Nyheder inden for regnskab Nr. 11 december 2008 Indhold Økonomi- og erhvervsministeriet Betænkning om ny selskabslovgivning PricewaterhouseCoopers Få styr på årsregnskabsloven IFRS essential Økonomi- og erhvervsministeriet Betænkning om ny selskabslovgivning Den 26. november 2008 har Økonomi- og erhvervsministeriet udsendt en ca. 1300 sider lang betænkning inkl. et udkast til lovforslag til en ny selskabslov. Betænkningen er udarbejdet af det udvalg, som ministeren nedsatte i 2006, og som har været ledet af Alf Duch-Pedersen. Som sagkyndige medlemmer af udvalget blev udpeget de to professorer Jesper Lau Hansen og Jan Schans Christensen. Betænkningen og lovudkastet lægger op til en særdeles omfattende revision af aktie- og anpartsselskabslovene, som i deres grundform har været uændret siden 1973 - udkastet indeholder således ikke mindre end 386 paragraffer. Reformen lægger bl.a. op til, at de to selskabslove sammenlægges til én fælles lov. Valget mellem de to selskabsformer vil fremover være begrundet i, om selskabet har et ønske om at rette henvendelse til offentligheden om investering i selskabet. De to betegnelser for selskaber opretholdes således - men forventes nu samlet i én lov. Derudover er der tale om en forenkling af reglerne, i det omfang det er muligt under hensyntagen til kreditorbeskyttelse og EU retten. Bestemmelser, der indeholder konkrete handlepligter for ledelsen, bliver som udgangspunkt strafbelagt, hvis de ikke har været det tidligere. Det skyldes, at betænkningen generelt lægger op til mere frihed under ansvar for ledelsen. De bestemmelser, der allerede i dag er bødebelagt, vil også fremover være det. Under ét omtales aktie- og anpartsselskaber som kapitalselskaber. Products & Services Strandvejen 44 2900 Hellerup Telefon 3945 3945 E-mail: tip@.dk
Betænkningen er udsendt i høring med frist den 5. januar 2009. Høringsmaterialet kan findes her. Det forventes, at der fremsættes lovforslag for folketinget i foråret 2009, så en ny lov kan vedtages inden sommerferien 2009. I lovudkastet er ikke medtaget forslag til ikrafttrædelsesbestemmelser. Vi forventer imidlertid, at hele eller dele af forslaget træder i kraft fra og med 2010. Ved spørgsmål eller kommentarer til nærværende notat kan Henrik Steffensen (hns@.dk) eller Thomas Ryttersgaard (trt@.dk), Accounting Services, kontaktes. Det gælder tillige, hvis der er behov for at drøfte de enkelte forhold nærmere. Der er i betænkningen indført nogle nye begreber, bl.a.: En kapitalandel er en aktie eller en anpart En kapitalejer er en ejer af en kapitalandel Ejerbogen er den fortegnelse, selskabet fører over kapitalejerne Ejerregistret er et nyt register, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal føre over visse besiddelser i kapitalselskaber. Betænkningen indeholder væsentlige forslag til ændringer i forhold til eksisterende lovgivning Ikke længere minimumskapitalkrav i anpartsselskaber - i aktieselskaber fortsat krav om 500.000 kr., som dog ikke skal være fuldt indbetalt Mulighed for alene at indbetale 25% af kapitalen i aktieselskaber og i anpartsselskaber med over 500.000 kr. i selskabskapital. I anpartsselskaber med kapital vil der således kunne stiftes med kapital op til 500.000 kr. uden at indbetale kapitalen overhovedet Selskaberne får fremover mulighed for at vælge, om de vil organisere sig med en bestyrelse og en direktion, eller om de i stedet for en bestyrelse vil etablere et tilsynsråd, der alene har til opgave at føre tilsyn med direktionen. Anpartsselskaber kan i lighed med i dag nøjes med en direktion Mulighed for aktionærlån til selskabets fysiske aktionærer og ledelsesmedlemmer - dog under iagttagelse af en række krav, bl.a. at det skal kunne ske inden for de frie reserver. Hertil kommer, at det - under de allerede eksisterende regler om udlån til moderselskaber - bliver muligt at udlåne til moderselskaber i andre lande