Fladså losseplads - Årsrapport 2017

Fladså losseplads - Årsrapport 2017 AffaldPlus Fladså Losseplads Dato: 26-02-2018

1. Indledning...3 2. Affaldsdata...4 2.1. Indvejede affaldsmængder fordelt på affaldsklasser...4 2.2. Resultater af udvaskningstests...4 2.3. Afviste læs...4 3. Opfyldningstakt og forventet restkapacitet...5 3.1. Opfyldningstakt...5 3.2. Restkapacitet...5 4. Perkolatkvalitet og kvantitet...6 4.1. Perkolatkvalitet...6 4.2. Perkolatkvantitet...19 4.3. Recirkuleret perkolat...22 4.4. Bortledt perkolat...22 5. Meteorologiske data...23 5.1. Meteorologiske data...23 6. Grundvandskontrol...24 6.1. Grundvandsanalyser...24 7. Overfladevandskontrol...62 7.1. Overfladevandsanalyser...62 7.2. Afstrømmende overfladevand...62 8. Støj...63 8.1. Støjbelastning...63 9. Deponigas...64 9.1. Gasmonitering...64 9.2. El-/varmeproduktion...64 10. Klager, gener og nødsituationer...65 10.1. Klager...65 10.2. Gener...65 10.3. Nødsituationer...65 10.4. Afvigelser...65 11. Topografi...67 11.1. Topografi...67 12. Sikkerhedsstillelse...68 12.1. Sikkerhedsstillelse...68 13. Konklusion...69 14. Referencer...71 2

15. Bilag...72 1. Indledning Årsrapporten indeholder kontrol- og overvågningsresultater samt sammenfatning af relevante moniteringsdata i henhold til miljøgodkendelser for Fladså losseplads. Årsrapporten sendes til Miljøstyrelsen som godkendelses- og tilsynsmyndighed senest 1. marts. Årsrapporten er opbygget over den skabelon, som findes i ERISDA, som er et elektronisk registreringssystem for deponeringsanlæg for registrering af driftsdata og afrapportering i henhold til krav i deponeringsbekendtgørelsen. AffaldPlus begyndte at bruge ERISDA som registreringsprogram i 2010 og fuldt ud i 2011. Derfor findes ældre driftsdata kun i begrænset omfang i ERISDA i denne årsrapport. Alle analyseresultater og hændelser (afvigelser) fra 1.1.2011 og fremefter registreres i ERISDA, hvortil også tilsynsmyndigheden har adgang. Desuden er de tidligste analyseresultater for udvalgte grundvandsparametre registeret i ERISDA for at kunne følge udviklingen i grundvand over deponiets levetid. Tilsyn med pladsen varetages af mandskab fra Forlev eller Faxe Miljøanlæg - alle med enten deponiuddannelsens A- eller B-bevis. Fladså losseplads er reguleret af tre miljøgodkendelserr: Revideret miljøgodkendelse af 25. september 2007 Miljøgodkendelse til ombygning af S1 af 1. august 2005 Miljøgodkendelse af 15. april 2013 til gasindvinding. Revurdering af pladsens miljøgodkendelse er påbegyndt i efteråret 2015. Udkast til revurderet miljøgodkendelse er modtaget - og kommenteret - i juli 2017. 3

2. Affaldsdata 2.1. Indvejede affaldsmængder fordelt på affaldsklasser Fladså losseplads er i 2011 blevet endeligt slutafdækket og har ikke i 2017 modtaget affald. 2.2. Resultater af udvaskningstests Der er ikke udført udvaskningstest, da der ikke er modtaget affald på pladsen. 2.3. Afviste læs Fladså losseplads har i 2017 ikke afvist affaldslæs. 4

3. Opfyldningstakt og forventet restkapacitet 3.1. Opfyldningstakt Pladsens topografi blev i efteråret 2011 færdiggjort i henhold til gældende lokalplan og efter anvisning fra tilsynsmyndigheden. Der er ikke set sætninger på pladsen i 2017. 3.2. Restkapacitet Der er ingen resterende deponeringsvolumen på Fladså losseplads. 5

4. Perkolatkvalitet og kvantitet 4.1. Perkolatkvalitet 6

Samlet perkolat - makrostoffer Samlet perkolat - COD + BI5 7

Samlet perkolat - tungmetaller - zink, nikkel og chrom Samlet perkolat - tungmetaller - kviksølv, bly og cadmium 8

