ERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE

Relaterede dokumenter
SAMARBEJDE I VANDRÅDENE

Erfaringer fra vandrådsarbejdet

EVALUERING AF VANDRÅDSARBEJDET

Evaluering af vandrådsarbejdet

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt

Vandråd sekretariatskommuner som tværkommunal samarbejdsmodel

Opsamling på vandrådsworkshops

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden

Referat. Forum. Vandråd for Limfjorden. Tid 1.april 2014, Sted Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lok. 159 / 160.

Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode).

Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder


Arbejdet i vandrådene. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Blåt Fremdriftsforum. Departementet Slotsholmsgade København K. Tirsdag d. 21/

Levering på bestillingen Evaluering af vandrådsarbejdet 2017 om kvalificering af afgrænsning og udpegning af vandløb

Status for Vandplanerne

Procesnotat. Afgrænsning af vandområder og udpegning af kandidater til kunstige og stærkt modificerede vandområder i Limfjordsoplandet.

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Refleksioner over vandrådsarbejdet - Ringkøbing Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Vandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014

Limfjordsrådet. Limfjordsrådets planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen

Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken. Peter Kaarup Herning den 18. januar2017

Forslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

Nationale forventninger til etableringen af vandråd (Limfjordsrådets Sekretariat Niels Vedel).

Bilag 1 Notat - Væsentlige kommunale opgaver ved 2. generations vandplaner ( )

1 Fælles udtalelser fra Køge Bugt Vandråd

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Konference om Vandløb og Vandråd

IDA, EnviNa 16. Januar 2019 af Nikolaj Schulz, chefjurist Bæredygtigt Landbrug

Vandplaner set fra kommunalt synspunkt

Status for kommuner og vandråds opgaver om vandløb

I statens vandområdeplaner er Danmark opdelt i 23 hovedvandoplande. Der er oprettet vandråd i alle 23 hovedvandoplande.

VOS og Vandrådsmøde Ringkøbing Fjord. Tirsdag d. 5. august 2014

Model for Vandråd Limfjorden

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner

Vandrådsarbejdet, forudsætninger og værktøjer

Konference om fremtidens vandråd og vandplanlægning

2. Danmarks Jægerforbund ved RKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune) modtaget 7. august 2014

Tredje møde i vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord 2017

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Jens Lund, Centralforeningen for Limfjorden Albert Steen-Hansen, Dansk Ornitologisk Forening Hans Kieldsen, Dansk Skovforening

Dagsorden. Køge Bugt Vandråd /05/ Maj 2017

Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder

Nyt fra SVANA Vandplaner. Orientering om det samlede indsatsprogram på landsplan og fordelingen på de enkelte kommuner. Evt.: Vandrådsarbejdet

Limfjordsrådet. Limfjordsrådets rammer

Referat. Forum. Limfjordsrådet. Tid 21. marts 2014, Sted Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lok. 159 / 160.

1.15 Det Sydfynske Øhav

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Til de politiske udvalg i kommunerne i oplandet for Køge Bugt. Sorø den 20. september 2017

1.15 Det Sydfynske Øhav

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Bilag 2: Procesbeskrivelse og resultater fra undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017

Referat. Forum Limfjordsrådet Embedsmandsgruppen. Tid 13. juni 2014, Sted. Det gamle rådhus, 7800 Skive. Deltagere

Vandområdeplaner

1. Velkomst ved mødeleder og miljø- og teknikudvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune.

Møde den 2. november 2016 i Vandoplands-Styregruppens Politikergruppe

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Rigsrevisionens notat om beretning om vandplaner

Vedrørende. Udkastet til bekendtgørelse blev sendt i ekstern høring den 20. december 2013 med frist for at afgive høringssvar den 29. januar 2014.

Opgaven med etablering af vandråd er del af implementeringen af 2. generations vandplaner (vandområdeplan), der skal være gældende fra

Hvordan læses en vandplan?

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Model for Vandråd Limfjorden

Det Grønne Råd, Skive Kommune. Referat

NOTAT. Vildmoseløbet ligger på kommunegrænsen til Greve Kommune og behandles af Greve Kommune

Hermed fremsendes følgebrev til det samlede forslag for hovedvandopland Randers Fjord.

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012

Socialpædagogers efterog videreuddannelse

Bæredygtige lokalplaner

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 170 Offentligt. Kriterier for vandløb omfattet af vandplanlægningen

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Fjerde møde i vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord

Evaluering af undervisning Folkeuniversitetet i København Foråret 2018

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplaner for anden planperiode

Foreningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

KØGE BUGT Vandråd 2017

Participatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Referat. Forum. Limfjordsrådet Embedsmandsgruppen. Tid 12. september 2014, Sted. Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lok.158.

