Ansøgning til regeringens rådgivende udvalg

Ansøgning til regeringens rådgivende udvalg

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Baggrund...3 2. Projektoplysninger...4 2.1. Reduktion af anlægsprojekt...5 2.2. Faseopdeling...6 2.3. Konsekvens af reduceret anlægsprojekt...8 2.4. Dimensionering...9 3. Nøgletabeller... 11 3.1. Behandlingskapacitet... 11 3.2. Sengestuer forventet skøn for fordelingen på antal senge... 11 3.3. Grundareal og byggeri... 12 3.4. Arealstandarder... 13 3.5. Arealforbrug... 15 3.6. Projektøkonomi... 15 3.7. Investeringsprofil... 16 3.8. Effektiviseringer og udnyttelsesgrader mv.... 16 3.9. Nuværende bygningsmasse... 19 3.10. Bygningsgennemgang/-redegørelse... 19 3.11. Bygningens fleksibilitet og omstillingsomkostninger... 20 3.11.1. Fleksibilitet i bygningsmassen... 20 3.11.2. Omstillingsomkostninger... 21 3.11.3. Tilgængelighed... 22 3.12. Bilag... 23

1. Baggrund Region Midtjylland ansøgte august 2008 regeringens rådgivende udvalg om finansiering af udbygning og modernisering af Regionshospitalet Randers, således at hospitalets kapacitet og fysiske rammer kunne fremtidssikres. Denne finansieringsansøgning blev afvist med henvisning til, at regeringens rådgivende udvalg ikke fandt; at der ud fra en samlet afvejning er rationale for så betydelige investeringer som forudsat (prospekt aug. 2009, 1,5 mia. kr.), jf. herunder befolkningsgrundlaget sammenholdt med en forventet stadig øget specialisering. Udgifterne ved en efterlevelse af akutanbefalingerne vurderes af en mere begrænset størrelsesorden end af regionen anslået, og projektet bør derfor samlet set revurderes. I svaret fra det rådgivende udvalg blev Regionshospitalet Randers funktion som akuthospital på hovedfunktionsniveau dog stadfæstet. Regionshospitalet Randers har et basisoptageområde med et befolkningsgrundlag på 220.000 indbyggere. Siden 2008/2009 er optageområdet for specialerne urologi og pædiatri blevet udvidet til at omfatte Horsens og Hedensted kommuner. For begge specialer planlægger regionen med yderligere udvidelser, således optageområdet forventes at blive på 360.000 440.000 indbyggere. Ligeledes varetager hospitalet en stigende aktivitet i kræftbehandlingen indenfor organkirurgi. I forhold til Sundhedsstyrelsens fordeling af specialer 1 fastholder Regionshospitalet Randers den nuværende brede specialesammensætning. Regionshospitalet Randers optageområde grænser op til Region Nordjylland, hvor der ikke planlægges med etablering af en fuldt udbygget akutmodtagelse i den sydlige del af Region Nordjylland. På baggrund af ovenstående og nye forudsætninger for fremskrivningen af kapacitetsgrundlagt har Regionshospitalet Randers udarbejdet et revideret projektoplæg. 1 Sundhedsstyrelsen 1. marts 2010 Side 3

2. Projektoplysninger Udvalgt som et af Region Midtjyllands akuthospitaler vil Regionshospitalet Randers med anlægsprojektet skabe et fremtidens akuthospital, der i bygninger og i arbejdets organisering fokuserer på høj faglig kvalitet, gennemtænkt akut patientforløb, logistik og en optimal udnyttelse af personaleressourcerne. I bund og grund handler det om at sikre effektive behandlingsforløb med høj patientsikkerhed. Som stort akuthospital er etableringen af den nye fælles akutafdeling en afgørende betydning for Regionshospitalet Randers, hvor 83 % af alle indlæggelser er akutte. Forudsætningerne for etableringen af den nye fælles akutafdeling vil være at tilvejebringe faciliteter til triage, modtagelse/diagnosticering og et fysisk sammenhængende sengeafsnit, samt etablering af en ny skadestue med traumerum i nær tilknytning til triagen. Regionshospitalet Randers har i dag en presset bygningsmasse med begrænset plads til udvidelser indenfor de eksisterende rammer. Hospitalet er bygget op omkring en slank bygningskrop i et etagebyggeri, hvor de nuværende 5 forskellige akutmodtagelser er spredt på flere lokationer. I forbindelse med udarbejdelsen af masterplanen for Regionshospitalet Randers er der gennemført forskellige analyser i forhold til etableringen af den nye fælles akutafdeling. En samling af de eksisterende akutafdelinger og tilvejebringelse af de nødvendige faciliteter inden for de eksisterende rammer har ikke været mulig i tilstrækkelig grad for at skabe en akutafdeling i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. En sådan løsning vil ikke kunne understøtte den optimering af patientflow, som de kommende akutmodtagelser bygger på, eller give den nye akutafdeling tilfredsstillende arbejdsbetingelser. Regionshospitalet Randers har på den baggrund valgt en strategi med etablering af den nye fælles akutafdeling i nye bygninger (figur 1) for at sikre den mest optimale løsning. Side 4

Figur 1 Samlingen af de nuværende akutte modtagelser giver mulighed for en modernisering af de lediggjorte arealer, således at de primært kan anvendes til udvidelse af behandlingskapaciteten til den stigende ambulante aktivitet herunder udvidelse af den dagkirurgiske kapacitet. 2.1. Reduktion af anlægsprojekt Med afsæt i masterplanen og rapporten fra det rådgivende udvalg har Regionshospitalet Randers udarbejdet en gennemførelsesstrategi for et reduceret anlægsprojekt med den nye akutafdeling som omdrejningspunkt og en efterfølgende genanvendelse af lediggjorte arealer. For at opnå en tids- og likviditetsmæssig fleksibilitet er anlægsprojektet delt op i 4 sammenhængende faser, men med mulighed for pausering mellem faserne. Det har været en planlægningsmæssig forudsætning, at hver udbygningsfase skal kunne afsluttes og fungere uafhængigt af den efterfølgende fase. Den fulde udbygning til den nye akutafdeling, og dermed en fuld implementering af akutplanen, vil først være afsluttet efter fase 3. Fase 4 er udnyttelse af det råhus, som i første omgang danner fundamentet i den nye udbygning. Side 5

