Indikator for energieffektivitet For el- og varmeforbrug er indikatoren opgjort som forbruget i MWh/ansatte i Albertslund Kommune.

Relaterede dokumenter
Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Kommunens grønne regnskab 2011

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Grønt regnskab kort udgave.

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Notat. De væsentligste tal og konklusioner fra Grønt Regnskab Modtager(e): MBU

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Byens Grønne Regnskab 2012

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

CO 2 regnskab

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Klimaregnskab for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune

Deklarering af el i Danmark

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

Kommunens grønne regnskab 2012

Opfølgningg på Klimaplanen

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Frede. Frederiksberg Forsynings V2G-elbiler. Frederiksberg Forsynings V2G-elbiler

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Ressourceregnskab 2013

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Klimakommunerapporten 2016

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Grønt regnskab Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011

Transkript:

Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen for en række udvalgte områder. Områderne er en del af de væsentlige miljøpåvirkninger fra kommunens aktiviteter, og bringes her, fordi de ikke fremgår af kommunens digitale grønne regnskab. Nedenstående data skal derfor ses som et supplement til det grønne regnskab, som ses på www.albertslund.dk/groentregnskab. Energiforbrug i Albertslund Kommune Tabellen indeholder tal for det samlede direkte energiforbrug fra Albertslund Kommunes bygninger samt fra vej og stibelysning. Det opgivne varmeforbrug er graddagskorrigeret. Tabel 1 Energiforbrug i Albertslund Kommune (MWh) Energiforbrug 2008 2009 2010 2011 Varmeforbrug i kommunale bygninger 31.853 29.569 29.985 30.750 Elforbrug i kommunale bygninger 7.877 8.292 8.133 8.374 Vej og Stibelysning* 1.410 1367** 1535 1382 I alt 41.140 39.385 39.653 40.506 * Tallet gælder kun en del af belysningen på Albertslund Kommunes vej- og stinet. Den resterende del af elforbruget til gadebelysningen i Albertslund leveres direkte fra Dong Energys hovednet, og måles ikke separat for Albertslund. ** Tallet er korrigeret fra tallet angivet i miljøredegørelse 2010. Indikator for energieffektivitet For el- og varmeforbrug er indikatoren opgjort som forbruget i MWh/ansatte i Albertslund Kommune. Antal ansatte i Albertslund Kommune Det faktiske personaleforbrug (normeringen opgjort i årsværk) i Albertslund Kommune: 2008: 2509 personer 2009: 2564 personer 2010: 2560 personer 2011: 2462 personer Der er sket et fald i antal ansatte i Albertslund Kommune fra 2010 til 2011 Tabel 2 Indikator for energieffektivitet (MWh/ansat) Energiforbrug/ansat 2008 2009 2010 2011 Energieffektivitet for varme i kommunale bygninger 12,70 11,53 11,71 12,49 Energieffektivitet for el i kommunale bygninger 3,14 3,23 3,18 3,40 Energieffektivitet for el og varme i kommunale bygninger 15,84 14,76 14,89 15,89 Der findes ikke præcise tal for den samlede længde af strækninger, hvorfra forbruget af vej- og stibelysning opgøres. Ej heller for antallet af lyskilder på strækningerne. Derfor er det ikke muligt at opstille indikator for dette forbrug. Energiforbrug fra vedvarende energikilder Albertslund Kommune har ikke egen produktion af vedvarende energi. Derfor er der valgt at bringe en tabel med kommunens energiforbrug fordelt på energikilder. Produktionen af el og fjernvarme har kommunen meget ringe indflydelse på. Vedvarende energikilder dækker vind, vand, sol, biomasse, og de biologisk nedbrydelige dele af affald Tabel 3 Elforbrug fordelt på energikilder Produktionsform 2008 2009 2010 2011 1