Øvre dræn A1 - makrostoffer Øvre dræn A1 - bly 9

Øvre dræn A1 - fosfor + ph Øvre dræn A2 - makrostoffer 10

Øvre dræn A2 - bly Øvre dræn A2 - fosfor + ph 11

Øvre dræn A3 - makrostoffer Øvre dræn A3 - bly 12

Øvre dræn A3 - fosfor + ph Øvre dræn S1 - makrostoffer 13

Øvre dræn S1 - bly Øvre dræn S1 - fosfor + ph 14

Øvre dræn A2.1 v - makrostoffer Øvre dræn A2.1 v - bly 15

Øvre dræn A2.1 v - fosfor + ph Øvre dræn - COD - alle enheder 16

Nedre dræn - chlorid Gældende grænseværdi: 200 mg/l Grænseværdi i UDKAST til revurderet miljøgodkendelse: 275 mg/l. Nedre dræn S1 - ammonium Gældende grænseværdi: 1 mg/l Grænseværdi i udkast til revurderet miljøgodkendelse: 8 mg/l. GENERELT 17

På de forudgående sider ses tidsserier for perkolatanalyser. For alle enhederne A1, A2, A3, S1 og A2.1v gælder, at analysesultaterne for overskuelighedens skyld er opdelt i 3 grafer for henholdsvis bly, fosfor + ph og resterende parametre (kaldet makrostoffer). Generelt dækker analyserne perioden 2010-2017. SAMLET PERKOLAT De første 3 grafer på side 7-8 viser udviklingen i sammensætningen af det samlede perkolat fra Fladså losseplads i perioden 2010-2017. Bortset fra udsving i indholdet af olie i 2014 og 2016 ses ingen væsentlige ændringer i perkolatets indhold af makrostoffer i perioden. Indholdet af BI5 og COD varierer med svagt faldende tendens. Indholdet af tungmetaller ligger generelt lavt og langt under de af Næstved kommune fastsatte grænseværdier. Indholdet af zink varierer en del i perioden (0,02 mg/l - 0,3 mg/l). ØVRE DRÆN - DEPONERINGSENHEDERNE Indholdet af samtlige analyseparametre i perkolat (øvre dræn) fra de fem etaper/enheder ses i graferne side 9-16. Analyser af perkolat fra øvre dræn A1 (deponeringsenhed for blandet affald) viser ingen væsentlige variation over perioden 2010-2017 bortset fra én enkelt høj måling for bly i 2016. Analyser af perkolat fra øvre dræn A2 (blandet affald) viser ingen væsentlige variation over perioden 2010-2017 udover store variationer i indholdet af bly. Analyser af perkolat fra øvre dræn A3 (blandet affald) viser ingen væsentlige variation over perioden 2010-2017 udover variation i indholdet af bly og fosfor samt en svag tendens til faldende indhold af flere makrostoffer. Desuden er indholdet af fosfor meget varierende. Analyser af perkolat fra øvre dræn S1 (delvist slaggedepot) viser ingen væsentlige variation over perioden 2010-2017 udover højt indhold af bly i 2016-analysen. Analyser af perkolat fra øvre dræn A2.1 v (blandet affald) viser for perioden 2010-2017 ingen væsentlige ændringer udover udsving i indholdet af bly. Det stigende indhold af bly i målinger i øvre dræn i oktober 2016 genfindes ikke tydeligt i målinger i det samlede perkolat. Ved sammenligning af indholdet COD i alle de øvre dræn (side 16) ses, at indholdet af COD er højere i perkolat fra enhed A2 end fra de andre enheder. Enhederne er etaberet over en årrække, men p.g.a. pladsen udformning blev den først etablerede enhed (A1) også den enhed, der blev sidst opfyldt. Derfor ses ingen relation mellem etableringstidspunkt og indhold af COD i perkolatet. Enhed, hvor der er deponeret slagge (S1), ligger ikke væsentlig lavere i COD-indhold end de andre enheder. KONTROLDRÆN Analyser af vandet i kontroldrænet (nedre dræn) ses på side 17 og viser, at gældende grænseværdi for ammonium (1 mg/l) heller ikke kunne overholdes i 2017, mens alle målinger for klorid i 2017 lå under gældende grænseværdi på 200 mg/l. Grænseværdier i udkast til revurderet miljøgodkendelse på hhv. 8 mg/l (ammonium) og 275 mg/l (klorid) var overholdt i 2017. 18