Det reducerede anlægsprojektet har følgende budget (figur 2): Etablering af fælles akutafdeling (nybyggeri): Udnyttelse af lediggjorte arealer (ombygning): Samlet anlægsbudget: 299,0 mio. kr. 238,9 mio. kr. 537,9 mio. kr. Figur 2 2.2. Faseopdeling De enkelte byggefaser indeholder følgende: Fase 1 Fase 2 Består af nybyggeri af i alt 4.615m 2, som fordeles på tre niveauer: Parterre, niveau 2: Ny indgang for gående patienter, råhus og behørige teknikrum til overliggende etager. Stueplan, Niveau 3: Ny ambulancetilkørsel/-hal. Modtagelse og behandlingsafsnit for medicinske og kirurgiske patienter. Triage, 15 undersøgelsesrum, 6 observationspladser, lab. satellit, Thorax-røntgen, vagtlægekonsultation og patientfaciliteter. Adgang til OP. og intensiv i nærliggende bygning. Niveau 4. Etableres 22 FAME senge i direkte kobling til eksisterende akutte medicinsk sengeafdeling. Består af nybyggeri i forlængelse af fase 1 af 3.918 m². Parterre, Niveau 2: Under terræn etablering af teknikrum og råhus til fremtidig etablering af auditorium. Stueplan, Niveau 3: Fuld udbygning af ambulancetilkørsel med direkte adgang til ny etablerede traumerum, dekonterminering og morsrum. Derudover etableres skaderum, røntgen og CTrum. Niveau 4, Etableres 22 FAME senge med kontor og vagtrum. Side 6

Fase 3 Består af etablering af sengeetage på niveau 5 indeholdende 2.523 m² fordelt på 16 FAME senge med tilhørende kontor og vagtrum og 17 intensivsenge 2 Fase 4 Består af implementering af råhus i parterre etagen på niveau 2. Her etableres offentlige servicefunktioner som personalekantine, auditorium og foyer med information, reception, kiosk og café. Fase x Nybyggeriet i forbindelse med en fuldt udbygget fælles akutafdeling vil efterlade i alt 7.200m 2 disponible arealer i de eksisterende bygninger. I henhold til masterplanens funktionelle rokadeplan anvendes de disponible arealer på følgende vis (figur 3): Niveau 1, Ortopædisk amb. udvides og opgraderes bl.a. med en decentral billeddiagnostisk satellit til kontrol. Niveau 2, etablering af et dagkirurgisk center med samling af dagkirurgi, endoskopi-funktion og øjen-, øre-, hals- og næseoperationer. Centret dannes for at få en bedre ressourceudnyttelse og sikre fremtidige udvidelsesmuligheder 3. Niveau 3, Tidligere intensivareal giver mulighed for udvidelse af billeddiagnostisk enhed og stationære operationsfaciliteter.i det lediggjorte areal fra dagkir. etableres der ambulatorier. Niveau 4, Sengeafsnit ombygges til gynækologisk og obstetrisk ambulatoriefunktion, som i dag er på flere lokationer. Niveau 6, Kirurgisk ambulatorium flyttes til lediggjorte arealer ved eget sengeafsnit, således at organkirurgi og urologi samles på samme plan. Niveau 7, Den lediggjorte klinikgang omdannes til medicinsk ambulatorium i forbindelse med medicinsk sengeafsnit. Dialyse, udvides med det nødvendige antal pladser i forhold til fremskrivningen Rokadeplanen betyder at der samlet vil være ombygget ca. 14.000m 2. 2 Nuværende fysiske rammer gør det ikke muligt, at udvide det nødvendige antal intensivsenge. Sammen med intensiv etableres der 4 intermediære senge. 3 Nuværende areal kan ikke udvides. Side 7

Figur 3 2.3. Konsekvens af reduceret anlægsprojekt Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger er der udarbejdet en ny fremskrivning af kapaciteten. Et reduceret anlægsprojekt, kun med etablering af ny fælles akutafdeling og genanvendelse af lediggjorte arealer, har en række konsekvenser: Side 8

Der vil ikke blive gennemført en sengeudtynding og dermed konvertering af hospitalets mange 2- og 4-sengsstuer til 1-sengsstuer. Der er ikke afsat midler til modernisering af sengeafsnit med bl.a. medicinrum, arbejdskraftbesparende logistikløsninger, anden opdeling af sengeafsnit med mere dedikeret pleje, patientfaciliteter og decentral genoptræning Den samlede areal til ambulatorier og behandling udvides med knap 5.900m 2 ved anvendelse af lediggjorte arealer. Arealtilvæksten dækker dels en tilvækst i kapaciteten og dels en modernisering til nye arealstandarder i de funktioner der flyttes i huset. Samlet er det vurderingen at arealtilvæksten giver den nødvendige kapacitet set i forhold til fremskrivningen i 2018. Anlægsprojektet opfylder ikke ønsket om at samle al ambulantaktivitet i en ny ambulantakse i hospitalets østlige del, for derved at opnå en effektivisering på fælles funktionerne og bedre arbejdsforhold for personalet. Udvidelse af kapacitet til fys/ergo gennemføres ikke, da denne var planlagt opnået ved etableringen af 1-sengsstuer og decentrale faciliteter i forbindelse med sengeafsnit. Patienthotel udvides ikke pga. reduceret anlægsøkonomi, og den samlede sengekapacitet kan opnås indenfor det nuværende sengeareal. Det har været hospitalets ønske at fremme forskningen på hospitalet som en vigtig del for at tiltrække personale og fremme den kliniske udvikling. Som konsekvens af det reducerede anlægsprojekt udskydes denne udvidelse. Hospitalet har i dag nogle pressede personale- og omklædningsfaciliteter, som kræver en opgradering for dels at forbedre hygiejne med nye aflukkede tøjdepoter og for dels at indføre arbejdskraftbesparende logistikløsninger. Med et reduceret anlægsprojekt begrænses indførelsen af nye og arbejdskraftbesparende logistikløsninger. Indførelsen af ny teknologi vil hovedsagelig blive i forbindelse med nybyggeri samt i forbindelse med de ombygninger, der gennemføres. 2.4. Dimensionering Regeringens rådgivende udvalg har i sine foreløbige tilsagn til henholdsvis Det Nye Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg beregnet en reduktion af disse anlægsprojekter ud fra en række antagelser og beregningsmetoder. Det rådgivende udvalg har peget på følgende forudsætninger, som der bør tages udgangspunkt i ved den videre planlægning: Side 9

