Status for Vand i Byer - hvor langt er vi og hvilke projekter er sat i gang?

Transkript

1 Status for Vand i Byer - hvor langt er vi og hvilke projekter er sat i gang? Hvad er formålet med ViB og hvor langt er vi? Hvilke projekter er sat i gang? Temamøde 13. juni 2013

2 Global opvarmning. Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning

3 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Klimaforandringer i DK Temperaturen steget med 1,5 C 100 mm ekstra siden 1870 Flere skybrud Mere tørke? Vandstanden i havene stiger Flere orkaner Mere havvand og grundvand

4 Danske byer skal transformeres ViB skal fremme denne proces til at blive klimarobuste byer med lav CO2-udledning, et langsomt forbrug af ressourcer og fortsat velfærd Vi skal omdanne danske byer fra at være klimasårbare enheder med stor CO2-udledning og overudnhyttelse af ressourcer ens navn

5 ViB har bygget et hus , DKR 50 mio, 60 (150) partnere Stormøder, ekskursion Innovationsprojekter (triple-helix) IP De omvendte huse på Rømø 5

6 Hvor langt er vi? Der er sat en ny dagsorden og skabt en stor opmærksomhed det ville nok være sket alligevel efter 2. juli 2011 men måden vi går til opgaven på er mere nuanceret 6

7 Et af de ubesvarede spørgsmål Nedstrøms Opstrøms ens navn

8 bygninger Synergi med byen kan kun lade sig gøre hvis vi kan holde vandet tilbage, f.eks. i forhold til vandkredsløbet regnvand gråvand rekreation Magasinering + Behandling vandløb, søer 8 grundvand vanding

9 Hvor langt er vi? Der er sat en ny dagsorden og skabt en stor opmærksomhed det ville nok være sket alligevel efter 2. juli 2011 men måden vi går til opgaven på er mere nuanceret Der er aktiviteter i gang overalt, og der høstes nu mange erfaringer, men får vi de rigtige svar? mange løsninger er under udvikling, støttet fra mange sider vigtigt at det ikke går hurtigere end at der fortsat er plads til innovation Erhvervsmæssigt er der en udvikling i gang, men ikke så stærkt på dimsedut området Rådgivere har markant øget omsætning Nye produkter? 9

10 Status generelle aktiviteter I dag er det stormøde nr. 19 og vi kan se frem til endnu ca. 8 2 ekskursioner afholdt, den 3. og sidste kommer til oktober På eksportsiden er der etableret samarbejde med Rethink Water Der er en runde i gang omkring eksportpotentialet i de forskellige IP ere Der er etableret 14 innovationsprojekter 10

11 Oversigt over de 14 IP er. 1 permeable befæstelser 2 filterjord 3 branding af LAR (www) 4 fra kontrol til styring 5 lad det regne med frøer 6 desinfektion af kloakoverløb 7 kan grønne tage tage vand? 8 innov. klimatilp. i samarb. m. borgerne 9 integreret vandforvaltning 10 regn med kvalitet 11 projekt klimaskole 12 Nordhavn en bydel i vandbalance 13 dokumentation af LAR-anlæg på Bornholm 14 økonomi i LAR 11

12 Håndtering af vand har altid følgende tre aspekter Kvantitet m 3, m 3 /s Kvalitet µg/l Aktører, interessenter Regnstatistik, service niveau Kapacitet i kloaker og byens landskab Jordens hydrauliske ledningsevne SS, tungemtaller Miljøfremmede organiske stoffer Næringsstoffer Salt Sygdomskim Sårbarhed, miljøbeskyttelse Organisering Samarbejde Synergi Kloaksystemer Bydesign Hydrogeologi Miljøkemi Renseteknologier Planlægning Forvaltning Lovgivning Byplanlægning Arkitektur Sociologi Kulturhistorie Biodiversitet

13 Oversigt over de 14 IP er. 1 permeable befæstelser 2 filterjord 3 branding af LAR (www) 4 fra kontrol til styring 5 lad det regne med frøer 6 desinfektion af kloakoverløb 7 kan grønne tage tage vand? 8 innov. klimatilp. i samarb. m. borgerne 9 integreret vandforvaltning 10 regn med kvalitet 11 projekt klimaskole 12 Nordhavn en bydel i vandbalance 13 dokumentation af LAR-anlæg på Bornholm 14 økonomi i LAR 13

14 Vandets kvantitet 1 Permeable Befæstelser 7 Kan grønne tage tage vand? hydrauliske egenskaber af grønne tage 14

15 Vandets kvalitet 2 Filterjord - udvikling og dokumentation af nedsivningsløsninger med filterjord 4 Fra kontrol til styring Risikohåndtering i vandforsyningen 6 DesiCSO - Desinfektion af kloakoverløb 10 Regn med kvalitet - Bedre styr på afstrømningens kvalitet er en forudsætning for bæredygtig og innovativ klimatilpasning 15

16 Vandet og Byen synergi med andre udfordringer, nye måder at samarbejde på 5 Lad det regne med frøer - Kan klimatilpasning af byer til et ændret nedbørsmønster samtidig styrke områdets biodiversitet? 8 Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne 9 Integreret forvaltning af vand i byer analyse af institutionelle, lovgivningsmæssige og finansielle aspekter 16

17 Vandet og Byen formidling & dokumentation af løsninger 3 Branding af LAR ( 11 Projekt Klimaskole 13 Dokumentation af LAR på Bornholm 14 Økonomi i LAR anlæg og drift 17

18 IP12 Nordhavn en by i vandbalance Delprojekt A: Udvikling af renseteknologi til nyttiggørelse af vejvand (vandkvalitet) karakterisering og modellering af vejvandskvalitet test af teknologier til rensning og forslag til renseløsning for Nordhavn Delprojekt B: Strategi for sekundavand (synergi med vandforsyning) undersøge muligheder, LCA, risici omkring sekundavand, med Nordhavn som eksempel afdække borgerholdninger til sekundavand og udvikle metode til at inddrage borgere i beslutningsprocesser Delprojekt C: Real tids monitering af distributionsnet (vandkvalitet) implementere online målinger og kombinere med modeller og prøvetagning estimering af mikrobielt vækstpotentiale 18

19 19 IP05 Lad det regne med frøer

20 Allerød 2012

21

22 22 IP08 Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne

23 Undersøger: 1.Hvorfor skal borgerne deltage? 2.Hvordan skal de deltage? Deres opgaver og roller? 3.Hvordan kan de professionelle realisere samarbejdet? 4.Strategier? Metoder? Kompetencer? Mål: Udvikle mere konkrete billeder af, hvordan borgerne kan bidrage Styrke inspiration og læring blandt fagfolk Styrke viden om omstilling og deltagelse i klimarobuste byer

24 Indsamler cases i Danmark og internationalt Udvikler teoretisk ramme med afsæt i resilience (robusthed) Deltager i tre cases: Nordhavn - Brug af sekundavand i byggeri afsaltet havvand, regnvand, forurenet grundvand - Hvordan forholder borgerne sig til brug af sekundavand? Middelfart Innovativ klimatilpasning i midtbyen hvordan kan de professionelle inddrage borgeres viden og perspektiver? Lyngby Samarbejde med boligselskab og beboere om lokal håndtering af regnvand hvilke metoder til at inddrage beboere?

25 Resultater 2012: Rapport om brug af sociale medier i klimatilpasningen : Præsentation på videnskabelig konference Lene nomineret som bedste PhD paper 2013: Artikler /interview i danske fagtidsskrifter 2013: Kapitel i rapport om Nordhavn (IP12) Kommende resultater - Håndbog med metoder og cases om borgerdeltagelelse i klimatilpasning - Videnskabelige artikler - Artikler i danske fagltidsskrifter - Kursusmodel om samarbejde med borgere

26 IP09 Integreret vandforvaltning Her har vi lige fået status. Rapport med anbefalinger rundsendes 26

27 IP03 Branding af LAR ( at fremme videndeling omkring LAR blandt danske aktører At præsentere danske LAR-kompetencer nationalt og internationalt At formidle status på viden om LAR At opbygge database med eksisterende anlæg - referenceanlæg Og er det så lykkedes.???! Tjek Operation LAR: 27

28 Hjemmesidens struktur: Søgefelt: Søg på emne, lokalitet eller bynavn Lidt om laridanmark: Status, formidling af viden, erfaringsudveksling mv. Hvad er LAR Database: LAR-anlæg i Danmark Informationsmateriale Planlægning af LAR Lovgivning og tilladelser Dokumentation af anlæg Beplantning Demonstrationsprojekter/ fyrtårnsprojekter Erfaringer med LAR Eksisterende projekter (fx forskningsprojekter) Billedarkiv Links og forhandlere Nyheder 28

29 Status Projektet er færdigt! Hjemmesiden laridanmark.dk oversættes nu til engelsk Hjemmesiden er blevet en vigtig formidlingskanal fx: SVK dimensioneringsregneark Rørcenteranvisning om Håndtering af regnvand Hjemmesiden udvikles løbende Databasen udvides med nye anlæg Send gerne dit anlæg til 29

30 IP11 Projekt klimaskole Formål 1: at vise, at LAR-elementer skal ligge som perler på en snor med overløb At dokumentere, at anlægget kan klare hverdagsregn og dimensionsgivende regn Vandrender: 2 forskellige typer Permeable belægninger: 3 forskellige typer Soppebassin udformet som landkort over Roskilde Fjord Regnbed: eleverne beplanter det Collectio: faskine med pumpe Grøft 30

31 Formål 2: At dokumentere, at anlægget nu også kan klare SKYBRUD Etablering af overløb: multirum med skybrudssikring (udeklasselokale, sportsbane, mødelokale mv.) 31

32 Oversigt over andre delprojekter i Projekt Klimaskole Demoprojekter Guidelines sådan kommer du i gang Undervisning Ny undervisningsportal Klimacenter: Oplysning af borgerne Eksisterende tilbud QR-koder Booking af kurser til elever og lærere klimatilpasningspakke Undervisningstilbud Læringsprint og klimaruter Kurser Fysiske undervisningstilbud 32

33 12 Nordhavn - tre delprojekter Delprojekt A: Udvikling af renseteknologi til nyttiggørelse af vejvand (vandkvalitet) karakterisering og modellering af vejvandskvalitet test af teknologier til rensning og forslag til renseløsning for Nordhavn Delprojekt B: Strategi for sekundavand (synergi med vandforsyning) undersøge muligheder, LCA, risici omkring sekundavand, med Nordhavn som eksempel afdække borgerholdninger til sekundavand og udvikle metode til at inddrage borgere i beslutningsprocesser Delprojekt C: Real tids monitering af distributionsnet (vandkvalitet) implementere online målinger og kombinere med modeller og prøvetagning estimering af mikrobielt vækstpotentiale 33

34 13 Dokumentation af LAR på Bornholm Knuds Strand, ramt af kloakoverløb (CSO) fra Allinge 34

35 Hvis 246 huse afkobles kan problemet løses

36 Dokumentationen består af 1. Er overløb og energiforbrug blevet som forventet? 2. Effektivitet af faskiner, udtrykt ved tømmetid 3. Borgernes erfaringer med drift og tilfredshed med information 36

37 14 Økonomi i LAR anlæg og drift Indsamling af økonomital for anlæg registrere udførte anlæg opstille sammenlignelige tabeller sammenligne med konventionelle løsninger Indsamling af økonomital for drift Hvor er vi på vej hen udfordringer, nye mål 37

38 38

39 39

40 40 IP01 Permeable befæstelser

41

42 Forsøg ved Svanemøllen Vandbalance Tilstopning Bæreevne Æstetik

43 43 IP07 Kan grønne tage tage vand om grønne tages hydrauliske egenskaber

44 Akkumuleret (mm) Periode 12: 8. april kl. 10:00 til 17. maj kl. 14:00 Nedbør rain Tagpap hard roof Bakketag green roof 1 Måttetag green roof Tid (t)

45 Årlig vandbalance ikke så svært! Det svære er at vurdere betydningen for de dimensionsgivende regn

46 Hvilke faktorer er afgørende for tagenes vandtilbageholdelse No retention capacity Full saturation Some retention capacity Field capacity Wilting point Max. retention capacity

47 Examples of runoff from three different extensive green roofs, event intensities up to 40 mm/h runoff [mm/h] rainfall observed runoff simulated runoff rainfall [mm/h] Time [min] Luca Lucatelli, ph.d. Student at DTU

48 Statistisk peak reduktion og volumen reduktion 10 minute peak reduction [%] volume reduction per event [%] GR1 GR2 GR3 possible range return period [years] return period [years] Luca Lucatelli, ph.d. Student at DTU

49 49 IP02 - Filterjord

50 Construction of swale-trench with filter soil

51

52 Få bedre resultater gennem optimering Low flow 10 mm in 2 h High flow 100 mm in 3 h Limit µg/l Effluent µg/l Removal % Effluent µg/l Removal % Zn (100) 48 ± ±21 93 Cu (100) 34 ± ±8 88 Cd (0.5) 0,76 ±0,4 90 0,81 ±0,3 88 Cr (25) 45 ± ±

53 IP04 fra kontrol til styring modellering undervejs IP06 Lab forsøg gennemført, videreføres i nyt projekt IP10 regn med kvalitet workshops igang 53