Det danske valgsystem
|
|
- Kjeld Overgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det danske valgsystem Valg til Folketinget Der findes to hovedprincipper for parlamentsvalg: flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg. Flertalsvalg i enkeltmandskredse er den ældste form og har som forudsætning, at landet er delt i valgkredse. De kandidater, der får flertal i de enkelte kredse, er valgt, mens alle øvrige stemmer afgivet på andre kandidater går tabt ( the winner takes it all ). Forholdstalsvalg betyder, at hvert parti får det antal pladser i parlamentet, der svarer til deres stemmetal. Forholdstalsvalg forudsætter ikke en inddeling i valgkredse. Imellem de to former i den rene udgave findes en hel del blandingsformer. Fordelen ved flertalsvalg i enkeltmandskredse er det nære tilhørsforhold mellem valgkredsen og den valgte: Hver kreds har ét og kun ét parlamentsmedlem. Ulempen ved systemet er, at parlamentets sammensætning ikke afspejler alle vælgernes holdninger, idet systemet favoriserer de store partier. Forholdstalsvalgets fordel er, at parlamentet afspejler vælgernes holdninger. Ulempen er, at tilhørsforholdet mellem vælgerne og de valgte antagelig svækkes. Det danske valgsystem har søgt at bevare det bedste fra de to systemer: den matematiske retfærdighed og kandidaternes lokale tilhørsforhold. Det er baggrunden for, at man ved en revision af lov om valg til Folketinget (folketingsvalgloven) i 192 bevarede de gamle valgkredse - men nu kun som opstillingskredse - og indførte brugen af tillægsmandater i hele Danmark. Grundlovens bestemmelser Det danske valgsystem er reguleret i folketingsvalgloven, men en række hovedprincipper om valgret, valgbarhed og valgmåde er fastlagt i grundloven fra Denne artikel behandler kun den del af valgmåden, der har med valgopgørelsen at gøre. Grundloven fastslår i kapitel 4 bl.a. følgende: Folketinget består af højst 179 medlemmer. Folketinget vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg og ved benyttelse af forholdstalsvalgmetoden. Der skal ved den stedlige mandatfordeling tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed. Folketinget vælges for fire år. Mandaterne bortfalder ikke, før nyvalg har fundet sted. Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg. Kongen (dvs. regeringen) kan til enhver tid udskrive nyvalg, hvorved de bestående mandater bortfalder, men først når valget har fundet sted. Grundloven overlader til Folketinget at fastsætte de nærmere regler om valgrettens udøvelse og selve valgmåden. Det sker i folketingsvalgloven. Bestemmelsen om, at kongen til enhver tid kan udskrive nyvalg, indebærer, at visse af folketingsvalglovens tidsfrister må vige for grundlovens ord, hvis valget udskrives med kort varsel. Minimumstiden mellem valgets udskrivelse og dets afholdelse bestemmes derfor alene af praktiske hensyn. Spærregrænse Sammenligninger viser, at det danske valgsystem er et af de mest matematisk retfærdige i verden. Der er dog ikke tale om ren matematisk retfærdighed, idet folketingsvalglovens 77 om fordeling af tillægsmandater blandt partierne rummer det, der populært kaldes spærregrænsen. For at få del i tillægsmandaterne skal et parti enten have opnået mindst ét kredsmandat, i to ud af tre landsdele have opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller i hele landet have opnået to pct. af de afgivne gyldige stemmer.
2 Den "stedlige" fordeling af mandaterne Danmark er i valgteknisk henseende inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Landsdelene er inddelt i storkredse, hvor Hovedstaden er inddelt i fire storkredse, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland i hver tre storkredse. Storkredsene er inddelt i 92 opstillingskredse. Opstillingskredsene har ingen betydning for den overordnede mandatfordeling mellem partierne. Kort over folketingsvalgkredse pr. 1. januar 27 I Danmark vælges der 175 personer, nemlig 135 kredsmandater og 4 tillægsmandater. Antallet af kredsmandater og opstillingskredse er altså ikke identisk. For at efterkomme grundlovens ord om, at der ved den stedlige mandatfordeling skal tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed, sker der hvert femte år en fordeling af de 135 kredsmandater på landsdele og storkredse. Ved samme lejlighed fordeles de 4 tillægsmandater på landsdele. Fordelingen sker ved simpel forholdstalsregning, idet man udregner summen af folketallet, vælgertallet ved sidste valg og arealet i kvadratkilometer ganget med 2 for hver enkelt landsdel og så fordeler de 175 mandater med disse summer som forholdstal. Efter de samme forholdstal fordeles de 135 kredsmandater på landsdelene. Differencen mellem de 175 og de 135 mandater udgør fordelingen af tillægsmandater. Når mandaterne er fordelt på landsdele, fordeles hver landsdels kredsmandater på storkredse. Det sker igen ved forholdstal, idet man for hver storkreds udregner summen af folketal, vælgertal og areal i kvadratkilometer ganget med 2. Hvis Bornholm ved denne sidste beregning ikke får to kredsmandater, gennemføres en ny beregning på grundlag af 133 kredsmandater, idet Bornholm forlods tillægges to kredsmandater. Hele dette regnestykke kan virke kompliceret og uoverskueligt, men gennemføres for at sikre, at mandatfordelingen afspejler befolkningsudviklingen. Hertil kommer, at man fra politisk side har ønsket at sikre de tyndt befolkede egne i Danmark en rimelig repræsentation. Når arealet ganges med 2, er det fordi, det samlede resultat på denne måde falder inden for det politisk acceptable. Opgørelsen af valget Opgørelsen af valget falder i to dele: 1) fordelingen på partier og 2) fordelingen på personer. Fordelingen på partier er ens for alle partier og færdiggøres i løbet af valgaftenen. Fordelingen på personer er mere kompliceret, da den varierer fra parti til parti afhængigt af den opstillingsform, der er anvendt. Opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, foreligger først en til to dage efter valget, fordi den forudsætter en optælling af de personlige stemmer. 