1. En generel reduktion på sengeområdet med ca. 20 % 2. Aktivitetsstigning på 50 % på ambulantområdet mod den oprindelige ansøgning med en fremskrivning på 71 % 3. Udnyttelse af undersøgelses- og behandlingsrum 245 dage om året med 7 timers effektiv patienttid mod en udnyttelsesgrad på 220 dage med 6 timers effektiv patienttid. 4. Arealstandard for sengeafsnit på 33-35m 2 mod ansøgningens 40m 2 5. I tilbagemeldingerne mener det rådgivende udvalg, at der er basis for en generel arealeffektivisering på 20 % (inkl. reduktion ved øget udnyttelsesgrad) 6. Brutto/nettofaktor på 2,0 i forhold til ansøgningernes 2,1 For det nærværende anlægsprojekt på Regionshospitalet Randers er ovenstående taget med i kapacitetsvurderingen på følgende vis: Ad 1. Senge: Region Midtjylland har besluttet, at beregningerne er foretaget med udgangspunkt i den fulde historiske reduktion af den gennemsnitlige liggetid med 2 og 4 procent på hhv. kirurgi og medicin. Herudover har Region Midtjylland forudsat, at 30 % af alle elektive 1-dags og 2-dagsindlæggelser kan omlægges til ambulantbehandling. Ligeledes er det forudsat at 30 % af de akutte 1-dags og 2 dagsindlæggelser, som i dag går direkte til stamafdelingerne (estimeret til 40 % procent af akutte indlæggelser), kan omlægges til ambulantbehandling. For Regionshospitalet Randers er det gennemsnitlig kun 14 % af alle akutte indlæggelser 4, der går direkte til stamafdelingerne. Det vurderes, at Regionshospitalet Randers har den nødvendige sengekapacitet i de eksisterende rammer. I forhold til tidligere prospekt er anlægsprojektets sengeareal reduceret med 7.100m 2. Ad 2. Fremskrivning af aktiviteten på ambulatorieområdet: Region Midtjylland har valgt at tilpasse aktivitetsfremskrivningen, så den er i overensstemmelse med det rådgivende udvalgs fremskrivning. Dette er sammen med ad 3 anvendt til dimensionering af antal ambulatorier. Ad 3. Udnyttelsesgrader i behandlingsrum: Der er indarbejdet en udnyttelsesgrad af ambulatorier og dagfunktioner svarende til 7 timer om dagen og 245 dage om året. 4 Beregning baseret for dataudtræk i grønt system for perioden 1/1 31/10-2009 Side 10

I forhold til tidligere prospekt er det samlede areal til ambulante undersøgelser, operationer og behandling reduceret med 5.700m 2. Det vurderes, at den fremskrevne kapacitetsudvidelse kan håndteres ved at ombygge lediggjorte arealer til ambulatorier og behandlingsfaciliteter. Ad 4. Arealstandard for senge: For nærværende anlægsprojekt på Regionshospitalet Randers er der hovedsagligt tale om sengeafsnit til den nye fælles akutafdeling. Region Midtjylland har forudsat en arealstandard på 30 m 2 pr. seng inkl. alle rum. For det nye intensiv afsnit er der forudsat en arealstandard på 50 m 2 pr. seng inkl. alle rum. Ad 5. Generel reduktion: Ovennævnte reduktioner betyder, at i forhold til oprindelig ansøgning er anlægsprojektet reduceret med yderligere 16.800m 2, som følge af bl.a. reducerede fælles arealer, ingen udvidelse af Patienthotel, gangarealer, omklædning, ankomst, trafikcentre, universitetsarealer og kontorer til klinisk personale. Ad 6. Brutto/nettofaktor: I nærværende anlægsprojekt er der anvendt en B/N faktor på 2,0 (nybyggeri/total). Ved arealberegningerne i forbindelse med ombygning er der anvendt en B/N på 1,7 (afsnitsniveau). 3. Nøgletabeller 3.1. Behandlingskapacitet Årligt antal dag- og ambulant behandling 2007 2018 Undersøgelser: 110.600 Undersøgelser: 165.900 Ambulante operationer/behandlinger 36.700 53.700 Skadestue 25.800 26.800 Årligt antal sengedage 114.917 91.698 3.2. Sengestuer forventet skøn for fordelingen på antal senge Antal senge i 2007 er opgjort med en belægningsprocent på 93 %. I forhold til den fremtidige sengekapacitet er der i den indregnet udvikling korrigeret for et udvidet optageområde og en reduceret belægningsprocent på 5-døgnssenge. Efterfølgende er der lavet en reduktion svarende til 18 %. Side 11

2018 *1 2007 *1 Efter ud-/ombygning Somatiske senge Psykiatriske Senge Somatiske senge Psykiatriske senge Antal 1-sengsstuer 50 50 Antal 2-sengsstuer 65 55 Antal 3-sengsstuer 0 10 Antal 4-sengsstuer 39 20 Antal 5-sengsstuer Obs. Senge FAME 0 57 3 Antal senge på 33 33 Patienthotel I alt sengepladser*2 369 360 3 *1 Opgjort efter antal normerede senge og ekskl. Intensiv, Opvågning og senge i Grenaa 3.3. Grundareal og byggeri I forhold til ansøgning august 2008 er projektets bruttoetageareal reduceret med 29.600m 2. Areal (m2) Grundareal 81.000m 2 Bebygget areal 27.447m 2 Bruttoetageareal *1 81.818m 2 Heraf kælderareal *2 6.472m 2 Parkeringsarealer (uden for bygning) 42.000m 2 *3 Friarealer *1: For nybyggeri er forudsat de anbefalede arealstandarder fra Region Midtjylland. I forbindelse med ombygning er mulighederne/begrænsningerne i de eksisterende bygninger blevet vurderet, og derved er der fremkommet forskellige arealstandarder. *2: inkl. tunnel og gangsystemer i samme plan *3: Der er ikke lavet detaljeplan for fordelingen mellem parkeringsareal og friareal efter byggeri Side 12

