file://g:\orgelnet\orgelnet_old\toender_kristkirken_forside.htm Kristkirken, Tønder På en plads i den ældste del af Tønder, omgivet af gamle huse, bl.a. den gamle latinskole, ligger Kristkirken. Ligesom f.eks. kirken i Slangerup (s.d.) er den bygget i renæssancetiden (o. 1600) med bevarelse af fundamenterne fra en ældre, middelalderlig kirke; hele tårnet, som er fra 1520, er dog bevaret fra forgængeren. Det karakteristiske høje, spåntækkede spir er mod alle fire verdenshjørner udstyret med særprægede urskiver, kronet af trekantgavle. Til trods for opførelsestidspunktet ligner Kristkirken ikke en renæssancebygning, i hvert fald ikke hvad det ydre angår. Den er opført i konservativ stil og ligner mest en gotisk hallekirke, dvs. en treskibet kirke med såvel hoved- som sideskibe under samme store tag. I det indre giver renæssancen sig imidlertid til kende i en del af det usædvanligt overdådige inventar. Prædikestolen (fra 1586) stammer dog fra forgænger-kirken, og det samme gælder døbefonten (dog kun kummen, som er fra o. 1300, foden og himlen er nyere, fra o. 1620). Tværs over korbuen i kirkens østende strækker sig et sangerpulpitur fra 1620'erne, skåret af den lokale mester Peter Petersen (d.æ.). Her har sangerdrengene fra latinskolen haft deres plads, når de medvirkede ved messerne. Kirkens mest iøjnefaldende træskærerarbejder er dog den store mængde udsmykninger i akantus-barok (fra tiden o. 1700). De er ligeledes udført af Peter Petersens værksted, som havde til huse i byen gennem flere generationer og har stået for træskærerarbejderne til den store altertavle (1695) og det store, overdådige epitafium i koret. Men mest overdådigt udsmykket er pulpitur og orgel i vest med facadeudsmykninger, skåret 1701 af Peter Petersen (3. generation). Selve orgelhuset er dog ældre og hørte til et orgel, bygget af Johan Heide 1630. Bag facaden står i dag et instrument fra 1946, bygget af Th. Frobenius & Sønner. Foruden det store orgel er der - i kirkens østende - et lille kororgel, bygget o. 1893 af Frederik Nielsen. Det er flyttet til Tønder o. 1990. fra Hover Kirke ved Vejle. Litteratur vedr. kirken: Danmarks Kirker, Tønder Amt. Annelise Olesen
file://g:\orgelnet\orgelnet_old\toender_kristkirken_hovedo_facaden.htm Page 1 of 2 Facaden Når man træder ind i Kristkirken i Tønder, overvældes man af den usædvanligt store mængde pragtfuldt inventar fra renæssance- og baroktiden. Ved første øjekast er det nok især den store, overdådigt udsmykkede orgelfacade og de to pulpiturer herunder med malerier i alle felterne, man lægger mærke til. Men før 1946, hvor det nuværende orgel blev bygget bag facaden, mødtes man af et helt andet syn: malerierne på pulpiturerne og udsmykningerne på facaden var siden 1789 overmalet fire gange med gullig-grå maling eller marmorering. Først efter at de fire lag maling var fjernet, og de oprindelige dekorationer og malerier, der lå nedenunder, var restaureret, trådte facade og pulpiturer igen frem med den pragt, vi nu igen kan glæde os over. Mange stilarter er repræsenteret i Kristkirkens orgelfacade: Hvad vi ser i dag, er tilsyneladende en barokfacade med udsmykningen af store frodige akantusblade, som vokser ud overalt, hvor der er plads. "ANNO 1701" under rygpositivet angiver tidspunktet for denne udsmykning. Johan Heide 1630, omdannet 1701 og 1789 Men ser man bort fra al frodigheden, træder en facade frem, som meget ligner den i Ribe Domkirke (s.d.), en senrenæssancefacade, bevaret fra et orgel, bygget 1630 af samme