Symbolforklaring: = Progressionen er god - fremgang siden sidste status. = Baselinemåling. = Ingen progression - uændret resultat siden sidste status

Relaterede dokumenter
Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

EFFEKTVURDERING MAJ 2013 BILAG B

Symbolforklaring: BILAG A2. = Baselinemåling. = Progressionen er god - fremgang siden sidste status

Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

tryg heds indeks københavn 2013

Bilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning

tryg heds indeks københavn 2014

Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning

Tryghedsindeks 2011 for Akacieparken og Sjælør Boulevard 2011

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2010 sammenfatning

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

HOTSPOT INDRE NØRREBRO

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010

Urolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Urolige områder i København

Urolige områder i København

Urolige områder i København 1. halvår 2016 Sammenfatning

Urolige områder i København

TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012

HOTSPOT YDRE NØRREBRO. Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

Urolige områder i København

Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning

Mere information på

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

Urolige områder i København

Handlingsplan Hotspot Indre Nørrebro

Der er formuleret hotspot rammeprogrammer indeholdende udfordringer, effektkrav og organisering af arbejdet.

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d

Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5

Urolige områder i København 2. halvår 2017 Sammenfatning

Handlingsplan Hotspot Ydre Nørrebro

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Urolige områder i København

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Bilag 1. Afrapportering på Sikker By mål Sagsnr

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Tryghedsindeks. for København 2009

Stationsenheden, Den Kriminalpræventive Sektion Ungerapporten

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens

Partnerskaber i perspektiv

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2014 for de enkelte bydele

Handlingsplan Hotspot Ydre Nørrebro

Tryghedsindeksscore

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme

ØU notat vedr. ikke-planlagte lukninger i KK i 2012

Udviklingen i antallet af sigtelser og unikke sigtede unge i

Handlingsplan Hotspot Indre Nørrebro

GUIDE. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Indsatsområde Vision. Overordnet mål. Overordnet succeskriterium. Formål.

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2013

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

Partnerskab for Tingbjerg

Oversigt over urolige områder i København 2. kvartal 2012 for de enkelte bydele

Socialforvaltningen. Notat. Bilag 3 Svar på spørgsmål fra Socialudvalget vedr. 18+ centre. 4. juli Sagsnr

KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER

Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab

Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

Københavns Politi UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion,

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2013 for de enkelte bydele

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

Livsstil og risikoadfærd og 9. klasse Indhold

Kære Hassan Nur Wardere

De supplerende nøgletal

6. Sikker By prioritering - mindre kriminalitet mere tryghed - evaluering og effekt ( )

Områdebaserede beskæftigelsesindsatser for kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgede i København

Bilag 3: SSP årsafrapportering for urolige områder

Bilag 1. Afrapportering for SSP Odense 2018

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj Ishøj Kommune TNS

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

Bilag 1: Uddybende oversigt over indsatsernes målindfrielse Indfrielse af Indsatsens navn Forvaltning succeskriterier Primær forebyggelse

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2013

TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale

Fremdriften er ikke tilfredsstillende f.eks. pga. forsinkelser i forhold til tidsplanen

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2017

Til ØU. Sagsnr Dokumentnr Kriminalitetsnøgletal for 1. halvår 2016

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Oversigt over urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2012 for de enkelte bydele

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2018 for de enkelte bydele

Transkript:

HOTSPOT YDRE NØ RR EBR O EFFEKTVURDERING AUGUST 2014 BILAG A1 Denne rapport giver en status på den overordnede udfordring omhandlende utryghed på Ydre Nørrebro. Derudover tager den udgangspunkt i de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af. Progressionen vurderes særskilt under hver udfordring i forhold til og i forhold til sidste effektrapport. Symbolforklaring: = Baselinemåling = Progressionen er god - fremgang siden sidste status = Ingen progression - uændret resultat siden sidste status = Progressionen er ikke tilfredsstillende - tilbagegang siden sidste status = Data er ikke tilgængelig eller progression rapporteres ikke ved denne status