end EU/EØS-landene, bl.a. til amerikanske moderselskaber Ingen grænse for opkøb af egne aktier/anparter - blot det sker inden for de frie reserver Mulighed for at selskabet under visse betingelser kan medvirke ved finansieringen af opkøb af selskabet selv (selvfinansiering). Nedenfor gennemgås ændringerne mere detaljeret. Stiftelse Stiftelsen af et aktieselskab forenkles på linje med, hvad der gælder for anpartsselskaber. Det betyder, at stiftelsen kan foretages i én arbejdsgang. Kravet om konstituerende generalforsamling og udarbejdelse af tegningslister ophæves derfor Ophævelse af kravet om at alle anparter i et anpartsselskab skal tegnes af stifterne Elektronisk løsning for stiftelse, der giver mulighed for at overføre de registrerede oplysninger til et sæt standardiserede vedtægter. Man kan nøjes med at tage stilling til en række centrale spørgsmål, i stedet for at der på stiftelsestidspunktet skal foreligge et sæt færdige vedtægter. Der er ikke tale om at anvende komplette standardvedtægter, men om en hjælp til at udforme individualiserede vedtægter. Ændringer af vedtægterne pga. eksempelvis lovkrav vil derfor ikke ske automatisk, men vil kræve handling fra virksomhedens side Ophævelse af kravet om oplysning om hjemsted i selskabets vedtægter Mulighed for at stiftelsen først skal have virkning på et senere tidspunkt end ved beslutningen ( stiftelse med fremadrettet virkning ). Dette gælder dog ikke ved apportindskud, da der i mellemtiden kan ske værdiændringer af de indskudte aktiver Selskabet kan undlade at udarbejde en vurderingsberetning, hvis der er tale om indskud af børsnoterede værdipapirer eller aktiver, der er indregnet til dagsværdi i indskyders seneste reviderede årsrapport Anmeldelsesfristen ved stiftelse reduceres fra 6 måneder for aktieselskaber og 8 uger for anpartsselskaber til 2 uger for begge selskabers vedkommende fra underskrivelse af stiftelsesdokumenterne. Forkortelsen af fristen skyldes, at kravet
om den konstituerende generalforsamling for aktieselskaber er fjernet, og at der er mulighed for digital registrering af selskaberne Stiftelse af et selskab ved indskud af en bestemmende aktiepost i et andet selskab kan ske med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid på lige fod med indskud af bestående aktivitet I forbindelse med efterfølgende erhvervelser i forlængelse af stiftelsen bliver den nuværende regel i aktieselskabslovens 6 c ændret, så kravet om vurderingsberetning kun vil gælde i tilfælde af efterfølgende erhvervelser fra stiftere og således ikke for erhvervelser fra aktionærer. Kravet om vurderingsberetning ved erhvervelse fra stiftere inden for de to år efter stiftelsen gælder fremover alene for aktieselskaber. Kapital Der vil fremover ikke være krav om et minimum for indskudskapitalen for anpartsselskaber. Et anpartsselskab kan derfor stiftes uden kapital. I stedet har ledelsen et ansvar for til enhver tid at opretholde en forsvarlig kapital i forhold til selskabets drift Mulighed for alene at indbetale 25% af kapitalen i aktieselskaber og i anpartsselskaber over 500.000 kr. I anpartsselskaber med kapital vil der således kunne stiftes med kapital op til 500.000 kr. uden at indbetale kapitalen overhovedet. Kapitalen kan kræves indbetalt på anfordring, ligesom kapitalejeren til enhver tid kan indbetale sin andel af udestående kapitalandele. Såfremt ikke indbetalte kapitalandele overdrages, hæfter både overdrageren og erhververen solidarisk for det ikke indbetalte beløb. Går kapitalejeren konkurs, skal udeståendet regnskabsmæssigt nedskrives og selskabsretligt behandles som en kapitalafgang. Det kan betyde, at der skal tegnes ny kapital. Aktier/anparter Der gives tilladelse til udstedelse af stykandele. Det betyder, at selskabets samlede formue er fordelt på X aktier/anparter i stedet for at operere med, at hver aktie repræsenterer en bestemt nominel kapital. Man