orgelbygger, som byggede Ribe-orglet. Fra kirkens allerførste orgel - fra 1596 - er dog stadig dele bevaret: rygpositivets underdel med dekorationen af engle i tidlig renæssancestil. Også rokokotiden har bidraget til det store bygningsværk: Brystværket (det lille skab, som ses over rygpositivet) fik 1789 ny facade, der med sine svungne former, draperede "gardiner" og sidevinger med store musikinstrumenter er typisk for denne tid. I 1946, da selve orgelværket bag facaden nybyggedes, kom der som en naturlig følge heraf bl.a. nyt spillebord, og øverst på rygpositivet opsattes nu Christian X's monogram, som afløsning af den tyske kejser Wilhelm II's, der havde haft sin plads her siden en orgelrestaurering i 1894, da Tønder hørte til Tyskland. Bevarede facadedele mv.: 1596. Rygpositiv, underdel: tidlig renæssance. Fra den nuværende. kirkes første orgel. 1630. Hovedværk og pedalhuse(?). Johan Heide. I hovedsagen nyt orgel. De to pulpiturer er også fra 1630. 1635. Figurer af Tønder-billedskæreren Carsten Hansen. 9 figurer: kong David, to hornblæsende krigskarle og 6 basunengle. Udsmykningen på pulpiturerne omtrent fra samme tid. Bemaling mv. formentlig afsluttet ANNO 1653, hvilket angives øverst på hovedværket sammen med GLORIA IN EXCELSIS DEO. 1685. Tilbygning af "Bryst-positiv". (Wernitzsky). 1701. Akantusudsmykning, som afløser en ældre udsmykning fra en ombygning i 1685.
file://g:\orgelnet\orgelnet_old\toender_kristkirken_hovedo_facaden.htm Page 2 of 2 1789. Ny brystværksfacade i forbindelse med en restaurering af orglet. Sidevinger med musikinstrumenter. Vaser på toppen (og på hovedværkets tårne). Draperede gardiner øverst på RP. Rokokostil. Fra denne ombygning er endvidere akantusvingerne på hovedværkets midttårn og udsmykningen foran piberne forneden i pedaltårnene. Vaserne fjernet igen, da de ikke passede med barokfacaden. En af dem anbragtes på rygpositivets tårn, men afløstes få år senere af Fr. VI's monogram, herefter kejser Wilhelm II's (ved en restaurering 1894) og endelig af Chr. X's i 1946. 1946. Ved nybygning af orgelværket byggedes det, så det stilmæssigt passede til barokfacaden, hvad orglet fra 1894 ikke gjorde (romantisk o.) Inden restaureringen 1946 var det meste overmalet med gullig-gråt, begyndt 1789 med marmorering, herefter grålig-hvidt med guldblomster fra Fr. VI's tid, hvidt fra 1800-tallets første halvdel og gullig-grå fra 1894.
file://g:\orgelnet\orgelnet_old\toender_kristkirken_hovedo_glem_ikke_lyngby.htm Glem ikke Lyngby Den danske Orgelbevægelses historie ses ofte fremstillet, som om udviklingen i alt væsentligt foregik hos Marcussen & Søn i Aabenraa. Dette billede er imidlertid ikke dækkende; ganske vist var en række af tidens betydeligste danske orgel-ideologer knyttet til Marcussen-firmaet, men også andre steder foregik der et udviklingsarbejde, ikke mindst hos Frobenius-firmaet i Kongens Lyngby. Lyngby-versionen af Orgelbevægelsen prægedes dels af samarbejdet med Albert Schweitzer og tilhængerne af dennes ideer (Ernst Schiess i Schweiz og Emilius Bangert i Roskilde), dels af impulserne fra den begavede tyske orgelteoretiker Hans Henny Jahnn, der var tilknyttet firmaet under sit eksil i Danmark i 30'erne og 40'erne. Orgelbyggeriet i Lyngby. Tønder-orglet var det sidste Frobenius-orgel, Jahnn var med til at planlægge, før han forlod landet. Dispositionen, uden svelleværk, var utypisk for Frobenius, og skyldtes ønsket om kompromisløst at respektere rammerne og værkopbygningen i det fornemme barok-orgelhus.