4.2. Perkolatkvantitet Samlet perkolatmængde - opgjort pr. 31.12. Korrekt benævnelse på Y-aksen er m3/år. Etape A1 - flow - grænseværdi: 190 m3/mdr. Flowmåler ude af funktion i 2 måneder i sommeren 2014. Korrekt betegnelse på Y-aksen er m3/måned. 19

Etape A2 - flow - grænseværdi 90 m3/mdr. Korrekt betegnelse på Y-aksen er m3/måned. Etape A3 - flow - grænseværdi 150 m3/mdr. Korrekt betegnelse på Y-aksen er m3/måned. 20

Etape S1 - flow - grænseværdi 110 m3/mdr. Korrekt betegnelse på Y-aksen er m3/måned. SAMLET PLADS Faktisk perkolatproduktion Den samlede perkolatmængde i 2017 blev målt til 8.765 m3, hvilker er et fald i forhold til 2016 og på niveau med årene 2012-2014. Perkolatproduktionen for Fladså losseplads i perioden 2010-2017 fremgår af graf side 19 og af nedenstående oplistning: 2008 13.212 m3 2009 12.731 m3 2010 7.323 m3 2011 10.558 m3 2012 9.763 m3 2013 7.243 m3 2014 8.060 m3 2015 10.669 m3 2016 12.540 m3 2017 8.765 m3 Teoretisk perkolatproduktion Den teoretiske perkolatproduktion opgøres ud fra nedbør (699 mm) og pladsens samlede areal på 4,5 ha. Det giver en teoretisk perkolatproduktion på 31.455 m3. Heraf opsamles 36 % mod 47 % i 2017. Den højere andel afledt perkolat i 2017 kan tilskrives at nedbøren i 2017 faldt som meget kraftige byger. 21

Den resterende nedbør dels er fordampet, dels er løbet fra pladsen som uforurenet overfladevand fra de slutafdækkede arealer, dels er nedsivet i vandhullet i pladsens nord-vestlige hjørne udenfor det egentlige deponeringsareal. I perioden 2012-2015 blev til sammenligning 33-24 % af den teoretiske perkolatmængde bortledt som perkolat. DEPONERINGSENHEDER Der er sat følgende alarmniveauer for perkolatflowet for de enkelte deponeringsenheder (etaper): Etape Alarmniveau Etape A1 190 m3/mdr. Etape A2 90 m3/mdr. Etape A3 150 m3/mdr. Etape S1 110 m3/mdr. Som det ses af ovenstående tidsserier side 19. 21 ligger flowet i alle enhederne i kortere eller længere perioder under alarmniveauet. Der har ikke været tale om opstuvning på etaperne, hvilket er undersøgt visuelt og ved pejling for opstuvning i drænbrøndene. Flowet varierer gennem året og desuden ses stigende perkolatmængder fra enheden A3 sidst på året, hvilket skyldes en fejl i termorelæer i tavlen. De høje værdier er derfor ikke udtryk for høje perkolatmængder. Fejlen er rettet og perkolatmængder for januar 2018 ligger på normalt niveau. Revurdering af alarm-niveauerne er drøftet med tilsynsmyndigheden i forbindelse med den igangværende revurdering af pladsens miljøgodkendelse. KONTROLDRÆN Vandføringen i nedre dræn S1 (kontroldræn) blev målt til i alt 103 m3 i2017. Dette vand bortskaffes sammen med perkolat fra pladsen til Næstved renseanlæg. 4.3. Recirkuleret perkolat Der sker ingen recirkulering af perkolat på deponiet. 4.4. Bortledt perkolat Alle grænseværdier fastsat af Næstved kommune for det samlede perkolat fra pladsen er overholdt i 2017. Alt opsamlet perkolat fra Fladså losseplads afledes til Næstved Renseanlæg. 22

5. Meteorologiske data 5.1. Meteorologiske data I forbindelse med nedlukning af pladsen og fjernelse af vejebod er regnmåler m.v. også fjernet. Nedbørsmængden er derfor registreret ud fra DMIs målinger for området. Den samlede nedbørsmængde blev i 2017 målt til 699 mm mod 591 mm året før for Sydsjælland. 23

