Hvidbog Svar på bemærkninger i forbindelse med høring af udkast til udledningstilladelse Indkommende spørgsmål i forbindelse med høring af udledningstilladelsen samt svar. Der er indkommet spørgsmål fra følgende: Havelse Å-Laug, v. formand Thomas Jensen Havelse Å, Vandplejegruppen, v. Kaj Larsen Danmarks Naturfredningsforening Agrovi v. Søren Hansen Frederikssund Kommune 1. De mængder af kvælstof og fosfor der er givet tilladelse til ifølge VVM-redegørelsens hovedforslag synes ikke at tage hensyn til, at mængderne af disse to komponenter er for høje i den yderste del af Roskilde Fjord, og at bl.a. kvælstof skal reduceres med 11,1 Tons/år. Hillerød er muligvis den største forurener af denne yderste del af Roskilde Fjord og den anførte reduktion på 3,9 Tons/år er ikke en reel reduktion, men blot en mindre værdi end den tilladte VVM-HF-værdi. Den reelle øgede forurening bør anføres. Svar: Bek. 794 er taget til efterretning og udlederkravene er strammet således at den tilladte kvælstofudledning fra HCRSyd svarer til den nuværende kvælstofbelastning af Roskilde Fjord ydre del fra de renseanlæg der nedlægges. Endvidere reducerer den tilladte fosforudledning fra HCRSyd den nuværende fosforbelastning af Arresø fra de renseanlæg der nedlægges. 2. Havelse Å-laug s Bestyrelse skal have adgang til at se indholdet af driftsjournal på forlangende mindst 1-gang pr. år. Vi hører gerne nærmere om hvorledes vi får denne adgang til driftsjournalen. Svar: Driftsjournaler indeholder meget mere end årlige udløbsresultater og mængder som kan være svære at tolke fra en ikke sagkyndig. Hillerød Kommune foreslår, at Hillerød Forsyning kontaktes i forbindelse med at lave en aftale om overstående 3. Havelse Å-laug s Bestyrelse bør have en liste over forventede indhold (mængder og koncentrationer) af de stoffer og kemikalier der år for år findes i det rensede spildevand. Om nødvendigt må rensningsanlægget sørge for gennemførelse af de nødvendige analyser og anføre de tilladte grænseværdier. Vi hører gerne nærmere om hvorledes vi får de nævnte informationer. Svar: Mængden af de stoffer der analyseres for jf. analyseprogrammet i tilladelsen, opgøres årligt af SVANA (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltningen) med baggrund i indberettede analyse- og måleresultaterne fra Hillerød Forsyning. Til renseanlæg er der ikke nogen krav i forhold til udledning af miljøfremmede stoffer, hvorfor de ikke opgøres. Udledning af miljøfremmede stoffer fra HCR er i VVM-redegørelsen ikke vurderet som væsentlig. Da HCRSyd renser bedre end HCR vurderes det, at udledning af miljøfremmede stoffer ikke vil overskride grænseværdien i BEK 921 af 27/06/2016 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller vandet (og BEK 439 af 19/05/2016 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvand og grundvand). 4. Der er anført en bassin-kapacitet på 17.500 m 3 som sikkerhedsreserve ved ekstra vandmængder. Tidligere har vi fået oplyst at dette tal var på 60.000 m 3. Hvorfor er der denne væsentlige forskel? De 17.500 m 3 er en meget lille sikkerhedsreserve. Svar: Bassinkapaciteten på 17.500 m 3 bliver etableret på HCR-arealet ved Pøle Å og skal tilbageholde urenset spildevand ved spidsbelastninger til senere rensning på HCRSyd.