3.4. Arealstandarder Da projektet er reduceret til en udbygning for primært at sikre hospitalets fremtidige funktion som akuthospitalet på hovedfunktionsniveau, vil den største del af hospitalets aktiviteter blive gennemført i de nuværende fysiske rammer og i eksisterende rum med en lavere arealstandard. Af nedenstående skema fremgår kun opgørelse af anvendte arealstandarder i nybyggeriet. Ved ombygning er det nødvendigt at tage hensyn til mulighederne i de eksisterende rammer. Det forventes, at arealstandarderne i ombyggede arealer højnes i forhold til nuværende standard. Sengeafsnit (pr. sengeplads). Intensiv (pr. sengeplads) Arealstandard (m2, netto) Til akutafdelingen er der anvendt en arealstandard på 30m 2 Opvågning (pr. 16m 2 sengeplads) Dagpladser (pr. plads) 15m 2 Operation, pr. OP-stue Ca. 120m 2 Ambulatorier, pr. usrum 25-50m 2 Fødeafdeling (pr. stue) Dialysepladser (pr. 23m 2 plads) Kontorer (pr. fast plads) 10m 2 Evt. patienthotel Anvendt 2 ved nybyggeri brutto/nettofaktor Forventet pris pr. m2 Kommentar (evt) 27.000 kr. Se efterfølgende uddybning 50m 2, intensiv 27.000 kr. Se efterfølgende uddybning I det rådgivende udvalgs rapport nov. 2008, afsnit 4.2.4. Økonomi anbefales det, at der anvendes en gennemsnitlig pris på 27.000 kr./m 2 (total pris inkl. apparatur mv.). Samtidig er det udvalgets vurdering, at der vanskeligt kan fastsættes en fuldstændig ensartet prisforudsætning for alt sygehusbyggeri, da Side 13

priserne vil kunne variere, særligt afhængigt af arealernes funktion og dermed bl.a. apparaturintensitet 5. I nærværende anlægsprojekt er der taget udgangspunkt i det rådgivende udvalgs forudsætninger. Der er en risiko for, at et totalentrepriseudbud vil vise en højere prise pr. m 2 for det pågældende projekt af følgende årsager: Ca. 7.400 m 2 af den nye bygningsmasse betegnes som tungere arealer f.eks. trauma, billeddiagnostiskenhed, intensiv, moderne modtageafsnit, 1-sengsstuer med eget bad. Det belaster både prisen pr. m 2 og anskaffelse af medicoteknisk udstyr Det er nødvendigt at bygningernes konstruktion giver mulighed for en senere udbygning op til 7 etager (fleksibilitet) Af hensyn til regionens likviditet bygger projektet på en faseomdeling med bl.a. råhus i første fase som implementeres i sidste fase. Der er nogle større omkostninger til f.eks. tilslutningsafgifter, klargøring af areal og vanskelige jordbundsforhold, der kræver fundering, som belaster de få antal m 2 Der skal gennemføres sammenbygninger med eksisterende bygningsmasse 2-3 steder for hvert plan (regnet med i anlægsøkonomien for nybyggeri) Udbygningen kræver udvidelse af nødforsyningsanlæg som samtidig fremtidssikres 5 Regionernes investerings og sygehusplaner, screening og vurdering, Afgivet af regeringens ekspertpanel, November 2008 Side 14

3.5. Arealforbrug Senge- Behand Kontor Patient Fælles- Labora- Øvrige Parke- Andet I alt Univer I alt stuer lings- hotel arealer torier service- ring (i sitets- (incl. areal o.lign. funktio- byg- areal tilknyt- ner nings- tet bad (Køkken areal) * /toilet) steril- 1 central, centraldepot mv.) Areal 15.600 25.400 6.500 2.800 4.500 3.200 12.200 11.000 81.200 600 81.800 Areal 10.000 10.000 *1: Parkeringshus etableres som selvfinansiering og er derfor holdt for sig selv af hensyn til sammenligning mellem antal kvm. og anlægsinvesteringer. 3.6. Projektøkonomi Mio.kr. (excl.moms) *1 nybyggeri ombygning Grundkøb Totalentreprise 226,2 mio. kr. 183,5 mio. kr. Projekteringsudgifter (ekstern Indeholdt i kvm. pris Indeholdt i kvm. pris rådgivning) Byggemodning/infrastruktur 10,4 mio. kr. 4 mio. kr. Håndværkerudgifter/entreprise Indeholdt i totalentreprise Indeholdt i totalentreprise Byggestyring 10,5 mio. kr. 4,6 mio. kr. Medico-teknisk 51,9 mio. kr. 46,8 mio. kr. udstyr/apparatur/it I alt, konkret byggeri 299 mio. kr. 238,9 mio. kr. Evt. følgeinvesteringer, bl.a. genhusning I alt 299 mio. kr. 238,9 mio. kr. *1 Prisindeks 120,1 (3. kvt. 2009) Side 15