6. Grundvandskontrol 6.1. Grundvandsanalyser 24

Pejlinger primært grundvand - boring K1 og K2 Boringer sekundært grundvand - nedstrøms deponiet 25

Pejling sekundært grundvand - opstrøms deponiet (K 10 uden vand) Boring K1 26

Boring K1 - ph og ledningsevne Boring K1 - ammonium og AOX 27

Boring K1 - CG-FID Boring K1 - kulbrinter 28

Boring K2 Boring K2 - ph og ledningsevne 29

Boring K2 - ammonium + AOX Boring K2 - GC-FID 30

Boring K2 - kulbrinter Boring K3 31

Boring K3 - ph og ledningsevne Boring K3 - ammonium + AOX 32

Boring K3 - GC-FID Boring K3 - kulbrinter 33

Boring K6 Boring K 6 - ph og ledningsevne 39

Boring K 11 - ph og ledningsevne Boring K 11 - ammonium + AOX 47

Boring K12 Boring K 12 -ph og ledningsevne 49

Boring K 13 Boring K 13 - ph og ledningsevne 51

Boring K 13 - ammonium + AOX Boring K13 - GC-FID 52

Boring K13 - kulbrinter Boring K1 - langs tidsserie 53

Boring K2 - lang tidsserie Boring K3 - lang tidsserie 54

Boring K9 - lang tidsserie Kloridindhold i boring K1-K9 - lang tidsserie 57

Ammoniumindhold i boring K1 - K9 - lang tidsserie Kloridindhold i boring K10 - K13 58

Ammoniumindhold i boring K10 - K13 GENERELT Det er relevant at følge udviklingen i grundvandets sammensætning over en længere tidsfølge. Derfor dækker alle grafer for grundvand perioden 2010-2017. Derudover er der for udvalgte parametre (klorid og ammonium) lavet tidsserier for analyseresultater tilbage fra deponiets start i 1986. For alle boringerne K1 - K13 er analyseresultaterne for overskuelighedens skyld opdelt i 5 grafer for henholdsvis ammonium/aox, GC-FID, kulbrinter, ph/ledningsevne og resterende parametre. Der er i alt 12 kontrolboringen ved Fladså losseplads. Heraf er 2 filtersat i det primære grundvand (boring K1 og boring K2), mens de resterende boringer er filtersat i det sekundære grundvand. 4 boringer (K10, K11, K12 og K13) er opstrømsboringer og der er ikke fastsat grænseværdier for disse boringer. Boringer er i 2017 blevet analyseret efter analyseprogrammet i februar og august måned. Det har heller i 2017 været muligt at udtage prøver i boring K10 (februar og august) og boring K12 (august) pga. for lille vandføring.der er udtaget ekstra prøve i boring K3, K6 og K8 i april måned pga. forhøjet indhold af ammonium i boring K8 ved prøvetagning i februar måned. Ved den ekstra prøvetagning lå analyseværdierne igen under grænseværdien. GRUNDVANDSSTAND Der foretages pejling i alle boringerne før hver prøvetagning - se grafer side 25-26. Pejlingerne viser, at grundvandsstanden ikke varierer meget gennem perioden 2000-2017. Pejlingerne viser desuden, at det primære grundvandsniveau (K1 og K2) ligger højere end det sekundære grundvand i visse boringer (boring K8 og K6), under/på niveau med boring K3, K4 og K5 og langt under det sekundære grundvandsniveau i boring K9. Grundvandsstanden i de opstrømsboring K10 - K13 ligger højere end alle de andre pejlinger. 59