1. Fordeling af mandater på partier A. Fordeling af kredsmandater på partier Fra fordelingen af kredsmandater før valget ved vi, hvor mange kredsmandater der skal fordeles i hver storkreds. Efter valget optælles partiernes stemmer i hver storkreds. Hvert af de optalte stemmetal divideres med divisorerne osv. (d Hondts metode). Den største af de fremkomne kvotienter giver det parti, den tilfalder, ret til det første kredsmandat, den næststørste kvotient giver ret til kredsmandat nr. 2 osv. Fordelingen af 1 kredsmandater i X storkreds illustreres i tabel 1. Tabel 1: Fordelingen af kredsmandater på partier X storkreds Kredsmandater: Partier A B C D Stemmer Div. 1 7) 12. 4) 21. 2) 33. 1) 45. Div ) 1.5 5) ) 22.5 Div ) 11. 6) 15. Div ) Div Kredsmandater i alt B. Fordeling af tillægsmandater 1) Fordeling af tillægsmandater på partier Når fordelingen af kredsmandater er gennemført, beregnes det på landsplan, hvor mange mandater partierne er berettigede til under forudsætning af, at de har klaret folketingsvalglovens 77 (spærregrænserne): Økonomi- og Indenrigsministeriet 218 2
3 Partiernes samlede stemmetal divideres med det samlede mandattal, der er tilfaldet partierne, hvilket normalt er 175 (dvs. eventuelle mandater til kandidater uden for partierne skal ikke indgå i mandattallet). Den kvotient, der fremkommer, divideres op i partiernes stemmetal. I første omgang ser man på heltallene, og hvis de ikke tilsammen summerer til 175, fordeler man det resterende antal mandater efter største brøks metode. Det vil sige, at man giver det første af de resterende mandater til det parti, der har den største restbrøk, det næste til partiet med den næststørste restbrøk osv. På denne måde bliver alle mandaterne fordelt på partier. Forskellen mellem det antal mandater, som hvert parti er berettiget til efter denne beregning, og det antal kredsmandater, som det tilsammen har opnået i de 1 storkredse, er lig med det antal tillægsmandater, partiet skal have. 2) Fordeling af partiernes tillægsmandater på landsdele Vi ved nu, hvor mange tillægsmandater hvert parti er berettiget til på landsbasis, og vi ved - fra mandatfordelingen før valget - hvor mange tillægsmandater, der tilfalder hver landsdel. Fra fordelingen af kredsmandater på partier ved vi endvidere, hvor mange kredsmandater hvert parti har opnået inden for hver landsdel. Fordelingen af partiernes tillægsmandater på landsdele foregår således: Inden for de tre landsdele opgøres stemmetallene for de partier, der skal have del i tillægsmandaterne, og stemmetallene deles med divisorerne osv. (Sainte-Laguës metode). Ved divisionen fremkommer en række kvotienter. Af disse kvotienter udelades for hvert parti i hver landsdel så mange af de største kvotienter, som svarer til det antal kredsmandater, som partiet har fået i landsdelen. I nedenstående tabel 2 angives de udeladte kvotienter med krydser. Når et parti eller en landsdel har opnået det antal tillægsmandater, som det er berettiget til, ophører tildelingen til det pågældende parti eller landsdel, uanset om f.eks. en landsdel kan fremvise større ubrugte kvotienter end kvotienter, der giver valg i de to andre landsdele. Fordelingsmetoden er lidt forenklet illustreret i tabel 2. I tabel 2 er der på landsplan i alt 6 mandater til fordeling, heraf 5 kredsmandater og 1 tillægsmandater, og mandaterne er fordelt på de tre landsdele som angivet i tabellen. Parti A har opnået to kredsmandater i Sjælland-Syddanmark og ligeledes to kredsmandater i Midtjylland-Nordjylland og er herudover berettiget til to tillægsmandater. Parti B har opnået tre kredsmandater i Hovedstaden, fire kredsmandater i Sjælland- Syddanmark og tre kredsmandater i Midtjylland-Nordjylland og er herudover berettiget til to tillægsmandater. Parti C har opnået fem kredsmandater i Hovedstaden, fem kredsmandater i Sjælland-Syddanmark og fire kredsmandater i Midtjylland-Nordjylland og er herudover berettiget til to tillægsmandater. Parti D har opnået seks kredsmandater i Hovedstaden, otte kredsmandater i Sjælland-Syddanmark og ligeledes otte kredsmandater i Midtjylland Nordjylland og er herudover berettiget til fire tillægsmandater. I eksemplet i tabel 2 har Hovedstaden to "ubrugte" kvotienter, der er større end kvotienter, der giver valg i de to andre landsdele, og yderligere en ubrugt kvotient, der er større end kvotienter, der giver valg i Sjælland- Syddanmark. Midtjylland-Nordjylland har en ubrugt kvotient, der er større end en kvotient, der giver valg i Sjælland-Syddanmark. Tabel 2: Fordeling af partiernes tillægsmandater på landsdele Hovedstaden Sjælland-Syddanmark 2 tillægsmandater 5 tillægsmandater 14 kredsmandater 19 kredsmandater Stem 3. mer Div Midtjylland-Nordjylland 3 tillægsmandater 17 kredsmandater A B C D A B C D A B C D ) x x x x x x x x X x x 3 1. x x x x x x x x X x x 5 x x x 2.2 3) x x x 1.9 X x x x x x x x 2. 7) 9 x x ) x ) ) x x ) x x x x x 35.5 x x Økonomi- og Indenrigsministeriet 218 3
4 x x ) 5) ) x 3) Fordeling af partiernes tillægsmandater på storkredse Nu ved vi, hvor mange tillægsmandater hvert parti får i hver landsdel. Vi skal nu fordele tillægsmandaterne på storkredse. Fordelingen sker ved anvendelse af divisorerne osv. Af de fremkomne kvotienter udelades i hver storkreds for hvert parti så mange af de største kvotienter, at det svarer til det antal kredsmandater, som partiet har fået i storkredsen. Fordelingsmetoden er i lidt forenklet form illustreret i tabel 3. Fra eksemplet i tabel 2 ved vi, at parti D er berettiget til to tillægsmandater i Sjælland-Syddanmark. De tilfalder partiet i Sjællands og Fyns Storkredse. Tabel 3: Fordeling af tillægsmandater på storkredse Sjællands Fyns Sydjyllands I alt Parti D Kredsmandater: Stemmer Div. 1 X X X Div. 4 X X X Div. 7 X ) X Div ) Div De anvendte fordelingsmetoder Fordelingen af kreds- og tillægsmandater hænger nøje sammen med den anvendte fordelingsmetode. Ved fordelingen af kredsmandater tabel 1 anvendes fra og med 27 d Hondts metode ( osv.). Denne metode blev ligeledes anvendt ved valg i perioden fra 192 til april 1953, mens det ved valgene efter grundlovsændringen i 1953 og indtil udgangen af 26 (dvs. sidste gang i 25) var Sainte-Laguës modificerede