Status for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Sekretariat Jens Lauritzen, Formand for Limfjordsrådet Jens Chr. Golding, Næstformand for Limfjordsrådet

Biologiske vandløbsundersøgelser

Limfjorden i balance. En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

De tre eksempler på inddragelse rummer: den helt brede den brede på udvalgte områder den begrænsede

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Transkript:

TEMADAG OM VANDRÅDSARBEJDET NYBORG STRAND HOTEL OG KONFERENCECENTER ERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE MORTEN GRAVERSGAARD Institut for Agroøkologi Morten.Graversgaard@agro.au.dk

PROGRAM Erfaringer fra forrige vandrådsarbejde: Struktur og medlemmerne Rammerne og opgaven Processen Perspektiver

VÆSENTLIGSTE KONKLUSIONER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE 1. Det var overordnet en god proces med omkostningseffektive valg af virkemidler 2. Klar ramme og opgaveafgrænsning var væsentlig for succes! 3. Dog for kort tid og for stram ramme 4. Involvering med reel indflydelse er vigtigt 5. Læring forhåbentlig taget med videre, men nu en helt anden opgave

STRUKTUR OG MEDLEMMERNE 23 vandråd Antal medlemmer (12-20) 383 vandrådsdeltagere Kommuner (2-21) 109 forskellige nationale og lokale organisationer deltog

STRUKTUR OG MEDLEMMERNE Hovedsageligt mænd, der var kun 19 kvinder Gennemsnitsalderen blandt deltagerne i undersøgelsen var 56,9 år

RAMMERNE OG OPGAVEN Vandråd 2014: 1. En økonomisk ramme på 696 mio. kr 2. Minimumsindsats på 1.600 km vandløb 3. Tidsramme 4. Vandrådspakke med vejledning 5. Et prissat virkemiddelkatalog 6. GIS baseret indrapporteringsværktøj 7. Ligelig fordeling af interessenter 8. Mulighed for mindretalsudtalelser 9. Osv.

RAMMERNE OG OPGAVEN (I) Løste kommunerne og vandrådene opgaven?

LØSTE KOMMUNERNE OG VANDRÅDENE OPGAVEN? Rammekrav (Minimumsindsats) Naturstyrelsens forslag til indsatsprogram (Vandområdeplanerne 2015-2021) Investering (mio. kr.) 695,7 695,7 Spærringer (stk.) 181 228 Okkerrenseanlæg (stk.) 39 43 Længde (km) 1615 3800 [1] [1] Der er i alt doseret indsatser på 1820 km vandløbsstrækning, som forventes at kunne bringe ca. 3.800 km vandløbsstrækning i god økologisk tilstand.

RAMMERNE OG OPGAVEN (II) Var rammerne for og formålet med vandrådsarbejdet tilstrækkeligt klart beskrevet i vandrådspakken?

RAMMERNE OG OPGAVEN Formålet med vandrådet er klart defineret (medlemsundersøglesen) MEGET ENIG 28 ENIG 60,5 UENIG 10,5 MEGET UENIG 1 0 10 20 30 40 50 60 70

RAMMERNE OG OPGAVEN Formålet med vandrådet er klart defineret (Sekretariatskommuneundersøgelsen) I MEGET HØJ GRAD 30,40% I HØJ GRAD 65,20% I MINDRE GRAD I MEGET LAV GRAD 4,40% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

RAMMERNE OG OPGAVEN

RAMMERNE OG OPGAVEN (III) Var tidsrammen tilfredsstillende?

RAMMERNE OG OPGAVEN Tidsfaktoren nævnt som værende mest væsentlig at ændre ved en reorganisering af vandrådsarbejdet. Med til at holde fokus på opgaven!

DELTAGELSE VAR BEGRÆNSET TIL SPECIFIKKE FORENINGER OG ORGANISATIONER? Alle hovedvandoplande fik nok tilmeldinger, og der blev oprettet vandråd i alle 23 hovedvandoplande. 3% 1% 6% Flere hovedvandoplande måtte endda give afslag, dog primært begrundet i formålsbestemmelserne. Der deltog ca. 383 mennesker i de danske vandråd, potentialet kunne have været 488 medlemmer. 15% 19% 40% 16% Skovorganisationer Vandorganisationer Rekreative organisationer Landbrugsorganisationer Natur og miljøorganisationer Fiskeriorganisationer

DELTAGELSE VAR BEGRÆNSET TIL SPECIFIKKE FORENINGER OG ORGANISATIONER? En ulempe ved at vandrådene var begrænset til specifikke foreninger og organisationer er, at det for beskytterinteressenterne har været sværer at finde og rekruttere relevante medlemmer. 19% 3% 1% 6% Kun 23 lokale organisationer og foreninger forbundet med beskyttelse, og kun 5 som har et miljø- og naturmæssigt interesseomdrejningspunkt. 15% 40% 16% Skovorganisationer Vandorganisationer Rekreative organisationer Landbrugsorganisationer Natur og miljøorganisationer Fiskeriorganisationer

