ØFM654 Nyborg Slot - boringer, Nyborg sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.06.10. Sb.nr. 129. KUAS nr. Beretning for gennemførelse af boringer på Nyborg Slot, med henblik på oplysninger om bankens oprindelige topografi og udstrækning af påførte lag. Desuden kombineret med Geoteke boringer som del af byggeplaner på holmen. Udført af Claus Frederik Sørensen (leder) og Claus Feveile for Østfyns Museer 17-19. juni 2014. Kortudsnit med Slottets nuværende bygninger, udgravninger 2009-13, samt placeringen af de gennemførte boringer.
Abstract Ved undersøgelsen blev der foretaget ialt 21 boringer (A1-A12 og B1-B7). Undersøgelsen påviste undergrundsniveauet i alle boringer, overfladen af muldlaget i enkelte, samt den bevarede kulturlagsmægtighed i en del af boringerne. Der fremkom ingen fund. Undersøgelsens forhistorie Som en del af de senere års forskningsudgravninger på Slotsholmen (jf. ØFM 344, 520 og 576), kombineret med planerne om at genopføre nordfløjen m.m., var der ønske om en række boringer til afklaring af de geoteke forhold i forbindelse med nybyggeri. Desuden ønskede vi at supplerede udgravningsfelternes topografiske oplysninger med yderligere boringer, primært til en belysning af holmens udseende før borgens opførelse, sekundæt i det omfang det var muligt i borehuller, at konstatere omfanget og udstrækningen af de påførte, massive lerlag i bankens nordøstlige del. Administrative data Topografi, terræn og undergrund Boringerne blev gennemført fra den eksisterende overflade, der i langt de fleste tilfælde var græsdækket. Målesystem Boringerne blev indmålt med Trimple totalstation i Euref89 og med koter angivet i DVR90. Opmålingen blev foretaget af Villy Nielsen, Arkæologi Sydfyn. Øvrige data
Boringerne blev gennemført af firmaet: Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Kontaktperson: Jens Kurt Jensen Udgravningsmetode Der blev gennemført ialt 22 boringer, benævnt A1-A12 og B1-B7. B5 og B6 blev suppleret med en ekstra boring, B5a og B6a, da forskellige forhold gjorde, at vi ikke kunne bore tilstrækkeligt dybt i det primære hul. A-rækken består af boringer med henblik på afklaring af de arkæologiske forhold, topografi og opfylding. De stoppede ca. 1 meter under toppen af undergrundsmateriale, dog i mindst 2 meters dybde under terræn. B-rækken består af Geoteke boringer, der blev ført til mindst 5 meters dybde uanset om undergrunden blev påvist i et meget højere niveau. Boringerne blev gennemført af Grontmij A/S med et sneglebor på 15cm diameter, monteret på en maskindreven platform. Boret blev ført enten ½ eller 1 meter ned af gangen og herefter hejst op. Boresøjlen blev derefter afrenset, markante fyldskift indmålt og beskrevet, ligesom Grontmij udtog jordprøver for hvert lag eller hver halve meter til nærmere beskivelse. Der blev indledningsvis må i cm ned fra udgangspunktet. På måleskemaerne er det skrevet med blyant. Efterfølgende er disse tal omregnet til cm i DVR90 på baggrund af de målte udgangsniveauer. Disse omregnede tal er påført måleskemaerne med rød farveblyant. Boringerne B1 og B2 inde i kælderen på vestfløjen blev gennemført med "pælegrab" hvor fylden løftedes op for hver ca. 5-10 cm. Det opborede fyld blev efterfølgende skovlet tilbage i borehullet.