metode (1, osv.), der blev brugt. Overgangen til Sainte-Laguës modificerede metode i 1953 havde til formål at sikre, at den samtidig gennemførte udvidelse af antallet af kredsmandater (fra 15 til 135) og reduktion af antallet af tillægsmandater (fra 44 til 4) ikke skulle bevirke, at et parti kunne opnå flere kredsmandater, end dets samlede stemmetal ville berettige til, hvad der havde været et problem tidligere. Sainte-Laguës modificerede metode, der i højere grad end d Hondts metode tilgodeser de mindre partier, bidrog til at eliminere dette problem. Genindførelsen af d Hondts metode med virkning fra 27 havde til formål at sikre, at den samtidigt gennemførte nye valgkredsinddeling, hvorved de tidligere 17 stor- og amtskredse blev erstattet af 1 nye storkredse, hverken skulle gøre det lettere eller sværere at opnå repræsentation i Folketinget alene gennem opnåelse af kredsmandat. Færre storkredse og dermed flere kredsmandater til fordeling i de enkelte storkredse ville, alt andet lige, have gjort det lettere at opnå repræsentation i Folketinget alene gennem opnåelse af kredsmandat, hvis fordelingen af kredsmandater ved hjælp af den modificerede Sainte-Laguë-metode var blevet bevaret. Skiftet tilbage til d Hondts metode eliminerede reelt dette problem. Fordelingen af partiernes tillægsmandater på landsdele tabel 2 sker efter Sainte-Laguës metode ( osv.). Metoden blev indført med folketingsvalgloven i 192, fordi den blev set som velegnet til at sikre en god geografisk spredning af mandaterne. Fordelingen af et partis tillægsmandater på de enkelte storkredse tabel 3 sker ved divisorerne osv. Metoden blev indført i 1953 og har til hensigt at gøre det vanskeligere for storkredse, der allerede har opnået et kredsmandat, at få del i tillægsmandaterne. Hermed sikres også en større spredning af tillægsmandaterne på storkredse end efter den tidligere fordelingsmetode. 2. Udvælgelse af kandidater Fra fordelingen af kreds- og tillægsmandater på storkredse ved vi, at partiet X er berettiget til ét kredsmandat i storkredsen Y. Partiet har opstillet fem kandidater, men hvem der får mandatet, afhænger af den opstillingsform, som partiet har valgt. Økonomi- og Indenrigsministeriet 218 4
5 Der er to hovedformer for opstilling af kandidater: kredsvis opstilling og sideordnet opstilling: Ved kredsvis opstilling er der én kandidat for partiet i opstillingskredsen. Kandidaten får alle de stemmer, der er afgivet på partiet i opstillingskredsen, plus de personlige stemmer, som er afgivet på ham/hende i alle storkredsens opstillingskredse. Opstillingskredsens størrelse, dvs. antallet af vælgere, spiller derfor sammen med partiets relative styrke i den enkelte opstillingskreds en betydelig rolle. Kredsvis opstilling kan kombineres med partiliste, hvor partiet anmelder en bestemt rækkefølge for sine kandidater i en storkreds. Stemmerne opgøres på samme måde som ovenfor, men vælgerne kan kun ændre partilistens rækkefølge, hvis en kandidat længere nede på listen opnår et meget betydeligt antal personlige stemmer eller er opstillet i en opstillingskreds med særligt mange partistemmer. For at opnå valg på denne måde skal en kandidat opnå et stemmetal, der svarer til et såkaldt fordelingstal, der fremkommer ved, at partiets samlede stemmetal i storkredsen divideres med et tal, der er én større end det antal mandater, som partiet får i storkredsen. Det fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til næste hele tal, der herefter er partiets fordelingstal i storkredsen. Opnår ingen af kandidaterne fordelingstallet, er kandidaterne valgt i partilistens rækkefølge. Ved denne metode har partiet en næsten altafgørende indflydelse på, hvem der bliver valgt, og en såkaldt sprængning af listen giver derfor altid anledning til betydelig opmærksomhed. Ved sideordnet opstilling opstiller partiet mere end én kandidat i en opstillingskreds. Partierne opstiller ofte alle kandidater for partiet i alle opstillingskredse i storkredsen (fuldstændig sideordnet opstilling). De personlige stemmer er næsten altafgørende, idet stemmer afgivet på partiet i de enkelte opstillingskredse fordeles blandt kandidaterne i forhold til, hvor mange personlige stemmer de enkelte kandidater har fået i hver af opstillingskredsene. For at forsøge at bevare tilhørsforholdet mellem opstillingskreds og folketingsmand m/k var det tidligere muligt for hver opstillingskreds at nominere en kandidat. Det havde kun betydning for stemmesedlens udseende, idet den nominerede kandidat stod øverst på stemmesedlen i den pågældende opstillingskreds, mens de øvrige kandidater derefter kom i alfabetisk orden. Ved en lovændring i 217 ændredes det til, at partiet selv kan bestemme den rækkefølge, som kandidaterne skal stå i på stemmesedlen i den enkelte opstillingskreds. Det betød også, at muligheden for at nominere en kandidat bortfaldt, idet der ikke længere var behov for denne mulighed partierne er selv herre over rækkefølgen, og hvis en lokal kandidat skal stå først, kan partiet bare beslutte det og om de øvrige kandidater skal stå i alfabetisk orden eller i en anden prioriteringsorden. I Tabel 4 og 5 er angivet, hvordan de forskellige opstillingsmetoder indvirker på, hvem af partiets fem kandidater der bliver valgt, og hvordan stedfortrædernes rækkefølge bliver. Tabel 4 viser antallet af personlige stemmer, som kandidaterne har fået i de enkelte opstillingskredse. Stjernen * angiver, i hvilke opstillingskredse kandidaterne er opstillet, og det er afgørende her, idet eksemplet bygger på den forudsætning, at kandidaterne netop er opstillet kredsvis, jf. ovenfor. Tabel 4: Fordeling af stemmer ved kredsvis opstilling i storkredsens fem opstillingskredse 1. Fjordby 2. Sundby 3. Aaby 4. Færgeby 5. Broby Pers. stemmer Partistemmer Andersen * Hansen * Jensen * Nielsen 1.579* Petersen * Stemmer i alt Personlige stemmer i kredsen Partistemmer Kredsens stemmer i alt Fordelingstal: Ved kredsvis opstilling er antallet af personlige stemmer i hver af opstillingskredsene plus antallet af partistemmer i egen opstillingskreds afgørende. Nielsen er således valgt med stemmer i kraft af, at han dels er opstillet i partiets næststærkeste kreds i storkredsen, dels har fået mange personlige stemmer i sin egen opstillingskreds, dels har fået et vist antal personlige stemmer i de fire andre opstillingskredse. Økonomi- og Indenrigsministeriet 218 5
