle/emne#27.34.02 Dette er den entydige betegnelse for en facet inden for klassifikationen. Uddybende beskrivelse, formål, indhold, gyldighedsområde, mv. Hvis facettens ophavsret afviger fra ophavsret for klassifikation, angives det her. Det skal bruges, hvis en facets klasser er importeret fra ekstern leverandør, eller hvis en ekstern klassifikation Angiver om og hvordan en organisation må tilføje eller specialisere facetten med egne klasser, der virker sammen med facet fra ekstern leverandør. (Se fx [KLEKRAV] for uddybende beskrivelse.) Eksempel 1: #9.#9.#9 angiver, at ved lokale klasser skal brugervendt nøgle for klasse slutte med ciffer 9 på alle niveauer. Eksempel 2: ##.##.##.## angiver, at facetopbygningen kan udvides med et lokalt specialiseringsniveau. 1.1.2 Relationer Retskilde Relation til retskilde som facetttens klasser reguleres af. Angiver den organisation eller OrgEnhed, der er ansvarlig for Klassifikationssystemet i aktuelle anvendelse. Angiver den organisation, som objektet tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for facetten. 2

Ændret af 1.2 Klasse Klasse er en mængde, hvori de indgående objekter har en eller flere egenskaber til fælles. Et klassifikationssystem udgøres af klasser. Klasse beskriver de konkrete klasser, som bruges til klassifikation af objekter. Disse klasser kan være ordnet på forskellig vis. En liste uden niveauer er den simpleste. En hierarkisk liste kan have over- og underemner. Klasser kan endvidere også have sideordnede klasser (henvisninger), også kaldet relaterede klasser. De relaterede klasser skal kunne tilgås fx i forbindelse med opmærkning af sager og dokumenter. 1.2.1 Attributter BrugervendtNøgle Titel Eksempel Ændringsnotat Ændringsdato VirkningFra VirkningTil https://data.gov.dk/id/classification/kle/emne#27.34.02 Identifikatoren er en streng, hvor tilladte karakterer er bestemt af facettens attribut Supplement. Uddybende beskrivelse af klassen. Kortfattet, præcis titel for klassen. Definition Et illustrerende eksempel på brug af emnet. Når en redaktør ændrer klassens indhold, kan han her skrive hvad og hvorfor, der er ændret. Kommentar Relationen ÆndretAf skal udfyldes for at angive, hvem i organisationen der har lavet ændringen. Tidspunkt klassen har virkning fra Tidspunkt klassen har virkning til 1.2.2 Relationer Retskilde Overordnet Sideordnet Relation til retskilde som facetttens klasser reguleres af. Retskilde er fx anvendt i KLE, hvor en række Emne(klasser) har relation til den retskilde, hvoraf emnet udspringer. Angiver at en klasse er overordnet en anden. Med denne relation kan man angive niveauer og hierarkier mellem klasser i samme facet. Fx kan man opbygge hierarkiet i en emneklassifikation som KLE, hvor en Hovedgruppe er en klasse, som er overordnet klassen Gruppe, som igen er overordnet klassen Emne. Man må ikke nedlægge klasser, som har Overordnet-relationer med gyldig virkningsperiode. Angiver sideordnede (relaterede) klasser. Kan anvendes ved henvisning eller sideordnet relation 3