Vind, vand og sol 20 % 18 % 23 % 33 % Vedvarende energikilder i alt 20 % 18 % 23 % 33 % Affald, biomasse og biogas* 13 % 13 % 13 % 13 % Atomkraft 8 % 7 % 2 % 3 % Kul og brunkul 35 % 40 % 41 % 35 % Naturgas 19 % 17 % 20 % 15 % Olie 5 % 5 % 1 % 1 % (Kilde: Energinet Danmark) *Da affald kun delvist kan betegnes som en vedvarende energikilde, regnes dette ikke sammen med de øvrige tal for vedvarende energikilder. Da en del af energien fra kategorien affald, biomasse og biogas stammer fra vedvarende energikilder, er Albertslund Kommunes elforbrug fra vedvarende energikilder reelt højere end de 33 %, der er angivet. Hvor stor en procentdel af kategorien affald, biomasse og biogas der stammer fra vedvarende energi, opgøres dog ikke i de tal, kommunen modtager fra Energinet Danmark. Tabel 4 - Fjernvarmeforbrug fordelt på energikilder Produktionsform 2008 2009 2010 2011 Avedøre biologisk 13,3 % 15 % 21 % 27 % Affald biologisk nedbrydeligt - 17 % 10 % 14 % Spidslast - biologisk 0 % 0 % 1 % 0 % Vedvarende energikilder i alt 13,3 % 32 % 32 % 41 % Affald blandet* 39,8 % - - - Affald fossilt - 9 % 7 % 9 % Avedøre fossilt 40,8 % 53 % 42 % 45 % Andet - fossilt** 3,9 % - - - Spidslast fossilt 0,8 % 6 % 19 % 5 % (Kilde: VEKS) * for 2008 er kategorien affald ikke opdelt mellem CO2-neutralt affald og fossilt affald. Derfor kan tallene for vedvarende energikilder i alt mellem 2008 og 2009 ikke sammenlignes. **tallet omfatter fjernvarmeproduktion på kul og træ samt fjernvarme købt fra CTR (fjernvarmeforsyningsselskab for Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby). Emissioner af drivhusgasser På baggrund af ovenstående sammensætning af energiproduktionen udregner Energinet Danmark og VEKS emissionsfaktorer for forbrug af hhv. el og fjernvarme. Emissionsfaktorerne er udregnet som et gennemsnit af den totale energiproduktion for det pågældende år, og tager ikke hensyn til sæson- eller døgnudsving for energiforbruget såvel som energiproduktionen. Emission af drivhusgasser er opgjort i CO2-ækvivalenter. Emissionen beregnes som en aktivitet gange med emissionsfaktoren for aktiviteten (eks. MWh x Emissionsfaktor). Tabel 5 Emissioner af drivhusgasser (ton) Emissioner 2008 2009 2010 2011 Elforbrug kommunale bygninger 3.741 4.520 4.156 3.634 Varmeforbrug Kommunale bygninger 3.676 3.718 3.898* 3.659 Kommunal transport 328** 418 547* 518 Vej- og stibelysning 670 831 784 600 I alt 8.415 9.487 9.225* 8411 *Tallene er konsekvensrettet i forhold til miljøredegørelse 2010. ** Tallet er udregnet på ud fra mængden af brændstof tanket på Materialegården. Tjenestekørsel i egen bil og tjenestekørsel med taxa er ikke medregnet. Albertslund Kommunes totale CO2-udledning i 2008 kan ikke sammenlignes med 2009, da opgørelsen af den kommunale transport i 2008 ikke indregner tjenestekørsel i egen bil og tjenestekørsel med taxa. Dette er gjort for de efterfølgende år. 2