ALARMGRÆNSER Gældende grænseværdier Parameter Ammonium-N (nedre/øvre) COD (nedre/øvre) Klorid (nedre/øvre) Natrium (nedre/øvre) Boring K1 0,20 / 0,30 13 / 18 24 / 25 20 /21 Boring K2 0,50 / 0,60 15 / 20 22 / 23 30 / 33 Boring K3 0,007 / 0,010 11 / 16 75 / 85 25 / 27 Boring K4 0,025 / 0,035 13 / 18 47 / 53 19 / 21 Boring K5 0,025 / 0,035 13 / 18 30 / 32 14 / 15 Boring K6 0,007 / 0,010 10 / 14 61 / 65 29 / 31 Boring K8 0,007 / 0,010 10 / 14 48 / 56 19 7 20 2 parametre overskrider øvre grænse eller nedre grænse ved tre efterfølgende målinger.enaf parametrene skal være ammonium eller COD. Grænseværdier jfr. udkast tl revideret miljøgodkendelse Parameter Alarmkriterium Afværgekriterium Klorid 110 mg/l 200 mg/l Ammonium-N 0,025 mg/l 0,05 mg/l Natrium 50 mg/l 75 mg/l ANALYSERESULTATER Boring K1 - K9 Alle analyseresultater for boring K1 - K9 fremgår af graferne side 26-46. Den fremtidige grænseværdi for klorid, ammonium og natrium for boringer K3, K4, K5, K5 og K8 er medtaget på graferne til orientering. Generelt ses ikke væsentlige udsving i analyseparametrene i de nedstrømsboring K1 - K9 for perioden 2010-2017. Boringerne K3 og K5 viser stigende indhold af klorid og ledningsevne, men stigningen synes nu stabiliseret på et højere niveau. Der har været én alarmsituation i boring K8 (ammonium) Afvigelsen beskrives nærmere i afsnit 10 om nødsituationer/afvigelser. Derudover har der i nogle boringer været målt forhøjede værdier af klorid og natrium - uden at der af den grund har været tale om en alarmsituation.der er kun tale om en alarmsituation hvis to parametre overskrider øvre grænse eller nedre grænse ved tre efterfølgende målinger og en af parametrene er ammonium eller COD. Boring K10 - K13 Alle analyseresultater for boringerne K10 - K13 fremgår af graferne side 46-53. Desuden findes en tidsserie for kloridindholdet i de fire boringer på side 57 og for ammoniumindholdet på side 58. 60

Der er ikke fastsat grænseværdier for de opstrømsboringer K10 - K13. Det har heller ikke i 2017 været muligt at udtage prøve fra boring K10 pga. for lille vandtilstrømning i boringen. Tilsvarende gælder for boring K12 ved prøvetagning i august måned. Tidsserierne for de opstrøms boringer K10 K13 2010-2017 viser generelt ikke væsentlige ændringer i de målte parametre. I boring K11 ses varierende indhold af AOX og faldende indhold af klorid. Lange tidsserier boring K1 - K9 For at kunne vurdere deponiets evt. påvirkning på grundvandet omkring pladsen er der lavet lange tidsserier for udvalgte, relevante parametre fra deponiets start i 1986. Disse grafer ses på side 53-57. Af disse lange tidsserier ses en stigning i klorid-indholdet i det primære grundvand i boring K1 og en mindre stigning i boring K2. Indholdet af ammonium er ikke steget tilsvarende. Det tyder på, at stigningen ikke skyldes påvirkning fra deponiet. For det sekundære grundvand ses en tilsvarende stigning i kloridindholdet i boringerne K3, K4 (delvist), K5, K8 og K9 (delvist), men ingen stigning i indholdet af ammonium. Igen må konklusionen være, at deponiet tilsyneladende ikke påvirker grundvandet omkring pladsen negativt. For boringerne K6 ses ingen ændring i indholdet af hverken klorid eller ammonium over tid. Ved at sammenligne indholdet af klorid i de forskellige boringer fra 1986 (side 57-58) ses, at indholdet af klorid er lavest i det primære grundvand (boring K1 og K2) og boring K9. Det højeste indhold ses i boringerne K3, K5 og K8, hvor stigningen synes stabiliseret. Ved at sammenligne indholdet af ammonium i de boringer K1 - K9 ses, at ammoniumindholdet er væsentligt højere i det primære grundvand end i det sekundære grundvand. Der ses ingen tendens i hverken det primære eller det sekundære grundvand med undtagelse af forhøjede værdier af ammonium i boring K4 og K5 i marts 2016, i boring K5 i maj 2017 og i boring K3 i februar 2017. Efterfølgende analyse viser indhold af ammonium på normalt, lavt niveau. Analyser fra flere boringer både i det primære og det sekundære grundvand viser stigning i indholdet af klorid. Boring K9 vurderes at ligge helt udenfor det område, der kan blive påvirket af evt. udslip fra deponiet. Grundvandstrømmen har i følge COWI en syd-sydøstlig gående retning på tværs af deponiet. Derfor skulle man forvente, at de østlige boringer (K6, K8 og K5) ville vise tegn på påvirkning ved udslip fra deponiet. Det er ikke tilfældet, idet boring K6 ikke viser stigende indhold af klorid. De vestlige boringer (K4 og især K3) viser derimod stigende indhold af klorid på trods af, at disse boringer ud fra grundvandstrømningen næppe vil være påvirket fra deponiet. En forklaring kan derfor være, at det ikke er deponiet der bevirker stigning i indholdet af klorid i det sekundære grundvand. For det primære grundvand gælder, at boring K1 syd for deponiets vestlige ende viser stigende indhold af klorid, mens den mere østligt liggende boring K2 kun viser en mindre stigning i indholdet af klorid. Det underbygger formodningen om, at det stigende indhold af klorid i grundvandet ikke skyldes påvirkning fra deponiet. 61