anvender således ikke en nominel værdi på aktierne Udvidede muligheder for stemmeretsforskelle. Der tillades stemmeløse kapitalandele og kapitalandele med større stemmeforskelle end de nuværende 1:10 Der etableres et offentligt register i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med ejeroplysninger på aktionærer/anpartshavere med mindst 5% af selskabskapitalen eller mindst 5% af stemmerne. Der er meddelelsespligt til selskabet - og selskabet har tillige en meddelelsespligt videre til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - hvis grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 eller 100% samt 1/3 og 2/3 passeres. Selskabet skal fortsat have en ejerbog - også for ejere under 5% af selskabet. Der er ikke pligt til at offentliggøre ejere under 5% Muligheden for at aktionærer kan kræve, at selskabet udsteder aktiebreve, såfremt de besidder 1/10 af aktiekapitalen, fjernes. I stedet skal det fremgå af selskabets vedtægter, hvis der skal udstedes aktiebreve. Det samme gælder anpartsbeviser Udstedelse af ejerbeviser gennem en værdipapircentral er udvidet til også at omfatte anpartsselskaber. Indløsning Reglerne om tvangsindløsning af minoriteter kommer også til at gælde anpartsselskaber. En kapitalejer, der ejer mindst 9/10 af de udestående kapitalandele, kan tvangsindløse minoriteterne i selskabet. Omvendt kan en minoritetskapitalejer kræve, at en kapitalejer, der ejer mindst 9/10 af de udestående kapitalandele, indløser deres kapitalandele Beslutning om tvangsindløsning kan træffes uden ledelsens medvirken Reglerne om amortisation, nedsættelse af aktiekapitalen ved indløsning af kapitalandele, tilpasses de generelle regler om kapitalnedsættelser. Det medfører, at der skal offentliggøres en opfordring til kreditorerne om at gøre deres krav mod selskabet gældende i forbindelse med amortisationen. Proklamaet vil kunne udstedes allerede på beslutningstidspunktet for amortisationen, men skal mindst offentliggøres 4 uger inden kapitalnedsættelsen effektueres. Til gengæld vil man kunne undgå at oprette en særlig fond på egenkapitalen i henhold til den nuværende aktieselskabslovs 47, stk. 3, nr. 3.
Generalforsamlingen Indkaldelse til generalforsamling skal ske senest 2 uger før afholdelsen (21 dage for børsnoterede selskaber). Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravige reglerne om indkaldelsesfrist Indførelse af registreringsdato for aktieselskaber, der er skæringsdag for, hvem der må deltage og stemme på generalforsamlingen og i hvilket omfang 6 ugers frist for en aktionær til at få et forslag på dagsordenen til den ordinære generalforsamling Mulighed for tidsubegrænsede fuldmagter til andre end selskabets ledelse Fuldmægtig kan møde på generalforsamlingen med en rådgiver Kapitalejere kan i enighed bestemme, at beslutninger i selskabet generelt skal træffes på anden vis end ved afholdelse af generalforsamling. Gælder ikke for børsnoterede selskaber Aftaler mellem kapitalejerne ( aktionæroverenskomster ) er ikke bindende for de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen Generalforsamling kan afholdes på svensk, norsk eller engelsk ved en simpel flertalsbeslutning om det. Beslutning om afholdelse på andre sprog end disse vil kræve en vedtægtsbestemmelse, der skal besluttes ved 9/10-flertal, med mulighed for, at mindretallet kan forlange sig indløst af selskabet. Anmeldelsespligtige dokumenter kan også sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på svensk, norsk eller engelsk uden oversættelse. Dokumenter på øvrige sprog skal ledsages af en autoriseret oversættelse til dansk Der indføres mulighed for, at kapitalejerne kan stemme skriftligt forud for generalforsamlingen. Ledelse Det er muligt at etablere med en direktion og et tilsynsråd eller en direktion og en bestyrelse. I anpartsselskaber er det tillige fortsat muligt at etablere sig med en direktion