Indikator for emissioner af drivhusgasser Tabel 6 Emission af drivhusgasser fra Albertslund Kommunes aktiviteter (ton/ansat) Emission/ansat 2008 2009 2010 2011 Elforbrug kommunale bygninger 1,76 2,05 1,62 1,48 Varmeforbrug Kommunale bygnigner 1,34 1,55 1,61 1,49 Kommunal transport* 0,13 0,16 0,15 0,21 Vandforbrug i de kommunale bygninger Tabel 7 Vandforbrug i kommunale bygninger (m 3 ) Vandforbrug 2008 2009 2010 2011 Kommunale bygninger 78.309 86.094 75.188 70.82 Indikator for vandforbrug Tabel 8 - Indikator for vandforbruget fra Albertslund Kommunes bygninger (m 2 /ansat) Vandforbrug/ansat 2008 2009 2010 2011 Vandforbrug i kommunale bygninger 31,21 33,57 29,37 28,77 Forbrugstal Data for vare- og materialeforbrug måles ved de indkøb kommunens foretager. Der er ikke muligt at overvåge og måle indkøb af alle varer til kommunen. Nedenfor ses data for indkøb af brændstof, kridtmaling, kemikalier til svømmeanlæg samt rengøring, rengøringsprodukter og salt. Tabel 8 - Indkøb af brændstof Enhed 2009 2010 2011 Diesel Liter 116.881 127.700 108.967 Benzin Liter 19.525 20.217 22.233 Kilde: Tankninger på Materialegården, køresedler for tjenestekørsel i egen bil samt regninger for tjenestekørsel i taxa. Tabel 9 - Indkøb af kridtmaling til fodboldbaner Enhed 2008 2009 2010 2011 Kridtmaling til græsbaner Liter 1.040 1.380 1.560 2.439 Stigningen i kridtmaling skyldes at sæsonen 2011 var udsædvanlig våd, hvilket gav en kraftig græsvækst og deraf megen kridtning. Samtidig fik Stadion i andet halvår af 2011 en ny græsmaling hvilket gør, at tallene ikke er direkte sammenlignelige. Tabel 10 - Indkøb af kemikalier til svømmeanlæggene og rengøring 2008 2009 2010 2011 Klor (natriumhypochlorit) 54.400 44.800 40.000 41850 Saltsyre 9.856 10.204 8.952 2700 Sachtoklar 1.296 1.344 1.440 960 Aktivt kul 0 900 0 900 Salt til klorelektrolyseanlæg 4.000 4.100 4.000 4000 Kemiske rengøringsprodukter (liter) - - - 133 Kemikalier i alt 69.552 kg 61.348 kg 54.392 kg 50.543 kg. Der er sket et markant fald i indkøb af kemikalier fra 2010 til 2011. Dette skyldes et markant fald i indkøb af saltsyre. Indkøb af rengøringsmidler m.v. Der er fra 2011 indført en ny opgørelsesmetode for rengøringsprodukter. Opgørelsen bygger på data leveret af kommunens leverandør, og dækker indkøb til alle kommunale adresser. Tabellen opsummerer 3