7. Overfladevandskontrol 7.1. Overfladevandsanalyser Analyse af kildevæld ved Fladså Som en del af moniteringsprogrammet udtages analyser af kildevæld syd for deponiet. Resultaterne heraf ses i den grafiske afbildning overfor og viser ingen væsentlige ændring i indholdet af de analyserede parametre i perioden 2010-2017 med undtagelse af en enkelt afvigende lav måling for ledningsevne i 2012. Der har været foretaget analysering i kildevældet siden 1998 og der ses i perioden ingen tendens til påvirkning af kilden fra deponiet. Der opsamles ikke overfladevand fra deponiet og laves derfor ingen analyser af overfladevand. 7.2. Afstrømmende overfladevand Fladså losseplads har en forholdsvis stejl hældning mod Præstø Landevej. Udenfor deponiet på pladsens vestligste del findes en lavning, hvor overfladevand fra denne del af deponiet opsamles og nedsives. Overfladevand fra resten af deponiet kan i sjældne tilfælde efter kraftig regn løbe langs overfladen og samle sig i vandpytter mellem deponiet og landevejen. Vandet i disse fugtige områder nedsiver i det naturligt forekommende grusede materiale omkring deponiet eller fordamper.der er ikke set udsivning af perkolat gennem slutafdækningen eller vegetationen på deponiet. 62

8. Støj 8.1. Støjbelastning Der foregår ingen støjbelastende aktiviteter på deponiet udover opsamling af deponigas til elfremstilling. I forbindelse med godkendelse af opstilling af gasmotor på deponiet er der fastsat supplerende støjvilkår for de tidsperioder, hvor der ikke er fastsat støjgrænser i deponiets miljøgodkendelse.anlæggets har ikke givet anledning til støjklager og der er ikke foretaget støjmåling på pladsen i 2017. 63

9. Deponigas 9.1. Gasmonitering Deponigas - kuldioxid, ilt og metan i %. Svovlbrinte i ppm. Fra 2014 er der tale om gennemsnitlige månedsværdier. Gasanlæg ude af drift juli 2015 - marts 2016. Der blev i 2008 udført prøvepumpning på en del af deponiet. Prøvepumpningen forløb tilfredsstillende og i perioden 2008-2012 har der været opsamlet gas fra deponiet og gassen er blevet omsat i kompostfilter. I april 2013 godkendte Næstved kommune opstilling af gasmotor på deponiet og i august blev en brugt gasmotor fra Gerringe Miljøanlæg i gangsat på Fladså losseplads. I marts 2016 blev gasanlægget udskiftet med nyt anlæg pga. driftsproblemer med det gamle anlæg. I juli 2017 blev defekt gasmåler udskiftet. Der er i 2017 indvundet 202.446 m3 deponigas og anlægget har kørt i 6.327 timer. Deponigassens indhold af metan, H2S m.v. indholdet ligger lavt - generelt på ca. 1 ppm. Metanindholdet varierer mellem 26,7-32,5 Analyseresultaterne ses i ovenstående grafer. Gasanalysemåler for svovlbrinte blev udskiftet med ny i juli 2017.. 9.2. El-/varmeproduktion Anlægget har i 2017 været i drift i 6.327 timer og har afsat 206.719 kwt til elnettet. 64