3.7. Investeringsprofil Investeringsprofilen tager udgangspunkt i en faseopdeling med et planlægningsmæssigt overlap. Anlægsprojektet kan gennemføres over 6-7 år, hvis der gives en samlet bevilling. 3.8. Effektiviseringer og udnyttelsesgrader mv. Effektiviseringsgevinst ved fuld implementering - heraf muligt at realisere i eksisterende struktur [effektiviseringer, der ikke forudsætter nybyggeri eller modernisering] - heraf muligt at realisere i ny struktur Mio.kr., helårsniveau % ift investering % ift lokalt driftsbudget % ift regionens driftsbudget 7,4 mio. kr. 1,3 % 0,73 % 0,03% 7,4 mio. kr. 1,3 % 0,73 % 0,03% Der er foretaget en konkret vurdering af betydningen af den ændrede fysik og organisation for bl.a. sygefravær, personaleomsætning, patientforløbstilrettelæggelse, arbejdsgange mv. Det har været lagt til grund, at de berørte arealer - som enten nybygges eller ombygges - udgør ca. 1/3 af hospitalets samlede fysiske rammer. Det er desuden med henvisning til Side 16

sygehuset aktuelt korte liggetider og højere produktivitet lagt til grund, at engangsreduktionen i liggetiden i tillæg til den løbende/kontinuerlige liggetidsreduktion i ekspertpanelets anbefalinger næppe vil overstige 2,5 procent. Implementering af det fulde projekt ventes at give en engangsgevinst i form af driftsrationaliseringer på 7,4 mio. kr. svarende til 0,73 procent af hospitalets samlede driftsbudget. Den begrænsede effektiviseringsgevinst på 0,73 procent afspejler, at det kun er ca. 1/3 af hospitalets areal, der bliver moderniseret med gennemførelsen af projektet. Fuld nybygning eller ombygning ville således have givet en effektivisering på minimum 2 procent og formentlig betydeligt mere pga. synergieffekter ved fuldt integrerede løsninger bl.a. rørpost, AGV. Udnyttelsesgraden for eksisterende struktur er angivet i forhold til drift i dagtiden på hverdagene. Aktiviteter og udnyttelsesgraden i vagttiden er ikke medregnet. Udnyttelsesgrader, operationsrum (antal dage pr. år hhv. timer pr. dag) Eksisterende struktur *1 OP: 200 dg. 5,5 timer/dg. (inkl. kapacitet til akutte patienter og kejsersnit) 50 dg. (ferieperiode) 4 timer/dg. (inkl. kapacitet til akutte patienter og kejsersnit) Weekend 1 linie klar til akutte patienter og kejsersnit 3 4 operationer daglig pr. linie (hverdag) Ved ibrugtagning Svarende til 245 dage 7 timer effektiv patienttid Dagkirurgi: 225 dg. 5,5 timer/dg. 3,8 operation daglig pr. linie Belægningsprocenter, sengeafdelinger 85 % standard Side 17

(jf tabel D) Åbningstid i ambulatorier (antal dage pr. år samt timer pr. dag) Udnyttelsesgrad for undersøgelsesrum mv. Udnyttelsesgrader apparatur (antal dage pr. år hhv. timer pr. dag) Billeddiagnostisk afdeling 220 dg. 6 timer/dg. (En del amb. kan ikke holde ferielukket og har 50 % aktivitet i ferie) 70 % akutafd. Svarende til 245 dage 7 timer effektiv patienttid 8-12 us. pr. dag Svarende til 245 dage 7 timer effektiv patienttid Konv. røntgen 220 dg. 6 timer/dg. 30 dg. 4 timer/dg. Angiografi CT scanner 220 dg. 4,5 timer/dg. 30 dg. 4 timer/dg. Ultralyd scanner 220 dg. 5 timer/dg. 30 dg. 4 timer/dg. MR scanner 220 dg. 6 timer/dg. 30 dg. 4 timer/dg. Klinisk Fysiologisk afd. SPECT CT 220 dg. 6 timer/dg. 30 dg. 4 timer/dg. *1 Trad. Gamma 220 dg. 5 timer/dg. 30 dg. 3,2 timer/dg. Svarende til 245 dage 7 timer effektiv patienttid Svarende til 245 dage 7 timer effektiv patienttid Svarende til 245 dage 7 timer effektiv patienttid Svarende til 245 dage 7 timer effektiv patienttid Svarende til 245 dage 7 timer effektiv patienttid Svarende til 245 dage 7 timer effektiv patienttid DEXA Scanner 150 dg. 6 timer/dg. Svarende til 245 dage 7 timer effektiv patienttid Opgørelse fra 2007 som har været gennemgående for fremskrivningen af kapaciteten. Side 18

3.9. Nuværende bygningsmasse Antal m2 Opførelses år År for større modernisering Antal m2 moderniseret År for tilbygning Antal m2 tilbygget Patient og behandlingsbygning øst 27.484 1985 2008 2005 2004 155 782 1.725 1992 (komplementering af råhus) 1725 Patient og behandlingsbygning - Vest 19.053 1955 1989 2001 2002 2004 2007 1.080 1.650 9.000 570 Patienthotel 2.300 2004 3.10. Bygningsgennemgang/-redegørelse Regionshospitalet Randers består af en samlet bygningsmasse på 100.000 m2 inklusiv Psykiatrisk Afdeling (figur 5). Generelt er alle bygningerne på matriklen forbundet med tunneller. Figur 5 Side 19

Den ældste del af hospitalet er bygning Vest, der er på knap 30.000 m2. Den sidste store udbygning er sket med bygning Øst, der er på 32.000 m2 og opført i 1985. Endelig udvidede hospitalet i 2003 med et nyt patienthotel på 3700 m2. Hospitalet fremstår pænt og vedligeholdt. Eksterne rådgivere foretager hvert år bygningsregistrering for alle hospitalerne i det gamle Århus Amt. Den seneste gennemgang for 2006 viser, at Regionshospitalet Randers har et genopretningsbehov på 341 kr./m2. I 2007 er der på Regionshospitalet Randers fortaget udskiftning af tagene på boligerne, Patologisk Institut, Patientkøkkenet og Børneafdelingen, hvilket bringer det samlede genopretningsbehov ned. Der skal dog løbende afsættes penge til vedligehold af klimaskærmen og indvendig vedligehold i fremtiden. Bygning Vest Hospitalets bygning Vest er for de fleste afdelingers vedkommende renoveret indvending inden for de sidste 10 til 15 år. Afdelingerne fremstår som lyse og venlige, men et væsentligt problem er dog de mange 4-sengsstuer, som ønskes omdannet til 1-sengsstuer og manglen på tidssvarende medicinrumsfaciliteter. Endvidere er der ikke ordentlige pladsforhold til kontor, samtalerum og birum. Bygning Øst I Bygning Øst fra 1985 er man begyndt at renovere afdelingerne. Fødebarselsafsnittet blev renoveret i 2004, hvor der blev etableret fødestuer med plads til pårørende. Intensiv blev renoveret i 2005, hvor der blev skabt en afdeling, som opfylder alle de moderne krav til et intensivafsnit. Samtidig, som led i den løbende renovering af hospitalet, er man begyndt at ombygge badeværelserne på plan 7 i Bygning Øst. Flere af afdelingerne trænger dog til en renovering, og i den sammenhæng skal der også kigges på indretningen af disse, så de kan opfylde kravene til en moderne afdeling, herunder opfylde myndighedernes pladskrav. 3.11. Bygningens fleksibilitet og omstillingsomkostninger 3.11.1. Fleksibilitet i bygningsmassen I samarbejdet med Randers Kommune er udarbejdelse af en ny lokalplan for hospitalsområdet påbegyndt. Den ny lokalplan giver mulighed for anvendelse af de viste områder som kommende byggefelter og derved få en langsigtet lokalplan (figur 6). Side 20

