For de fleste vil det ikke være muligt at skelne mellem hypoteser og fakta.

Relaterede dokumenter
totalstation, som anvender vinkelmåling og afstandsmålinger

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister

KOMMENTARSKABELON. kommentarer (Noteret, afvist, delvist acceptret eller accepteret)

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps

CCS en helhedsbetragtning. Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014

CCS Måleregler og Prissætningsregler

CCS en helhedsbetragtning

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Flemming Grangaard, Dansk Byggeri

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen

Bygningsdelsspecifikation

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

KOMMENTARSKABELON Dato Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Udfyldt af: Kaj A. Jørgensen (KAJ)

Leverancespecifikationer med informationsniveauer. Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d.

Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele

Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen

Byggeri og Planlægning

cuneco en del af bips

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Kristian Birch Pedersen 3.1 Projektgrundlag. Kristian Birch Pedersen, Exigo

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

CCS klassifikation og identifikation

CCS Identifikation R5, juni 2015

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

WHAT S IN IT FOR ME? bips konference 2014 Mandag den 15. september Nyborg Strand. Objektet og dets informationer

WHAT S IN IT FOR ME? bips konference 2014 Mandag den 15. september Nyborg Strand. Objektet og dets informa?oner

BIM i processen. bips konferencen september, Nyborg Strand. BIM i processen

Sammenfatning opmålingsprojekter

CCS Identifikation. Regler, definitioner og eksempler

KOMMENTARSKABELON. Entydig anvendelse af begreber.

CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

CCS Formål Produktblad December 2015

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

cuneco en del af bips

CCS Formål Arealudnyttelse

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Bygherreforeningen (BHF), Kontaktperson Henrik L. Bang

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Notat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke

CCS Informationsniveauer

IFC I PROJEKTKONKURRENCE

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Arkitekten kobler model, beskrivelser og 2lbudslister vha. CCS

Detaljering af BIM-objekter

Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

CCS Formål Mangelregistrering

Hvor finder arkitekten BIM-objekter?

Hvor finder arkitekten 3D BIM-objekter?

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

CCS strukturelle aspekter

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG

cuneco en del af bips

CCS Identifikation R4, januar 2015

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side maj Telefax Bygherreforeningen.

IKT specifikationer. Bilag nr.: 12

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference cuneco en del af bips

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Bygningsdelsspecifikationer - for udvalgte bygningsdele i bygningsmodeller

Klasser af bygværksanvendelse Besvarede høringskommentarer 18/08/14

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

cuneco en del af bips

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

1 Godkendelse af referat fra sidste møde og dagsorden Referat og dagsorden blev godkendt uden kommentarer.

bim ikke i teori men i daglig praksis

Forprojekt bips IKT- a2ale. Delak&vitet 1 (afslutning) Opsamling fra møder med sparringsgrupper

Introduktion til egenskabsdata

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

center for produktivitet i byggeriet

Grundlæggende: IKT & BIM:

IKT - Ydelsesspecifikation

Høringssvar IKT bekendtgørelser og vejledningsnotat juni 2012

cuneco en del af bips

Generelt Internationalisering

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

cuneco en del af bips

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv

Digital aflevering. Præhøring September 2015

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

januar 2015 bips IKT-aftale rapport forprojekt

Klassifikation af brugsrum

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.

Morten Alsdorf, Rambøll Markus Lampe, DTU

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004

Netværksdagene 2015 DNV-Gødstrup

CCS Klasser af egenskaber

Transkript:

KOMMENTARSKABELON Dato 06-02- 2014 Høring af CCS Klassifikation af ressourcer Udfyldt af: E- mail: BIM7AA phs@cfmoller.com Navn på er figur BIM7AA er en arbejdsgruppe som repræsenterer: Aarhus Arkitekterne AART architects Arkitema Architects C.F. Møller CUBO Arkitekter A/S Friis & Moltke schmidt hammer lassen architects 2 Generelt Det virker som om, at formålet med rapporten er at sælge CCS (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) For de fleste vil det ikke være muligt at skelne mellem hypoteser og fakta. Sproget og fremstillingen er rodet og utilgængelig. Der vil i nedenstående er blive peget direkte på enkelte udsagn. Dette skal ikke tages som udtryk for en fyldestgørende korrektur af hele rapporten.

