Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.

Transkript

1 WORKSHOP: ARKITEKTERNES DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 26. august 2011 Rev. dato 24.oktober 2011 Projekt nr Sign. MET/SSP 1 Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens digitale behov som udgangspunkt for cunecos arbejde med digitale standarder. Behovsanalysen består af følgende elementer: Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. Fokusgrupper på tværs af aktører inden for faserne: programmering, projektering, udførsel samt drift & vedligehold. Dette dokument beskriver workshoppen med arkitekterne, som blev afholdt den hos cuneco. Workshoppen havde følgende dagsorden: 1. Præsentation af cunecos arbejdsfelt 2. Arkitekternes digitale udfordringer 3. Arkitekternes hovedprocesser 4. Ønsker og behov i relation til cunecos arbejdsfelt Workshoppen havde følgende deltagere: Peter Hyttel Sørensen, C.F. Møller Marianne Friis, SHL architects Jacob Lindbjerg Wad, RH Arkitekter Søren Nielsen, Vandkunsten Rasmus Grandelag, Schønherr Sara Asmussen, Tværsnit Arkitekter Jørn Lindinger, Arkitema Lars Hvam, DTU (observatør) Casper Siebken Schultz, evaluator (observatør) Torben Klitgaard, cuneco (mødeleder) Søren Spile, cuneco (oplægsholder) Mette Øbro, cuneco (referent) 2 Hovedkonklusioner Workshoppen havde følgende hovedkonklusioner: 3D-modellering er på vej frem, men er stadig en ny arbejdsmetode i byggebranchen, som kræver, at virksomhederne får hævet deres vidensniveau og lærer nye samarbejdsformer og arbejdsrutiner. Teknologien er i brug, men den udnyttes endnu ikke optimalt, hverken internt eller i samarbejdet med andre. o Bygherrerne stiller upræcise krav. o Udvekslingen med ingeniørerne giver ofte problemer. Arkitekterne har med den nye 3D-arbejdsmetode en større arbejdsbyrde tidligere i processen med at lægge data ind i 3D-modellen, hvilket ofte ikke afspejler sig i deres aftaler og honorarer, hvis disse er blevet fastlagt pba. den traditionelle model. 1

2 Arkitektvirksomheder, der møder krav om at arbejde med DBK og mængdeudbud, har store udfordringer med at få det til at fungere i praksis, bl.a. fordi der mangler opmålingsregler og en afklaring af det operationelle niveau for udbud. Landskabsarkitekter er generelt ikke tænkt med i den digitale udvikling. I forhold til cunecos fremtidige arbejde er det deltagernes ønske at: De værktøjer, cuneco udvikler, skal være enkle, praktiske og tilpasset branchens reelle, digitale niveau. Det er vigtigt at færdiggøre DBK og opmålingsregler. Klassifikationer og standarder skal kunne fungere internationalt. Det er vigtigt først at få opdateret ydelsesbeskrivelserne, så de matcher den nye 3D-arbejdsproces. Workshoppens diskussioner er beskrevet mere indgående nedenfor. 3 Arkitekternes digitale udfordringer Deltagerne blev bedt om at sætte ord på deres digitale udfordringer som arkitekter. Svarene er nedenfor rubriceret under relevante temaer. 3D-modellering som ny arbejdsmetode Virksomhederne er ikke tilstrækkeligt disciplinerede, når de arbejder med 3D, hvilket bevirker, at teknikken ikke fungerer. Manglende disciplinering giver fx problemer i udvekslingen. Landskabsarkitekters foretrukne projekteringsværktøjer kan ikke snakke med Revit. Virksomhederne vil gerne have mere viden om, hvilke programmer, der snakker sammen og hvilke der ikke gør så de slipper for at opdage det i praksis, når de har investeret i de forkerte programmer. Driftsherrerne er ikke parate til 3D-aflevering: Jeg har en fornemmelse af, at ingen ved, hvad de skal bruge den til Der mangler forståelse for, hvad BIM reelt indebærer fx at et cad-værktøj ikke er tilstrækkeligt, hvis man vil have en informationsmodel. Bygherrernes vidensniveau er meget forskelligt mange ved ikke, hvad de reelt beder om, eller de beder om alt fra alle hylder. Det er derfor vigtigt at definere ydelsesbeskrivelserne, så man får klare spilleregler, og det fx bliver tydeligt for bygherren, præcis hvilken pakke han har valgt: Typisk går man i gang, så opdager bygherrerne undervejs, at man kan få meget ud af 3D. Så vil de have mere, som de kan bruge til vidensdeling og borgermøder, og så siger de: Skal vi også betale for det? Udbudssituationen Opmålingsregler, beskrivelser og udbud er en udfordring der er behov for en gentænkning af hele beskrivelsesværktøjet. Fx skal rådgiverne på hospitalsbyggerier beskrive alt på bygningsdelsniveau og har ansvaret for, at mængderne i udbuddet er korrekte. o Der mangler fælles opmålingsregler. o Der mangler en afklaring omkring det operationelle niveau for udbud. Standarder De større virksomheder kan lave deres egne standarder (fx egne opmålingsregler) og få udviklet egne itsystemer det kan de mindre virksomheder ikke. Derfor har de behov for fælles branchestandarder. De nuværende IKT-aftaler er for tunge og bruges ikke i praksis. IKT-aftaler bør være så simple som muligt: Vi har fået en IKT-aftale, som er 90 sider lang. Ingen har læst den Klassifikation DBK-kodningen er tung og hænger ikke sammen med mængdeudbud. Side 2 af 7