Der bliver også etableret et vådområde på 60.000 m 3 Solrødgård og skal alene forsinke regnvand fra Solrødgård og det naturlige opland før udledning til Havelse Å. 5. Overløbsvand der får forbindelse til vandføring i Havelse Å og som stammer fra eksisterende områder samt fra kommende bebyggelser i Hillerød syd bør også afværges som det bliver tilfældet for Pøle Å. Dette bliver især vigtigt i forbindelse med klimaændringen. Svar: Der bliver ikke givet tilladelse til at der kan forekomme overløb fra HCRSyd til Havelse Å. Det kan dog forekomme ved katastrofelignende situationer som fx ved strømnedbrud eller tilsvarende. Overløb ledes gennem en rørsump inden udledning. Etablering af renseanlæg omhandler ikke og håndterer ikke klimasikring. 6. Vi savner en oplysning om at der i de anvendte beregninger er taget hensyn til det overfladevand der vil komme fra de ca. 3200 boliger der ifølge de seneste planer fritages for separering af regnvand og spildevand. Svar: HCRSyd kan håndtere al den mængde spildevand der i dag tilledes HCR. Derfor har vandmængden, fra de 3200 ejendomme der ikke separatkloakeres, ingen betydning for belastningen af og udløbet fra HCRSyd. 7. Der er nævnt at der foretages en biologisk næringsstoffjernelse. Hvad består dette biologiske næringsstof af? Svar: Biologisk næringsstoffjernelse sker ved brug af mikroorganismer som bakterier. Således omsættes kvælstof ved såkaldt denitrifikation til luftformig kvælstof. 8. Havelse Å-laug s Bestyrelse ønsker at se de beredskabsplaner der vil blive udarbejdet - før anlægget tages i brug. Svar: Dette er allerede et krav i byggetilladelsen og et vilkår for Hillerød Forsyning i den kommende udledningstilladelse. 9. De 60.000 m 3 retentionsbassiner mellem renseanlægget og udløbet i Slåenbækken/Havelse Å skal aktivt anvendes ved særlige hændelser for at minimere oversvømmelser nedenstrøms. Svar: De 60.000 m 3 i retentionsbassinet (vådområdet) har ikke nogen teknisk sammenhæng med renseanlægget. Renseanlægget udleder det rensede spildevand direkte til Slåenbækken som løber til vådområdet. Retentionsbassinerne (vådområdet) har potentiale til at forsinke større regnhændelser således, at nedstrøms oversvømmelser begrænses. 10. Vi mener fortsat, at der skal arbejdes seriøst med en klimatilpasning af Havelse Å og at dette skal være sat i gang inden en eventuel udladningstilladelse bliver givet fra Hillerød Kommune. Hillerød Kommune må forvente at den vil blive holdt ansvarlig for ødelæggelser, der måtte ske som følge af manglende klimatilpasning af Havelse Å. Svar: Klimatilpasning af Havelse Å har ikke noget med renseanlægget at gøre, og Hillerød Forsyning har ikke mulighed for at regulere Havelse Å i forhold til klimatilpasning. 11. S 8. Tilladelsens vilkår Vilkår 12. "Såfremt det viser sig efter en periode på 6 år, at vandløbenes tilstand er forværret skal Hillerød Spildevand A/S A/S foretage en undersøgelse der kan redegøre for årsagen til tilstanden. Vilkår 13. Er årsagen til forværring af tilstanden renset spildevand, skal Hillerød Spildevand A/S foretage de nødvendige tiltag, således at tilstanden kan forbedres.