Med placeringen af den nye bygning til akutafdelingen, som er skitseret i faserne 1 til 3, er der på nuværende tidspunkt taget højde for muligheden for udbygning af sengemassen, ambulatorieafsnit, parkeringsforhold og patienthotel. I den videre detaljeplanlægning og udarbejdelse af byggeprogrammer skal der laves en vurdering af fleksibiliteten i behandlingsarealerne med fokus på anvendelse af standardiserede rum. I forhold til den nuværende bygningsmasse har et rådgivende ingeniørfirma gennemført en bygningsgennemgang og vurdering af fleksibiliteten i de enkelte bygninger. Denne vurdering er taget med i vurderingen af de fremtidige anvendelsesmuligheder og planlagte ombygninger. Figur 6 3.11.2. Omstillingsomkostninger Fleksibiliteten og omkostningerne vil være to vigtige parametre ved udarbejdelse af byggeprogram og valg af de enkelte løsninger. Med nærværende anlægsprojekt skabes grundlaget for et mere sammenhængende hospitalsmiljø med bl.a. samling af de akutte patientforløb og dagkirurgiske aktiviteter. Anlægsprojektet følger hovedideerne fra Side 21

hospitalets Masterplan med en rokadeplan, således at der skabes en akut/sengeakse og en ambulantakse. Det giver mulighed for at ambulatorierne kan udvides horisontalt ved at omdanne sengestuerne på samme plan til undersøgelsesrum og fortsat bevare det sammenhængende miljø mellem sengeafsnittene og ambulatorierne indenfor samme speciale. 3.11.3. Tilgængelighed Infrastrukturplan Regionshospitalet Randers er placeret i den nordøstlige bydel af Randers. Randers kommune har udarbejdet et forslag til ny infrastrukturplan 6 med en udbygning af ringvejssystemet nordøst for hospitalet, hvilket vil være en forbedring af tilkørselsforholdende til hospitalet. Af infrastrukturplanen fremgår forslaget om ny broforbindelse over fjorden. Ligeledes arbejdes der med en plan om udbygning af ringvejen øst for hospitalet (figur 7). Figur 7 6 Randers Kommune vedtaget af byrådet den 22. september 2008 Side 22

Ambulanceveje Regionshospitalet Randers har i samarbejde med Randers Kommune udarbejdet et nyt lokalplansforslag, som forventes godkendt september 2010. Med etableringen af ny akutafdeling og omlægning af de akutte kørsler skaber hospitalet bedre forudsætninger for den videre trafikplanlægning. Ved denne omlægning adskilles de akutte kørsler fra hospitalets vare- og servicetransporter (figur 8). Figur 8 Offentlig transport og taxa Omkring Regionshospitalet Randers kører der i dag både regionale busser og bybusser med i alt 6 forskellige ruter. Der er på hospitalets område en række på- og aflæsningsområder for taxaer, samt et område med ca. 6 deciderede taxaholdepladser. Parkeringsforhold Forud for etableringen af ny akutafdeling planlægges der med etablering af parkeringshus samt udvidelse af antallet af parkeringspladser på terræn. I dag er der en underkapacitet til gene for hospitalets brugere og naboer. Parkeringshuset etableres som OPP-projekt og vil give den nødvendige udvidelse af parkeringspladser på ca. 19 %. 3.12. Bilag Gennemførelsesstrategi for etablering af fælles akutafdeling Regionshospitalet Randers Side 23

1 INDLEDNING Projektet formål er at beskrive en gennemførelsesstrategi for etablering af en fuldt udbygget fælles akutafdeling. 1.1 Sammenhæng til hospitalets masterplan Regionshospitalet Randers har udarbejdet en langsigtet masterplan og strategi for en fremtidig udbygning og modernisering af hospitalet. Masterplan bygger på en grundlæggende tanke om muligheden for en fleksibel og trinvis udbygning af hospitalet. I masterplanen er udbygningen af den fælles akutafdeling planlagt som et samlet byggeri. Af anlægsøkonomiske hensyn er der lavet en ny gennemførelsesstrategi hvor den nye fælles akutafdeling udbygges i 3 faser. Fremtidsplaner for Regionshospitalet Randers Masterplan 2008 Side 2

1.2 Placering Projektet placeres indenfor det på nedenstående situationsplan markerede grønne felt. Projektets adresse Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ. Matrikel nr. 490b, Randers Markjorder 1.3 Fysisk etablering af ny fælles akutafdeling Forudsætningerne for etableringen af den nye fælles akutafdeling, vil være at tilvejebringe faciliteter til triage, modtagelse/diagnosticering og et fysisk sammenhængende sengeafsnit, samt etablering af en ny skadestue med traumerum i nær tilknytning til triagen. Regionshospitalet Randers har i dag en presset bygningsmasse med begrænset plads til udvidelser indenfor de eksisterende rammer. Hospitalet er bygget op omkring en slank bygningskrop i et etagebyggeri, hvor de nuværende 5 forskellige akutmodtagelser er spredt fordelt. I forbindelse med udarbejdelsen af masterplanen for Regionshospitalet Randers, er der gennemført forskellige analyser i forhold til etableringen af den nye fælles akutafdeling. En samling af de eksisterende akutafdelinger og tilvejebringelse af de nødvendige faciliteter inden for de eksisterende rammer har ikke været muligt. En sådan løsning vil ikke kunne understøtte den optimering af patientflow, som de kommende akutmodtagelser bygger på, eller give den nye akutafdeling tilfredsstillende arbejdsbetingelser. Side 3