file://g:\orgelnet\orgelnet_old\toender_kristkirken_hovedo_bogen_om_orglet.htm Bogen om orglet Tønder-orglet fra 1945 var i mange år Frobenius-firmaets flagskib. Det blev betragtet som en milepæl i arbejdet med at reformere dansk orgelbygning, og der blev ligefrem udgivet en lille bog, der belyste orgelprojektets forskellige aspekter: arkitektur, klangstil, orgelbygningsprincipper og restaureringsmetoder (facaden). Skriftet, der stadig forekommer læseværdigt, kan betragtes som et orgelpolitisk manifest, der ikke alene handler om Tønder-orglet, men også - og navnlig - om en ny dansk orgelbygningsæstetik, baseret på en række dogmer og principper, der umiddelbart kan forekomme restriktive og dogmatiske, men ikke desto mindre banede vej for betydelige kunstneriske og håndværksmæssige landvindinger. Bibliografiske oplysninger: Emilius Bangert, Niels Friis og P. K. Andersen: Orgelet i Tønder Kirke gennem 350 Aar. København 1946. Indhold: 1. Domkantor Emilius Bangert: Tønder Kirkes Orgel 1946. 2. Redaktør Niels Friis: Ældre Orgeler i Tønder Kirke. 3. Konservator P. K. Andersen: Orgel-Facaden og dens Restaurering. 4. Tillæg: Orgeldispositioner 1816, 1894, 1927 og 1946. Rygpositivet.
file://g:\orgelnet\orgelnet_old\toender_kristkirken_hovedo_bangerts_laeresaetninger... Bangerts læresætninger Hvis man vil forstå noget af det, der var på færde i den danske orgelverden i 1940'erne kan det anbefales at studere den lille bog om Tønder-orglet, der udkom 1946. Her findes et interessant kapitel, der omhandler de principielle overvejelser, man gjorde sig i forbindelse med instrumentets bygning. Det er skrevet af domkantor Emilius Bangert, Roskilde, der i mange år havde et et nært samarbejde med Frobenius-firmaet. Bangert redegør omhyggeligt og pædagogisk for en række af Orgelbevægelsens banebrydende principper; de vigtigste af disse er: Emilius Bangert ved husorglet. 1955. 1. Orgelværk og facade skal udtrykke samme æstetiske grundholdning. Når man bygger et nyt orgel bag en barokfacade med en tydelig værkopdeling, bør man således respektere dette forhold. (Det nye Tønderorgel er derfor opbygget med 3 manualværker - hovedværk, rygpositiv og brystværk - samt pedalværk). 2. Manualværkerne skal disponeres således, at de hver især udgør en sluttet helhed med sin egen individuelle karakter. 3. Det er af klanglige grunde vigtigt, at det enkelte værk udrustes med et stort antal aliquot- og mixturstemmer. Det er i høj grad disse stemmer, hævder Bangert, der med deres kvinter og tertser giver orgelklangen fylde og farve, og derfor er det en stor fejl, at orgelbygningen i mange år har behandlet disse stemmetyper så stedmoderligt. 4. For at styrke orglets polyfone egenskaber (der er vigtige, hvis man f.eks. skal kunne have fuldt udbytte af at lytte til en fuga) skal den enkelte stemme bygges med variable mensurer. 5. Vindladerne skal af klanglige grunde bygges som sløjfevindlader; sløjfevindladen fremmer nemlig klangsammensmeltningen og tilføjer orgelklangen fylde og farve. 6. Ikke blot trakturen, men også registraturen bør anlægges efter rent mekaniske principper, når man som i Tønder ønsker at bygge bag en barokfacade. Man må i et sådant tilfælde respektere de gamle mestres praksis og undgå de bekvemme, men stilfremmede hjælpemidler, som elektriciteten og pneumatikken byder på.