Den overordnede udfordring: Oplevelsen af tryghed Tryghedsindekset 2010 for København viste, at der var behov for en markant indsats på Ydre Nørrebro (distrikt 12). Dette betød at: Beboerne i højere grad var udsat for kriminalitet end i andre dele af København. Beboerne i særlig høj grad var udsat for kriminalitet, hvad angår vold og trusler, tyveri, hærværk og chikane. Det overordnede effektkrav er, at trygheden på Ydre Nørrebro skal stige. Tryghedsindekset 2015 skal vise, at distrikt 12 er faldet til et ordinært behov for indsats. *Tryghedsindeks 2011 udgør baseline-året og bygger på data indsamlet fra december 2010 februar 2011 KK gennemsnit Ydre Nørrebro Tryghedsindeks 2011 Intensiveret Markant (23,5) Tryghedsindeks 2012 Ordinært (14,8) Markant (20,8) Tryghedsindeks 2013 Reduceret (13,0) Intensiveret (17,5) Tryghedsindeks 2014 Reduceret (13,0) Reduceret (12,3) Måles årligt via Tryghedsindekset. BIF foretager særkørsler. Kommentar til vurdering af : Data indsamles og analyseres af Center for Inklusion og Beskæftigelse. Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane) og måler tre forhold: Hvad har beboerne været udsat for ifølge dem selv? Hvordan vurderer beboerne områdets problemer med kriminalitet? Hvor mange anmeldelser til politiet har der været i området, indgivet af borgere og politi? Tryghedsindekset opgøres i fem handlingsanvisende kategorier, som angiver i hvor høj grad, der er behov for en tryghedsskabende indsats i det pågældende område. De fem kategorier opdelt efter behov er: markant, intensiveret, ordinær, reduceret og minimal. For yderligere forklaring se: www.kk.dk/tryghedsindeks. 2013 og 2014: Forandringer ved overgangen til et centralt registreringssystem i Københavns Politi (fra POLSAS til HSII) har medført et databrud for udvalgte gerningskoder under chikane (hændelseskoderne i 60.000 serien). Det er således ikke muligt konsistent at beskrive udviklingen i politianmeldelser for chikane fra 2012-2013. Side 2

Specifik udfordring 1: Styrket samordning af den kriminalpræventive indsats Jævnfør Hotspots rammeprogram bør Hotspot i sine indsatser fokusere på udfordringer med: Behov for styrket koordination mellem kommune og civilsamfund, den fælles forståelse af - og respekt for - borgernes udsathed overfor kriminalitet og oplevelse af utryghed hos medarbejderne. Forskellige metoder til at arbejde med unge med bekymrende adfærd. 1.1: At det kriminalpræventive samarbejde på Ydre Nørrebro, distrikt 12, ultimo 2014 efterlades mere enstreget, effektivt og med større legitimitet hos både involverede aktører og samarbejdspartnere end primo 2011. Baseline december 2011 6,4 Efterår 2012 6,4 Efterår 2013 6,7 Efterår 2014 6,8 Måles årligt af Rådgivende Sociologer via survey blandt cirka 200 ledere og medarbejdere, som arbejder på Ydre og Indre Nørrebro eller begge steder. Kommentar til vurdering af : Rammeprogrammet for Hotspot Nørrebro har som delmål at styrke, at det kriminalpræventive samarbejde på Indre og Ydre Nørrebro, hhv. distrikt 8 og 12, ultimo 2014 efterlades mere enstrenget, effektivt og med større legitimitet hos både involverede aktører og samarbejdspartnere end ultimo 2011. Hver af disse parametre er meget abstrakte og overordnede. Det har derfor - for hvert parameter - været nødvendigt at udarbejde en række indikatorer, der definerer det enkelte parameter. For hver indikator er der dernæst udarbejdet en række spørgsmål, der belyser den pågældende indikator. Spørgsmålene besvares alle på en skala fra 0-10. Ved at sammenlægge svarene på spørgsmålene og dividere med antallet af spørgsmål opnås en samlet gennemsnitsværdi for pågældende indikator. Indikatorer for samarbejdet: Effektivt Legitimt Enstrenget Vinter 2011 6,2 7,0 6,2 Efterår 2012 6,1 7,0 6,3 Efterår 2012 6,2 7,2 6,4 Sommer 2014 6,4 7,2 6,7 Side 3

Specifik udfordring 2: Børn og unge med uroskabende adfærd Jævnfør Hotspots rammeprogram bør Hotspot i sine indsatser fokusere på: Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd og præget af normskred. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Alle børn og unge 2.1.1: At andelen af unge mellem 15 og 24 år, som hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse på Ydre Nørrebro, distrikt 12, er faldende. Baseline /forår 2011 Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Efterår 2013 Forår 2014 12% af alle 15-24-årige med endt 9. klasse bosat i området er hverken i beskæftigelse eller uddannelse. 17% af alle 15-24-årige med endt 9. klasse bosat i området er hverken i beskæftigelse eller uddannelse. 21% af alle 15-24-årige med endt 9. klasse bosat i området er hverken i beskæftigelse eller uddannelse. Data ej tilgængelig. Data ej tilgængelig. Data ej tilgængelig Måles halvårligt via data fra UU krydset med data fra DREAM. Status på datalevering: På grund af implementering af et nyt IT-system i foråret 2013, har UU-København ikke været i stand til at levere data på uddannelsesstatus for unge mellem 15 og 24 år. Data forventes tilgængelige efteråret 2014. Side 4

