Ny folketingsvalglov Delbetænkning fra Indenrigsministeriets valglovsudvalg af 1983 BETÆNKNING NR. 1084 1986
Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledning 7 1.1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium 7 1.2. Baggrunden for udvalgets nedsættelse 8 1.3. Udvalgets arbejde 9 1.4. Udvalgets overvejelser om rækkevidden af kommissoriet 9 1.5. Betænkningens opbygning 10 Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets overvejelser og forslag 12 2.1. Forslag til ny folketingsvalglov 12 2.2. Indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende lov.. 13 2.3. Hidtidigt lovstof til bekendtgørelsesstof 20 Kapitel 3. Baggrund og principper for forslaget til ny folketingsvalglov 22 3.1. Folketingsvalgloven af 1953. Historisk oversigt over valglove siden 1849 22 3.2. Overvejelser om én fælles lov for folketingsvalg og kommunale valg 25 3.3. Folketingsvalglovens hidtidige opbygning og udvalgets forslag til ændringer heri 25 3.4. Opgavefordelingen mellem kommunalbestyrelsen og valgbestyrelsen 27 3.5. Valgkredsfortegnelsen 30 3.6. Principper for udskillelse af visse regler fra loven til bekendtgørelse/cirkulære 31 3.7. Andre generelle principper for udvalgets arbejde 32 Kapitel 4. Udvalgets overvejelser om indholdsmæssige ændringer i folketingsvalgloven 33 Indledning 33 4.1. Valgret og valgbarhed 33 4.1.1. Generelt om lovkapitlets indhold 33 4.1.2. Ikke valgret til ugifte samlevende til danske statsborgere i udlandet 34 3
4.1.3. Opstilling trods indsigelser mod valgbarhed 35 4.2. Valgkredse og afstemningsområder. Stedlig mandatfordeling 36 4.2.1. Generelt om lovkapitlets indhold 36 4.2.2. Valgområder og valgkredse. Terminologiske spørgsmål.. 37 4.2.3. Valgkredsfortegnelsen. Kredskommunen 39 4.2.4. Afstemningsområder. Oprettelse og nedlæggelse 40 4.3. Partier, der har ret til at deltage i folketingsvalg... 42 4.3.1. Generelt om lovkapitlets indhold 42 4.3.2. Frist for partianmeldelse. Definition af "nye" partier... 43 4.3.3. Lempelse/skærpelse af kravene til partianmeldelse 43 4.3.4. Vælgererklæringer og offentlighedsloven 45 4.3.5. Indholdet af vælgererklæringer. Personnumre 46 4.3.6. Kontrol af vælgererklæringer 46 4.3.7. Godkendelse af navne på nye partier 47 4.3.8. Bogstavbetegnelser for opstillingsberettigede partier... 48 4.4. Valglister og valgkort. Valgretsnævnet 49 4.4.1. Generelt om lovkapitlets indhold 49 4.4.2. Optagelse på valglisten af visse vælgere i Grønland... 50 4.4.3. Optagelse på valglisten af ansatte i udenrigstjenesten.. 51 4.4.4. Overførelse af hidtidigt lovstof til bekendtgørelsesstof vedr. udlandsdanskeres optagelse på valglisten 52 4.4.5. Ophævelse af særreglen om inhabilitet i valgretsnævnet 53 4.4.6. Skæringsdag for optagelse på valglisten 54 4.4.7. Valglisternes indhold. Personnumre 54 4.4.8. Farveskift på valgkortene 55 4.4.9. Bekendtgørelse af valget og udsendelsen af valgkort... 55 4.5. Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere 56 4.5.1. Generelt om lovkapitlets indhold 56 4.5.2. Valgbestyrelsens opgaver 57 4.5.3. Valgbestyrelser i de store kommuner 57 4.5.4. Tidspunkt for valg af valgbestyrelse 58 4.5.5. Varetagelse af formandshvervet for valgbestyrelsen, når borgmesteren har forfald 58 4.5.6. Valgstyrere. Valgbarhedskrav og valg af formænd 59 4.5.7. Repræsentanter for små partier blandt de tilforordnede vælgere 61 4.5.8. Diæter til valgstyrere, tilforordnede vælgere samt valgbestyrelsesmedlemmer 61 4.6. Kandidater til valget 62 4.6.1. Generelt om lovkapitlets indhold 62 4.6.2. Afskaffelse af kravet om stillere for kandidater, der er tilsluttet et parti 63 4
4.6.3. Skærpelse af adgangen til at opstille som kandidat uden for partierne 66 4.6.4. Fristen for kandidatanmeldelser og for partiernes meddelelser og anmeldelser mv. 68 4.6.5. Kandidaters navne på stemmesedlen 68 4.6.6. Oplysning om personnumre for stillere for kandidater uden for partierne 71 4.6.7. Opstillingsformer. Partiliste og nominering 72 4.6.8. Dansk Kvindesamfunds ønsker om obligatorisk sideordnet opstilling og kønskvotering 73 4.6.9. Statsamtmandens funktioner ved folketingsvalg 75 4.6.10. Den fremtidige varetagelse af "statsamtmandsfunktionerne" i storkredsene 76 4.6.11. Overførelse af hidtidigt lovstof til bekendtgørelsesstof vedr. stemmesedlernes udformning 77 4.7. Afstemning på valgdagen 78 4.7.1. Generelt om lovkapitlets indhold 78 4.7.2. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen på valgdagen 78 4.7.3. Ophævelse af adgangen til at afbryde afstemningen i mindre kommuner 79 4.7.4. Hvorledes den enkelte vælgers identitet kan fastslås... 80 4.7.5. Hjælp til stemmeafgivningen til særlige grupper af vælgere 81 4.7.6. Antal stemmer pr. vælger 84 4.8. Brevstemmeafgivning 84 4.8.1. Generelt om lovkapitlets indhold 84 4.8.2. Betingelserne for at deltage i institutionsafstemning... 85 4.8.3. Institutioner, hvor der kan brevstemmes 85 4.8.4. Styrkelse af retssikkerheden ved institutionsafstemninger 87 4.8.5. Tidsfrister mv. for brevstemmeafgivning 87 4.8.6. Brevstemmeafgivning på danske skibe og havanlæg... 88 4.8.7. Overførelse af hidtidigt lovstof til bekendtgørelsesstof vedr. brevstemmeafgivning... 90 4.8.8. Flere brevstemmer fra én vælger 90 4.8.9. Forskellige spørgsmål vedr. kontrol med brevstemmer.. 91 4.8.10. Ophævelse af adgangen til at stemme på valgdagen uanset afgiven brevstemme 92 4.9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen... 93 4.9.1. Generelt om lovkapitlets indhold 93 4.9.2. Større sikkerhed for ensartet bedømmelse af stemmesedler 93 5
4.9.3. Bedømmelse af stemmesedler, der ikke er afmærket med "x" 95 4.10. Valgets opgørelse 96 4.10.1. Generelt om lovkapitlets indhold 96 4.10.2. Danmarks Statistiks funktion ved folketingsvalg 96 4.10.3. Kandidatudvælgelsen, når der er anmeldt partiliste... 98 4.11. Folketingets godkendelse af valget 104 4.11.1. Generelt om lovkapitlets indhold 104 4.11.2. Eventuel præcisering af beføjelserne for folketingets udvalg til prøvelse af valgene ved folketingets godkendelse af valgene 105 4.12. Folkeafstemninger 106 4.12.1. Generelt om lovkapitlets indhold 106 4.12.2. Bedømmelse afstemmesedler ved folkeafstemninger... 106 4.12.3. Folketingets beføjelser som klageinstans for klager over folkeafstemninger 107 4.13. Forskellige bestemmelser 108 4.13.1. Generelt om lovkapitlets indhold 108 Kapitel 5. Udkast til ny lov om valg til folketinget med bemærkninger 109 BILAG Bilag 1. Oversigt over udvalgets sammensætning og ændringer heri 166 Bilag 2. Opgavebeskrivelse og sammensætning for valglovsudvalgets 4 arbejdsgrupper 167 Bilag 3. Korrespondance mellem udvalgets formand og folketingets formand 170 Bilag 4. Anvendte forkortelser for tidligere valglove mv. 172 Bilag 5. Lov om valg til folketinget, jfr. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980, lov nr. 91 af 2. marts 1983 om ændring af lov om valg til folketinget og lov nr. 179 af 8. maj 1985 om ændring af lov om valg til folketinget 175 6