Undersøgelsens resultater Ved undersøgelsen blev undergrunden med sikkerhed eller stor sandsynlighed, påvist i 18 tilfælde. Kun i to huller (B5 og B6) ramtes sten så hullerne måtte erstattes af B5a og B6a. Et hul (B3) blev ikke overvåget, idet det lå i et tidligere udgravningsfelt. Det omrindelige muldlag (i daglig tale "neo-laget", på grund af dets indhold af neolitisk flint) blev kun påvist i to borehuller, A2 og A8. Sikre påførte lerlag, som en del af borgbankens opbygning blev erkendt med stor sikkerhed i B4, B6a og A8. Et formodet dødishul blev erkendt i området omkring B4, hvor mulig undergrund først blev nået i kote -450. Opnåede koter. Med grønt: overkant af muldlag før borgen. Understreget: Sikker overkant på undergrund. I parentes: højeste registrerede kote for undergrund. I en række tilfælde nok tæt op oprindelig top af undergrund, i andre tilfælde markant afgravet. En rekonstruktion af terrænet før påbegyndelsen af borgen, må således i høj grad tage udgangspunkt i "højeste, bevarede undergrundskoter", f.eks. i A5, hvor den er i kote 677. For alle tilsvarende gælder, at vi ikke ved hvor meget
undergrund der evt er fjernet/afgravet enten i forbindelse med planering af terrænet omkring 1200, eller langt senere i forbindelse med de omfattende afgravninger der finder sted i 17-1800-årene. Kun et par af boringerne, A2 og A8, gav sikre topkoter for undergrunden og for muldtaget herover. Det er altså kun i disse boringer, at overfladen før borgen med sikkerhed kan bestemmes (hertil kommer flere profiler i udgravningerne, især i borgens nordlige og nordøstlige del, hvor muldlaget også er bevaret) Hvis man kombinerer oplysninger fra udgravningen på Torvet (ØFM 562), samt udgravninger på Slottet siden 2009 (ØFM 344, 520 og 576), kan der delvist genskabes en terrænudformning, der dog ikke tager hensyn til forholdene syd, nord og vest for Slottet. Forsøg på en rekonstruktion af landskabets overfladekoter før opførelsen af borgen. Der taget udgangspunkt i ekente topkoter for muldlaget, eller højeste bevarede undergrund + 30 cm (0 opr. Muld). Understreget: topkote for muldlaget. I parentes: undergrundskote, uden væsentlig afgravning + 30 cm. Større end > : Markeret bevaret kote for undergrund, der opfattes som væsentligt afgravet og derfor ikke direkte anvendelig. Som det fremgår er overfladen under slottet, set i relation til et almindeligt østfynsk morænelandskab, ikke ret markant i forhold til fladen længere mod øst, under Torvet. Her har den oprindelige overflade antagelig ligget omkring kote 470-620, stigende mod syd og vest, mens store dele af overfladen under det nuværende Slot har ligget omkring
korte 650-750, dog med et markant fald i det nordøstlige hjørne, med formodede terrænhøjder omkring 450-500 meter. Fremtidigt arbejde på stedet For at opnå en bedre forståelse af terrænforholdene omkring Slottet, bl.a. ud mod Nyborg Fjord, bør der fremover være fokus på terrænoplysninger både nord, vest og syd for Slotsholmen. Claus Feveile Ladby 22.08.2014
Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A9 A10 A11 A12 B1 B2 B3 B4 B5
B6 B7
Anlægsbeskrivelse Alle tal er koter i cm over havet, angivet i DVR90. Højeste tal svarer til terrænkoten ved boringens påbegyndelse, mens laveste tal er den kote hvori boreprøven blev standset. A1 762-712 Muld, enkelte teglbrokker 712-692 Sandet med teglstykker 692-512 Gult moræneler - undergrund. A2 758-718 Muld med tegl 718-593 Heterogent muld med masser af tegl, iblandetl idt gult ler. 593-578 Gråligt sandet muld - "neolaget", dvs. oprindelig muld inden borgen 578-508 Leret sand, tiltagende leret nedaf. Undergrund. A3 583-533 Muld med lidt mørtel 533-503 Gult ler, fyld med tegl 503-438 Mørkegråt sand med meget mørtel, tagl og lidt formuldet træ 438-333 Homogent gult, leret sand med enkelte små sten. Mere og mere leret mod bunden. Undegrgrund. Ingen spor efter vækst/muldlag mellem 3. og 4. lag fra oven. A4 747-697 Muld med lidt mørtel- og teglstumper 697-627 Meget muldet, heterogent med lidt tegl og ler. 627-547 Velskende sand og ler. Undergrund. A5 752-722 Muld 722-677 Teglbrokker, ret kompakt. 677-602 Let leret, sand. Undergrund.