er figur 3.3 Generelt Hvilke scenarier og hvilke lister tales der om? Hvorfor formidles denne dette? Hele afsnittet noget sprogligt volapyk. Jf. Citat: En klasse skal gerne have et fælles sæt egenskaber tilknyttet som giver faglig mening. Derfor er klasserne forsøgt sporadisk tildeling af egenskaber for at afsløre behov for ændringer og opdeling. Tildeling af egenskaber er Ikke foretaget for at danne endelige egenskaber for klasserne, men mere for at sikre at vi har de rigtige klasser 5.1 Teknisk Hvorfor og hvordan kan BIPS A104 sættes i stedet for byggeinformation? Det fore baggrund i teksten meget abstrakt. Som synonym nævnes bygningsmodel, og det er trods alt det område, som CCS på alle tænkelige og utænkelige måder forsøger at regulerer. Så hvad er meningen? (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) 6.1 Teknisk CCS bygningsdelsklassifikation opfylder ikke de nødvendige behov på et tilstrækkeligt detaljeret niveau. Som følge heraf, er det nødvendigt, at udvikle en projektspecifik løbenummerklassifikation. Derfor kan CCS ikke, som anbefalet, anvendes generelt. Dette er konsekvensen af Cuneco- dogmet om en stabil klassifikation I praksis er det udtryk for klassifikation på et for generelt niveau (ikke fagligt). 6.2 Som 6.1 2

er figur 6.3 Generelt Begrundelsen for, hvorfor CCS i denne sammenhæng vurderes at være værdiskabende, fremstår uklar. Der tales om at indbygge bygningsdelsklassifikation i systemerne. Hvilken bygningsdelsklassifikation? Og hvilke systemer tales der om? Hvem er det, der skal indbygge? Er det en anbefaling? og til hvem? Hvem har ansvaret for udviklingen af den enorme data- og procesmodel, som CCS hævder at udgøre specifikationen til?? 6,4 Generelt Hvem henvender rapporten sig til? (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) I hvilke sammenhæng skal egenskaber oprettes på bygningsdel? Er det ikke Cunecos opgave at fastlægge operationelle og forståelige strukturer og principper? 6.5 Generelt Hvad menes der med referenceegenskaber? 3

er figur 6.5.1 Generelt CCS bygningsdel klassifikation er projektspecifik, og den kan derfor ikke, som anbefalet, anvendes generelt. Dette er konsekvensen af Cuneco dogmet om en stabil klassifikation I praksis er det udtryk for klassifikation på et for generelt niveau (ikke fagligt). (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) CCS anvender en referencestruktur, der er opbygges af projektspecifikke løbenumre. Som følge deraf, kan entreprenør og rådgiver ikke anvende CCS, som teksten indikerer. Teksten er misinformerende og hypotetisk, da der ikke findes operation IT systemer, som understøtter den skitserede proces. Overlevering af egenskaber for byggevare. I afsnit 6.3 forklares, at der ikke er styr på systematikken i eksisterende byggevaresystemer. Har CCS en bygningsdelskode, som skaber orden i alt dette? I såfald bedes det forklaret hvilken kode? Da det ikke fremgår af det viste eksempel. 6.5.2 Generelt Som det formuleres, er der tale om en ny ydelse for entreprenørerne. Forestiller Cuneco sig, at alle disse egenskaber tilknyttes objekter i en bygningsmodel f.eks. Revit? Eller forestiller man sig specielle IT processystemer? 7.2 Generelt Det er et hypotetisk udsagn, at standardisering kan forenkle og ensrette processer ved udbud. Der er ikke lavet analyser af, hvilke IT- understøttelser og - værktøjer der skal understøtte CCS. Som med så meget andet CCS er det uklart, hvem der skal finansiere den påståede værdiskabelse. Lignende udsagn burde fjernes fra rapporten. 7,3 Generelt Værdiskabelsen forekommer teoretisk. 4

er figur 8.3 Generelt Der skrives For at undgå sammenblanding Man skal huske på, at det er CCS, som er årsagen til mulighed for sammenblanding af tab og værdier. (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) 8.4 Den endeløse anvendelse af præfix er en stor risikofaktor i praktisk anvendelse, når præfix er nødvendige for adskillelsen af koder og værdier i CCS tabne. 5