Kapitel 1. Indledning 1.1. Udvalgets nedsættelse Den 1. september 1983 nedsatte indenrigsministeren et udvalg med den opgave at foretage en gennemgang af folketingsvalgloven og den kommunale valglov med henblik på revision af disse love. Udvalget fik følgende kommissorium: "Udvalget skal gennemgå de forslag til forenklinger og forbedringer vedrørende folketingsvalgloven og den kommunale valglov, som er indsendt til indenrigsministeriet fra kommuner, amtskommuner og privatpersoner bl.a. i forbindelse med regelsaneringen. Herudover skal udvalget foretage en gennemgang af de nævnte valglove og overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at foreslå yderligere forenklinger. På grundlag af den foretagne gennemgang skal udvalget formulere forslag til ændringer i valglovene, idet udvalget skal iagttage, at der ikke ønskes foreslået principielle ændringer i det gældende valgsystem. Udvalgets arbejde skal være afsluttet så betids, at lovforslag kan fremsættes i efteråret 1984." Udvalget havde ved betænkningens afgivelse følgende sammensætning: Konsulent i valgspørgsmål Vilh. Brockmeyer, indenrigsministeriet. Kontorchef Ruth Christensen, statsministeriet. Afdelingschef, dr. jur. Preben Espersen, indenrigsministeriet. Lektor, lic. jur. Holger Hansen, Københavns Universitet (formand). Kontorchef Emil le Maire, indenrigsministeriet. Kontorchef Kjeld Meyer, Københavns kommune. Fuldmægtig Frans Michaelsen, Kommunernes Landsforening. Kontorchef Ove Nissen, Amtsrådsforeningen i Danmark. Vicekontorchef Inge Vinther, Frederiksberg kommune. Udvalgets sekretær: Fuldmægtig Helle Skjerbæk, indenrigsministeriet. 7
Siden februar 1986 har fuldmægtig Anne Birte Pade, indenrigsministeriet, deltaget i udvalgets møder og sekretariatsarbejde. Manuskriptet til betænkningen er renskrevet af assistent Anita Grün, indenrigsministeriet. Siden udvalgets nedsættelse er der sket en række ændringer i udvalgets sammensætning og sekretariat, ligesom fristen for afgivelse af betænkning er blevet forlænget. Der afgives først delbetænkning om folketingsvalgloven. Delbetænkning om den kommunale valglov og Europa-Parlamentsvalgloven forventes afgivet i efteråret 1987. Som bilag 1 er optaget en oversigt over udvalgets sammensætning og sekretariat ved nedsættelsen og senere ændringer heri. 1.2. Baggrunden for udvalgets nedsættelse I forbindelse med regeringens regelsaneringskampagne, der blev iværksat i efteråret 1982, blev der til indenrigsministeriet indsendt en række forslag til ændringer i valglovene fra kommuner, amtskommuner, organisationer og privatpersoner. Indenrigsministeriets behandling af konkrete og generelle sager på valgområdet havde ligeledes givet anledning til overvejelser om forskellige ændringer i valglovene. I folketingsåret 1982/83 behandlede folketinget et lovforslag om præcisering af folketingsvalglovens bestemmelser om placering af partistemmerne, når der er anmeldt partiliste. I forbindelse hermed rejste folketingets kommunaludvalg spørgsmål om evt. gennemførelse af mere principielle ændringer i valglovens bestemmelser om kandidatudvælgelse, når der er anmeldt partiliste. På denne baggrund fandt indenrigsministeren, at det ville være rigtigst at gennemføre en generel revision af valglovene, således at disse kunne få en enklere, mere ensartet og mere moderne udformning i overensstemmelse med principperne i regeringens regelsaneringsarbejde. Indenrigsministeren meddelte derfor i foråret 1983 folketingets kommunaludvalg, at der ville blive nedsat et udvalg (valglovsudvalget af 1983) med den opgave at gennemgå valglovene og fremkomme med forslag til forenklinger og andre ændringer. Efter opgørelsen af folketingsvalget i januar 1984 nedsatte indenrigsministeren efter henstilling fra folketingets udvalg til valgs prøvelse et udvalg vedrørende brevstemmeafgivning. Dette udvalg fremkom i sin betænkning om brevstemmeafgivning (nr. 1025/1984) med en række henstillinger til valglovsudval- 8
get om at tage forskellige spørgsmål op til nærmere overvejelse. De enkelte spørgsmål er indgået i udvalgets arbejde. I udvalgets arbejde er endvidere indgået de forslag til ændringer i valglovene, der er indsendt til indenrigsministeriet siden udvalgets nedsættelse. Forslag, der alene har betydning for den kommunale valglov, vil dog først blive behandlet i forbindelse med udvalgets gennemgang af denne lov. 1.3. Udvalgets arbejde Udvalget har holdt 22 møder. På udvalgets første møde den 28. oktober 1983 besluttedes det at nedsætte tre arbejdsgrupper, der skulle behandle henholdsvis spørgsmål om stemmesedlers udformning, spørgsmål vedrørende kandidatudvælgelse ved partilisteopstilling og spørgsmål af særlig juridisk karakter. På udvalgets 7. møde den 13. maj 1985 besluttedes det at nedsætte endnu en arbejdsgruppe, der skulle behandle reglerne vedrørende valg af valgbestyrelser mv. De fire arbejdsgruppers opgavebeskrivelser og sammensætning er refereret i bilag2. De rapporter mv., som arbejdsgrupperne har afgivet, er løbende indgået i valglovsudvalgets overvejelser. Udvalgets stillingtagen til de pågældende spørgsmål fremgår af betænkningen. Udvalgets sidste møde (22. møde) om revision af folketingsvalgloven blev holdt den 29. oktober 1986. Den endelige redaktion af betænkningen er afsluttet ulti mo november 1986. 1.4. Udvalgets overvejelser om rækkevidden af kommissoriet Udvalgets kommissorium indeholder to led. Efter første led skal udvalget tage stilling til en række forenklingsforslag, som er fremsat fra forskellig side. Efter andet led skal udvalget overveje, om der herudover kan foreslås forenklinger og forbedringer i valglovene. Udvalgets overvejelser om og stillingtagen til de forenklingsforslag, der er kommet til udvalget "udefra", jfr. kommissoriets første led, findes i kapitel 4, der indeholder en samlet gennemgang af udvalgets overvejelser og stillingtagen vedrørende de forskellige emneområder (kapitler) i folketingsvalgloven. Her er de enkelte forslag behandlet i forbindelse med udvalgets øvrige overvejelser om det emneområde, som forslaget angår. Også forslag af mere principiel karakter er behandlet, uanset at det i øvrigt fremgår af udvalgets kommissorium, at der ikke ønskes foretaget principielle ændringer i det gældende valgsystem. Efter kommissoriets andet led skal udvalget overveje, om der herudover (dvs. ud over de "udefra" kommende forslag) kan foreslås forenklinger og forbedringer i valglovene. For denne del af kommissoriet har udvalget lagt nedenstående ret- 9