Specifik udfordring 2: Børn og unge med uroskabende adfærd Alle børn og unge 2.1.2: At antallet af sigtede børn og unge mellem 14 og 25 år på Ydre Nørrebro, distrikt 12, falder. Baseline 2011 194 personer er sigtet i 2010 Efterår 2012 219 personer er sigtet i 2011 Efterår 2013 214 personer er sigtet i 2012 Efterår 2014 207 personer er sigtet i 2013 Måles årligt via data fra Danmarks Statistik. Kommentar til vurdering af : Effekten vurderes som hhv. positiv eller negativ ved en bevægelse på mere end 4 antal sigtelser siden sidste effektmåling. På Ydre Nørrebro ses fra 2010 til 2013 et fald i antallet af sigtede børn og unge mellem 14 og 17 år, og en stigning i antallet af sigtede unge mellem 18 og 25 år. Tabel. Antal sigtede børn og unge mellem 14 og 25 år 2010 2011 2012 2013 Ydre Nørrebro 14-17 år 59 55 46 47 18-25 år 135 164 168 160 Resten af KBH 14-17 år 674 577 567 565 18-25 år 3578 3793 3897 4129 Kilde: DST Note: Tallene er følsomme over udviklingen i den kriminelle lavalder. Den kriminelle lavalder blev den 1.juli 2010 sænket fra 15 år til 14 år. Den 1. marts 2012 blev grænsen igen hævet til 15 år. Side 5

Specifik udfordring 2: Børn og unge med uroskabende adfærd Alle børn og unge 2.1.3: At antallet af dømte børn og unge mellem 14 og 25 år på Ydre Nørrebro, distrikt 12, falder. Baseline 2011 153 personer er dømt i 2010 Efterår 2012 182 personer er dømt i 2011 Efterår 2013 186 personer er dømt i 2012 Forår 2014 165 personer er dømt i 2013 Måles årligt via data fra Danmarks Statistik. Kommentar til vurdering af : Effekten vurderes som hhv. positiv eller negativ ved en bevægelse på mere end 4 antal dømte siden sidste effektmåling. På Ydre Nørrebro ses fra 2010 til 2013 et fald i antallet af dømte børn og unge mellem 14 og 17 år, og en stigning i antallet af dømte unge mellem 18 og 25 år. Tabel. Antal dømte børn og unge mellem 14 og 25 år 2010 2011 2012 2013 Ydre Nørrebro 14-17 år 31 39 31 20 18-25 år 122 143 155 145 Resten af KBH 14-17 år 403 441 340 312 18-25 år 3532 3556 3892 3850 Kilde: DST Note: Tallene er følsomme over udviklingen i den kriminelle lavalder. Den kriminelle lavalder blev den 1.juli 2010 sænket fra 15 år til 14 år. Den 1. marts 2012 blev grænsen igen hævet til 15 år. Side 6

Specifik udfordring 2: Børn og unge med uroskabende adfærd Alle børn og unge Faktiske antal anmeldelser Forår 2011 1.717 anmeldelser i 2010 Antal anmeldelser pr. 1000 indbyggere 158 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere 2.1.4: At antallet af anmeldelser på Ydre Nørrebro, distrikt 12, falder (samlet antal anmeldelser for vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk og chikane). Forår 2012 1.611 anmeldelser i 2011 Forår 2013 1.434 anmeldelser i 2012 Forår 2014 1.352 anmeldelser i 2013 145 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere 127 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere 116 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere Måles årligt via data fra København Kommunes Tryghedsindeks. Kommentar til vurdering af : Effekten vurderes om hhv. positiv eller negativ ved en bevægelse på mere end 49 antal faktiske anmeldelser fra sidste effektmåling. Generelt set er anmeldelsestal følsomme over for den offentlige opmærksomhed på lovovertrædelserne. Des mere fokus, der er på en given type lovovertrædelse, des mere vil befolkningen også være tilbøjelige til at anmelde den. Dertil vil der ofte ses en mindre tilbøjelighed til at anmelde kriminalitet, hvis der er usikkerhed omkring lovovertrædelsens gyldighed, og/eller hvis man er tilbageholdende med at anmelde pga. trusler udefra. 2013 og 2014: Forandringer ved overgangen til et centralt registreringssystem i Københavns Politi (fra POLSAS til HSII) har medført et databrud for udvalgte gerningskoder under chikane (hændelseskoderne i 60.000 serien). Det er således ikke muligt konsistent at beskrive udviklingen i politianmeldelser for chikane fra 2012 og frem. Anmeldelser opdelt på kriminalitetstyper (Chikane indgår ikke) Vold/trusler Indbrud Tyveri Narkotika Hærværk I alt 2011 101 420 746 38 143 1448 2012 99 334 810 41 124 1408 2013 117 224 740 35 115 1231 2014 84 142 784 58 81 1149 Side 7