A6 748-718 Muld 718-618 Heterogent ler og muld med mørtel- og teglstumper 618-548 Lyst gult, let siltet sand. Undergrund. A7 744-709 Muld 709-594 Gruset, lyst sand. Undergrund A8 738-706 Muld 706-666 Gulligt moræneler. Tolk: Borgfyld. 666-636 Brunt, homogent muld Tolk: Antagelig "neo-laget", dvs. oprindelig muld før borgen. 636-586 Sandet grus med lidt småsten. Undergrund. A9 587-562 Muld 562-512 Opfyld med heterogent mørkt brunt jord med tegl 512-477 Sort tørvemuld iblandt tegl og knogler. 477-357 Gulligt lheterogent ler med teglnistre og brokker. 357-287 Grågul ler (ingen tegl) CF: Undergrund? 287-187 Rent gult ler CF: Undergrund? A10 657-537 Muld med lidt mørtel og tegl + lidt knogler og iblandt gulligt ler. 537-457 Lyst gult let siltet sand. Undergrund. A11 668-608 Muld 608-468 Gulligt, let leret sand. Undergrund.
Tegninger: A12 626-586 Muldoverflade, slagger, tegl 586-426 Gulligt ler/moræneler. Undergrund. B1 695-645 Fyld 645-595 Undergrund B2 701-651 Fyld 651-601 Undergrund B3 Ikke overvåget da den er placeret i udgravningsfelt fra 2013 (se ØFM 576). B4 750-700 Muld med tegl 700-550 Heterogent mørkegråt grågult leret fyld med lidt tegl og mørtel. Tolk: Formodet borgfyld. 550-430 Mere homogent gråguld ler. Tolk: Borgfyld! 430-390 Blandet fyld med tegl 350- minus 450 Gråt homogent sandet ler/gytje med trækulsstykker. Antagelig vandafsat. Flere typer underlag, mere eller mindre lerede. Dødishul (?) Vi nåede ikke med sikkerhed reelt undergrund i kote minus 450. B5 B5 og B5a (da MUD som sædvanligt ikke kan håndtere virkeligheden!) B5 722-702 Muld
702-522 Kompakte teglbrokker og mørtel. Tolk: Fundament ud vest for Krudttårnet? Undergrund ikke nået. B5a 721-691 Muld 691-511 Kompakte teglbrokker og mørtel 511-211 Lyst gult homogent sand med list småsten ø3-5cm. Undergrund. fra 400 meget vandførende og skift til grågult homogent ler. B6 B6 og B6a (da MUD som sædvanligt ikke kan håndtere virkeligheden!) B6 520-500 Muld 500-430 Heterogent brunt leret sand, brokkelag. 430-370 Heterogent guligt ler med tegl 370-290 Heterogent gråt ler, stærkt orga 290-060 Blandet fyld, tørverester, tagl, mørkt gråbrunt, sandet ler. Rammer sten i kote 060. B7 669-609 Muld, homogent, en del tegl i bunden ved overgang til næste lag. 609-169 Lyst, fint gult homogent sand.
Fotoliste Billed Motiv Beskrivelse Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 654/1 Boring af punkt A06 er igang 654/2 Boring af punkt A06 er igang 654/3 Boring af punkt A06 er igang 654/4 Boring af punkt A06 er igang digitalt foto 18-06-2014 Claus Frederik Sørensen digitalt foto 18-06-2014 Claus Frederik Sørensen digitalt foto 18-06-2014 Claus Frederik Sørensen digitalt foto 18-06-2014 Claus Frederik Sørensen