ningslinier til grund for afgrænsningen af de opgaver, der er omfattet af udvalgets kommissorium. Principielle ændringer, der er omfattet af kommissoriet Det fremgår udtrykkeligt af kommissoriet, at der ikke ønskes foreslået principielle ændringer i det gældende valgsystem. Af kommissoriets ordvalg kan det imidlertid sluttes, at udvalget er beføjet til at foreslå principielle ændringer, der ikke vedrører selve valgsystemet, men angår spørgsmålene om valgets praktiske gennemførelse og valglovenes udformning, herunder om der bør udarbejdes forslag til en helt ny folketingsvalglov og til en helt ny kommunal valglov. Andre ændringer, der er omfattet af kommissoriet Kommissoriets brede og neutrale formulering åbner efter udvalgets opfattelse mulighed for forenklingsforslag både vedrørende formelle og indholdsmæssige spørgsmål, herunder ændringer i valgsystemet, som ikke kan anses for at være af principiel karakter, jfr. ovenfor. Lou om valg til Europa-Parlamentet Efter kommissoriet skal udvalget gennemgå folketingsvalgloven og den kommunale valglov. Udvalget vil imidlertid også inddrage loven om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet i gennemgangen. Det skyldes, at valgreglerne i denne lov hovedsageligt består i henvisninger til folketingsvalgloven, og loven vil derfor være uanvendelig, hvis der vedtages væsentlige ændringer i den gældende folketingsvalglov. Betænkning om Europa-Parlamentsvalgloven vil blive afgivet sammen med (del)betænkning om den kommunale valglov. Reglerne om vederlag og pension mv. for folketingets medlemmer og formand Reglerne om vederlag og pension mv. for folketingets medlemmer og formand indeholdes i den gældende folketingsvalglovs kapitel IX og X. Efter kommissoriets ordlyd skal udvalget foretage en gennemgang af folketingsvalgloven. Udvalget har imidlertid fundet, at det falder uden for kommissoriet at foretage en gennemgang af lovens regler om vederlag og pension mv. for folketingets medlemmer og formand. Der henvises i øvrigt til korrespondance mellem udvalgets formand og folketingets formand herom, optaget i bilag 3. Udvalget finder, at det vil være rimeligt at markere disse reglers særlige karakter ved at udskille dem til et særligt afsnit II i folketingsvalgloven, jfr. nærmere nedenfor i kapitel 3.3. 1.5. Betænkningens opbygning Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af udvalgets overvejelser og forslag. 10
Kapitel 3 indeholder udvalgets overvejelser om gennemførelse af en ny folketingsvalglov og dennes opbygning samt hvilke principper, der i øvrigt bør lægges til grund for en ny lov. Kapitel 4 indeholder en udførlig gennemgang af udvalgets overvejelser og stillingtagen til de forskellige emneområder (kapitler) i folketingsvalgloven, herunder udvalgets overvejelser og stillingtagen til de "udefra" kommende forslag til ændringer i gældende regler. Gennemgangen af emneområderne er foretaget i den rækkefølge, der er lagt til grund for kapitelinddelingen i udvalgets udkast til ny folketingsvalglov. Kapitel 4 har derfor også karakter af udførlige bemærkninger til de enkelte kapitler i lovudkastet. Kapitel 5 indeholder udvalgets udkast til folketingsvalglov med tilhørende bemærkninger. Med hensyn til betænkningens nærmere indhold henvises til indholdsfortegnelsen. København, den 29. oktober 1986 Vilh. Brockmeyer Ruth Christensen Preben Espersen Holger Hansen Emil le Maire Kjeld Meyer (formand) Frans Michaelsen Ove Nissen Inge Vinther Anne Birte Pade Helle Skjerbæk (sekretær) 11
Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets overvejelser og forslag 2.1. Forslag til ny folketingsvalglov Udvalget fik til opgave at gennemgå en række konkrete forslag til ændring af folketingsvalgloven samt foretage en almindelig gennemgang af denne lov. På grundlag heraf skulle udvalget vurdere mulighederne for at gennemføre en forenkling af folketingsvalglovens regler og udarbejde forslag hertil. Det er udvalgets opfattelse, at der kan foretages en væsentlig forenkling af folketingsvalglovens regler, og at denne forenkling mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i forbindelse med, at der vedtages en helt ny folketingsvalglov. Udvalget har derfor udarbejdet et udkast til en ny folketingsvalglov. I dette udkast er ud over indholdsmæssige ændringer, jfr. nedenfor i afsnit 2.2., foreslået en lang række sproglige og redaktionelle ændringer i forhold til den gældende lov. Særlig skal fremhæves, at der forelås en lidt ændret og navnlig mere detaljeret kapitelinddeling end i gældende lov. Begrundelsen for udvalgets forslag om en ny folketingsvalglov kan sammenfattes således: Den gældende folketingsvalglov er fra 1953. Siden da er loven ændret mange gange. Dette forhold gør det i sig selv ønskeligt, at en kommende generel revision af loven gennemføres i form af en helt ny lov fremfor ved et - omfattende - ændringsforslag til den gældende lov. Ved 1953-valgloven blev gennemført væsentlige ændringer i valgsystemet som følge af den nye grundlov. Bestemmelserne om forberedelse og gennemførelse af valget og dermed gældende lovs bestemmelser herom blev dog i vidt omfang videreført uændret fra tidligere valglove. Hertil kommer, at lovens kapitelinddeling og systematik i øvrigt i store træk går tilbage til den første valglov fra 1849. Dette har medført, dels at lovstoffet i nogle af kapitlerne er svulmet op i takt med de ændringer, der i tidens løb er gennemført i valgsystemet, dels at nogle regelsæt ikke (længere) har en hensigtsmæssig placering, jfr. nærmere nedenfor i kapitel 3.1. og 3.3. Der er derfor behov for en forenkling og modernisering ikke blot af folketingsvalglovens regler, men også af lovens kapitelinddeling og systematik i øvrigt. 12
