I januar måned 2013 foretog Østfyns Museer en arkæologisk undersøgelse i Café Danehof på Slotsholmen Nyborg Slot.

Transkript

1 Undersøgelsens forhistorie og formål I januar måned 2013 foretog Østfyns Museer en arkæologisk undersøgelse i Café Danehof på Slotsholmen Nyborg Slot. Café Danehof ligger i det område, hvor slottets nordlige fløj lå placeret. Fløjen blev revet ned i 1700-tallet, hvorefter man i midten af 1800-tallet opførte en bygning til brug for garnisonen i Nyborg. Målet med udgravningen var at danne et overblik over, hvor meget arkæologisk materiale, der er bevaret under bygningen ikke mindst i forhold til kommende byggeplaner på slotsholmen. Udgravningerne blev foretaget på opfordring af Kulturstyrelsen, og de er en vigtig forudsætning for, at der senere kan udskrives en arkitektkonkurrence om at bygge moderne museumstilbygninger, der skal være med til at genskabe fordums monumentalitet på det gamle slot. Udgravningskampagnen ØFM 520 skal ses i forlængelse af udgravningskampagnen ØFM , der i maj måned 2012 undersøgte forholdene udvendigt omkring Café Danehof. Kulturstyrelsen havde givet tilladelse til, at der på stedet blev foretaget arkæologiske undersøgelser i form af fire nord/syd orienterede grøfter, heraf en på ca. 14. m. nord for caféen (ØFM , felt 12), en på ca. 18. m. langs den østlige gavl (ØFM , felt 13) og to parallelle felter på hver ca. 8. m. på sydsiden (ØFM , felt 14 og 15). Samtidig gav Kulturstyrelsen tilladelse til en udgravning inde i caféen, der skulle forbinde den nordlige grøft 12 med den sydlige grøft 14. Det er denne forbindelsesgrøft, der udgjorde udgravningskampagnen ØFM 520 Nyborg Slot (fig. 1.). 1

2 Fig. 1. Udgravningsfelter ved Café Danehof (ØFM ) og inde i Café Danehof (ØFM ). Topografi, terræn og undergrund Nyborg Slot blev oprindeligt anlagt på den vestlige del af en naturlig holm/lerbanke inderst i Nyborg Fjord. Udgravninger har vist, at lerbanken oprindeligt skråner fra vest og ned mod byen. I forbindelse med ringmurens opførsel, påførte man store mængder ler og tørv, så en regulær og plan borgbanke blev skabt på indersiden af ringmuren. Lerbankens oprindelige overflade/muldhorisont - under borgbankens kraftige planering - består af et mørt grå/gråsort lag af let leret sand med bl.a. fund af neolitiske flintafslag/redskaber. Den oprindelige lerbanke/undergrund består af sandet, stedvis gruset gulbrunt ler. Målesystem Profiler og flade (heriblandt feltgrænse) er målt og tegnet i 1:20. Koter er sat med nivelleringsapparat og ud fra system dvr90. Målepunkter til flade og feltgrænse er målt med totalstation. 2