3 Det er usikkerhed om udfaldet af cunecos kommende arbejde det forventes, at arbejdet vil danne basis for lovgivning, ligesom DBK derfor er det meget vigtigt, at det i praksis bliver anvendeligt for virksomhederne, så de ikke pålægges en umulig opgave. De offentlige myndigheder stiller krav om to forskellige klassifikationssystemer DBK og forvaltningsklassifikationen. Den digitale udvikling generelt Landskabsarkitekterne er ikke tænkt med i den digitale udvikling: De kommer med på efterbevilling, hvis der er én Efter den indledende diskussion blev deltagerne bedt om med udgangspunkt i den traditionelle fasemodel, jf. figuren nedenfor at beskrive de digitale udfordringer i de enkelte faser af arkitekternes arbejde. Niv. 1 Program Planlægning Projektering Design Udførelse Produktion Drift Brug Niv. 2 Disp. forslag Proj. forslag Forprojekt (myndighed) Hovedproj. (udbud) Udførelse (opfølgning) Udbudsmateriale Niv. 3 Beskr. værktøj CAD-model Mængdeudbud Niv. 4 Tilbudsliste Det pointeredes blandt deltagerne, at faserne som regel ikke kører så adskilt og i så entydig rækkefølge, som modellen indikerer, og at 3D-modelleringen generelt betyder, at arkitekterne skal udføre mere arbejde i starten af processen end tidligere. Med disse forbehold beskrev deltagerne nedenstående digitale udfordringer i de enkelte faser. Starten af processen /dispositionsforslag Bygherrens rateplaner afspejler ikke den nye arbejdsproces, som 3D-modelleringen indebærer, hvor flere informationer skal lægges ind i modellen tidligt i processen, fx af hensyn til energiberegning. Arkitekterne på tegnestuen mangler samtidig at lære balancen for, hvor detaljeret de skal arbejde med 3D-modellen på de forskellige stadier i processen, så deres arbejde matcher betalingen. Bygherren vil på dispositionsniveau gerne have arealer, pris og energi. Side 3 af 7