10. Klager, gener og nødsituationer 10.1. Klager Der er ikke modtaget klager over anlæggets drift i 2017. 10.2. Gener Der har ikke været gener for omgivelserne fra pladsen i 2017. 10.3. Nødsituationer Der har ikke været nødsituationer på pladsen i 2017. 10.4. Afvigelser Klagetype : Afvigelser Afvigelser Dato Indhold: : 03- Manglende måling af svovlbrinte pga. defekt 01- måleudstyr. 2017 15-03- 2017 Afvigelser Afvigelser Afvigelser Afvigelser Afvigelser Alarmsituationer i boring K8 pga. Af forhøjet indhold af ammonium på 0,014 mg/l. Grænseværdi er 0,01 mg/l. Nedre dræn: Overskredet grænseværdi på analyseparameter "Ammoniak+ammonium-N" med værdien 1,9000. Grænseværdien er 1,0000 (>) 15- Afvigelser 03-2017 12-06- Gasanlæg ude af drift pga. defekt turbolader. 2017 19-06- 2017 Nedre dræn: Overskredet grænseværdi på analyseparameter "Ammoniak+ammonium-N" med værdien 2,2000. Grænseværdien er 1,0000 (>) 12-07- Gasmåler defekt. 2017 09-08- 2017 13-12- 2017 Nedre dræn: Overskredet grænseværdi på analyseparameter "Ammoniak+ammonium-N" med værdien 1,9000. Grænseværdien er 1,0000 (>) Termorelæfejl bevirkede at perkolatmængder for november og december i enhed A1 og A# ikke er korrekte. Reaktion fra anlægget: Nyt gasanalyseapperat anskaffet i juli 2017. AFSLUTTET Afventer endelig revurdering af miljøgodkendelse. Udkast til godkendelse har ændrede grænseværdier. AFSLUTTET Ingen reaktion da udkast til ny miljøgodkendelse har ændret kravet. AFSLUTTET Turbolader udskiftet. Ingen oppumpning af gas i perioden. AFSLUTTET. Afventer revurdering af miljøgodkendelse med ændrede grænseværdier. AFSLUTTET Gasmåler udskiftet. AFSLUTTET Ingen reaktion da udkast til miljøgodkendelse har ændret kravet. AFSLUTTET Fejlen er rettet. AFSLUTTET Der har været otte afvigelser i 2017. Det drejer sig om én overskridelse af grænseværdi for ammonium i boring K 8 og tre afvigelser på forhøjet indhold af ammonium i nedre dræn. 65

Alle analyserelaterede afvigelser er afsluttede med den begrundelse, at de af Miljøstyrelsens foreslåede fremtidige grænseværdier i udkast til revideret miljøgodkendelse for pladsen overholdes. Desuden har der været tre afvigelser i forbindelse med gasmotoranlægget pga. defekt udstyr og én afvigelse pga. relæfejl i eltavle. Alt defekt udstyr er udskiftet og afvigelserne er derfor afsluttede. 66

11. Topografi 11.1. Topografi Fladså losseplads er færdigopfyldt og fremstår som opfyldning af gammel grusgrav i henhold til vilkår i lokalplan for området. Pladsen er blevet opmålet og topografien fastlagt i efteråret 2013. Der er i 2017 ikke set sætninger i deponiet. 67

12. Sikkerhedsstillelse 12.1. Sikkerhedsstillelse År: Etape : Beløb : 2017 0 kr. 0 kr. Grundbeløb : Status: Den stillede sikkerhed vurderes at være dækkende for efterbehandling af enhed A21 vest de næste 21 år. Der er ca. 1,4 mill. kr. til efterbehandling af enheden. Konklusion: Der er i 2017 ikke brugt penge til slutafdækning, men derimod 86.353 kr. til efterbehandling. Det drejer sig især om omkostninger til perkolatbehandling og til renovering af drænpumper. På Fladså losseplads er kun deponeringsenhed A2.1v omfattet af kravet om sikkerhedsstillelse, og det er således kun nedluknings- og efterbehandlingsudgifter direkte knyttet til denne enhed, der skal dækkes af sikkerhedsstillelsen. AffaldPlus har stillet sikkerhedsstillelsen som en garanti med umiddelbar adgang til interessantkommunernes midler. Denne form er accepteret af Storstrøms amt i forbindelse med godkendelse af ombygning af S1/A2.1v fra 2005. I 2017 er der ikke blevet deponeret affald på enheden A2.1v. Der er derfor ikke hensat nye midler til nedlukning og efterbehandling. Enheden er slutafdækket og nedlukket i 2008. Efterbehandlingsomkostningerne for enheden har i 2017 beløbet sig til 85.855 kr. Det drejer det sig især om omkostninger til bortskaffelse af perkolat og renovering af pumper på enheden. Det vurderes, at den stillede sikkerhed på i alt 1.397.386 kr. pr. 31.12.2017 vil kunne dække omkostningerne til efterbehandling af deponeringsenhed A2.1v de næste knap 25 år. Beløbet indeksreguleres. Beregning af grundbeløb og efterbehandlingsomkostninger fremgår af bilag 1 og bilag 2. 68