6 Har partiet kombineret kredsvis opstilling med partiliste, ser man først på, om en af kandidaterne har opnået fordelingstallet på Opnår ingen af kandidaterne fordelingstallet, er kandidaterne valgt i den rækkefølge, som de står i på partilisten. I dette eksempel er partilistens rækkefølge: Hansen nr. 1, så Andersen, Jensen, Pedersen og Nielsen sidst. I Tabel 4 opnår ingen af kandidaterne fordelingstallet langt fra og derfor er Hansen valgt, idet han står øverst på partilisten. Ved sideordnet opstilling fordeles partistemmerne i de enkelte opstillingskredse i forhold til de personlige stemmer, som kandidaterne har opnået i hver af de opstillingskredse, hvor kandidaterne var opstillet. Fordelingen beregnes for hver enkelt kandidat for hver af opstillingskredsene ved at dividere kandidatens personlige stemmer i opstillingskredsen med det samlede antal personlige stemmer for de opstillede kandidater i opstillingskredsen og derefter gange med det antal partistemmer, der er afgivet i opstillingskredsen. I første omgang ses der bort fra de brøker, der fremkommer ved denne beregning, og partistemmerne fordeles i henhold til de hele tal uden at runde op. Herefter vil et beskedent antal partistemmer være tilbage for hver opstillingskreds. I Tabel 5 nedenfor er der i de fem opstillingskredse henholdsvis 3, 2, 2, 3 og 3 partistemmer tilbage i kredsene, der skal fordeles. De partistemmer, der er tilbage, fordeles i anden omgang i hver opstillingskreds efter største brøks metode, idet den kandidat, der har den største brøk, får den første tiloversblevne stemme, kandidaten med den næststørste brøk får den næste stemme og så fremdeles, indtil alle tiloversblevne partistemmer er fordelt (de største brøker i Tabel 5 er markeret med fed). Har flere kandidater samme brøk, trækkes der lod imellem dem. Tabel 5 viser, at efter denne beregningsmetode vil fordelingen af partistemmer for de to kandidater med flest personlige stemmer, Nielsen og Jensen, være som følger: Nielsen får i alt partistemmer oven i sine personlige stemmer = stemmer, mens Jensen får i alt partistemmer, som lægges til hans 2.42 personlige stemmer = 5.61 stemmer. Resultat: Jensen er valgt! Tabel 5. Beregning af fordelingen af partistemmer efter metoden: ((personlige stemmer/samlet antal personlige stemmer) x samlet antal partistemmer) + største brøks metode Personlige Andel af I alt Fjordby Sundby Aaby Færgeby Broby stemmer partistemmer Andersen 174,77 = , = ,13 = 343,54 = ,54 = Hansen 26,71 = ,57 = 53,79 = ,74 = 56 55,89 = Jensen 391,24 = ,43 = ,56 = 34,58 = ,67 = Nielsen 1.4,84 = 99,43 = ,4 = 19,53 = 19 56,15 = Petersen 59,44 = ,57 = ,49 = 954,61 = ,76 = Personlige stemmer i kredsen Partistemmer Kredsens stemmer i alt Den fjerde opstillingsform, som er blevet mulig ved lovændringen i 217, kombinerer sideordnet opstilling med valg alene på personlige stemmer. Det fremgår af eksemplet her (også Tabel 5), at Nielsen jo faktisk fik personlige stemmer, mens Jensen fik Hvis den kombinerede opstillingsform bruges, bliver det altså Nielsen og ikke Jensen, der vælges. I Tabel 6 sammenholdes resultatet af de fire forskellige opstillingsformer og beregningsmetoder, idet den valgte kandidat og stedfortrædernes rækkefølge er angivet for hver af de fire situationer, som er gennemgået ovenfor. I eksempel ses altså forskellige udfald med hensyn til, hvem af kandidaterne der får partiets ene mandat i kredsen, og hvad stedfortræderrækkefølgen bliver. Opstillingsform, brug af partiliste og fordeling ud fra personlige stemmer alene kan altså absolut have betydning for, hvem der bliver valgt, og hvad stedfortræderrækkefølgen bliver. Tabel 6: Valgte og stedfortrædere ved de fire opstillingsmetoder Kredsvis opstilling Kredsvis opstilling + partiliste* Almindelig sideordnet opstilling Sideordnet + valg på personlige stemmer Økonomi- og Indenrigsministeriet 218 6
7 Andersen Stedfortræder 4 Stedfortræder 1 Stedfortræder 4 Stedfortræder 4 Hansen Stedfortræder 3 Valgt Stedfortræder 3 Stedfortræder 3 Jensen Stedfortræder 1 Stedfortræder 2 Valgt Stedfortræder 1 Nielsen Valgt Stedfortræder 4 Stedfortræder 1 Valgt Petersen Stedfortræder 2 Stedfortræder 3 Stedfortræder 2 Stedfortræder 2 *Idet partilistens rækkefølge var: 1. Hansen, 2. Andersen, 3. Jensen, 4. Petersen, 5. Nielsen I de to situationer med kredsvis opstilling er der ret forskellige udfald, mens der i de to tilfælde med sideordnet opstilling kun er variation på pladserne som henholdsvis valgt og 1. stedfortræder men det er dog også ganske vigtigt for de to primært involverede og deres lokale partiforeninger. Det bemærkes også, at i dette eksempel er udfaldet helt det samme for henholdsvis traditionel kredsvis opstilling og den nye opstillingsform, der kombinerer sideordnet opstilling med valg på personlige stemmer. Økonomi- og Indenrigsministeriet 218 7
Det danske valgsystem
Det danske valgsystem Valg til Folketinget Der findes to hovedprincipper for parlamentsvalg: flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg. Flertalsvalg i enkeltmandskredse er den ældste form og
Læs mereDet danske valgsystem
Det danske valgsystem det danske valgsystem 307 Det danske valgsystem Der findes to hovedprincipper for parlamentsvalg: flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg. Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Læs mereBeregninger til folketingsvalg
Beregninger til folketingsvalg Stedlig mandatfordeling ved folketingsvalg I Danmark vælges der 175 personer, der fordeler sig på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Antallet af kredsmandater og opstillingskredse
Læs mereBegreber vedrørende valg
Begreber vedrørende valg Afstemningsområde Afstemningssted Brevstemmer Afstemningsområdet er den mindste enhed i valgkredsstrukturen. Det er kommunalbestyrelsen, der opretter, ændrer eller nedlægger afstemningsområderne.