file://g:\orgelnet\orgelnet_old\toender_kristkirken_hovedo_manglende_pietet.htm Manglende pietet Det må med beklagelse konstateres, at eftertiden har savnet forståelse for, at Tønder-orglet er en betydningsfuld orgelæstetisk manifestation, og at det derfor bør beskyttes mod væsentlige forandringer - navnlig sådanne, der strider mod dets grundlæggende ideer. I 1988 blev der foretaget en modernisering af det tekniske anlæg, og der blev ved denne lejlighed tilbygget et moderne, computerstyret setzersystem. Dette skete uden nogen forudgående diskussion i det faglige miljø. Det ombyggede spillebord. Trykknapperne til setzeranlægget ses over det øverste klaviatur.
file://g:\orgelnet\orgelnet_old\toender_kristkirken_hovedo_tekniske_data.htm Kristkirken, Tønder Christ Church, Tønder Hovedorgel / main organ Th. Frobenius & Co. 1946 Facade / façade: Johan Heide 1630 37 / III / P Ombygget / rebuilt Hovedværk Quintatøn 16' Principal 8' Spidsfløjte 8' Viola di Gamba 8' Oktav 4' Nathorn 4' Quint 2 2/3' Oktav 2' Mixtur VI-VII Scharf III-IV Dulcian 16' Trompet 8' Rygpositiv Gedakt 8' Quintatøn 8' Principal 4' Rørfløjte 4' Gedakt 2' Gemshorn 1 1/3' Mixtur IV Regal 8' Tremulant Brystværk Gedakt 8' Blokfløjte 4' Quintaton 4' Sivfløjte 2' Oktav 1' Sesquialtera II Cymbel II Krumhorn 8' Tremulant Svelle Pedal Principal 16' Subbas 16' Oktav 8' Gedakt 8' Oktav 4' Rauschquint V Basun 16' Trompet 8' Trompet 4' Manualomfang / manual compass: C-g'''. Pedalomfang / pedal compass: C-f'. Kopler / couplers: HV 4'-HV, RP-HV, BV-HV, BV-RP, HV-P, RP-P, BV-P. Setzer / adjustable combination system. Tutti. Generalcrescendo / register crescendo. Mekanisk traktur / tracker action. Mekanisk og elektrisk registratur / mechanical and electrical stop action. Sløjfevindlader / slider chests.
file://g:\orgelnet\orgelnet_old\toender_kristkirken_koro_landsbyorgel.htm Et gedigent landsbyorgel Det lille kororgel i Tønder Kirke gjorde tidligere tjeneste i Hover Kirke ved Vejle. Det er bygget o. 1893 af Frederik Nielsen i Århus, og det har 1 manual med 4 stemmer. Frederik Nielsens orgelbyggeri fik især betydning ved at levere små, gedigne og slidstærke instrumenter som dette til en lang række landsbykirker, navnlig i Jylland. De har hovedsagelig fungeret som sangorgler og har ofte været betjent af den lokale skolelærer.
file://g:\orgelnet\orgelnet_old\toender_kristkirken_koro_katalog.htm Orgler fra katalog Frederik Nielsens kunder kunne sidde i ro og mag derhjemme og bestille deres orgel efter et katalog, hvor der var 9 forskellige dispositioner at vælge imellem. Havde man andre ønsker, lod disse sig også opfylde, men mange steder valgte man at holde sig til en af standardmodellerne. I Hover faldt valget på disposition nr. 3. Den var billig, men rummede alligevel den yndede stemme Bordun 16 Fod, der gav en vældig dybde til klangen og næsten fik det til at lyde, som om organisten spillede med pedal. Bordunstemmerne gik senere af mode i små orgler, og i 1938 blev Hover-orglets Bordun fjernet til fordel for den Oktav 2', der stadig sidder der. Dette gav mere lys og glans til klangen, men det afstedkom en markant ændring af instrumentets oprindelige karakter. Fr. Nielsens katalog fra o. 1887. Også mange andre steder blev der fjernet borduner fra landsbyorglerne. Nye samlinger med overkommelige orgelkoraler og satser til gudstjenestebrug - alle fra barokken eller nykomponerede i barokstil - ændrede organisternes repertoire og skabte behov for lysere og friskere orgelklange. Side 5 i Fr. Nielsens katalog. Klik på billedet.