alene. Et tilsynsråd varetager den samme kontrolfunktion som bestyrelsen, men har ikke det ansvar for kapitalselskabets overordnede ledelse, som påhviler bestyrelsen Bestyrelsesmøder kan afholdes på et andet sprog end dansk uden simultantolkning, hvis der er enighed om det. Hvis selskabets vedtægter indeholder en bestemmelse om, at koncernsproget er engelsk, svensk eller norsk, vil bestyrelsesmøderne kunne afholdes på dette sprog uden simultantolkning Muligheden for at kræve et fysisk bestyrelsesmøde erstattes med mulighed for at kræve et mundtligt møde, eksempelvis via telefon eller videokonference Forbuddet mod arbejdende bestyrelsesformænd i børsnoterede selskaber bibeholdes, men formanden får mulighed for at påtage sig opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen - dog under forudsætning af, at der er særligt behov herfor, og den pågældende bliver anmodet herom af bestyrelsen. Medarbejderrepræsentation Mange af reglerne om medarbejderrepræsentation skal fremover kunne fraviges i enighed mellem ledelse og medarbejdere Medarbejderne har ret til at vælge et mindre antal selskabs- eller koncernrepræsentanter og suppleanter end foreskrevet i loven Medarbejdere i udenlandske datterselskaber skal kunne deltage i valg til koncernrepræsentation. Fusion og spaltning Kapitalejerne kan i nogle tilfælde beslutte, at der ikke skal udarbejdes fusions-/spaltningsredegørelse og mellembalance ved fusion og spaltning, afhængig af bl.a. selskabstype, og hvorvidt det er en grænse-overskridende fusion Forenklet proces for fusion og spaltning af anpartsselskaber, herunder mulighed for fravalg af udarbejdelse af fusions- /spaltningsplan og -redegørelse. Endvidere er det muligt at fravige 4-ugers perioden ved offentliggørelse af materialet før beslutningen, såfremt der er udarbejdet en blank kreditorerklæring Ved fusion eller spaltning bliver det muligt for kapitalejerne at fravælge kreditorerklæring fra en vurderingsmand og i stedet give kreditorerne mulighed for at anmelde sig og kræve indfrielse eller sikkerhedsstillelse Fusion og spaltning kan fortsat tillægges regnskabsmæssig virkning før hhv. senere end beslutningstidspunktet.
Kapitalafgang Bemyndigelse til ledelsen om at udbetale ekstraordinært udbytte skal ikke længere fremgå af vedtægterne I anpartsselskaber skal der ikke længere være et udtrykkeligt krav om mellembalance ved udbetaling af ekstraordinært udbytte. I aktieselskaber kan ledelsen selv vurdere, om balancen fra seneste årsrapport kan benyttes som mellembalance Ledelsen får mulighed for at fravælge revisors bistand ved gennemgang af en eventuel mellembalance, undtagen ved udlodning af udbytte i værdier og ved kapitalnedsættelse i værdier Kreditorers frist for at gøre krav gældende i forbindelse med kapitalnedsættelser forkortes fra 3 måneder til 4 uger Anmeldelse af gennemførelse af kapitalnedsættelser afskaffes. Der skal fortsat ske anmeldelse af beslutningen om kapitalnedsættelse. Gennemførelsen af nedsættelsen sker automatisk, hvis det ikke anmeldes, at den ikke skal gennemføres. Ledelsen får pligt til at foretage anmeldelse, hvis det ikke er forsvarligt at gennemføre kapitalnedsættelsen I anpartsselskaber kan bestyrelsen bemyndiges til at nedsætte kapitalen. Egne aktier Anpartsselskaber får mulighed for at erhverve egne kapitalandele på samme måde som aktieselskaber Afskaffelse af 10%-grænsen ved køb af egne kapitalandele. Dog skal tilbagekøbet kunne rummes inden for selskabets frie reserver. Selvfinansiering og aktionærlån Mulighed for selvfinansiering - dvs. selskabet bidrager til finansiering af aktiekøb i selskabet selv - inden for selskabets frie reserver, hvis det sker på markedsvilkår og med generalforsamlingens godkendelse. Endvidere skal selskabet indsende en redegørelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som styrelsen offentliggør Mulighed for lån til kapitalejerne (udover moderselskaber) under samme forudsætninger som for selvfinansiering. Lånet sker på ledelsens ansvar, det skal være godkendt af generalforsamlingen med sædvanlig vedtægtsmajoritet, og det skal være på markedsvilkår. Selskabet skal i egenkapitalen opføre en reserve, der ikke kan udloddes, på beløbet. Opløsning Afskaffelse af reglerne om den særlige selskabs- og regnskabskyndige, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hidtil har kunnet udvælge til at foretage undersøgelser af selskaber Skærpelse af den tidligere ledelses pligt til at bistå ved likvidation og mulighed for indsættelse af en revisor, der ikke tidligere har været tilknyttet selskabet Forbud mod acontoudlodning afskaffes, hvis der i øvrigt stilles betryggende sikkerhed i forbindelse med en sådan udlodning Fristen for indbringelse af likvidators fordringsprøvelse til skifteretten nedsættes fra 3 måneder til 4 uger. Revision Oplysning om at revisor behøver ikke længere at fremgå af vedtægterne i selskaber, der er underlagt revisionspligt Minoritetsanpartshavere, der ejer mindst 1/10 i anpartsselskaber, kan vælge supplerende revisor. Det gælder allerede i aktieselskaber I selskaber, der er underlagt revisionspligt, kan revisor kun afsættes før hvervets udløb, hvis et begrundet forhold giver anledning hertil. Uenighed om værdiansættelse, et evt. forbehold i påtegningen eller uenighed om vederlag for revisionen anses ifølge bemærkningerne til lovudkastet ikke som begrundede forhold. Andet Ændring af koncerndefinitionen til at inkludere bestemmende indflydelse. Koncerndefinitionen vil således nærme sig IFRS Indførelse af digital selvregistrering Ændring af generelle anmeldelsesfrister for registreringer via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system fra 4 uger til 2 uger Mulighed for at selskaber kan flytte deres hjemsted til og fra Danmark
Lempelse af en række indsendelseskrav for filialer samt mulighed for genregistrering af slettede filialer pga. manglende indsendelse af en årsrapport. Der er fremover ikke et krav om at indsende dokumentation for hovedselskabets eksistens, hvis det er beliggende i et EU/EØS land. Der kræves derudover ikke bekræftede oversættelser af udenlandske dokumenter på engelsk. Der stilles ikke længere krav om registrering af den tegningsberettigede i hovedselskabet eller anmeldelse af ændringer i disse oplysninger Datterselskaber af statslige aktieselskaber skal ikke længere følge lovens regler om statslige aktieselskaber. Moderselskaber, som er statslige aktieselskaber, skal i stedet anlægge en koncernbetragtning ved meddelelse om væsentlige forhold, som kan antages at have betydning for selskabets fremtid, medarbejdere, aktionærer eller kreditorer Statslige aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, fritages for at følge lovens regler for statslige aktieselskaber. Det skyldes, at de skal følge de børsretlige regler. PricewaterhouseCoopers Få styr på årsregnskabsloven Et spændende kursusforløb, der fører dig igennem mange af de regnskabsmæssige problemstillinger, der i praksis opstår i forbindelse med regnskabsaflæggelse efter den danske årsregnskabslov. Grundlæggende afholdes den 29. - 30. april og 1. maj 2009 Udvidet afholdes den 25. - 26. maj 2009. For mere information og tilmelding se her IFRS Essential IFRS Essential giver dig en bred og grundlæggende viden om det praktiske arbejde med IFRS. IFRS modul 1: 25. - 26. marts 2009 eller 1. - 2. april IFRS modul 2: 21. - 22. april eller 11. - 12. maj IFRS modul 3: 10. - 11. juni eller 22. - 23. juni For mere information og tilmelding se her Dette nyhedsbrev indeholder alene general oplysning og kan ikke anses at have karakter af rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af nyhedsbrevet. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab påtager sig således intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet.