Bobleprojekt: Monitorering af firstflush og hverdagsregn

Relaterede dokumenter
Bobleprojekt - First flush og hverdagsregn

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

Innovationsnetværket Vand i Byer 30. marts 2017 Årsmøde i Vand i Byer

Kvalitet af regnafstrømning

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

NOTAT. 1. Workshop - Rensning af regnvand i urbane miljøer

DANSK VAND KONFERENCE DEN NOV. VANDKANT PÅ VEJ INDLÆG V/ TEKNISK CHEF RAOUL ROESTENBERG. Energi. Arkitektur. Infrastruktur Byggeri

KRAVSPECIFIKATION VANDKVALITET I SKYBRUDSVAND

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Afkobling og rensning af vejvand

2. Vejbedene skal have et samlet opstuvningsvolumen på mindst 71 m 3.

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Vand i Byer faktablade om renseteknologier

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet

Den vanskelige kunst at måle forurening i regnafstrømning. Karin Cederkvist

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Innovationsnetværket Vand i Byer 19. september 2017 Beredskab og kystsikring, havvandsstigninger og stormflod

Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen

Nedsivning af vejvand

Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen

Afstrømningshydrografer for grønne tage på Østerbro Brandstation

Midlertidig tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til nedsivning af vejvand via to regnbede i vejkrydset Hammerensgade/Bornholmsgade

First flush. Review og principper for karakterisering af first flush. Vand i Byer

Opsamling på nedsivningstilladelser

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/ i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Anvendelse af vejvand - Karakterisering, modellering og laboratorietest

FIF-møde 8. april Monitering i BiV. Karin Cederkvist. Slide 1

Innovative klimaløsninger

VTUF-projekt. Agenda. Monitering af Overfladeafstrømning fra Grønne Områder. v. Lene Bassø Duus, Aarhus Vand

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget Hørsholm

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune

Faktablade om teknologier til rensning af regnvand 3. dec Bodil Mose Pedersen, DHI Ulrik Hindsberger, TI

Martin Macnaughton Vand & VVM Center for Miljøbeskyttelse, TMF, KK 02. marts 2018

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

VandkvalitetsCamp 2012

Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

Adresseoplysninger udfyldes ved afsendelsen. Se modtagerlisten nedenfor.

Udledningstilladelser - rensning af regnvand i byer

Kvalitet af regnafstrømning. Karin Cederkvist, Marina Bergen Jensen, Peter E. Holm

Principperne vil ændre sig i takt med den teknologiske udvikling og et øget erfaringsgrundlag med håndteringen af regnvand i byområder.

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december Bodil Mose Pedersen

Midlertidig tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til nedsivning af tag- og vejvand via to regnbede i vejkrydset Haderslevgade/Broagervej

Nedsivningstilladelse

LAR udfordringer og muligheder

* * ! " Sagsnr Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni Rørcentret

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet

DRIFTEKSEMPLER - regnvandsløsninger på overfladen

KUNSTGRÆSBANER HÅNDTERING AF DRÆNVAND

A.K. Sharma 1, L. Vezzaro 1, H. Birch 1, E. Eriksson 1, Lützhøft, H.- C.H 1, Høg, H.H, P.S. Mikkelsen 1. DTUMiljø

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING

Håndtering af regnvand i Nye

MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI

VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand. EVA-temadag den v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand

Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier

Det bemærkes, at ved 30% befæstelse og en standard hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8, svarer 3,0 red. ha til et total opland på 12,5 ha.

Status for Vand i Byer - hvor langt er vi og hvilke projekter er sat i gang?

Vand på golfbaner - Vandkvalitet

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

Velkommen til stormøde i Vand i Byer. V/ Michael Nørgaard, Publicpress, Hanne Kjær Jørgensen og Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut

METODER OG TEKNOLOGIER TIL HÅNDTERING AF REGNVAND

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

1. Vej- og overfladevandet skal håndteres som beskrevet i pkt. 2. Projektbeskrivelsen.

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Innovationsnetværket Vand i Byer 20. april 2016 Nyt i Vand i Byer

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Retningslinje vedrørende nedsivning af regnvand

Tilladelse til nedsivning af vejvand ved ny udstykning Landlystvej i Svinninge- Matr.nr. 41a Hjembæk By, Svinninge

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Velkommen til stormøde i Vand i Byer. V/ Berit Godskesen og Birgitte Neergaard, DTU Miljø og Water DTU

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand

VEJBEDE SOM FORSINKELSE ELLER NEDSIVNING

Klimatilpasning af København

BRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN

De ekstra arealer, der inddrages fra Benløseparken har vist sig nødvendige for at kunne overholde serviceniveauet.

Nedsivning af vejvand

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Rensning af regnvand. nyrup plast

Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune

VandkvalitetsCamp 2013

Tilladelse til nedsivning af vejvand fra Gyvelvej og tilstødende sideveje

Dagsorden Gladsaxe Gentofte Gladsaxe Orbicon Gentofte

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Vilkår til udledning af overfladevand fra klimatilpasningsprojekter til natur

Hvor mange af jer har besøgt klimatilpasningslaboratoriet på Teknologisk Institut i Taastrup?

konkretisering af skybrudsplan østerbro

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb

AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej Sæby

Transkript:

Bobleprojekt: Monitorering af firstflush og hverdagsregn

Baggrund I forbindelse med skybrudssikring og afkobling af vejvand fra Uplandsgade ønsker Københavns Kommune i samarbejde med HOFOR,at etablere en grøft langs vejen til at modtage vejvandet. I grøften placeres tre sektioner med forskellige typer filtermuld, som kan tilbageholde forurenende stoffer. Myndigheden vil gerne moniterer vandkvalitet både før og efter filterbed, dels for at dokumenterer filterjordens renseevne, dels for at dokumenterer vandkvaliteten af det vand der har passeret filtermulden for at kunne vurderer om det kan udledes. Erfaringer fra tidligere projekter med, at det kan være vanskeligt at få udtaget valide prøver fra anlæg der behandler regnvand. Ikke nok kun at kræve monitorering Prøvetagningsfaciliteter skal tilpasses, så der bliver mulighed for at udtage prøver og måle flow under hverdagsregn. Desuden skal man kunne karakterisere regnvandsafstrømningen fra first flush. Behov for en beskrivelse af hvordan anlægget skal indrettes for, at der kan udtages de prøver der er nødvendige for at få anlæggets funktion dokumenteret. Illustration Jens Trædmark Jensen

Partnere Projektgruppen Bodil Mose Pedersen Mads Popowitz Yngve Juul de Voss Finansiering Københavns Kommune Vand i byer 75.000 kr. 75.000 kr.

Ansøgning Bobleprojektet omfatter planlægningsfasen for moniteringsfaciliteter og et overordnet moniteringsprogram, hvor data for flow og forurenende stoffer før og efter rensning kan bruges til vurdering af first flush og forskellige typer filterjords renseevne. ( ) Projektet vil give et indblik i planlægningen af udstyr til test af forskellige typer/sammensætninger af filtermuld. Dette vil kunne bruges i andre projekter i andre kommuner og hjælpe med at udbygge vidensgrundlag. ( ) Når der i kommunerne etableres LAR-løsninger til vejvandshåndtering, er der i de fleste tilfælde ikke tænkt på etablering af passende moniteringsfaciliteter til prøvetagning, flowmåling, onlinemåler og dataopsamling, som kan give større viden om hydraulik, vejvandskvalitet, renseeffektivitet og styringsmuligheder (vandbremse). Dette projekt vil hjælpe kommuner og forsyningsselskaber i planlægningen af moniteringsfaciliteter og tydeliggøre, hvilke forhold der skal med i overvejelserne i forhold til niveauforskelle, nedbørs- og afstrømningsforhold m.m. Overordnet beskrivelse af testsite for vejvandsmonitering Møde med projektdeltagere om udkast til rapport Endelig rapport Formidling ved Vand i Byer arrangement MILEPÆLE FOR BOPLEPROJEKTET

Anlæg måling af vandkvalitet

First flush Det er en almindelig antagelse, at den første regnvandsafstrømning i byområder har et forhøjet indhold af forurenende stoffer, og dette fænomen kaldes first flush. Forurenende stoffer akkumuleres i tørvejrsperioder, og stofkoncentrationen falder i takt med, at overfladerne afvaskes. Monitering af first flush skal bidrage med viden om de nedbørssituationer, hvor regnvandet er så forurenet, at det skal behandles inden udledning. First flush kan defineres som det aktuelle regnvandsvolumen og de aktuelle koncentrationer af forurenende stoffer, der afstrømmer fra et givet areal. Ud fra disse data kan fastlægges guidelines for management strategier og design af faciliteter til behandling og håndtering af regnvandet. Ved at måle turbiditet i vandet kan vi få en viden om indholdet af SS i afløbsvandet gennem regnhændelsen, turbiditetsmålingerne kan sammenholdes med karakteristik fra fraktioneret prøvetagning. Måling af ledningsevne kan anvendes til at bestemme first flush i forhold til vejsalt.

Moniterings udstyr Flowmåler Automatisk prøveudtager Turbitetsmålere Ledningsevnemåler Nedbørsmåler Vandstandsmåler Datahåndteringssystem Passive prøvetagere Vigtigt at fastsætte hvilke målinger man vil have fra starten, før der gås i jorden, således at anlægget indrettes herefter. Forskel i pris, men også forskel i data.

Dataopsamling og anvendelse Dataopsamling Modellering Med MIKE URBAN og ECO Lab kan hydraulik og rensning i løsninger som fx et regnbed (tilsvarende en nedsivningsgrøft) modelleres. Med basis udstyr sættes undersøgelsen i gang med en periode på fx 14 dage, hvorefter udstyret skal tømmes for data. Når data er opsamlet kan de faktiske målinger stilles op overfor modellering og data kan bl.a. anvendes til kalibrering.

Resultater mv. Med rapporten har kommunen et dokument der kan anvendes til, at sætte krav til udstyr i prøvetagningsanlæg, samt et grundlag at vurderer prøvetagningsanlæg på baggrund af. Det er opfyldt Rapporten indeholder en beskrivelse af en række udstyr, både overordnet og helt ned til niveau med opsætning, producent osv. Beskrivelsen kan både anvendes til det konkrete projekt i Uplandsgade og til andre projekter hvor kvaliteten af vejvand og/eller rensemetoder ønskes monitoreret.

Tak!