En etablering i eksisterende rammer vil betyde at funktioner, som i forhold til patientflow kræver nærhed, vil blive spredt på tværs af etager og transportcentre. Fuld udbygget fælles akutafdeling Side 4

2 GENNEMFØRSELSSTRATEGI 2.1. Procesbeskrivelse Gennemførselsstrategien for nybyggeriet i forbindelse med etableringen af en ny fælles akutafdeling taget afsæt i en tidligere udarbejdet Masterplanen for Regionshospitalet Randers. I Masterplanen blev der taget udgangspunkt i hospitalsledelsens strateginotat Et fremtidssikret akuthospital, og grundidéerne i det efterfølgende udarbejdede prospekt for hospitalets anlægsprojekt. Udarbejdelsen af gennemførselsstrategien har dannet grundlag i en omfattende dataindsamling, som er blevet udfærdiget i samarbejde med berørte specialer samt drift- og servicepersonale på Regionshospitalet Randers. Denne dataindsamling har været af både kvantitativ og kvalitativ karakter. Dataindsamling har haft til formål, dels at afdække relevante historiske aspekter, særlige patientprofiler og belyse afdelingernes fremtidige behov/ønsker. De kvantitative data er baseret på indrapporterede produktionsdata. For at indsamle mere kvalitative data og belyse både erkendte og ikke erkendte behov, blev der afviklet flere kreative workshops og afholdt brugermøder. Derudover har det været nødvendigt at gennemføre ad-hoc møder med nøglepersoner for en uddybning og kvalificering af data. Workshop 18. november 2008 Personale fra forskellige afdelinger sad sammen i grupper og diskuterede funktionelle sammenhænge og fysiske nærhedskrav ud fra blokke med de aktuelle rum størrelser. Side 5

2.2 Analyser Forud for udarbejdelse af gennemførselsstrategien udførtes modelanalyser af forskellige løsningsmodeller for en nybygning i forbindelse med etableringen af fælles akutmodtagelse. Forudsætningerne var at byggeriet skulle faseopdeles ud fra en fastlagt anlægssum for første fase. De forskellige modeller blev kvalificeret ud fra både drifts- og anlægsøkonomiske betragtninger samt logistiske og funktionelt organisatoriske overvejelser. Modellerne A-D nedenfor viser en diagrammatisk fremstilling af de forskellige modeller. 2.3 Grundprincipper for den fremtidige organisering I arbejdet med en gennemførselsstrategi for etableringen af ny fælles akutafdeling har der været en stor brugerinddragelse, der bl. a. har haft til formål at udnytte de eksisterende bygninger bedst muligt sammenholdt med opførelsen af den nye bygning. Nærhedskrav og afdelingsrelationer har været drøftet og placering af de enkelte funktioner og specialer, er således baseret på en vurdering af den eksisterende bygningsmasses anvendelighed, tilbygningsmuligheder og samarbejdsrelationer defineret i samarbejde med brugerne. Side 6

Referencemodel for organisering af ny fælles akutmodtagelse. Den nye fælles akutmodtagelse er en samlet enhed 3 FUNKTIONSBESKRIVELSE 3.1 Projektets kapacitets- og arealkrav På baggrund af kapacitetsberegninger er der foretaget en analyse af det fremtidige arealbehov for en ny samlet fælles akutafdeling på Regionshospitalet Randers. De enkelte funktionsområders arealbehov er beregnet ud fra fremskrivningens antal primærrum. Rumantal x Arealstandard x Brutto/nettofaktor = Arealbehov Side 7

I en fuldt udbygget akutafdeling etableres et fælles modtageafsnit på niveau 3 for alle akutte patienter. Dette indrettes med fælles ambulancehal, triageområde, traumerum, undersøgelses- og behandlingsrum, skaderum, vagtlægekonsultationer, døgnbemandet billeddiagnostisk satellit med konventionel røntgen, thoraxrum, CT-scanner og en laboratoriesatellit med rørpost til centrallaboratoriet. Det tilhørende sengeafsnit med i alt 60 senge fordeles på de to overliggende etager. Side 8

Logistisk er det væsentligt at akutmodtagelsen og behandlingen på niveau 03 fastholder den nære forbindelse til operations- og intensivområdet. De nye sengeafsnit på niveau 4 kommer til at ligge i direkte forlængelse af den eksisterende pædiatriske stamafdeling, herved opnås en funktionel og logistisk sammenhæng mellem FAME og det pædiatriske speciale. I parterreetagen niveau 02 etableres, udover adgang for gående til akutafdelingen et nyt foyerområde med reception/information og flere halvoffentlige servicefunktioner som personalekantine, auditorium og patientcafé. Derudover indrettes teknikrum, som sikrer at en senere automatisering af transporter på hele sygehuset ikke hindres. Dvs. at der indarbejdes et differentieret trafiklogistikprincip, tilstrækkelig elevatorkapacitet og arealer til vognnicher etc. 3.1.1 Senge I den nye fælles akutafdeling etableres et egentligt sengeafsnit samt et observationsområde. Sengestuerne etableres primært som enestuer og fordeles på niveau 4 og 5. 3.1.2 Undersøgelsesrum og Skadestuer Akutafdelingens modtage- og behandlingsafsnit opnår størst fleksibilitet ved en standardiseret indretning og bestykning. Der indrettes rum for ultralyd og ekkokardiografi. 3.1.3 Traumerum Etableres med direkte indgang via ambulancetilkørsel. Hvert traumerum indrettes med plads til to lejer. 3.1.4 Dekonteriminering Etableres med direkte indgang via ambulancetilkørsel. For optimal udnyttelse bruges dekontemineringsrummet som vaskerum og depot for båre og reddere samt lægebilspersonale. 3.1.5 Billeddiagnostikrum I den fælles akutafdeling, vil der etableres en døgnbemandet billeddiagnostisk satellit, som gør det muligt at lukke stationær radiologisk afdeling efter dagtid. Satellitten vil fuldt udbygget rumme 2 konventionelle røntgenrum og en CTscanner. 3.1.6 Klinisk biokemi Der oprettet en laboratoriesatellit, hvor bioanalytikere kan gennemføre mindre komplicerede analyser. Øvrige prøver sendes via rørpost til klinisk biokemisk afdeling. Side 9