2.2. Indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende lov Udvalgets væsentligste forslag til indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende folketingsvalglov vedrører følgende regler: (1) Reglerne om kandidatopstilling Udvalget foreslår, at kravet om stillere afskaffes for kandidater, der opstiller for et parti. I stedet skal kandidaterne udtrykkelig godkendes af partiet. For kandidater uden for partierne foreslås stillerantallet forhøjet fra mindst 25 og højst 50 til mindst 150 og højst 200. Endvidere foreslås, at stillernes personnumre skal oplyses i stedet for fødselsdato. Begrundelse For kandidater, der opstiller for et parti, har udviklingen medført, at det i praksis er partiets godkendelse, der er afgørende for opstillingen, mens kravet om stillere (mindst 25, højst 50) opleves som et overflødigt krav, der medfører ekstra, unødvendig ulejlighed for såvel kandidaten (partiet) som for valgbestyrelserne, der inden for snævre tidsfrister skal kontrollere, om stillerne opfylder lovens betingelser. For kandidater uden for partierne har udvalget fundet det rimeligt at foreslå en forhøjelse af stillerantallet, således at minimumsantallet af stillere kommer til at svare til det antal stillere, der (højst) kan kræves ved amtsrådsvalg og ved valg til borgerrepræsentationen i København. Forslaget om oplysning af personnumre for stillerne er begrundet i hensynet til valgbestyrelsens mulighed for inden for en kort tidsfrist at kontrollere, om stillerne opfylder betingelserne om, at de skal være vælgere i opstillingskredsen og ikke må være stillere for flere kandidater uden for partierne. (2) Reglerne om kandidatudvælgelse, når der er anmeldt partiliste Udvalget foreslår, at partilistens rækkefølge skal være bestemmende for, hvilke kandidater der er valgt for så vidt angår kandidater, der ikke umiddelbart opnår fordelingstallet i stemmetal. Partilistens rækkefølge skal tillige være afgørende for rækkefølgen på stedfortræderlisten. Begrundelse De gældende regler om kandidatudvælgelse, når der er anmeldt partiliste, er komplicerede og meget beregningskrævende for så vidt angår kandidater, der ikke umiddelbart har opnået fordelingstallet i stemmetal. Det er imidlertid meget sjældent, at disse regler har ført til valg af en anden kandidat, end hvad der ville følge af partilistens rækkefølge. Det vil derfor være en meget væsentlig og forsvarlig forenkling at lade partilistens rækkefølge være afgørende for valg af kandidater, der ikke umiddelbart har opnået fordelingstallet. 13
(3) Reglerne om anmeldelse af partiliste Udvalget foreslår, at partiliste kun kan anmeldes, såfremt et parti alene har kredsvis-opstilling (én kandidat for partiet i en opstillingskreds) i stor- eller amtskredsen. Begrundelse Efter de gældende regler er der mulighed for at kombinere partiliste med sideordnet opstilling (flere kandidater for partiet i en opstillingskreds). Partiliste og sideordnet opstilling har imidlertid modsatrettede formål - partiliste at styrke partiets indflydelse på kandidatudvælgelsen, sideordnet opstilling at styrke vælgernes indflydelse - hvorfor det er uhensigtsmæssigt, at partilisteanmeldelse kombineres med sideordnet opstilling. Yderligere opnås en tiltrængt forenkling af regelsættet om opstillingsformer mv. (4) Reglerne om beskyttelse af partinavne Det foreslås, at partinavne, der er benyttet af et parti, som deltog i sidste folketingsvalg, men ikke opnåede repræsentation, herunder navne på partier, der indtil sidste valg var repræsenteret i folketinget, skal være forbeholdt de pågældende partier, i det mindste i perioden indtil næste folketingsvalg. Begrundelse De gældende regler i folketingsvalgloven giver kun beskyttelse af et partinavn, som anvendes af partier, der er repræsenteret i folketinget, eller som inden for de sidste 2 år er godkendt af indenrigsministeren i forbindelse med godkendelse af en formular til indsamling af vælgererklæringer. Selv om et partinavn kan være beskyttet i kraft af andre regler end dem, der findes i folketingsvalgloven, har udvalget fundet det hensigtsmæssigt, at beskyttelsen af de nævnte partiers navne (også) ydes ved regler i folketingsvalgloven. (5) Reglerne om vælgererklæringer ved partianmeldelse Udvalget foreslår, at personnumre skal anføres på vælgererklæringer i stedet for oplysning om fødselsdato. Begrundelse Forslaget om personnumre er begrundet i administrative hensyn, idet kontrollen med vælgererklæringer herved vil blive betydeligt mindre arbejdskrævende og dermed hurtigere, hvilket kan være af væsentlig betydning, hvis partianmeldelse sker kort tid før folketingsvalg. (6) Reglerne om valgbestyrelser i de store kommuner Udvalget foreslår, at der i de kommuner, der omfatter flere opstillingskredse (København, Frederiksberg, Gentofte, Odense, Århus og Aalborg) kun skal vælges én valgbestyrelse, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen. 14
Begrundelse Efter de gældende regler i folketingsvalgloven skal der vælges en valgbestyrelse for hver opstillingskreds. Det betyder, at der i de nævnte kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, skal vælges henholdsvis 16, 3, 2, 3, 4 og 3 valgbestyrelser. Forslaget om én valgbestyrelse i disse kommuner vil betyde en væsentlig forenkling og er en naturlig konsekvens af, at den administrative betjening af valgbestyrelserne i disse kommuner allerede er fælles, samt at fintællingen foregår centralt. Hertil kommer, at der også i disse kommuner kun vælges én valgbestyrelse ved kommunevalg. (7) Regierne om valgbestyrelsens opgaver. Indførelse af begrebet "kredskommune" Udvalget foreslår, at valgbestyrelsens opgaver udtrykkeligt afgrænses til de funktioner, der vedrører opstillingskredsen, dvs. modtagelse af kandidatanmeldelser, tilvejebringelse af stemmesedler og opslag samt opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen (fintælling). For opstillingskredse, der består af flere kommuner foreslås, at begrebet "kredskommune" indføres til at angive den kommune, hvor opstillingskredsens fælles funktioner udføres. Begrundelse Den gældende valglovs bestemmelser om valgbestyrelsens opgaver forudsætter, at det generelle ansvar for forberedelsen af afstemningen, herunder at der på de enkelte afstemningssteder er truffet de fornødne forberedelser, (stadig) er placeret hos valgbestyrelsen. Efter nutidige forhold er det imidlertid kommunalbestyrelsen, der forestår alle de forberedelser, der kan foretages i hver kommune for sig, mens valgbestyrelsen alene forestår de opgaver/forberedelser, der er knyttet til opstillingskredsen (kandidatanmeldelser, stemmesedler og opslag samt fintælling). Forslaget om en ændret beskrivelse af valgbestyrelsens opgaver er således et led i moderniseringen af folketingsvalgloven. Det samme gælder forslaget om indførelse af begrebet "kredskommune", idet begrebet "opstillingskredsens valgsted" dermed kan udgå af loven. (8) Reglerne om optagelse på valglisten af ansatte i udenrigstjenesten m.fl. Udvalget foreslår, at personer, der er ansat i den danske stat og beorderet til tjeneste uden for riget og de med disse personer samlevende ægtefæller, optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har haft bopæl. Begrundelse Efter de gældende regler optages ansatte i udenrigstjenesten m.fl., der er beordret til tjeneste i udlandet på valglisten i Københavns kommune, mens andre udlandsdanskere, der anses for at have bevaret fast bopæl i riget, optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har haft bopæl (tilmeldt folkeregistret). Det giver imidlertid anledning til en række administrative problemer, at der på dette område gælder forskellige regler for de to grupper af udlandsdanskere. Disse 15