Error! Reference source not found.error! Reference source not found. 13. Konklusion Fladså losseplads er nu færdigopfyldt og hele pladsen er slutafdækket og efterbehandling igangsat. Sammenfattende kan det siges, at Fladså losseplads drives uden væsentlige negative påvirkninger af omgivelserne. Størst potentiel påvirkning vurderes at være udsivning af metangas fra deponiet. I 2013 blev igangsat gasmotor på pladsen så metangassen nu omsættes til energi (el). Gasmotoren ejes og driftes nu af Deponigas ApS. Deponiet kan også give anledning til forurening af grundvand via utætte membransystemer. Resultatet af moniteringsprogrammet for Fladså losseplads tyder ikke på, at dette skulle være tilfældet. Denne formodning underbygges af, at de potentielt mest påvirkede boringer ikke er der, hvor den største stigning i indholdet af klorid ses. Det skal dog bemærkes, at ikke alle de fastsatte grænseværdier er overholdt i 2017, idet der har været én alarmsituationer i boring K8 pga. forhøjet indhold af ammonium. Indholdet er dog under den grænseværdi for ammonium, som er foreslået i Miljøstyrelsens udkast til revurderet miljøgodkendelse for pladsen. De lange tidsserier for grundvandsmoniteringen viser, at der er sket en stigning i klorid indholdet i flere boringer - både i det primære og det sekundære grund -, men da der ikke ses en tilsvarende stigning i indholdet af ammonium menes stigningen ikke at skyldes påvirkning fra deponiet. Perkolatmængden har i 2017 ligget på niveau med tidligere år efter forøgede mængder i 2016, hvilket formentlig kan tilskrives kraftige regnskyl. i 2016. Der er fastsat minimumsgrænse for flowet i hver etape. Også i 2017 har flowet periodevis ligger under grænseværdien. Eftersyn har vist at der ikke har været tale om opstuvning af perkolat i de pågældende enheder. Den periodevise mindre flow kan formentlig tilskrives at enheder er færdigopfyldte. Det er aftalt med Miljøstyrelsen af minimumsgrænserne vil blive vurderet i forbindelse med revurdering af pladsens miljøgodkendelse. Der er også fastsat grænseværdier for klorid og ammonium i perkolatet i de nedre kontroldræn. Også her er der i 2017 set overskridelse af grænseværdien for ammonium, men ikek for klorid. Alle analyser fra de nedre dræn overholder de foreslåede grænseværdier i udkast til revurderet miljøgodkendelse. Der har ikke været klaget over driften af Fladså losseplads i 2017. Der har i 2017 været otte afvigelser. Disse er alle afsluttede. Analyserelaterede afvigelser er afsluttede med baggrund i at der ved brug af de af Miljøstyrelsen foreslåede revurdere grænseværdier ikke være tale om overskridelse af grænseværdier og derfor ingen afvigelser. Afvigelser relateret til gasmotoranlæg og relæfejl i entavle er afsluttede ved udskiftning af defekte instrumenter. Endelig er en afvigelse fra 2016 angående forhøjet indhold af ammonium i boring K3 afsluttet, da analyser i februar 2017 lå under grænseværdierne. Det vurderes, at den stillede sikkerhed på i alt 1.397.386 kr. pr. 31.12.2017 vil kunne dække omkostningerne til efterbehandling af deponeringsenhed A2.1v de næste knap 25 år. Beløbet indeksreguleres. 69

Der har ikke været miljøtilsyn på pladsen i 2017. Revurdering af pladsens miljøgodkendelse er påbegyndt med opstart møde august 2015. 70

14. Referencer 71

15. Bilag Figur 1 Fladså losseplads - Beregning af grundbeløb 72

Figur 2 Fladså losseplads - Beregning af efterbehandlingsomkostninger 73