3.1.7 Kontorer og konferencerum I 1. fase etableres kontor, konference og vagtrum primært på 1. sal. Kontorerne differentieres i to typer: Type 1-10 m² - For personale med stationært arbejde på kontor. Der indtænkes mulighed for flermandskontorer i det omfang det er muligt. Type 2 7 m² - For personale med administrativt arbejde en mindre del af arbejdstiden og hvor alle ikke er tilstede samtidigt, f. eks. reservelæger på afdelinger med vagt. Der indtænkes mulighed for flermands kontorer i det omfang et er muligt. Konferencerum - 60 m² Konferencerum placeres centralt og tænkes med en fleksibel udnyttelse. 3.1.8 Vagtrum Eksisterende vagtrum er placeret samlet i bygningskomplekset, men der etableres en satellit i den nye fælles akutafdeling. 4 FREMTIDIGE LOGISTIKFORHOLD 4.1 Adgangsforhold Ambulancetilkørsel. Den akutte ambulancekørsel ankommer via Skovlyvej og angriber den fælles akutmodtagelse centralt fra det indre gårdrum. Afstanden mellem de eksisterende og den nye bygning gør det både muligt at opretholde venderadius for ambulancer på op til 7 m, samtidigt med at lysindfaldet til den eksisterende bygning optimeres. I gårdrummet etableres en glasoverdækket lukket ambulancehal med direkte indkørsel til både triage, traumerum, dekonterminering og morsrum. Side 10

Ambulancerne kører under den overliggende sengebygning 4.2 Fremtidig interne logistik principper Den nye bygning organiseres med et differentieret transportlogistiksystem, der adskiller godstransport, senge og gående. Nybyggeriet forberedes for en senere automatisering af godstransport. I niveau 02 benyttes kunstgangen som bindeled mellem den gamle hovedindgang og den nye indgang. Ankomsten til den nye fælles akutmodtagelse opdeles i en separat indgang for gående og en skærmet ambulancetilkørsel. Adskillelsen opfyldes ved at lede den kørende ambulancetransport ind i gårdrummet mellem den eksisterende bygning og den nye fælles akutafdeling. Kørende transporter ankommer på niveau 03 mens gående patienter ankommer til informationen på niveau 02 og føres via det nye trafikcenter op på niveau 03, til triage- og venteområdet. Der etableres nye forbindelseskorridorer til Op, Billeddiagnostik og kunstgangen. Ved etablering af forbindelseskorridorene vil der kun skulle foregå tilpasningsarbejder i et meget begrænset omfang. Eksisterende Kunstgang fungerer som primær forbindelsekorridor. Side 11

Fremtidig interne logistik principper Side 12

4.3 FAME faseopdeling. Grundet anlægsøkonomien opdeles nybyggeriet af FAME i 4 byggefaser. (se bilag 1-5) Fase 1 Består af nybyggeri af i alt 4.615 m², som fordels på tre niveauer: Parterre, niveau 2: Ny indgang via skovlyvej for gående patienter med forbindelse til eksisterende kunstgang. Det resterende areal etableres som råhus med behørige teknikrum til overliggende etager. Stueplan, Niveau 3: Ny ambulancetilkørsel (ambulancehal) for medicinske og kirurgiske patienter. Akutafdelingens behandlings afsnit uden skadestue og traumer. Indeholdende triage, 21 undersøgelsesrum, lab satellit, Thorax-røntgen, vagtlægekonsultation, og patientfaciliteter. Der etableres niveaufri adgang til OP. og intensiv i nærliggende bygning. Niveau 4. Etableres 22 FAME senge i direkte kobling til eksisterende akutte sengeafdeling AB4 og derved opnås sengeslange, hvor der kan opnås støre fleksibilitet mellem placering af patienter og organisering af personale. Fase 2 Består af nybyggeri i forlængelse af fase 1 af 3918 m². Parterre, Niveau 2: Ligger under terræn og derved ingen dagslys, der etableres teknikrum og råhus til fremtidig etablering af auditorium. Stueplan, Niveau 3: Fuld udbygning af ambulancetilkørsel med direkte adgang til ny etablerede traumerum, dekonterminering og morsrum. Derudover etableres skaderum, røntgen og CT- rum. Niveau 4, Etableres 22 FAME senge med kontor og vagtrum. Fase 3 består af etablering af sengeetage på niveau 5 indeholdende 2523 m² fordelt på 16 FAME senge med tilhørende kontor og vagtrum og 17 intensivsenge. Fase 4 består af implementering af råhus i parterre etagen på niveau 2. Her etableres offentlige servicefunktioner som personalekantine, auditorium og foyer med information, reception, kiosk og café. Fase x: Etableringen af nybyggeriet i forbindelse med fælles akutafdeling, planlægges således, at ombygningsarealerne i de eksisterende bygninger minimeres og begrænses til sammenkoblinger af den nye bygning. Nybyggeriet i forbindelse med en fuldt udbygget fælles akutafdeling, vil efterlade enkelte disponible arealer i de eksisterende bygninger. De akutte sengeafsnit på AB4 og C6 samt skadestue, intensiv og kantine. Disse disponible arealer vil angribes løbende i en funktionel rokadeplan, som vil rumme etablering af et nyt dagafsnit/dagkir, etablering af ambulantakse og sengeudtynding i de eksisterende sengeafsnit. Side 13

Side 14

5 TIDSPERSPEKTIV og Økonomi De enkelte faser vil kunne igangsættes successivt og det vil efter hver fase være muligt at stoppe udbygningsprocessen. Bilag: Oversigt over de enkelte etapers omfang vedlagt. Model billede af fuldt udbygget fælles akut afdeling Side 15