4 Bygherren vil gerne have optimeret sine arealer se hvordan de er struktureret, kunne lave baggrundsudtræk og få verificeret, at konkurrenceforslaget passer med arealprogrammerne. Bygherren mangler beslutningskraft i sin projektorganisation til at tage de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter. Det er vigtigt for arkitekten at lave den rigtige projektorganisation og fx benytte en BIM-manager til at styre processerne. Projektforslag Man kan ikke lave visuel kvalitetskontrol, når en samarbejdspartner afleverer i 2D. De digitale problemer opstår primært i udvekslingen med ingeniørerne. Der er dog forskel på, hvornår man inddrager ingeniørerne om det sker allerede i dispositionsforslaget eller senere. Ingeniørerne burde tegne modellerne selv frem for at sætte de tekniske tegnere til det. Myndighedsprojekt Udvekslingen med myndighederne sker primært analogt (i papirform) eller vha. pdf. DOB offentlig byggesagsbehandling er dog på vej og fungerer nogenlunde. Der er frygt for, at de offentlige sagsbehandlere ligesom de statslige bygherrer i starten vil bestille noget, som de ikke har brug for. Udbud Opmålingsregler mangler. Klassifikation og niveauer de forskellige aktører har forskellige detaljeringsbehov. Sammenhængen mellem klassificeringen og beskrivelserne: Hvad man gør med resten af beskrivelserne? Materialeproducenterne anvender ikke rådgivernes model, men tegner deres egen forfra = spild af ressourcer. (Der er dog forskel blandt deltagerne på, i hvor høj grad det er virksomhedens politik at forære egenudviklede modeller til samarbejdspartnerne). Opfølgning Der mangler fælles standarder for aflevering hvilket fx er relevant, hvis man som rådgiver er ansvarlig for As-Built-information, som leveres af ens samarbejdspartnere. Driftsfolkene har brug for enkle klassifikationssystemer, når de skal vedligeholde modellen som fx forvaltningsklassifikationen, der beskriver et rum med menneskeord. På tværs af faser Det er en illusion at tro, at man kan lave én samlet digital model, som alle byggeriets aktører kan benytte til hver deres processer. Der savnes fælles formater, som gør den digitale udveksling med samarbejdspartnerne lettere. En deltager vil gerne have et rumdatabaseværktøj, som bliver brugt gennemgående i alle faser og fx giver eftersporingsmuligheder og opfanger brugerdata. Et værktøj, som alle aktørerne kan læse og trække data fra. Side 4 af 7

5 4 Præsentation af cunecos arbejdsfelt Søren Spile redegjorde for cunecos indsatsområder og arbejdsmetoder. Der blev i den forbindelse taget udgangspunkt i to fremtidsscenarier for, hvordan webservices på Byggeriets Digitale Stamdata vil kunne inddrages i byggeriets processer. Disse illustrerede dels en proces, hvor der bliver afleveret driftsdata til driftsherren og dels en proces, hvor der afleveres data fra en model til en leverandør, der skal bruge det som grundlag for tilbudsgivning og produktion. Derefter blev der redegjort for sammenhængen mellem cunecos fire indsatsområder og den behovsanalyse, som den her beskrevne workshop er en del af. cuneco vil på baggrund af behovsanalysen definere en række processer, som cunecos arbejde skal facilitere. For disse processer skal man fastlægge hvilke informationer, der skal overføres mellem de involverede aktører. Dette vil ske inden for indsatsområdet: Informationsniveauer. For at informationerne kan overføres digitalt, skal der fastlægges en struktur for, hvad egenskaberne skal hedde, samt hvordan de skal struktureres, for at man kan finde frem til dem. Dette arbejde vil blive udført inden for Indsatsområdet: Egenskabsdata. I nogle sammenhænge vil der være behov for at kunne udpege objekter både overordnet på type-niveau og mere specifikt som forekomster og instanser i specifikke sammenhænge. Dette vil blive gjort gennem udviklingen af en fælles klassifikation, der baserer sig på de egenskabsdata, der er blevet defineret. Hvad angår cunecos fjerde indsatsområde Opmålingsregler er der langt hen ad vejen tale om et informationsniveau, der helt konkret handler om, hvilke egenskabsdata, der skal være til rådighed i en udbuds-/tilbudssituation, samt hvordan disse skal struktureres og klassificeres, for at de kan udveksles digitalt mellem parterne uden informationstab. Side 5 af 7