problemer kan bedst afhjælpes ved, at også ansatte i udenrigstjenesten m.fl. optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret. (9) Reglerne om optagelse på valglisten af visse personer; der opholder sig i Grønland Udvalget foreslår, at vælgere, der opholder sig på områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, optages på folketingsvalglisten i Nuuk (Godthåb) kommune. Begrundelse Efter de gældende regler skal vælgere, der opholder sig på områder i Grønland, der ikke er omfattet af den kommunale inddeling, optages på valglisten i den kommune, hvor de senest har haft fast bopæl. Ved valg til landstinget i Grønland optages disse vælgere på valglisten i Nuuk (Godthåb) kommune. Det vil derfor være naturligt og bedst stemmende med de synspunkter, der ligger til grund for det grønlandske hjemmestyre, at disse vælgere også ved folketingsvalg optages på valglisten i Nuuk (Godthåb) kommune. Tillige opnås en forenkling af reglerne om udarbejdelse af valglister her i landet. Gennemførelse af forslaget forudsætter en dertil svarende ændring af folketingsvalgloven for Grønland. (10) Reglerne om bekendtgørelse af dag og tid for afstemningen samt udsendelsen af valgkort Udvalget foreslår, at indenrigsministeriet ved annoncering i landets dagblade skal bekendtgøre dag og tid for afstemningen samt udsendelsen af valgkort. Til gengæld ophæves henholdsvis valgbestyrelsens og kommunalbestyrelsens pligt til at foretage bekendtgørelser ved annoncering i de stedlige dagblade eller evt. lokalaviser. Begrundelse Forslaget er begrundet i forenklingshensyn samt hensynet til at sikre en "bedre" placering af annoncen i dagbladene. (11) Reglerne om oprettelse og nedlæggelse af afstemningsområder Udvalget foreslår, at bestemmelsen i den gældende folketingsvalglov om, at en vis andel af vælgerne kan kræve oprettet eller forhindre nedlæggelse af et afstemningsområde, udgår. Begrundelse Lovens regler om afstemningsområder går ud på, at der skal være mindst ét afstemningsområde i hver kommune eller i hver del af en kommune, der udgør en opstillingskreds. Der er ca. 1950 afstemningsområder i hele landet, idet alle 16
kommuner, bortset fra 4, er inddelt i flere afstemningsområder. Efter udvalgets opfattelse er der derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at opretholde bestemmelserne om direkte vælgerindflydelse på dette område. (12) Reglen om middagslukning på afstemningssteder i mindre kommuner Udvalget foreslår, at den hidtidige adgang til at holde middagslukning (fra kl. 13-15) på afstemningssteder i kommuner med under 6.000 indbyggere ophæves. Begrundelse En ensartet og tidssvarende vælgerbetjening tilsiger, at der overalt i landet skal være adgang til at afgive stemme hele valgdagen (fra kl. 9-20). (13) Reglerne om hjælp til stemmeafgivning Udvalget foreslår, at det skal være en betingelse for at yde hjælp til afkrydsning (ved brevstemmeafgivning udfyldning) afstemmesedlen, at vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, hvordan vælgeren ønsker at stemme. Endvidere foreslås, at hjælpen som hovedregel skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Begrundelse Ved de senere valg, herunder navnlig de kommunale valg, er der fremkommet klager over den måde og det grundlag, hvorpå der ydes hjælp til selve stemmeafgivningen. På baggrund af disse klagesager har indenrigsministeren bedt udvalget om at overveje en præcisering af reglerne om hjælp til stemmeafgivning. Udvalget mener, at der er behov for en præcisering, som på én gang sikrer, at vælgeren får den fornødne hjælp til at udøve sin valgret, og at det virkelig er vælgerens eget ønske, der bestemmer stemmeafgivningen. Forslaget om 2 hjælpere er begrundet i retssikkerhedsmæssige hensyn. (14) Reglerne om stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på institutioner Udvalget foreslår, at der på institutioner altid skal medvirke 2 personer som brevstemmemodtagere. Ved brevstemmeafgivning på plejehjem mv. må kun den ene af stemmemodtagerne være ansat på institutionen. Begrundelse Ved de senere valg, herunder kommunale valg, har der fra flere sider været rejst kritik af brevstemmeafgivningen på plejehjem mv. i retning af påvirkning af vælgernes stemmeafgivning. Udvalget har derfor fundet det nødvendigt at styrke retssikkerheden omkring stemmeafgivning på institutioner. (15) Reglerne om adgangen til at afgive brevstemme på institutioner Udvalget foreslår, at alle beboere mv. i de institutioner, hvor der foregår brevstemmeafgivning, skal have adgang til at afgive brevstemme på institutionen, 17
uanset om de har mulighed for at møde op på afstemningsstedet på valgdagen. Endvidere foreslås, at der skal være adgang til at foranstalte brevstemmeafgivning på daghjem. Kommunerne får til gengæld i et vist omfang adgang til at bestemme, at der på en institution ikke skal ske brevstemmeafgivning efter institutionsreglerne (brevstemmetilbud til alle), men efter reglerne om stemmeafgivning i hjemmet (behovsbestemt brevstemmetilbud). Begrundelse Af administrative og servicemæssige grunde er det mest hensigtsmæssigt, at alle beboere mv. får tilbud om at afgive brevstemme på vedkommende institution. Daghjem er oftest placeret i forbindelse med plejehjem og foreslås bl.a. af den grund omfattet af reglerne om brevstemmeafgivning på institutioner. Nogle af de institutioner under bistandslovens område, der er omfattet af reglerne om brevstemmeafgivning på institution, har imidlertid en meget forskellig beboersammensætning i relation til de pågældendes mulighed for ved egen hjælp at møde frem på valgdagen. Reglerne bør derfor smidiggøres, således at kommunerne i et vist omfang får adgang til at bestemme, hvorvidt reglerne om brevstemmeafgivning i institution eller i hjemmet skal anvendes for så vidt angår en eller flere bestemte institutioner. (16) Reglerne om flere brevstemmer fra én vælger. Ophævelse af adgangen til at stemme på valgdagen uanset afgiven brevstemme Udvalget foreslår, at det altid skal være den sidst afgivne brevstemme, der tages i betragtning, hvis vælgeren har afgivet flere brevstemmer. Endvidere foreslås, at adgangen til at stemme