3 Øvrige data Den arkæologiske undersøgelse fandt sted i perioden d Arkæolog Claus Frederik Sørensen (beretningsansvarlig) og arkæolog Claus Feveile, begge fra Østfyns Museer, deltog i undersøgelsens forløb. Metode Udgravningskampagnen ØFM 520 Nyborg Slot bestod af et udgravningsfelt (6,2. m. x 1,4. m.) nord/sydligt orienteret på tværs af Café Danehof dvs. inde i selve bygningen. Feltet var placeret så det forbandt to udgravningsfelter fra udgravningskampagnen ØFM 344 Nyborg Slot 2012 felt 12 og felt 14. Feltet er gravet med håndkraft dvs. skovl, spade og stengreb. Fund er henført til lag set i profil eller flade. Café Danehofs flisegulv ligger i kote Feltets flade blev afrenset og tegnet i kote 7.20 = teglgulv fundet i feltets sydlige del og til kote 6.50 = tydelig plyndringsgrøft til ringmur ca. midt i feltet. Herefter gravedes til undergrund langs den østlige profil i et 3. m. langt og 0,5. m. bredt felt/hul startende umiddelbart nord for det intakte teglstensgulv. Feltets østlige profil blev afrenset og opmålt i 1:20 og profilens forskellige lag blev beskrevet. Nivelleringer blev målt manuelt med nivelleringsapparat ud fra system dvr90. Målepunkter til geografisk fiksering af feltgrænse, profiltegning og fladetegning blev opmålt med totalstation af arkæolog Christian Thomsen fra Arkæologi Sydfyn. Det fundne teglstensgulv samt jordbunker blev undersøgt med metaldetektor dog uden resultat. Undersøgelsens resultater Udgravningskampagnen ØFM 520 Nyborg Slot bestod af et 1,4. m. bredt og 6,2. m. langt felt på tværs af Café Danehof. Der blev i alt registreret 16 forskellige kontekster, der er dokumenteret på tre håndtegnede tegninger (inkl. Beskrivelser) og 81 digitale fotos. Der blev registreret 17 fundnumre, hvoraf tre er jordprøver. Der er endnu ikke foretaget analyser på jordprøverne. 3

4 Øverste kontekst udgjordes af et moderne flisegulv af gule sandstensfliser (A1 = Café Danehofs gulv). Fliserne var sat i kalkmørtel og herunder gråt stenet beton. A1 var 20. cm. tykt, hvor flisernes kote var 8.19 (fig. 2.). Herunder fandtes et gråbrunt forholdsvis homogent, tørt og porøst sandet lag af 60. cm tykkelse med spredte teglbrokker og mindre marksten (A2). Laget tolkes som en del af bygningens gulvopbygning (fig. 3.). Fig. 2. Foto af Café Danehofs flisegulv (A1) sat i mørtel og beton. Fig. 3. Café Danehofs flisegulv (A1) og underliggende gulvopbygning (A2). 4

5 Under A2 fandtes A3 (rødbrunt sandet lag) og A4 (kompakt mørkegråt muldlag med en del mindre marksten (formodentlig piksten) samt teglbrokker og mørtelklumper). Begge lag tolkes som stammende fra den nordlige fløjs nedbrydning i 1700-tallet (fig.4.). A4 skæres af A16, som er resterne af Café Danehofs fundamentgrøft. Fig. 4. Nedbrydningslag fra den nordlige fløjs nedbrydning i 1700-tallet. Under nedbrydningslagene fandtes længst mod syd resterne af et teglstensgulv A6 stammende fra slottets funktionsperiode (kote 7,17-7,22) (fig. 5, fig. 6. & fig. 7). En mindre profil op til teglstensgulvet (set fra nord) viste, at der under teglstensgulvet var spor efter ældre gulve af jord (A8). Gulvlagene fremstod som striber af gråsort leret sand, hvor lyse striber af sand skilte lagene ad (fig.8). 5

6 Fig. 5. Bevaret teglstensgulv A6. Fig. 6. Fladetegning af bevaret teglstensgulv A6. 6

7 Fig. 7. Profil af bevaret teglstensgulv A6. Fig.8. Teglstensgulv A6 med spor efter ældre gulvlag A8. 7

8 Nord for teglstensgulvet A6 og gulvlaget A8 ses et kompakt og forholdsvis homogent gul/orange lerlag med spor efter mørtel og enkelte teglstykker (A9). Laget tolkes som værende del af borgbankens kunstige opbygning/påfyldning. Gulvlagene A6, A7 og A8 befinder sig direkte oven på A9. Profiltegningen viser to overordnede faser af borgbankens påfyldning: A9 og A11 (fig. 9. & fig. 10.), der tolkes som værende samtidige. A11 er et homogent lyst gulligt lerlag med spredte kridt- /kalkholdige småsten. Fig. 9. Borgbankens kunstige opbygning A9 & A11. 8