kommunens indkøb. Nedenfor findes opgørelserne fra 2010 og bagud. Disse gælder kun Albertslund Stadion og Rengøringsafdelingen, og kan derfor ikke sammenlignes med tallene for 2011. Tabel 11 Rengøringsprodukter Varenavn Enhed 2011 Sæbe, shampoo mv. Liter 1288,7 Afkalker, kalkfjerner mv. Liter 1628 Afspændingsmiddel mv. Liter 600 Tøjvaskemiddel (fast) Kilo 1510 Tøjvaskemiddel (flydende) Liter 1275 Maskinopvask, tabletter Stk. 41.270 Maskinopvask, flydende Liter 1120 Salt Kilo 2284,2 Rengøring vinduer Liter 70 Rengøring sanitet Liter 977,25 Almindeligt rengøringsmiddel Liter 2663 Grundrengøringsmiddel Liter 290 Desinfektionsmiddel Kilo 355 Øvrigt rengøringsmiddel Liter 234 I alt flydende Liter 10.012,95 I alt fast Kilo 4149,2 I alt tabletter Stk. 41.270 Tidligere blev indkøb af rengøringsmidler opgjort for de to kommunale arbejdspladser med det største forbrug. Tabel 11 - Forbrug af rengøringsmidler på Albertslund Stadion (2008 2010) Enhed 2008 2009 2010 Rengøringsmidler i alt Liter 3.134 3.551 3.411 heraf bodyshampoo Liter 1.740 1.480 1.400 heraf sæbe Liter 551 606 938 heraf kalkfjerner Liter 516 606 672 heraf rensemidler Liter 457 499 401 heraf harpiksfjerner Liter 80 360 0 Tabel 12 - Forbrug af rengøringsmidler i rengøringsafdelingen (2008 2010) Sæbeforbrug Enhed 2007 2008 2008 red. 2009 2010 Vaskepulver Kilo 0 150 400 400 520 Cremesæbe Liter 195 325 325 450 620 Rengøringsmidler Liter 2765,75 3595 3213 2769 2883,5 Flydende maskinsæbe Liter 280 280 180 550 420 I alt flydende sæbe Liter 3042,75 3875 3393 3319 3303,5 Tabel 13 - Forbrug af salt Enhed 2008 2009 2010 2011 Salt til vintervedligeholdelse Kilo 706.160 939.980 1.535.700 342.000 Salt til grusbaner Kilo 2.000 16.000 27.000 10.150 Saltforbrug i alt Kilo 708.160 955.980 1.562.700 352.150 Antallet af vintermåneder med sne og glatførerbekæmpelse var i 2010 ekstraordinær lang og den hårdeste vinter i 38 år jf. DMI. Der var 16 ugers hård frost og sne mod normalt ca. 3-4 uger. Forbruget af salt er dog ikke været specielt stort, da der i flere perioder er anvendt grus, da vejsalt ikke kunne leveres. 4

Affaldsproduktion fra kommunale enheder Det har i 2011 ikke været muligt at fremskaffe reelle tal for kommunens affaldsproduktion. Det er i stedet valgt at fremstille beregnede tal. Beregningen er foretaget ved en fremskrivning af de forskellige fraktioner med en fremskrivningskvotient svarende til udviklingen i de forskellige fraktioner for kommunen samlet set. Tallene i tabellen for de tidligere år er for de mængder, der er registreret i kommunens indsamlingsordninger samt de mængder Varmeværket har indhentet hos transportøren. Tallene udtrykker derfor ikke de samlede affaldsmængder produceret af kommunen, og giver derfor ikke et reelt billede af de affaldstyper og mængder som kommunen samlet producerer. Det er dog ikke et udtryk for at der ikke sker en kildesortering af affaldet i de kommunale enheder, da de alle sorterer affaldet efter reglerne i kommunens regulativ for erhvervsaffald. Tabel 14 - Registrerede affaldsmængder fra enhederne i Albertslund Kommune 2009 (tons) Albertslund Kommune 2009 2010 2011*** Genanvendelse Papir 87 128 129 Pap 136 181 199 jern/metal 45 45 54 Haveaffald 59 57 86 Byggeaffald* 144 104 97 Forbrænding 1.170 1189 1088 Farligt affald** 1 2,5 1,7 Deponi 15 34 42 Registrerede affaldsmængder, i alt 1.663 1740,5 1696,7 *Her er kun medtaget den mængde byggeaffald der indsamles på kommunens institutioner via Gårdmandsafdelingen og de mængder der er afleveret fra Albertslund Centret. Mængderne af byggeaffald fra kommunens bygge- og anlægsprojektet i egne bygninger eller institutioner kendes ikke. ** Mængden af farligt affald indeholder kun de mængder der er afleveres via den kommunale indsamlingsordning, det vil sige fra skoler og Varmeværket. Farligt affald indsamlet via Gårdmandsafdelingen afleveres direkte på Genbrugsstationen og indgår derfor ikke i de opgjorte mængder. *** Beregnede tal.. Når mængderne af papir og pap er steget i 2010 hænger det sandsynligvis sammen med, at transportørbilernes vejninger af affaldscontainere er forbedret, således at der er færre fejl i vejningerne, og dermed bliver registreret flere tømninger. Den øgede mængde af farligt affald i 2010 stammer fra Albertslund Varmeværk, der på grund af den kolde vinter har haft flere kedeldriftstimer. Varmeværkets kedler var i 2010 i drift i 2.116 timer imod bare 298 timer i 2009. Tabel 15 - Indikatorer for affaldsproduktion (mængde/ansat) Affaldstyper 2009 2010 2011 Genanvendelse (ton/ansat) 0,18 0,20 0,23 Forbrænding (ton/ansat) 0,46 0,46 0,44 Farligt affald (kilo/ansat) 0,48 0,98 0,69 Deponi (kilo/ansat) 5.9 13,28 17,06 Registrerede affaldsmængder i alt (ton/ansat) 0,65 0,68 0,69 Biodiversitet Albertslund Kommune har valgt, ikke at opstille tal for bebygget område (areal), da vi ikke mener dette giver en retvisende indikation af naturens tilstand - endsige naturens varietet (biodiversiteten). Der henvises til kommunens grønne regnskab for en mere retvisende indikator for naturens varietet og tilstand: http://groentregnskab.albertslund.dk/albertslund/natur. Dertil skal nævnes, at alt landbrug ejet af 5