Mapning Tilføjelse Erstattee r LovligKombination Overordnet Sideordnet Mapning Tilføjelse indenfor samme facet. Anvendes eksempelvis til at angive, at to eller flere klasser tilhører den samme gruppering, fx en gruppe i KLE. Angiver mapning mellem klasser tilhørende forskellige facetter og ikke nødvendigvis inden for samme Klassifikationssystem. Anvendes til at angive associationer mellem klasser, som kan berige hinanden. Fx findes en mapningmellem KLE og FORM, som beskriver, hvordan en emneklasse i KLE relaterer sig til en opgaveklasse i FORM. Angiver at en lokal klasse er tilføjet inden for samme facet. Kan anvendes til at angive, at man har foretaget en tilføjelse af klasser. En lokal klasse er en klasse, som en Organisation eller OrgEnhed har tilføjet et Klassifikationssystem, som kun har gyldighed inden for denne organisatoriske afgrænsning. Fx har kommuner mulighed for på udvalgte områder af KLE selv at tilføje Emneklasser. Angiver at en klasse erstatter en klasse inden for samme facet. Kan anvendes til at angive, hvis en eller flere klasser erstattes af en eller flere andre klasser inden for samme facet. Hvis fx én emneklasse i KLE udgår og erstattes af en anden emneklasse, kan relationen bruges til at holde den information. Kan anvendes til at angive lovlige og foretrukne sammensætninger af klasser fra forskellige facetter, f.eks. at angive at én klasse i en emnefacet kombineres med én bestemt klasse i en handlingsfacet I KLE bliver det fx brugt til at angive kendte sammenhænge mellem emner og handlingsfacetter Angiver at en klasse er overordnet en anden. Med denne relation kan man angive niveauer og hierarkier mellem klasser i samme facet. Fx kan man opbygge hierarkiet i en emneklassifikation som KLE, hvor en Hovedgruppe er en klasse, som er overordnet klassen Gruppe, som igen er overordnet klassen Emne. Man må ikke nedlægge klasser, som har Overordnet-relationer med gyldig virkningsperiode. Angiver sideordnede (relaterede) klasser. Kan anvendes ved henvisning eller sideordnet relation indenfor samme facet. Anvendes eksempelvis til at angive, at to eller flere klasser tilhører den samme gruppering, fx en gruppe i KLE. Angiver mapning mellem klasser tilhørende forskellige facetter og ikke nødvendigvis inden for samme Klassifikationssystem. Anvendes til at angive associationer mellem klasser, som kan berige hinanden. Fx findes en mapningmellem KLE og FORM, som beskriver, hvordan en emneklasse i KLE relaterer sig til en opgaveklasse i FORM. Angiver at en lokal klasse er tilføjet inden for samme facet. Kan anvendes til at angive, at man har foretaget en tilføjelse af klasser. En lokal klasse er en klasse, som en Organisation eller OrgEnhed har tilføjet et Klassifikationssystem, som kun har gyldighed inden for denne organisatoriske afgrænsning. Fx har kommuner mulighed for på udvalgte områder af KLE selv at tilføje Emneklasser. 4

Erstattee r LovligKombination Ændret af Angiver at en klasse erstatter en klasse inden for samme facet. Kan anvendes til at angive, hvis en eller flere klasser erstattes af en eller flere andre klasser inden for samme facet. Hvis fx én emneklasse i KLE udgår og erstattes af en anden emneklasse, kan relationen bruges til at holde den information. Kan anvendes til at angive lovlige og foretrukne sammensætninger af klasser fra forskellige facetter, f.eks. at angive at én klasse i en emnefacet kombineres med én bestemt klasse i en handlingsfacet I KLE bliver det fx brugt til at angive kendte sammenhænge mellem emner og handlingsfacetter Angiver den organisation, som klassen tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for klassen. Fx er KL ejer på de fleste klasser i KLE, imens en kommune kan være ejer af lokale klasser. Angiver den organisation, som klassen tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for klassen. Fx er KL ejer på de fleste klasser i KLE, imens en kommune kan være ejer af lokale klasser. OrgPerson som har afstedkommet ændring i klassen. Anvendes til at angive, hvem der har ændret i en klasse. 1.3 Klassifikation Klassifikation beskriver en ordning af genstande, begreber eller emner i grupper, således at grupperne udgør en samlet struktur. Strukturen giver udtryk for relationerne mellem grupperne. 1.3.1 Attributter Kaldenavn Version PubliceretIdentifikator Ophavsret VirkningFra VirkningTil https://data.gov.dk/id/classification/kle/emne#27.34.02 Kaldenavn er også klassifikationssystemets brugervendte nøgle. Uddybende beskrivelse af klassifikationssystem. Versionsangivelse af klassifikationssystem. Klassifikationssystemer fra eksterne leverandører kan have ophavsretslige bindinger, som skal respekteres. Angivelse af dato hvor klassifikationssystemet har virkning fra. Angivelse af dato hvor klassifikationssystemet har virkning til 5

1.3.2 Relationer Angiver den organisation eller OrgEnhed, der er ansvarlig og har forvalterrollen for Klassifikationssystemet i aktuelle anvendelse. Skal kun udfyldes, hvis ansvarlig Organisation er en anden end Angiver den organisation, som objektet tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for Klassifikationssystemet. Fx er KL ejer af Klassifikationssystemet KLE (jf [KLE]). 1.4 Klassifikationsaktør Definition Den aktør i organisationen, der har ændret, er ansvarlig eller er ejer af et klassifikationselement. 1.4.1 Relationer Ændret af Ændret af Angiver den organisation eller OrgEnhed, der er ansvarlig for Klassifikationssystemet i aktuelle anvendelse. Angiver den organisation, som objektet tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for facetten. Angiver den organisation, som klassen tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for klassen. Fx er KL ejer på de fleste klasser i KLE, imens en kommune kan være ejer af lokale klasser. Angiver den organisation, som klassen tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for klassen. Fx er KL ejer på de fleste klasser i KLE, imens en kommune kan være ejer af lokale klasser. OrgPerson som har afstedkommet ændring i klassen. Anvendes til at angive, hvem der har ændret i en klasse. Angiver den organisation eller OrgEnhed, der er ansvarlig og har forvalterrollen for Klassifikationssystemet i aktuelle anvendelse. Skal kun udfyldes, hvis ansvarlig Organisation er en anden end 1.5 Lovgrundlag Lovgrundlag sikrer samling og adgang til samtlige retskilder og lovinformation i Danmark. : Lovgrundlag vedligeholder oplysninger om: - Love (Paragraffer, stk. etc.) - Lovtekst - Forklaring og hjælp til lovtekst - Evt. præcedensafgørelser Flere forlag har specialiseret sig i at håndtere lovtekster. bl.a. - Schultz lovsamling - www.retsinformation.dk 6