9 Fig. 10. Borgbankens kunstige opbygning A9 & A11. Under A11 fandtes, hvad der tolkes som et byggelag fra ringmurens opførsel bestående af teglsmulder iblandet små teglstensbrokker (fig. 11 & fig. 12.). Laget indeholdt ingen spor efter mørtel. Umiddelbart under byggelaget fandtes et gråsort sandet muldlag A13, der tolkes som borgbankens oprindelige muldhorisont inden opførslen af ringmuren og den kunstige opbygning/påfyldning af borgbanken startede. A13s øvre del er mørk gråsort, hvorimod dets nedre del bliver lysere grå (fig. 14 & fig. 15.). I laget fandtes neolitiske flintafslag (X7). Under A13 9

10 ses undergrund = orangebrunt leret sand med en del mindre (op til knytnævestørrelse) granit og flintesten. Fig. 12. Byggelag A12 - formodentlig opstået i forbindelse med ringmurens opførsel. Fig. 13. Foto af byggelag A12. 10

11 Fig. 14. Lerbankens oprindelige muldhorisont A14 med fund af neolitiske flintafslag. Fig. 15. Foto Lerbankens oprindelige muldhorisont A14 med fund af neolitiske flintafslag. 11

12 Den oprindelige lerbanke/holm (A15), muldhorisont (A14), byggelag (A12), kunstig opbygning af borgbanke (A9 og A 11) skæres alle af en større nedgravning (A10), der tolkes som plyndringsgrøft til borgens nordlige ringmur (fig. 16. & fig. 17.). Plyndringsgrøften er fyldt op med heterogent fyld af lys gulligt ler, brun/gråt leret sand med en del teglbrokker og mindre sten. Det var ikke muligt at erkende plyndringsgrøftens afgrænsning mod nord, hvor der blev gravet 1. meter ind under Café Danehofs nordlige fundament uden synlige tegn på plyndringsgrøft nordlige afgrænsning. I bunden af plyndringsgrøften - ved overgang til undergrund - fandtes enkelte sten (typisk 20/30 cm x 10/20 cm størrelse), der lå nedpresset i undergrund, og som tolkes som mulige rester af den nordlige ringmurs fundament. Fig. 16. Den nordlige ringmurs plyndringsgrøft A10. 12

13 Fig. 17. Foto af den nordlige ringmurs plyndringsgrøft A10. Længst mod nord ses fundamentsgrøften (A16) til Café Danehofs nordlige mur (fig. 18 & fig. 19). A16 skar tydeligt plyndringsgrøften (A10) til slottets nordlige ringmur. 13

14 Fig. 18. Fundamentgrøft til Café Danehofs nordlige mur. Fig. 18. Foto af fundamentgrøft A16 til Café Danehofs nordlige murforløb 14

15 Udgravningsfeltet blev gravet til undergrund langs den østlige profil i et 3. m. langt og 0,5. m. bredt felt/hul (fig. 19.) Her fandtes, umiddelbart under påfyldningslaget A11 og byggelaget A12, en nedgravning A13 (fig. 19. & fig. 20.), der gik igennem den oprindelige muldhorisont A14, og som blev forseglet af A11 og A12. Nedgravningen var fyldt med teglbrokker, uden spor af mørtel og tolkes som et stilladshul i forbindelse med opførslen af slottets ringmur. En lignende nedgravning blev fundet under udgravningskampagnen ØFM 344 Nyborg Slot 2012 felt 12 på den nordlige side af Café Danehof (dvs. på ydersiden af ringmuren), der tilsvarende A13 var fyldt med teglbrokker uden spor af mørtel. Fig. 19. Markering af det område, hvor feltet blev gravet til undergrund med markering af stilladshullet A13. 15

16 Fig. 20. Stilladshul A13, der skærer sig ned gennem muldhorisonten A14 og forsegles af påfyldningslaget A11. Sammenfattende tolkning og diskussion Udgravningskampagnen ØFM 520 Nyborg Slot gav megen ny viden i forhold til forståelsen af den ældste teglstensborgs opførelse. Der fandtes som nævnt ingen ophobning af affaldslag mellem den oprindelige vækstflade og borgbankens kraftige planering udover det førnævnte byggelag A12 umiddelbart over lerbankens oprindelige vækstflade A14. Dette var også gældende for det førnævnte stilladshul A13, der skar sig igennem den oprindelige vækstflade og blev forseglet af planeringslaget A11. Ringmuren må således, som det første, være opført på/ved den oprindelige 16