Læs mereDet danske valgsystem
Det danske valgsystem Valg til Europa-Parlamentet Hvert femte år afholdes der Europa-Parlamentsvalg i EU s medlemsstater. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der valgt 13 danske medlemmer. Siden Europa-Parlamentsvalget
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 15 (Alm. del), som Kommunaludvalget
Kommunaludvalget KOU alm. del - Offentlig Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 7. januar 2005 Kontor: 3.k.kt., Valg J.nr.: 2004-40081-17 Sagsbeh.: ABP Fil-navn: Almdel 15 Rev Besvarelse af spørgsmål
Læs mereVejledning til mandatfordeleren
Vejledning til mandatfordeleren Til brugere af beregningsmodellen Denne beregningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Beregningsmodellen kan bruges
Læs meretil folketingsvalget den [xx 201X] i Storkreds [i opstillingskredsene ]
Skema P 1. Eksempel på anmeldelse fra et parti med: - almindelig (ikke-prioriteret) sideordnet opstilling, - hvor alle kandidater er anført i alfabetisk rækkefølge, - hvor alle kandidater opstiller i alle
Læs mereDet danske valgsystem
Det danske valgsystem Kommunale- og regionale valg Det danske kommunale og regionale valgsystem er reguleret i lov om kommunale og regionale valg. Endvidere fastslår grundlovens 88, at valgretsalderen
Læs mereIndenrigs- og Socialministeriet. Valgordbog
Indenrigs- og Socialministeriet Valgordbog Afstemningsområde Afstemningssted Brevstemmer Afstemningsområdet er den mindste enhed i valgkredsstrukturen. Det er kommunalbestyrelsen, der opretter, ændrer
Læs mereSådan fordeles mandaterne geografisk
Søren Risbjerg Thomsen 15. december 2006 Sådan fordeles mandaterne geografisk De fleste har nok en forestilling om at den nye ændrede valglov, der træder i kraft i 2007, lige som den gamle, er ganske retfærdig
Læs mereForslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark.
Forslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark. Lars Arne Christensen, Folketingskandidat for Det Konservative Folkepartj Nordsjælland
Læs mereBEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007
STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:17 27. november 2007 Folketingsvalget den 13. november 2007 Ved kongeligt åbent brev af 24. oktober 2007 blev det bestemt, at der tirsdag den 13. november
Læs mereBEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015
STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2015:3 26. juni 2015 Folketingsvalget den 18. juni 2015 Resumé: Denne redegørelse om Folketingsvalget den 18. juni 2015 indeholder Danmarks Statistiks officielle
Læs mereBEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007
STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:17 27. november 2007 Folketingsvalget den 13. november 2007 Ved kongeligt åbent brev af 24. oktober 2007 blev det bestemt, at der tirsdag den 13. november
Læs mere-- AKT BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
-- AKT 104573 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] -- Til: Kommuneliste (Distributionsliste) Cc: Valg@frederiksberg.dk (valg@frederiksberg.dk), valg@haderslev.dk (valg@haderslev.dk), Valgpost Herlev Kommune (valg@herlev.dk),
Læs mereBEFOLKNING OG VALG. 2011:6 26. september 2011. Folketingsvalget den 15. september 2011. 1. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling
BEFOLKNING OG VALG 2011:6 26. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Ved kongeligt åbent brev af 25. august 2011 blev det bestemt, at der torsdag den 15. september 2011 skulle afholdes
Læs mereOpgørelse af folketingsvalget den 5. juni 2019
17. juni 2019 Opgørelse af folketingsvalget den 5. juni 2019 Resumé: Denne redegørelse om folketingsvalget den 5. juni 2019 indeholder Danmarks Statistiks officielle beregninger af mandaternes fordeling
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2016-17 Fremsat den 26. januar 2017 af Susanne Eilersen (DF), Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget
Lovforslag nr. L 158 Folketinget 2014-15 Fremsat den 10. marts 2015 af Morten Marinus (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Mikkel Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF) og Peter
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg
2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen
Læs mereUndersøgelse af virkningerne af at indføre den d Hondtske metode ved fordelingen af kredsmandater i de ti planlagte storkredse
15. april 2006 Undersøgelse af virkningerne af at indføre den d Hondtske metode ved fordelingen af kredsmandater i de ti planlagte storkredse af professor, dr.scient.pol. Jørgen Elklit Institut for Statskundskab
Læs mereProjekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg
Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,
Læs mereIndstilling fra udvalget vedrørende opstillingsregler til valg til Europa-Parlamentet
Region Hovedstaden Skovlunde den 24. maj 2011 JA Indstilling fra udvalget vedrørende opstillingsregler til valg til Europa-Parlamentet Udvalget vedrørende Opstillingsregler til Europa-Parlamentsvalget
Læs mereFolketingsvalget 18. juni 2015. Danmark, Færøerne, Grønland
Folketingsvalget 18. juni 2015 Danmark, Færøerne, Grønland Folketingsvalget 18. juni 2015 2 - Folketingsvalget 18. juni 2015 Folketingsvalget 18. juni 2015 Udgivet af Danmarks Statistik Marts 2016 Oplag:
Læs mereFolketingsvalget den 15. september 2011
Folketingsvalget den 15. september 2011 Danmark, Færøerne, Grønland Folketingsvalget den 15. september 2011 2 - Folketingsvalget den 15. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Udgivet
Læs mereFolketingsvalget den 12. december 1990
Folketingsvalget den 12. december 1990 13. Januar 1996 IndenrigsMinisteriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K. 00.54 Folketingsvalget den 12. december 1990 Folketingsvalget den 12. december
Læs mere-- AKT BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
-- AKT 96357 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] -- Til: Alternativet (alternativet@alternativet.dk), df@ft.dk (df@ft.dk), Enhedslisten (landskontoret@enhedslisten.dk), 'info@konservative.dk' (info@konservative.dk),
Læs mereBekendtgørelse af lov om valg til Folketinget
LBK nr 390 af 27/04/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016 2390 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDanske valgsystemer: Fordelingsmetoder, spærreregler, analyseredskaber. af Jørgen Elklit Institut for Statskundskab Aarhus Universitet
Danske valgsystemer: Fordelingsmetoder, spærreregler, analyseredskaber af Jørgen Elklit Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 9. udgave, august 2005 ISBN 87-91610-00-1 Forord Dette notat har til
Læs mereStatistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2015
Statistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2015 1 / 10 1 Indledning Fra oktober 2008 laver på vegne af Social- og Indenrigsministeriet opgørelser af nationale
Læs mereMini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING
MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter
Læs mereKVINDER, DEMOKRATI OG FOLKETINGS- VALG 2019 ANALYSE
KVINDER, DEMOKRATI OG FOLKETINGS- VALG 2019 ANALYSE & X KOLOFON ANALYSE Forfattere: Bjarke Oxlund, Lumi Zuleta og Josefine Bjørnholm e-isbn: 978-87-93605-95-4 Layout: Hedda Bank 2019 Institut for Menneskerettigheder
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-7822 Doknr. 410391 Dato 23-11-2016 Folketingets Social- og
Læs mereBekendtgørelse af lov om valg til Folketinget
(Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2014 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-7580 Senere ændringer til forskriften LOV nr 312 af 29/03/2014
Læs mereVALGREGLER FOR AALBORG UNIVERSITET
AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 4-05 Pkt.: 9 Bilag: B Valgregler af juni 2005 J.nr. 2005-021/01-0001 VALGREGLER FOR AALBORG UNIVERSITET Valg til bestyrelsen Kap. 1. Lovgrundlag og organisatoriske
Læs mereStatistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2014
Statistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2014 1 / 10 1 Indledning Fra oktober 2008 laver på vegne af Social- og Indenrigsministeriet opgørelser af nationale
Læs mereBestyrelsens forslag til vedtægtsændringer -
Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer - BILAG A Gældende vedtægt 1 Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. Hjemstedet er København, Danmark. 2 Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd
Læs mereFolketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 Opstilling af kandidater
-- AKT 235882 -- BILAG 1 -- [ Dag 1- brev 9 - partierne ] -- Til de opstillingsberettigede partier 1 bilag Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Telefon 72 28 24 00 Fax 72 28 24 01 valg@oim.dk valg.oim.dk
Læs mereBekendtgørelse af lov om valg til Folketinget
1 of 26 2013-01-15 10:58 LBK nr 107 af 08/02/2011 Gældende (Folketingsvalgloven) Offentliggørelsesdato: 17-02-2011 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 251 af 21/03/2012
Læs mereDocuSign Envelope ID: 2D011BFD-69B7-4DA8-B94B-E32ABE540E7A. Stifters Vilje. Initiativet
Stifters Vilje Initiativet 1. Organisering Initiativet er ikke et politisk parti i traditionel forstand, da partiet ikke optager medlemmer og ikke har et politisk program, og dermed heller ingen landsorganisation.
Læs mereOpgørelse af Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019
17. juni 2019 Opgørelse af Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019 Resumé: Denne redegørelse om Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019 indeholder Danmarks Statistiks officielle beregninger af mandaternes
Læs mereLovtidende A Udgivet den 27. april Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget. 26. april Nr. 392.
Lovtidende A 2017 Udgivet den 27. april 2017 26. april 2017. Nr. 392. Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget Herved bekendtgøres lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 12.
Læs mereVejledning om opstilling af folketingskandidater
Vejledning om opstilling af folketingskandidater 2016 Godkendt af landsledelsen den 29. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 2 2. Opstillingsprocessens hovedtræk s. 2 3. Hvornår gennemføres
Læs mereRegler om valg ved Syddansk Universitet
Regler om valg ved Syddansk Universitet 1. Valg udskrives i september måned og afholdes senest medio december måned, se dog stk. 3. Stk. 2. Funktionsperioden regnes fra den 1. januar det følgende år, se
Læs mereFOLKETINGSVALGET DEN 8. FEBRUAR 2005 DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND
FOLKETINGSVALGET DEN 8. FEBRUAR 2005 DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk
Læs mereLovbekendtgørelse 2014-04-10 nr. 369 om valg til Folketinget
Lovbekendtgørelse 2014-04-10 nr. 369 om valg til Folketinget (*) Fremtidige lovændringer: L 2014-03-29 nr. 312 AFSNIT I. FOLKETINGSVALG OG FOLKEAF- STEMNINGER Kap. 1. Valgret(1) og valgbarhed(2) 1. Valgret
Læs mereBeretning. nye valgkredse som følge af kommunalreformen
Beretning nr. 3 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 15. marts 2006 Beretning om nye valgkredse som følge af kommunalreformen I december 2004 besluttede formændene
Læs mereValgregulativ. Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige. CVR-nr. 71 97 35 14
Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige CVR-nr. 71 97 35 14 Januar 2015 Valgregulativ Pensionskassen for Sundhedsfaglige Indhold 1. Tidspunkt for afholdelse af valg 2 2. Valgbarhed 2 3. Antal
Læs mereValg til IDAs Repræsentantskab 2010 VALGBOG. Valgopgørelse og mandatfordeling
INGENIØRFORENINGEN Valg til IDAs Repræsentantskab 2010 VALGBOG Valgopgørelse og mandatfordeling Valgudvalget: Thorkil Olesen Ingvar Lindegaard Steen Joensen Henrik Hougs Bjørn R. Andersen Finn R. Larsen
Læs merePræsidentiel og parlamentarisk styreform
Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis
Læs mereVedtægter for SF Midtjylland, samt Øst- og Vestjyllands storkredse
Vedtægter for SF Midtjylland, samt Øst- og Vestjyllands storkredse Gældende pr. 29. april 2017. 1. Navn. Stk. 1. Organisationens navn er SF Region Midtjylland/SF Vestjyllands Storkreds og SF Østjyllands
Læs mere[1] Vedtægter. for. Venstre Aabenraa. Kommune. Marts Vedtægter for Venstre Aabenraa Kommune
[1] Vedtægter for Venstre Aabenraa Kommune Marts 2013 [2] 1. En eller flere vælgerforeninger I kommuner med flere vælgerforeninger dannes der en kommuneforening. Foreningens navn : Venstre Aabenraa Kommune
Læs mereNotat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder
Fællesstaben Byrådssekretariatet 15.09.06/JP/KDR Rev. 23.01.07 Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Formål: I notatet informeres om ny valgkredsinddeling og
Læs mereBEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2014:4 4. juni 2014. Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014. 1. Valgreglerne
STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2014:4 4. juni 2014 Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014 Resumé: Denne redegørelse om Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014 indeholder Danmarks Statistiks
Læs mereVedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD
Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende
Læs mereNy folketingsvalglov. Delbetænkning fra Indenrigsministeriets valglovsudvalg af 1983
Ny folketingsvalglov Delbetænkning fra Indenrigsministeriets valglovsudvalg af 1983 BETÆNKNING NR. 1084 1986 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledning 7 1.1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium
Læs mereAURA Energi A.m.b.a. Bilag til valgregulativ Bestyrelsen
AURA Energi A.m.b.a. Bilag til valgregulativ Bestyrelsen Ved valg af medlemmer til AURA Energi A.m.b.a.s bestyrelse anvendes prioriteringsmetoden. Metoden indebærer, at der efter bestemmelserne i pkt.
Læs mereFORRETNINGSORDEN. Partiet Klaus Riskær Pedersen (KRP) Januar Ledelse
FORRETNINGSORDEN Partiet Klaus Riskær Pedersen (KRP) Januar 2019 1. Ledelse Partiet ledes iht. vedtægterne. Bestyrelsen er selvsupplerende. Ved sin fratræden indsætter Formanden en ny Formand for Partiet.
Læs mereA. VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007
VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007 I. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 15. november 2007 KL. 12:44:14 II. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling på grundlag af foreløbigt fintællingsresultat
Læs mereVedtægter for Venstre, Danmarks Liberale Parti s Kommuneforening i Horsens kommune
Vedtægter for Venstre, Danmarks Liberale Parti s Kommuneforening i Horsens kommune 1. Formål Venstres mål er et liberalt samfund, der bygger på frihed, frisind og fællesskab: - Retten til at leve et liv
Læs mereVALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 9. JUNI 1994
VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 9. JUNI 1994 9. Januar 1995 IndenrigsMinisteriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K. Danmark 12.43 ii Europa-Parlamentsvalget 9. juni 1994 TABELLER 1. Vælger-
Læs mereValg til IDAs Repræsentantskab 2013 blandt IDAs kandidatmedlemmer VALGBOG. Valgopgørelse og mandatfordeling
Valg til IDAs Repræsentantskab 2013 blandt IDAs kandidatmedlemmer VALGBOG Valgopgørelse og mandatfordeling Valgudvalget: Cay Holst Jensen Ole Bilde Jørn Guldberg Jens Heide Martin Riisgaard-Jensen Niels
Læs mereVedtægter for Venstre i Odsherred
Vedtægter for Venstre i Odsherred 1. Én eller flere vælgerforeninger I kommuner med flere vælgerforeninger dannes der en kommuneforening. 2. Opgaver og ansvar - Kommunalpolitisk handlingsprogram - Beslutning
Læs mereBetænkning og indstilling. folketingsvalget den 18. juni 2015
2014/2 BSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget til Prøvelse af Valgene den 2. juli 2015 Betænkning og indstilling
Læs mereSpørgsmål/svar i forbindelse med kommunalbestyrelsens og regionsrådenes konstituering (KRV17)
Spørgsmål/svar i forbindelse med kommunalbestyrelsens og regionsrådenes konstituering (KRV17) 1) Er en konstitueringsaftale bindende? Nej, en konstitueringsaftale er ikke juridisk bindende og kan ikke
Læs mereRegler om valg ved Syddansk Universitet
Regler om valg ved Syddansk Universitet 1. Valg udskrives i september måned og afholdes senest medio december måned, se dog stk. 3. Stk. 2. Funktionsperioden regnes fra den 1. januar det følgende år, se
Læs mereBILAG 8.2 VALGREGULATIV VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET OG BESTYRELSEN I SE A.M.B.A.
BILAG 8.2 VALGREGULATIV VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET OG BESTYRELSEN I SE A.M.B.A. VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET Hjemmel for valget, valgperiode og valgkredse: 1 Valg af repræsentantskab sker i henhold til
Læs mereVALGSTATUT FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET
Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 8. Bilag 2 UDKAST VALGSTATUT FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET I medfør af vedtægt for Københavns Universitet 55 fastsættes følgende regler: Kapitel 1: ALMINDELIGE
Læs mereValgkampens og valgets matematik
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening: Valgkampens og valgets matematik Rune Stubager, ph.d., lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Disposition Meningsmålinger Hvorfor kan vi stole på
Læs mereI. FORBEREDELSE TIL VALGET
Afstemningsvalg Udskrift af beslutningsprotokol for Sogns Menighedsråd i Provsti Stift angående valget til menighedsrådet den I. FORBEREDELSE TIL VALGET dag måned år Menighedsrådet har valgt følgende valgbestyrelse:
Læs mereStk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen.
RADIKALE VENSTRES VEDTÆGTER 1 LANDSFORBUNDETS FORMÅL Medlemmerne af Radikale Venstre (Danmarks social-liberale parti) udgør landsforbundet, hvis formål er: at samle radikale vælgere i en landsdækkende
Læs mereOPSTILLINGSREGLER I FORBINDELSE MED KOMMUNALVALG 2017 VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE DELEGERETMØDE D. 2. APRIL 2016
OPSTILLINGSREGLER I FORBINDELSE MED KOMMUNALVALG 2017 VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE DELEGERETMØDE D. 2. APRIL 2016 1. Kandidatudvalget Til at forestå udmøntningen af nærværende opstillingsregler nedsætter SIK
Læs mereByrådsvalget Den 17. november 2009
Byrådsvalget Den 17. november 2009 2 Indledning 2 Opstillingskredse og afstemningssteder 3 Stemmeberettigede personer 4 Opstillingsliste til kommunevalget 5 Valgdeltagelse 7 Stemmeafgivning på partier
Læs mereGribskov Ældreråds forslag til vedtægtsændringer
Gribskov Ældreråds forslag til vedtægtsændringer Gældende vedtægt Forslag til ny tekst i vedtægt 1 Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. Hjemstedet er København, Danmark. 2 Medlemskreds Som medlemmer
Læs mere6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver
Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt
Læs mereBilag A. Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Roskilde Kommune. Kapitel 1. Generelt om valgene m.v.
Bilag A Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Roskilde Kommune Kapitel 1 Generelt om valgene m.v. 1. Byrådet sørger for, at der vælges forældrerepræsentanter til skolebestyrelser
Læs mereAlmindelige bemærkninger
FM 2001/7 Almindelige bemærkninger Den 1. januar 1996 trådte den første Landstingslov om støtte til politisk arbejde i kraft. Den blev senest ændret i forbindelse med EM 2000. Som følge af samfundsmæssige
Læs mereVEDTÆGTER FOR BRØNDERSLEVKREDSEN
VEDTÆGTER FOR BRØNDERSLEVKREDSEN 1 Kredsens navn og tilhørsforhold... 2 2 Formålet... 2 3 Kredsens opgaver... 2 Stk. 1. Opstilling af folketingskandidat... 2 Stk. 2. Regionsrådsvalg... 2 Stk. 3. Møder
Læs mereBEFOLKNING OG VALG. 2009: juni Folkeafstemning om Tronfølgeloven 7. juni Den officielle valgopgørelse
BEFOLKNING OG VALG 2009:12 26. juni 2009 Folkeafstemning om Tronfølgeloven 7. juni 2009 Formålet med forslaget om ændring af tronfølgeloven er at sikre fuld ligestilling mellem kønnene i arvefølgen til
Læs mereVedtægter for Socialdemokratiet i Viby
Vedtægter for Socialdemokratiet i Viby 1 Foreningens navn og tilhørsforhold Foreningens navn er: Socialdemokratiet i Viby Foreningen organiserer socialdemokraterne i: Socialdemokratiet i Aarhus kommune,
Læs mereVedtægter for Venstre i Viborg Kommune
Vedtægter for Venstre i Viborg Kommune 20-3-2013 Vedtægter for Venstre i Viborg Kommune Dette dokument udgør vedtægterne for Venstre i Viborg Kommune i henhold til Venstres Landsorganisations vedtægter
Læs mereRegelsæt om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser
Regelsæt om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser Kapitel 1 - Indledning I henhold til folkeskolelovens kapitel 6 og skolebestyrelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 28 af 14/01/2014)
Læs mereSkolebestyrelsens sammensætning i Aalborg Kommune
Skolebestyrelsens sammensætning i Aalborg Kommune 2018 2022 - Skolebestyrelsen består af op til 7 forældrerepræsentanter (undtagen ved specialskoler, se nedenfor), 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter,
Læs mereFOLKETINGSVALG OPGAVER
FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den
Læs mereVEDTÆGTER for Liberal Alliance STORKREDS FYN cvr.nr
VEDTÆGTER for Liberal Alliance STORKREDS FYN cvr.nr. 30965892 1. Navn, hjemsted og adresse Foreningens navn er Liberal Alliance Fyns Storkreds. Foreningens hjemsted og adresse er hos den til enhver tid
Læs mereDansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg
Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg
Læs mereVedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt
Nyborg, d. 18. marts. 2016 j.nr. 16-004i/FK/ng Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt 1 Navn Landsorganisationens navn er Dansk Skoleidræt. 2 Formål Dansk Skoleidræt har med skolen som ramme
Læs mereVejledning om opstilling af folketingskandidater
Vejledning om opstilling af folketingskandidater 2018 Godkendt af landsledelsen den 15. april 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 2 2. Opstillingsprocessens hovedtræk s. 2 3. Hvornår gennemføres
Læs mereBEFOLKNING OG VALG. 2009:11 26. juni 2009. Valget til Europa-Parlamentet 7. juni 2009. 1. Valgreglerne
BEFOLKNING OG VALG 2009:11 26. juni 2009 Valget til Europa-Parlamentet 7. juni 2009 I medfør af Europa-Parlamentsvalglovens 9 fastsatte Velfærdsministeren, nu Indenrigs- og Socialministeren ved bekendtgørelse
Læs mereBEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015
Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling) UPV Alm.del Bilag 32 Offentligt STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2015:3 26. juni 2015 Folketingsvalget den 18. juni 2015 Resumé: Denne
Læs mereValg Elections. mens de mere detaljerede regler findes i lovbekendtgørelse nr. 461 af 18. april 2001.
142 Valg Elections Kommunale valg Reglerne for valg til Københavns borgerrepræsentation og til kommunalbestyrelserne i de øvrige amter og kommuner findes i lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg,
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren
Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3
Læs mereRegler for valg til skolebestyrelser i Hvidovre Kommune
Regler for valg til skolebestyrelser i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Center for Skole og Uddannelse Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Ansvar for gennemførelse af valget... 3 Kommunalbestyrelsen
Læs mereBekendtgørelse om stemmesedler til brug ved folketingsvalg
BEK nr 1519 af 14/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 29. april 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2017-4951 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNuværende tekst/paragraf Forslag til kommende tekst/paragraf Eventuel kommentar. Uændret. Uændret. Uændret
Nuværende tekst/paragraf Forslag til kommende tekst/paragraf Eventuel kommentar BM 1-2010 Bilag 7.2 Valgregler for Aarhus Universitet I henhold til 36 i vedtægt for Aarhus Universitet har bestyrelsen fastsat
Læs mereBekendtgørelse af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet 1)
LBK nr 140 af 07/02/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2019-58 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKredsene Alle medlemmer af DJ (bortset fra de studerende) er også medlemmer af en geografisk kreds.
VALG AF DELEGEREDE 1. BRUG DEMOKRATIET Medarbejderforeninger På mange arbejdspladser med 5 DJ medlemmer eller flere, er der oprettet en medarbejderforening. Alle medlemmer skal have mulighed for at deltage
Læs mereVALG AF DELEGEREDE. Delegeretmøde 13
VALG AF DELEGEREDE Delegeretmøde 13 1. BRUG DEMOKRATIET Her beskrives, hvordan der vælges delegerede til delegeretmødet. Reglerne for valg af delegerede fremgår af forbundslovene, bilag 5. Forbundslovene
Læs mereDANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 142. BIND 3. HÆFTE FOLKETINGSVALGET DEN 5. SEPTEMBER 1950
DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER. RÆKKE. BIND. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQOES ne SÉRIE TOME Sme LIVRAISON FOLKETINGSVALGET DEN 5. SEPTEMBER 950 ÉLECTIONS AU FOLKETING LE 5 SEPTEMBRE 950 UDGIVET
Læs mere