1.5.1 Relationer Retskilde Retskilde Relation til retskilde som facetttens klasser reguleres af. Relation til retskilde som facetttens klasser reguleres af. Retskilde er fx anvendt i KLE, hvor en række Emne(klasser) har relation til den retskilde, hvoraf emnet udspringer. 1.6 Organisation En organisation er en juridisk enhed med rettigheder og ansvar. Forretningsobjektet Organisation er organisationens formelle repræsentation i forhold til omverdenen. Eksempler på organisationer er myndigheder (fx et ministerium, en styrelse, en kommune) eller virksomheder. 1.6.1 Attributter Defintion: Forretningsobjektets universelt unikke, persistente identifikator. https://data.gov.dk/id/organization/91aa87da-9f06-11e7-abc 4-cec278b6b50a/ Organisationsnavn Se også nærmere beskrivelse i afsnit ovenfor om universelt unik, persistent identifikation af forretningsobjekter. Officielt navn på organisationen. Organisationer, der er registreret som virkomheder i CVR-registeret, anvender Organisationsnavn derfra. Feltet anvendes derfor kun af organisationer, der ikke findes i CVR. 1.6.2 Relationer Angiver den organisation, som objektet tilhører. er globalt juridisk ansvarlig for Klassifikationssystemet. Fx er KL ejer af Klassifikationssystemet KLE (jf [KLE]). 1.7 OrgEnhed Forretningsobjektet OrgEnhed er som enhed en del af en Organisation og kan kun eksistere i forbindelse med denne. Eksempelvis kan et kontanthjælpskontor kun eksistere som en del af en kommune. OrgEnheder kan spænde fra mindre enheder som fx teams eller grupper og store og komplekse enheder som fx en forvaltning, der indeholder andre enheder. Forretningsobjektet OrgEnhed giver struktur på organisationen og anvendes til at opbygge organisationshierarkier. 7

Eksempler på OrgEnheder er teams, afdelinger, sektioner, kontorer, udvalg, projektgrupper, styregrupper, klasser, hold og lignende. 1.7.1 Attributter Defintion: Forretningsobjektets universelt unikke, persistente identifikator. https://data.gov.dk/id/organization/91aa87da-9f06-11e7-abc 4-cec278b6b50a/ Enhedsnavn P-nummer VirkningFra VirkningTil Se også nærmere beskrivelse i afsnit ovenfor om universelt unik, persistent identifikation af forretningsobjekter. Definittion: på organisationsenheden, fx Den Boligsociale Enhed. Enhedsnavn fungerer samtidig som brugervendt nøgle for forretningsobjektet OrgEnhed. Angivelse af p-nummer for den pågældende enhed. Det angivne p-nummer skal være tilknyttet Organisationen (virksomheden) i CVR-registeret. Angivelse af dato hvor organisationsenheden har virkning fra. Et af formålene med at have virk-ningsperiode på dette forretningsobjekt er for at understøtte, at man kan modellere organisationsændringer med en fremtidig ikrafttrædelsesdato. Angivelse af dato hvor OrgEnhed har virkning til. 1.7.2 Relationer 1.8 Søgeord Søgeord er termer, som efter opslag og søgning skal lede ind til de rette klasser i Klassifikation Søgeord kan bruges til at hjælpe brugerne af et klassifikationssystem med at finde de rigtige klasser ved hjælp af andre termer end klassens titel. Der kan være mange søgeord til en klasse. 8

1.8.1 Attributter SøgeordIdentifikator Søgeordsbeskrivelse Søgeordskategori Kommentar Eksempel på brug af søgeord er termen hjemmehjælp, der leder hen til klassen 27.36.04 Personlig og Praktisk hjælp i KLE. Evt. uddybende beskrivelse af søgeordet. Kategorisering af målgruppespecifikke søgeord. Eksempelvis administrative, virksomhedsrettede, borgerrettede eller finanslovsrettede. 1.8.2 Relationer 9