17 øst/vest skrånende lerbanke. Sandsynligvis undervejs - eller umiddelbart efter opførslen af ringmuren - blev det skrånende terræn på indersiden af ringmuren planeret med en kombination af ler/tørv. Under udgravningskampagnen ØFM 344 Nyborg Slot 2012 erkendte man flere mindre byggelag imellem de kraftige planeringslag (og ingen affaldslag), der taler for at opførslen af ringmur og planering af borgbanken foregik samtidig. Udover de få marksten i bunden af plyndringsgrøften A10 fandtes ingen spor efter ringmurens fundament. Stenene lå presset ned i undergrunden og skønnes placeret in sito. Nedbrydningen af slottets nordlige ringmur i 1700-tallet har således været særdeles grundig, hvilket dog ikke regnes for underligt. Med den store forskel på jordniveauet mellem den ydre side af ringmuren og den indre planerede side af ringmuren har det været nemt at komme til stenene fra ydersiden af ringmuren og plyndre teglstensmuren helt i bund og fjerne brugbare teglsten og fundamentsten fra ringmuren. Fundet af ringmurens plyndringsgrøft ca. midt i Café Danehof bekræfter tidligere tolkninger bl.a. Mogens Clemmensens, hvor den nordlige ringmur har haft en skrå orientering i forhold til det stadig stående palatium. Borganlægget har således været trapezoid af udformning. Dette bekræftes af udgravningskampagnen ØFM 344 Nyborg Slot 2012, hvor man på indersiden af den nordlige ringmur fandt fundamenterne til et hus/fløj med samme skrå orientering. Det bevarede teglstensgulv i den sydlige del af udgravningsfeltet var i meget dårlig bevaringsstand. Fundamentet til Café Danehof var gravet igennem gulvet og store dele af gulvet var blevet ødelagt. Ved udgravningskampagnen ØFM 344 Nyborg Slot fandt man tilsvarende resterne af et dårligt bevaret teglstensgulv/pigstensgulv umiddelbart syd for Café Danehof, der skønnes som værende samme gulv, som fandtes inde i Caféen. Fremtidigt arbejde Det er planen at Café Danehof nedrives for at gøre plads til en ny museumsbygning/nordlig fløj på slotsholmen. Udgravningsfeltet inde i Café Danehof blev placeret ca. midt i bygningen. Grundet borganlæggets trapeziode udformning og Café Danehofs vinkelrette placering på det stadig stående palatium ville slottets oprindelige ringmur have gået skråt igennem bygningen og udsprunget ca. midt i Café Danehofs østlige gavl. Det skal derfor ikke afvises, om der findes flere 17

18 partier af slottets gulvlag bevaret længere vest i bygningen, hvor større dele af slottets oprindelige grundplan befinder sig under Caféens gulv. Det skønnes dog at det er området midt i huset, hvor der er størst mulighed for at støde på arkæologiske spor fra borgens funktionsperiode. Mod øst og vest er området forstyrret af rørlægninger, el, kloak m.m. - bl.a. til toiletforhold og køkken. Litteratur Dahl, B.W.: Vor kongelige fæstning Nyborg. Nyborg Henningsen, H.: Nyborg da voldene stod. Nyborg Norn, O.: Christian III s borge bd. 1. Nyborg Slot. Bygnings Arkæologiske Studier (red. K. Eliasen, E.B. Fisker, E. Hædersdal, P. Kristiansen, M.G. Krogh, M. Vedsø) Nyborg Slot, Kongeborg, fæstning og Museum (red. Kurt Risskov Sørensen). Svendborg Skov, C. D.: Nyborg Slot Administrationscenter og lensmandsbolig. Fynske Årbøger Odense