kommunen drives efter økologiske principper, hvad enten kommunen selv varetager driften eller jorden er bortforpagtet. Albertslund Kommune bruger ikke pesticider på kommunale arealer. Albertslund Kommune arbejder fortsat med udvikle værktøjer til at registrere og følge udviklingen for tilstanden af kommunens natur, herunder biodiversiteten. Dette sker blandt i samarbejde med de øvrige Green Cities kommuner i regi af Green Cities naturarbejdsgruppe. Luftemission af forurenende stoffer. Luftemissioner af forurenende stoffer i Albertslund Kommune er knyttet til den kommunale transport og til røggasudledningen fra Albertslund Varmeværk. Kommunal transport. Emissionerne er beregnet på baggrund af oplysninger fra brændstofleverandøren. Tabel 16 - SO2 emissioner fra kommunal transport (kg.) Liter 2008 2009 2010 2011 Benzin 0,50 0,39 0,40 0,45 Diesel 2,02 2,34 2,55 2,18 I alt. 2,52 2,73 2,95 2,62 Tabel 17 - NOx emissioner fra kommunal transport (kg.) Liter 2008 2009 2010 2011 Benzin 424,13 331.93 343,69 377,96 Diesel 2226,62 2571,38 2809,40 2397,27 I alt. 2650.75 2903,31 3153,09 2775,24 Det har ikke været muligt at opgøre emissionen af Partikler (PM) fra den kommunale transport. Udledningen af partikler afhænger af flere forskellige forhold (motortype, forbrænding, partikelfilter) og skal derfor udregnes for hver enkel bil/biltype. Albertslund Varmeværk Emissionerne er beregnet ud fra standardemissioner pr. brændselsenhed. På varmeværket forbrændes gasolie og naturgas. Varmeværket måler ikke emissionen af partikler og tallene opgøres ikke. Tabel 18 Emissioner fra Albertslund Varmeværk Emissioner (kilo) 2008 2009 2010 2011 SO2 9 14 289 17 NOx 168 988 9067 398 Kilde: Grønt Regnskab for Albertslund Varmeværk 2010 Albertslund Varmeværk fungerer som spidsbelastningsanlæg på det regionale fjernvarmenet, og varmeværkets aktiviteter er styret af behovet for varme hos forbrugere på hele nettet. Der er altså ikke direkte sammenhæng mellem de kommunale aktiviteter og værkets miljøpåvirkninger. Derfor er det valgt, ikke at indeksere emissionsværdierne fra Albertslund Varmeværk. Tabel 19 - Indikator for emission af forurenende stoffer fra kommunal transport og Albertslund Varmeværk Gram/ansat 2008 2009 2010 2011 SO2 4,591 6,525 114,04 7,969 NOx 1.123,456 1.517,672 4773,47 1288,89 6