DELTAGELSE VAR BEGRÆNSET TIL SPECIFIKKE FORENINGER OG ORGANISATIONER? Regionale vandråd vs. Lokal viden Lokal viden virker til at være omdrejningspunktet også for de nye vandråd Men, er det lokal viden, der inddrages i vandrådet, når det er landsorganisationer, der indstiller en person til vandrådet. Den udpeget person har jo ikke altid lokal viden for f.eks. hele Limfjordsoplandet. Hvad hvis alle de udpegede personer kommer fra Aalborg området, Det betyder, at lokal viden for Thisted, Jammerbugt eller Brønderslev kommuner ikke er til stede. Fare for overvægt af personer fra bestemte geografiske egne. Ekstra udfordret ved kort tidsramme

PROCESSEN I meget høj grad 15% I meget lav grad 9% I mindre grad 27% I HVOR HØJ GRAD FØLER I JER INVOLVERET I ARBEJDET MED INDSATSPROGRAM MET? (MEDLEMSUNDERS ØGELSE) I høj grad 49%

PROCESSEN I hvor høj grad er medlemmerne blevet involveret i udarbejdelsen af indsatsprogrammet? (Sekretariatskommuneundersøgelsen) I meget høj grad 13% I høj grad 65,20% I mindre grad 21,70% I meget lav grad 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

PROCESSEN Føler I jeres involvering i vandrådsarbejdet har haft betydning for indsatsprogrammet? (Medlemsundersøgelse) [PERCENTAG E] [PERCENTAG E] [PERCENTAG E] Ved ikke Nej Ja

PROCESSEN Er du tilfreds med vandrådets arbejde? (Medlemsundersøgelse) Ja 71,80% Nej 19,60% Ved ikke 8,60% 0,00% 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00% 60,00% 70,00% 80,00%

Høj grad af involvering og tilfredshed, her kan udelades følgende fra undersøgelsen: At blive hørt og føle at ens synspunkter har betydning. At få reel indflydelse på politiske beslutningsprocesser. Oplevelsen af at opnå konsensus og enighed om konkrete anbefalinger. Dialog som middel til gensidig forståelse. Kommunerne bidrog til et godt vandrådsarbejde. Vidensdeling som generator for en større og fælles forståelse. Lokal indflydelse og forankring.

Dog også utilfredshed! Knap 20 procent af vandrådsmedlemmer, var utilfredse, grundet: Manglende Er tid du og tilfreds tidspres. med vandrådets arbejde? Uligevægtig fordeling af interessenter. Ja 71,80% Mangel på lokale arbejdsgrupper. Nej 19,60% Manglende følelse af involvering og af at blive hørt. Ved ikke 8,60% Usikkerhed omkring rådets fremtidige arbejde og indflydelse på sigt. 0,00% 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00% 60,00% 70,00% 80,00%

ANBEFALINGER TIL AT INVOLVERING AF VANDRÅD I VANDPLANARBEJDET BLIVER EN SUCCES. Klar ramme, opgaveafgrænsning og ressourcer nødvendig Forventningsafstemning, accept af opgaven og ønske om at blive inddraget Passende tidsramme og fast bagkant En professionel og involverende styring af arbejdet Det skal give mening, og der skal være en reel mulighed for involvering og indflydelse på løsningen af de opgaver, som vandrådene stilles Mulighed for fleksibilitet i proces og selvorganisering Facilitere lokale arbejdsgrupper i og/eller på tværs af kommunerne Et begrænset antal deltagere i vandrådet og ligelig fordeling af interessenter, når tidsrammen er kort Adgang til gode og let anvendelige IT-værktøjer

PERSPEKTIVER I 2014 blev en ny proces opstartet, erfaringerne viser at mulighederne var tilstede for opbygning af ejerskab og skabelse af en større legitimitet i vandplanlægning. Men processen blev stoppet og virkemidler er fjernet uden direkte kommunikation til de involverede. Langtidsholdbare og bæredygtige løsninger kræver, at interessenter involveres og interagere med hinanden dette opnås ikke ved halvårlige eller helårlige forløb, men er en proces der kan tage flere år.

VÆSENTLIGSTE KONKLUSIONER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE 1. Det var en god proces med omkostningseffektive valg af virkemidler 2. Klar ramme og opgaveafgrænsning var væsentlig for succes! 3. Dog for kort tid og for stram ramme 4. Involvering med reel indflydelse er vigtigt 5. Læring forhåbentlig taget med videre, men nu en helt anden opgave

Tusinde tak og held og lykke med vandrådsarbejdet AU UNIVERSITET Kontaktinfo: Morten.Graversgaard@agro.au.dk