på valgdagen uanset tidligere afgivet brevstemme ophæves. Begrundelse Efter de gældende regler er det som hovedregel den først afgivne brevstemme, der tages i betragtning. For søfolk, der brevstemmer på danske skibe i udenrigsfart, gælder dog, at det i nogle tilfælde er den senere afgivne brevstemme, der tages i betragtning. Udvalget mener, at disse regler er unødigt komplicerede, og ser ingen betænkeligheder ved, at brevstemme afgivere helt generelt får mulighed for at fortryde en stemmeafgivning ved at afgive en ny brevstemme. Denne "fortrydelsesret" findes allerede i den gældende folketingsvalglov, hvor der i 1980 blev indsat en bestemmelse om, at en afgivet brevstemme ikke er til hinder for, at vælgeren stemmer på valgdagen, idet der så bortses fra den pågældendes brevstemme. Udvalgets forslag om at det altid skal være den sidst afgivne brevstemme, der tages i betragtning mindsker i væsentlig grad behovet for adgang til at afgive stemme på valgdagen uanset tidligere afgivet brevstemme. Udvalget mener derfor, at denne adgang - der giver anledning til et betydeligt kontrolarbejde på afstemningsstedet i hvert enkelt tilfælde - bør ophæves. Hertil kommer, at adgangen til at afgive brevstemme på valgdagen uanset tidligere afgivet brevstemme kun udnyttes i yderst beskedent omfang. 18
(17) Reglerne om brevstemmeafgivning på danske skibe og danske havanlæg Udvalget foreslår, at adgangen til at afgive brevstemme på danske skibe i indenrigsfart ophæves. I øvrigt foreslås, at reglerne om adgang til at afgive brevstemme på danske havanlæg lovfæstes. Begrundelse Udviklingen har medført, at der ikke mere er noget reelt behov for at afgive brevstemme på danske skibe i indenrigsfart. Brevstemmeafgivning på danske havanlæg har hidtil været baseret på en analogislutning fra reglerne om brevstemmeafgivning på skibe. Adgangen til at brevstemme på danske havanlæg bør imidlertid fremgå direkte af loven. (18) Reglerne om bedømmelse af stemmesedler ved folkeafstemninger Udvalget foreslår, at stemmesedler, der ikke er afkrydset, men mærket med "ja" eller "nej", altid skal være ugyldige. Begrundelse Efter gældende regler antages det, at også stemmesedler mærket med "ja" eller "nej" i nogle tilfælde kan være gyldige. Udvalget mener, at reglerne om bedømmelse afstemmesedler herved bliver unødigt komplicerede og vanskeligt forståelige. Reglerne bør derfor forenkles ved, at sådanne stemmesedler i alle tilfælde erklæres ugyldige. o - Udvalget foreslår i øvrigt forskellige ændringer af mere teknisk karakter. Disse ændringer er kort angivet i det følgende. I øvrigt henvises til kapitel 4 samt til bemærkningerne til udvalgets lovudkast, der findes i kapitel 5. Indholdsmæssige ændringer af overvejende teknisk karakter: (1) Liberalisering af reglerne om kandidaters navneangivelse på stemmesedlen, herunder afskaffelse af "parenteser", (2) indenrigsministerens bemyndigelse til at foretage mindre ændringer i valgkredsfortegnelsen sammenkædes ikke mere med ændringer i de kommunale grænser, (3) nye regler om næstformanden i valgbestyrelsen, (4) videregående adgang til diæter for valgstyrere og tilforordnede vælgere, (5) vælgernes personnummer skal anføres på valglisterne i stedet for fødselsdato, (6) kommunalbestyrelsen skal bestemme skriftfarven i det skriveredskab, der skal anvendes til afkrydsning af stemmesedlen, (7) stemmekasser, der kan forsegles, kan anvendes, 19
(8) almindelig adgang til inden udlevering af stemmesedlen at spørge en vælger om navn, fødselsdato og bopæl, (9) afskaffelse af kravet om udskrivelse af særskilt valgkort for vælgere, der har afgivet brevstemme, (10) ophævelse af bestemmelsen om, at folketingets formand, når valg er udskrevet, skal meddele indenrigsministeren, hvilke partier der er repræsenteret i folketinget, (11) fremrykning af fristen fra kl. 16 til kl. 12 for kandidatanmeldelser og partiernes meddelelser om godkendte kandidater mv., (12) fremrykning af fristen fra otte dage til elleve dage før valget for kandidaters tilbagetrækning af en kandidatanmeldelse, (13) forenkling af reglerne om kontrol med brevstemmer, og (14) valgstyrernes valgbog benævnes for fremtiden "afstemningsbog" (for at undgå forveksling med valgbestyrelsens valgbog). 2.3. Hidtidigt lovstof til bekendtgørelsesstof Udvalget foreslår, at den detailregulering på nedennævnte områder, der hidtil har været fastsat i selve folketingsvalgloven, for fremtiden skal fastsættes af indenrigsministeren i en bekendtgørelse i henhold til bemyndigelse i loven. (1) Nærmere regler om stemmesedlernes udformning Reglerne om den typografiske udformning mv. af stemmesedlerne foreslås for fremtiden fastsat i en bekendtgørelse. Ligeledes bør indenrigsministeren kunne bestemme den nærmere udformning af brevstemmematerialet samt af den stemmeseddel, der anvendes ved folkeafstemninger. Begrundelse De principielle regler om stemmesedlernes udformning ved folketingsvalg (partierne og kandidaterne, samt disses rækkefølge) samt ved folkeafstemninger bør findes i selve folketingsvalgloven. Derimod er reglerne om den typografiske udformning nærmest af samme karakter som reglerne om papirkvaliteten, farven mv., og er dermed naturligt bekendtgørelsesstof. Der forudsættes i øvrigt ikke foretaget ændringer i stemmesedlernes udformning ved folketingsvalg. Derimod bør det overvejes at indføre afkrydsningsrubrikker på stemmesedlen til folkeafstemninger. (2) Nærmere regler om gennemførelsen af brevstemmeafgivningen Udvalget foreslår, at de nærmere regler om tilrettelæggelse af brevstemmeafgivningen på institutioner mv. samt om udfyldelsen af følgebrevet og yderkuverten (omslaget) mv. fastsættes i en bekendtgørelse. 20
Begrundelse I selve loven bør findes de brevstemmeregier, der retter sig direkte til vælgeren, samt de principielle regler, der skal sikre, at brevstemmeafgivningen går rigtigt til (antal stemmemodtagere mv.). Detailregler om den nærmere fremgangsmåde, der primært retter sig til de ansvarlige kommunalbestyrelser m.fl. og derefter til de enkelte stemmemodtagere, hører derimod naturligt hjemme i administrativt fastsatte regler. (3) Nærmere regler om optagelse af udlandsdanskere på valglisten Udvalget foreslår, at de mere detaljerede regler om behandlingen af sager om udlandsdanskeres optagelse på valglisten fastsættes i en bekendtgørelse. Begrundelse I selve loven bør findes de materielle regler om adgangen for udlandsdanskere til at blive optaget på valglisten, samt reglerne om, hvilke myndigheder der er kompetente til at træffe afgørelserne herom. De nærmere regler om, hvilke oplysninger ansøgninger skal indeholde, om proceduren for behandling af ansøgningerne, om hvem der skal underrettes om afgørelserne etc., hører derimod naturligt hjemme i en bekendtgørelse. 21
Kapitel 3. Baggrund og principper for forslaget til ny folketingsvalglov 3.1. Folketingsvalgloven af 1953. Historisk oversigt over valglove siden 1849 Den gældende folketingsvalglov (lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980 som ændret senest ved lov nr. 311 af 4. juni 1986) er fra 1953 (lov nr. 171 af 31. marts 1953). Siden da er loven ændret ved 31 ændringslove. Heraf vedrører 11 love dog alene bestemmelserne om vederlag og pension til folketingsmedlemmer mv. og ikke de egentlige valgregler. Af de mere væsentlige ændringer, der er gennemført siden 1953, kan nævnes, at kredsen af valgberettigede personer er udvidet i flere omgange. Valgretsalderen er således blevet nedsat fra 23 år til 18 år, og reglerne om fortabelse af valgret som følge af modtagelse af fattighjælp er ophævet. Endvidere har danske diplomater, der er beordret til tjeneste uden for riget samt danskere, der af nærmere angivne årsager opholder sig midlertidigt i udlandet, fået tillagt valgret. I denne forbindelse kan også nævnes, at der er indført adgang til brevstemmeafgivning for vælgere på sygehuse og plejehjem mv. Af andre mere væsentlige ændringer kan nævnes ændringen af valgkredsinddelingen i 1970 som følge af kommunalreformen samt ændringen af valglistesystemet i 1980. Siden 1849 og indtil 1980 skulle kommunalbestyrelsen hvert år udarbejde en valgliste over vælgerne i kommunen. Fra 1980 skal valglister kun udarbejdes, når der er udskrevet valg eller folkeafstemning. Denne ændring er muliggjort af indførelsen af det centrale personregister samt EDBteknikken. Bortset fra ændringen af valglistesystemet er der ikke siden 1953 gennemført større ændringer i reglerne om forberedelse og gennemførelse af valget. 1953-valgloven afløste folketingsvalgloven af 1948. I forhold til denne lov indeholdt 1953-loven de ændringer, der var nødvendige som følge af grundloven af 1953 (etkammersystem, forhøjelse af mandattallet i folketinget fra 151 til 179, regler om folkeafstemning mv). I øvrigt var valgloven fra 1953 - og dermed den gældende valglov - stærkt præget af tidligere valglove, såvel i opbygning som i reglerne om forberedelse og gennemførelse af valget.
Lige siden 1849 har valglovene været opbygget efter følgende systematik (der ses bort fra valglovenes afsnit om landstingsvalg samt vederlag og pension mv. for rigsdagsmænd/medlemmer af folketinget): - 1. afsnit: Valgret og valgbarhed. - 2. afsnit: Valglister. - 3. afsnit: Valgkredse og valgbestyrelser (fra 1948 tillige: Mandaternes fordeling). - 4. afsnit: Valgkandidater (fra 1915: Valgpartier og valgkandidater). - 5. afsnit: Valgmøder (fra 1915: Valget). - 6. afsnit: Navnlig afstemning. Fra 1901-1915: Afstemning. Fra 1915-1920: Tillægsmandaternes fordeling. - 7. afsnit: Fra 1915-1920: Søfolks adgang til at deltage i folketingsvalg. Fra 1920-1953 bliver dette afsnit nr. 6 (idet reglerne om tillægsmandaternes fordeling indføjes i afsnit 5), fra 1953 med titlen: Stemmeafgivning ved indsendelse afstemmeseddel, fra 1980: Brevstemmeafgivning. - 7. afsnit: Fra 1953: Folkeafstemninger. - Sidste afsnit: Almindelige bestemmelser, slutningsbestemmelser. De ændrede overskrifter for de pågældende afsnit afspejler de ændringer i valgsystemet, der blev gennemført ved de pågældende valglove, jfr. i det følgende. Valglovene fra 1849 indtil 1915 I årene fra 1849 til 1915 foregik valget som flertalsvalg i enkeltmandsvalgkredse. Vælgerne mødte op på ét sted i valgkredsen og afgav deres stemme. Mødestedet, senere valgstedet, var angivet for de enkelte valgkredse i valgkredsfortegnelsen, der var et bilag til loven. Indtil 1901 foregik afstemningen som hovedregel ved håndsoprækning, men der kunne begæres navnlig afstemning, dvs. at vælgeren mundtligt meddelte, hvilken kandidat vedkommende stemte på. Den enkelte vælgers stemmeafgivning blev derpå af valglisteføreren noteret på valglisten ud for vælgerens navn. Afstemningen var ikke hemmelig. Ved 1901-valgloven blev indført hemmelig, skriftlig afstemning med afgivelse af stemmesedler, hvorpå kandidaternes navne var trykt. Vælgerne mødte fortsat op på valgstedet, hvor kandidaterne blev præsenteret af deres stillere, holdt valgtaler, besvarede spørgsmål fra vælgerne mv. Straks efter at valgmødet var afsluttet, begav vælgerne sig til afstemningslokalerne for at afgive stemme. På valgstedet var der flere afstemningslokaler, f.eks. ét for hver kommune i valgkredsen samt et fælles slutningsstemmested, hvor også stemmeoptællingen fandt sted. Såvel valgmødet som afstemningen blev ledet og forestået af valgbestyrelsen. Fra 1901 blev endvidere indført regler om afstemning på øer eller flere småøer, der udgjorde en kommune og som telegrafisk eller telefonisk havde forbindelse med den valgkreds, hvortil de hørte. 23
1915-valgloven 1915-valglovens princip var flertalsvalg i enkeltmandsvalgkredse suppleret med et antal tillægsmandater for henholdsvis Øerne og Jylland, der fordeltes mellem partierne i forhold til deres stemmetal mv. Københavns og Frederiksberg kommuner udgjorde dog én valgkreds, hvor samtlige medlemmer (24) valgtes ved forholdstalsvalg. Valgsystemet byggede i øvrigt på, at det overvejende antal kandidater var tilsluttet politiske partier. Ved 1915-valgloven indførtes afstemning i de enkelte kommuner. Hver kommune eller del af kommune i en valgkreds skulle udgøre mindst 1 afstemningsområde til stemmesedlernes modtagelse og optælling. Kommunalbestyrelsen kunne beslutte at opdele kommunen i flere afstemningsområder og skulle gøre dette, når 10% af vælgerne krævede det. Decentraliseringen af selve stemmeafgivningen og optællingen af stemmerne hang sammen med, at vælgertallet som følge afgrundloven af 1915 blev mere end fordoblet (valgret til kvinder og tyende, nedsættelse (gradvis) af valgretsalderen fra 30 år til 25 år, ophævelse af kravet om fast bopæl i valgkredsen en vis periode forud for valget). Med 1915-valgloven indførtes endvidere regler om brevstemmeafgivning for søfolk. Valgstedet blev i 1915-loven betegnelsen for det sted, hvor den endelige opgørelse af valget i valgkredsen fandt sted. 1920-valgloven Ved 1920-valgloven indførtes forholdstalsvalgsystemet generelt. Flertalsvalg i enkeltmandskredse ophørte. Kredsmandater vælges ved forholdstalsvalg i storeller amtskredse. Tillægsmandater fordeles i forhold til partiernes samlede stemmetal. De tidligere (enkeltmands)valgkredse blev til opstillingskredse. Valgstedet defineredes ikke, men den kommune hvor valgstedet ligger, tillægges på samme måde som efter de foregående valglove en række funktioner ved forberedelsen af valget og stemmeoptællingen mv. i opstillingskredsen. 1948-valgloven var i vidt omfang en samlet redigering af 1920-valgloven med senere ændringer, der bl.a. vedrørte forskellige spørgsmål om kandidatudvælgelsen og om partiernes adgang til at godkende kandidater. 1953-ualgloven og de senere ændringer heri er der redegjort for ovenfor. På baggrund af foranstående kan konkluderes, at hovedprincipperne i den gældende valglovs bestemmelser om valg af valgbestyrelser går tilbage til 1849-valgloven, bestemmelserne om afstemningen på valgdagen går tilbage til 1901-valgloven, bestemmelserne om afstemningsområder går tilbage til 1915-valgloven, og de generelle bestemmelser om forholdstalsvalgmåden går tilbage til 1920-loven. I afsnit 3.4. nedenfor redegøres nærmere for udviklingen med hensyn til opgavefordelingen mellem valgbestyrelsen og kommunalbestyrelsen og i afsnit 3.5. redegøres for forskellige spørgsmål vedr. valgkredsfortegnelsen. 24
3.2. Overvejelser om én fælles lov for folketingsvalg og kommunale valg Efter kommissoriet skal udvalget gennemgå både folketingsvalgloven og den kommunale valglov med henblik på at stille forslag om forenklinger. Det har derfor været naturligt for udvalget indledningsvis at overveje, om der kan opnås en forenkling ved at samle de to valglove i én lov (således som det eksempelvis er sket i Norge og Sverige). Ved en sådan samling kan opnås, at regler, som er fælles for begge typer valg, kun skal skrives én gang. Det gælder f.eks. en række regler om valglister og valgkort, om afstemningens tilrettelæggelse og gennemførelse og om brevstemmeafgivning. Imidlertid er der også en lang række forskelle mellem reglerne for folketingsvalg og kommunalvalg. Det gælder centrale regler om valgret, om opstillingsberettigede partier, om valgbestyrelser, om kandidatlister og om opgørelsen af valget. Det vil derfor være begrænset, hvor meget der vindes ved at samle reglerne i én lov, og en sådan lov vil i givet fald blive meget omfangsrig og svær at overskue. På denne baggrund finder udvalget det ikke hensigtsmæssigt at samle valgreglerne i én valglov. I øvrigt bemærkes, at udvalgets overvejelser om ændringer i den kommunale valglov vil fremkomme som 2. delbetænkning fra udvalget. Denne delbetænkning vil også behandle udvalgets overvejelser om konsekvensændringer i Europa-Parlamentsvalgloven. Det tilføjes, at de ændringer, som udvalget foreslår i de regler i folketingsvalgloven, som er fælles for begge typer af valg, jfr. ovenfor, vil blive retningsgivende for tilsvarende ændringer i den kommunale valglov. 3.3. Folketingsvalglovens hidtidige opbygning og udvalgets forslag til ændringer heri Den gældende folketingsvalglovs kapitelinddeling og systematik i øvrigt svarer i store træk til den, der blev lagt til grund for den første valglov fra 1849, og som har været anvendt i alle senere valglove. De ændringer, der i tidens løb er gennemført i valgsystemet i vid forstand er således med en enkelt undtagelse, der vedrører brevstemmeafgivning, blevet indpasset i den oprindelige systematik, jfr. ovenfor i afsnit 3.1. Systematikken er umiddelbart klar og logisk i relation til folketingsvalglovens formål, at fastlægge de nærmere regler for valget af 175 medlemmer til folketinget i overensstemmelse med grundlovens bestemmelser herom. r Oprindelig, dvs. efter 1849-valglovens valgsystem, har valglovens systematik ikke blot afspejlet en logisk, men også en tidsmæssig rækkefølge i relation til 25
forberedelse og gennemførelse af valg. Det var kun reglerne om førelse af valglister, der blev bragt i anvendelse uafhængigt af valg, mens de øvrige regler alene blev bragt i anvendelse i forbindelse med gennemførelse af valg. Efter det nuværende valgsystem har også andre regelsæt i folketingsvalgloven praktisk/administrativ betydning uafhængigt af konkrete valg. Reglerne om anmeldelse af nye partier anvendes således løbende i perioden mellem valg. Disse regler findes i gældende lovs kapitel IV sammen med reglerne om kandidaterne til valget. Kommunalbestyrelsernes beslutninger om oprettelse, ændring eller nedlæggelse af afstemningsområder træffes ligeledes uafhængigt af gennemførelse af valg. Reglerne herom findes i gældende lovs kapitel V om valget. Derimod er reglerne om valglister, der findes i gældende lovs kapitel II, siden 1980 knyttet nær til gennemførelse af konkrete valg. De regler om optagelse på valglisten, der vedrører udlandsdanskere, har dog fortsat betydning uafhængigt af konkrete valg, idet afgørelser herom træffes efterhånden som de pågældende indgiver anmodning herom. Den gældende valglovs systematik afspejler således ikke længere den tidsmæssige rækkefølge for de beslutninger/foranstaltninger, der skal træffes i anledning af valg. Hertil kommer, at valglovens systematik har nogle konsekvenser, som er mindre hensigtsmæssige i relation til lovens praktiske anvendelse. Ud fra et administrativt synspunkt er det således ikke særlig hensigtsmæssigt, at reglerne om valg af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere er placeret i loven uden indbyrdes sammenhæng, idet disse valg rent praktisk kan foretages på samme møde i kommunalbestyrelsen. Reglerne om valgbestyrelser er således placeret i kapitel III sammen med reglerne om valgkredse og mandaternes stedlige fordeling, mens reglerne om valgstyrere og tilforordnede vælgere er placeret i kapitel V. Valget, sammen med bl.a. reglerne om afstemningen på valgdagen. Endvidere kan nævnes, at reglerne om valgbestyrelsens opgaver vedrørende modtagelse af kandidatanmeldelser og tilvejebringelse af stemmesedler samt om disses udformning er placeret i 3 forskellige kapitler (kapitel III, IV og V), hvilket gør dette regelsæt vanskeligt at overskue. Det er derfor udvalgets opfattelse, at der bør foretages forskellige ændringer i valglovens systematik, således at valgloven bliver nemmere at anvende i praksis (bliver mere brugervenlig). Hovedprincipperne for udvalgets forslag til ændring af folketingsvalglovens systematik er for det første, at regler, der også har betydning i perioden mellem valg, så vidt muligt bør placeres før de regler, der alene anvendes i forbindelse med gennemførelse af valg. For det andet, at regler, der har en tæt indbyrdes praktisk sammenhæng, så vidt muligt bør placeres samlet. For det tredie, at forskellige grundlæggende regler om kandidaterne til valget samt om valgperioden og udskrivning af valg til folketinget bør placeres i lovens første kapitel 26