6 Deltagernes reaktion på og kommentarer til cunecos arbejdsfelt er nedenfor rubriceret under relevante temaer: Cunecos værktøjer skal være enkle, praktiske og tilpasset branchens reelle behov Forenkling ønskes hvad er essensen? Cuneco må ikke blive et teoretisk projekt, men skal kunne bruges i praksis. Cuneco skal gå efter enkle løsninger, der fungerer i praksis her og nu, frem for at forsøge at lave den store løsning : På Kolding sygehus kører man klassifikation efter SfB-numre, det er helt enkelt, og det fungerer. I bips har man et ønske om at lave det fuldstændigt fantastiske, men mindre kan også gøre det Branchen er generelt ikke moden til at arbejde digitalt på det niveau, cuneco forudsætter og har heller ikke behov for at gøre det. Tilpas cunecos udvikling til branchens (lave) niveau det er bedre at forenkle og køre med en skeletmodel i lang tid, indtil alle er med: Vi sidder med IKT-aftaler så store som telefonbøger og mistænker dem for, at ingen ved, hvad de skal bruge det til Cuneco skal udvikle skaladifferentierede systemer, så de passer til virksomhederne, som arbejder med byggerier af meget forskellig størrelse og kompleksitet. Cuneco skal hjælpe bygherrerne til at stille bedre krav Cuneco skal hjælpe bygherrerne med at lære at stille færre, men mere veldefinerede krav. Faktiske krav fra bygherrerne hjælper ildsjælene i de rådgivende virksomheder med at overbevise ledelsen om, at virksomheden skal gå over til 3D. Det er svært i sig selv at påvise, at virksomheden vil blive mere produktiv ved at gøre det. Klassifikation DBK skal kunne bruges uafhængigt af referencesystemet. Internationalisering Cunecos standarder skal kunne fungere internationalt. Klassifikationerne skal være internationale: Halvdelen af de danske arkitekters opgaver ligger i udlandet, så det giver ikke mening at lave et stort, dansk system Der er tvivl om, hvorvidt der er et potentiale for at arbejde med at vedligeholde danske BIM-standarder: Er det muligt at vedligeholde så stor en digital struktur med de midler, Danmark har til rådighed? Cuneco som et statsligt støttet ensartningsprojekt Det Digitale Byggeri er for meget statslig indblanding. Cunecos statsstøttede arbejde forcerer udviklingen systemerne gennemgår ikke en naturlig evolution, så hvordan sikres den sunde konkurrence? Arkitekter ønsker metodefrihed, så de selv kan bestemme, hvilke programmer de skal bruge. De væsentlige problemer ligger uden for cunecos arbejdsområde Det er branchens mentale indstilling kulturændringen som er problemet i forhold til at implementere Det Digitale Byggeri, mere end det er manglende standarder og værktøjer. Der mangler at blive taget højde for ydelsesbeskrivelserne, som er et vigtigt fundament, der fylder meget i hverdagen: Jeg bruger mere tid på at kæmpe om honorarer og ydelser, og hvad det koster, end på det rent tekniske Udgangspunktet er ydelsesbeskrivelser og honorarer dette skal på plads, før der er behov for cunecos arbejde: Honorarer og ydelsesbeskrivelser er motoren, så bilen kører Side 6 af 7

7 Forslag til cunecos kommunikation og udviklingsproces Det kan være en fordel at udvikle vha. iterative processer, hvor der udvikles, afprøves og løbende justeres prototyper, frem for at udvikle en kæmpe kravspecifikation fra starten af. Hold øje med udviklingen i Norge (som er mere baseret på tvang). Norge har fx nogle meget enkle beskrivelsesværktøjer. Cuneco skal ikke være bange for at omtale sit arbejde mere konkret og teknisk, så det står klart for de teknisk interesserede i omgivelserne, præcis hvilken retning arbejdet bevæger sig i. 5 Ønsker til cunecos arbejde Som opsummering på diskussionen blev deltagerne om hver især at give deres bud på, hvad det er vigtigst, at cuneco arbejder med. Deltagernes havde følgende bud: DBK DBK den må ikke tage livet af branchen! Opmålingsregler Opmålingsregler er behæftet med et stort ansvar for arkitekterne. At arbejdet også tager højde for landskabsarkitekternes behov. Hjælp til grænsefladen med driftsherren: Udarbejd udfaldskrav til den digitale bygningsmodel, som driftsherren skal bruge i den fremtidige drift til gengæld skal der ingen krav være til processen; her bør der herske metodefrihed. Bips materiale skal forenkles, fx skal valgmulighederne skrælles fra og koges ned til meget præcise, tekniske krav. Side 7 af 7