Virksomhedens ansvar må gælde miljøpåvirkningen af hele recipienten, ikke kun vandløbene men også Roskilde Fjord. Vandløbene bør derfor erstattes med recipienterne for at inkludere Roskilde fjord. Svar: I det omfang at renseanlæggets udledning er årsag til miljømålet ikke kan opfyldes i Havelse Å og Pøle Å, skal Hillerød Forsyning gennemføre supplerende tiltag for at sikre, at udledningen fra renseanlæg ikke hindrer målopfyldelse. Om Roskilde Fjord, ydre bassin, når sin målsætning kan ikke alene tilskrives Hillerød Forsynings påvirkning. Oplandet til Roskilde Fjord er et stort område med mange diffuse kilder og marker omkring, som alle bidrager til belastningen i fjorden. Når Hillerød Forsyning overholder rensekravene, vil forsyningen ikke foranledige til en merudledning til Roskilde Fjord. Hillerød Kommune mener ikke, at Hillerød Forsyning kan holdes ansvarlige for, at Roskilde Fjord, ydre bassin skal opfylde miljømålet, når renseanlægget overholder udlederkravene. 12. S 14 Lovgrundlag DN s klage over VVM-en til NMKN omhandler den manglende respekt for Natura 2000 lovgivningen. Det kan derfor undre at denne lovgivning ikke er nævnt her. DN: Overholdelse/opfyldelse af N2000planen for Roskilde Fjord bør også nævnes. Svar: Klagen omhandler VVM-godkendelsen af udledt kvælstof til Roskilde Fjord i Frederikssund bredning. Klagen er under behandling i Natur & Miljøklagenævnet. Natura2000-vurderinger indgår i udledningstilladelsens afsnit 8.3.4. Lovgivningen på området er indarbejdet i den endelige tilladelse. 13. S 17 Spildevandsbehandling HCR bliver udbygget med en bassinkapacitet på 7.500 m3, for at minimere udledning af opblandet urenset spildevand i intensive regnhændelser. Herefter vil den samlede bassinkapacitet på HCR være 17.500 m3. DN: Det vil være interessant at vide, hvor ofte der så forventes overløb - mao hvor mange overløbshændelser der dimensioneres efter årligt? Svar: I spildevandsplan 2017 vil Hillerød Kommune vurdere påvirkningen af overløb til Pøle Å og vandområdeplanens indsatsprogram for reduktion i forhold til vandløbets målopfyldelse. 14. S 20 Roskilde fjord Vandområdeplanen peger på en indsats vedrørende reduktion af fjordens kvælstofbelastning på 31,1 ton N/år inden 2021, hvoraf 11,1 ton N/år skal findes i den ydre fjord og 20 ton N/år skal findes i den indre fjord. DN: Det er derfor paradoksalt at Hillerød Kommune ifølge s 30 vil forøge kvælstofbelastningen af den indre fjord med 19,7 ton N/år. Som Tabel 11 s 30 angiver er der en markant øget påvirkning af Havelse Å, altså længere inde i Roskilde Fjord end hidtil, med 3X mere P og 6X mere N. Svar: se svar på spørgsmål 1. 15. S 21. Kloaksystemet består af ca. 364 ha fælleskloakeret opland samt ca. 135 ha separatkloakerede opland. DN: Ligger der ikke her kimen til, at begrænse miljøbelastningen af Roskilde Fjord? Hvis hele arealet blev separatkloakeret ville det medføre en væsentlig reduktion i volumet af spildevand, der skal renses. Selv med uændret rensningseffektivitet på HCRSyd, vil det medføre en tilsvarende reduktion i mængden af næringssalte, der ledes til recipienten. Ledes det rensede spildevand primært til Pøle Å og regnvandet primært til Havelse Å er det måske muligt, at undgå en merudledning af næringssalte til Natura 2000 Roskilde Fjord? Svar: Hillerød Kommune skal i 2017 udarbejde en ny spildevandsplan. I planen vil der blive planlagt for separatkloakering af veje og kommunale bygninger.
I forhold til den sidste del af spørgsmålet så skal regnvand udledes i det opland det kommer fra, alternativt skal der gennemføres afværgetiltag i modtagende vandløb, f.eks. i form af store forsinkelsesanlæg, regulering af vandløbet eller anden styring. Udledningen af renset spildevand er fastlagt til gns. 111 l/s over året, som grundlag for reguleringssagen. Der kan således ikke ændres i udledningen af renset spildevand til Havelse Å. 16. side 30-31 (tabel 13) Det er en forvanskning af de faktiske forhold når Hillerød Kommune i 7.3.2 Roskilde Fjord anvender de nuværende spildevandstilladelsers stofmængder og ikke de faktiske udledninger (som jo er noget mindre) når de fremtidige konsekvenser af de aktuelle planer vurderes (tabel 13). Det fører til falske forestillinger om at de nuværende forhold mængdemæssigt forbedres af planerne, hvor merudledning i forhold til i dag er det reelle billede - og det som recipienterne vil opleve. Svar: Se svar på spørgsmål 1. 17. S 32 Samlet miljøvurdering Hillerød Kommune vurderer at udledning af renset spildevand til Pøle Å og Slåenbækken (Havelse Å) ikke vil påvirke miljøtilstanden i hverken vandløb, engsøer, Arresø eller Roskilde Fjord negativt. DN: Vi er ganske uforstående over for Hillerød Kommunes argumentation for, at en merbelastning af den indre del af Roskilde Fjord med 19,7 ton N/år og 0,7 ton P/år ikke vil påvirke fjorden negativt, idet merbelastningen vil forøge planktonkoncentrationen, sænke lysgentrængeligheden og have en negativ påvirkning af ålegræs udbredelse og vækst. Svar: Næringsstofferne som fosfor og kvælstof er stoffer der kun vil påvirke den endelige recipient og derfor kun Roskilde Fjord. Påvirkningen af Roskilde Fjord er vurderet i forhold til påvirkningen på ålegræs der er en afgørende parametre i beregninger om påvirkning af kvælstof. I VVM en er det beskrevet at udledningen af kvælstof til Roskilde Fjord vil påvirke udbredelsen af ålegræs med 0,01 %. 0,01 % er ikke målbart, og det blev i VVM en derfor vurderet, at udledning af kvælstof fra HCRSyd ikke påvirker Natura 2000-området ved Roskilde Fjord. Vurderingen af, at der ingen konsekvenser er af den øgede N-belastning på ålegræs dybdeudbredelse, er blandt andet baseret på studier af sammenhængen mellem N-tilførsel og miljøtilstand i danske fjorde (Markager, S. m. fl, K. 2010: Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 54. Faglig rapport fra DMU: http://www.dmu.dk/pub/fr787.pdf). Indsatsen for at bedre vandkvaliteten i et Natura 2000 område gennemføres som et led i vandplanlægningen, hvor vandområdeplanen er central. I vandområdeplanen er Roskilde Fjord inddelt i ydre og indre del, således også belastningstal og indsatsbehov. Det gør det relevant at beskæftige sig med ydre del af Roskilde fjord i forhold til den marine del af Natura 2000 området. Der findes ikke sikre metoder til konsekvensvurderinger for lokale forhold omkring belastninger. Målsætninger, indsatser og trusler er kun beskrevet på større områder, som i dette tilfælde ydre del af fjorden. Relationen mellem belastning og påvirkning som er anvendt er specifik for N-belastning og påvirkningen af ålegræs. Rationalet for at vurdere påvirkningen af ålegræs i forbindelse med Natura 2000 er som følger: Ålegræs er en integreret del af to af de tre marine naturtyper i Natura 2000 området: lavvandede bugter og vadeflader. Sundt ålegræs er essentielt for at naturtyperne er i god naturtilstand, (hvilket er målet i Natura2000 planen). Endvidere er ålegræs meget vigtig for visse af de udpegede fuglearter, herunder arter af svaner, svømme- og dykænder, terner samt havørn, enten fordi de lever af ålegræs eller af dyr der opholder sig i og ved vandområder med ålegræs.
Endelig er den anvendte relation mellem belastning og påvirkning et bedre og mere empirisk funderet værktøj, som ikke findes mellem belastning og de generelle naturtyper. Efterfølgende har SVANA oplyst at en vurdering af næringsstoffer for Natura2000 kun kan vurderes på større vandområder i h.t faglitteraturen, idet der ikke findes værktøjer for vurdering mellem belastning og generelle naturtyper. 18. S 39 Vurdering af udledningskrav: "Desuden vurderes det, at udledning fra HCRSyd, med de ansøgte udledningskrav, ikke vil have negative påvirkninger af hverken Havelse Å eller Roskilde Fjord samlet set, idet den øgede kvælstofudledning til Roskilde Fjord ved Frederikssund mere end opvejes af den reducerede kvælstofudledning til Roskilde Fjord ved Frederiksværk. Dog vil der være en lokal påvirkning fra den øgede kvælstofbelastning ved udløbet fra Havelse Å i Roskilde Fjord jf. VVM redegørelsens kapitel 12." DN: Kan Hillerød Kommune oplyse, efter hvilke retningslinjer en sådan vurdering foretages? Mener Hillerød Kommune seriøst, at en markant forøgelse af forureningsmængderne direkte til et Natura 2000 område kan opvejes af mindre udledninger udenfor Natura 2000 området? Med Frederikssund beliggende i N2000 og Frederiksværk udenfor og med netto udgående strøm, så må alt andet lige resultatet være en forværring i N2000 Roskilde Fjord. Hvordan skulle mindre udledning ved Frederiksværk i øvrigt også modvirke de øgede udledninger til Havelse å? S 40: Der tales om at reguleringen af Havelse å, af hensyn til den forøgede vandmængde, vil betyde større mulighed for målopfyldelse i åen. Det er ikke sandsynligt og helt udokumenteret, at en regulering (graves dybere/bredere) skulle føre til bedre vandløbsforhold og bedre målopfyldelse. Svar: se svar på spørgsmål 1 og 17. Nordsjællands Landboforening spørger: 19. I materialet har vi, mod forventning, ikke fundet nogen forskrifter for håndteringen af vandmængderne nedstrøms renseanlæggets udløb. Som bekendt, er der mellem udløbet fra renseanlæg og rørindløb ved motorvejen retentionsbassiner med en samlet kapacitet på 60.000 m 3. For os er det vigtigt, at de her liggende muligheder for en midlertidig tilbageholdelse af det rensede spildevand fra renseanlægget bliver udnyttet aktivt. Det betyder mere konkret, at vi mener, at afløbet fra Solrødgårdsområdet bliver lukket delvist eller helt ned i tilfældet af usædvanlige regnvejrshændelser, så vandmængderne herfra ikke bidrager til evt. oversvømmelser nedstrøms. Vi er opmærksomme på, at selve de tekniske bygværker er beskrevet i de pågældende reguleringer af Slåenbækken (nedstrøms st. 3550) og Havelse Å (opstrøms st. 799), men det er Hillerød Forsyning, der har mulighed for, eller ligefrem skal, styre de pågældende bygværker, herunder regulere afstrømning fra disse. Derfor synes vi, der skal tilføjes forskrifter, der sikrer, at alle muligheder på Solrødgårdsområdet bliver aktivt udnyttet for at mindske risiko for oversvømning længere nedstrøms i å-systemet. Svar: Udløbsbygværket er godkendt som en statisk situation, som vil forsinke den samlede vandmængde fra Havelse Å og Slåenbækken, herunder renseanlægget. Havelse Å er reguleret for udledning fra renseanlæg, hvorfor denne ikke vil påvirke afvandingsevnen eller oversvømmelsesrisikoen ud over det ved kommende reguleringsprojekts godkendelse. Naturlig afstrømning og regnvand vil blive forsinket ved større regnhændelser, således at toppen tages af afstrømningen ved større og delvist ved meget store regnhændelser. Det er ikke muligt at gennemføre yderligere styring af afløbet under motorvejen. 20. Vi har noteret os, at der på området af den eksisterende renseanlæg ved Kirsebær Allé skal retentionskapaciteten udbygges til 17.500 m 3. Vi mener, at kapaciteten der skal udbygges til en størrelse, der forhindrer udløb af urenset spildevand til Pøle Å-systemet.
Svar: Det er ikke muligt at etablere en bassinkapacitet på HCR der vil forhindre alle overløb til Pøle Å. 21. Vi mener, at overløb af urenset spildevand fra HCRSyd til Havelse Å-systemet skal kunne udelukkes. Vi henviser til det, vi har fremført under pkt. 1 (lukning af udløbsværker). Kravet om, at miljøfremmede stoffer eller miljøskadelige koncentrationer af stoffer ikke skal tilføres Havelse Å-systemet, bør være forankret i driftsprocedurer for renseanlægget, herunder håndtering af driftsforstyrrelser. I denne sammenhæng vil vi bede om indsigt i beredskabsplanen for renseanlægget. Vi bakker op om, at de bedste teknologier på området skal anvendes. Vi bakker i særdeleshed op omkring, at udledningstilladelsen kun gælder for seks år ad gangen, så nye, bedre teknologier løbende bliver en del af anlægget. Svar: Der forekommer ikke overløb af urenset spildevand fra HCRSyd på Solrødgård til hverken Pøle Å eller Havelse Å. Til renseanlæg er der ikke nogen krav i forhold til udledning af miljøfremmede stoffer, hvorfor de ikke opgøres. Udledning af miljøfremmede stoffer fra HCR er i VVM-redegørelsen ikke vurderet som væsentlig. Da rensning på HCRSyd er bedre end på HCR vurderes det, at udledning af miljøfremmede stoffer vil være væsentlige. 22. Vi mener, at borgerne skal kunne have en mulighed for at følge med i de målinger, Forsyningen foretager (løbende offentliggørelse af data på nettet). Da data fra målinger kan blive til beviser i evt. retssager, mener vi, at arkiveringspligten af data skulle udvides til mindst fem år; i tilfældet af særhændelser (driftsforstyrrelser) mindst 10 år. Svar: Hillerød Forsyning kontrolleres af SVANA der er tilsynsmyndighed på renseanlæg ejet af en forsyningsvirksomhed. Hillerød Forsyning vil gerne arbejde på, at de resultater samt evt. relevante oplysninger om driftsforstyrrelser lægges på deres hjemmeside, dog vil der være en forsinkelse på 1-2 år, da SVANA skal opgøre tallene forinden. Havelse Å Vandplejegruppe under Danmarks Sportsfiskerforbund spørger: 23. punkt 12 side 8 Bør det pointeres at undersøgelsen foretages af et uvildig firma? Svar: Dette bliver indføjet i vilkår ved endelig tilladelse. 24. punkt 15 side 8 Beredskabsplanen bør være offentlig tilgængelig via Forsyningens- og Hillerød Kommunes hjemmesider. Svar: En beredskabsplan er et arbejdsredskab som umiddelbart ikke lægges på hjemmesiden. 25. punkt 21 side 9 Prøverne bør ud over målinger af kvælstof og fosfor også indeholde målinger af ammonium, BOD, COD og E-coli. Svar: Ammonium, BOD, COD måles i h.t. overvågningsprogrammet. E. Coli måles ikke; hvilket heller ikke er nødvendigt; renset spildevand indeholder E. Coli. 26. Driftsforstyrrelse samt resultater af samtlige målinger, bør være offentlig tilgængelig via Forsyningensog Hillerød Kommunes hjemmeside ellers bør der disse steder være en guide til hvordan man henter tallene på miljøportalen. Svar: Se svar på spørgsmål 22 27. Side 23 Vi Håber det er en slåfejl at Uvelse Renseanlæg udledninger 200 kg/år fosfor
Svar: Det er ikke nogen fejl. Der er i den nuværende tilladelse fra Uvelse Renseanlæg ingen udlederkrav for fosfor. 28. side 30 Det undre os at der ved konsekvensberegningerne er brugt følgende tal: 3 mg BI5/l når der er ansøgt tilladelse til 6 mg BI5/l og temp. 20 grader C. når man må udlede op til 21,5 grader i halvdelen af året. Smådyrsfauna og ørredyngel er afhængig af et højt iltindhold 24 timer i døgnet og 365 dage om året. Et par dage med lavt iltindhold er nok til at påvirke bestanden. Svar: Der er indledende fastsat et vejledende krav på 3 mg BI5/l aht. indkøring af renseanlægget, idet der er risiko for kortvarige overskridelser i indkøringsperioden. Dette vejledende krav fastsættes endeligt efter indkøring, idet maksimumkravet på 6 mg BI5/l strammes til det vejledende krav på 3 mg BI5/l. Derfor er der udført konsekvensberegninger og konsekvensvurdering for både 3 mg BI5/l og 6 mg BI5/l. Beregningerne viser at iltindholdet i vandløbet er meget robust overfor ændringer mellem 3 og 6 mg BI5/l og at det vil være over 6 mg O 2 /l uanset om der udledes 3 eller 6 mg BI5/l fra HCRSyd ved de anvendte beregningsforudsætninger om vandløbets basisforhold. I øvrigt henledes opmærksomheden på at det udledte vand iltes maksimalt før udledning til både Pøle Å og Havelse Å. Temperaturen i det udledte vand fra HCRSyd forventes at være lavere end 20 grader C og i øvrigt følge årstidsvariationen, ligesom temperaturen i vandet i vandløbet også svinger både over året og døgnet. Det er Hillerød Kommunes vurdering at temperaturen i det udledte vand ikke vil påvirke vandløbets miljøtilstand eller fiskebestand. Hillerød Kommune har dog sat vilkår om overvågning af både temperatur-, iltforhold, miljøtilstand og fiskebestand for at kunne vurdere de faktiske forhold. Viser det sig mod kommunens forventning en påvirkning af vandløbets miljøtilstand eller fiskebestand som følge af enten ilt- eller temperaturforhold i det udledte vand, kan Hillerød Spildevand pålægges at foretage afværgetiltag som fx køling af det udledte vand. 29. Side 36 Engsøerne Vi er uenige i konklusionen, da opholdstiden i de lavvandede engsøer mere en fordobles, dette bevirker en ikke ubetydelig forhøjelse af vandtemperaturen med deraf følgende lavere iltindhold, hvorved det bliver svært at opfylde miljømålene. Da søerne ikke længere tilbageholder fosfor, men snarer afgiver, er det måske en mulighed for at då dem renset, ved at inddrage dele af søerne til oprensning på den ene eller anden måde. Svar: Det er vurderet at påvirkningen af udledningen i Pøle Å medfører øget opholdstid og koncentrationsreduktionen af fosfor, som modvirker og modsvarer hinanden. Derfor forventes ingen påvirkning af søerne i forhold til det lempede miljømål. 30. Bilag overvågningsprogram. Vi så gerne at krebsen indgår i overvågningsprogrammet da reguleringen af Havelse Å foregår i en del af krebsens parringstid og krebsen er også en god indikator for vandkvaliteten. Som en bonus vil det også klargøre om der findes signalkrebs (invasiv art) i Åen. Svar: Hillerød Kommune vil vurderer, om de skal indgå i fiskeundersøgelsen Frederikssund Kommune spørger: 31. Det fremgår af udkastet, at der planlægges for en væsentlig øget udledning til Havelse Å. Der er i den parallelt løbende reguleringssag for Havelse Å, taget højde for den øgede hydrauliske belastning. Der fremgår derimod ikke hvordan Hillerød Kommune vurderer, at den øgede stofmæssige belastning fra den nye udledning vil påvirke Havelse Å. Der fokuseres alene på Roskilde Fjord. Hillerød Kommune bør udføre en sådan vurdering. Svar: Fosfor og kvælstof er transportstoffer som ikke i sig selv påvirker vandløbet (reduceres ikke væsentligt i vandløbet). I vandløb er BOD/BI5 indholdet afgørende for om iltindholdet er tilstrækkeligt højt. Hillerød Forsyning har i ansøgningsmaterialet gennemført beregninger der viser, at iltindholdet i
Pøle Å og Havelse Å vil overholde grænseværdien på 6 mg O 2 /l ved den anvendte beregningsforudsætninger. Der følges op med kontinuerlige målinger i 6 år, og hvis den resulterende iltkoncentration påvirker grundlaget for målopfyldelse som følge af renseanlæggets udledning, skal dette undersøges og evt. skal afværgeforanstaltninger aftales. 32. Frederikssund Kommune vandløbsmyndighed ønsker en præcisering af den kommende belastning for Havelse Å (bl.a. for organisk stof og miljøfremmede stoffer) heruder fra et kommende hospital, da det er et vigtigt issue for lodsejerne. Svar: Til renseanlæg er der ikke nogen krav i forhold til udledning af miljøfremmede stoffer, hvorfor de ikke opgøres. Udledning af miljøfremmede stoffer fra HCR er i VVM-redegørelsen ikke vurderet som væsentlig. Se endvidere svar på spørgsmål 21. 33. Det nævnes i vilkår, at der før i brugtagning, men først efter meddeles af udledningstilladelsen, skal udarbejdes en beredskabsplan for anlægget. En sådan beredskabsplan bør være godkendt før udledningstilladelsen meddeles. Svar: Se svar op spørgsmål 8. 34. Alle vilkår skal være mulige at kontrollere. Vilkår hvor der anvendes formuleringer som væsentlige og mindst mulig bør ændres. Ligesom det bør præciseres hvad der betegnes som en driftforstyrelse. Dette så det bliver muligt, at kontrollere at vilkårene er overholdt. Svar: Det er taget til efterretning og rettet i den endelige udledningstilladelse.