Specifik udfordring 2: Børn og unge med uroskabende adfærd Børn og unge under 18 år 2.2.1: At flere børn og unge på Ydre Nørrebro, distrikt 12, der af politiet indberettes til Socialforvaltningen, er i kommunalt klubtilbud. Baseline 2011 Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Efterår 2013 Forår 2014 39,4% af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. 33,5% af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. 22,1% af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. 49,1% af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. 49,2% af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. 37,5% af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. Måles halvårligt via data fra SOF krydset med data fra BUF. Kommentar til vurdering af : Politiet indberetter løbende til Socialforvaltningen om de unge, som politiet er kommet i kontakt med. Der indberettes om forhold, der for størstedelens vedkommende har resulteret i sigtelser for eks. cykeltyveri, handel med euforiserende stoffer eller overfald. Samtlige indberettede unge krydses med data i BUFLIS for at afgøre tilknytning til kommunalt klubtilbud. Forårets effektmål baseres på underretninger fra det foregående efterår, og efterårets effektmål baseres på underretninger fra det foregående forår Effekten vurderes som positiv, hvis andelen af indberettede unge med tilknytning til klub ændrer sig 5 procentpoint (eksempelvis fra 33,8 til 38,9). Efterårsmålingen er et udtryk for andelen af indberettede unge i kommunale tilbud i første halvdel af året, mens forårsmålingen dækker over anden halvdel af det foregående år. Efterår 2012: Stor datausikkerhed, da hverken First Floor eller Hakuna Matata registrerede deres indskrevne. Det vides ikke, om dette var et enkeltstående problem med datasikkerheden eller om al data var usikker. Forår 2013: En del af stigningen af indberettede unge i klubtilbud skyldes, at First Floor nu har registreret flere af deres indskrevne unge. Hakuna Matata indgår fortsat ikke i optællingen for 2012. Efterår 2013: Der er nu registreret unge fra Hakuna Matata og Five Stars, men pga. lukningen af Hakuna Matata i april 2013, kan der være unge fra klubben, som efter lukningen ikke er blevet tilknyttet en ny klub. Forår 2014: Der er registreret et væsentligt fald i andelen af indberettede unge med tilknytning til klub. Dette kan hænge sammen med, at ungdomsklubberne er kontingentfritaget, hvilket kan mindske incitamentet til at registrere brugerne. Derudover har klubberne i foråret 2014 afviklet alle deres brugere over 18 år, hvilket i nogle klubber har betydet en kraftig reducering af medlemstal. Side 8

Specifik udfordring 2: Børn og unge med uroskabende adfærd Baseline 2011 2,4% af eleverne har et bekymrende fravær Børn og unge under 18 år 2.2.2: At andelen af børn og unge på Ydre Nørrebro, distrikt 12, der udviser bekymrende fravær i skolerne, falder. Måles halvårligt via data fra BUFLIS. Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Efterår 2013 Forår 2014 1,7% af eleverne har et bekymrende fravær 1,9% af eleverne har et bekymrende fravær 1,1% af eleverne har et bekymrende fravær 1,7% af eleverne har et bekymrende fravær Databrud 16% af folkeskoleeleverne har både ulovligt og opmærksomhedskrævende fravær. Kommentar til vurdering af : BUFLIS leverer data vedr. elevernes fravær, som noteres i de enkelte klasselokaler. Bekymrende fravær indebærer ikke en fast definition, men bedømmes af den enkelte lærer. Data begrænses af bopæl i området og indskrivning i kommunal folkeskole. Elever i privatskoler indgår derfor ikke, da BUF ikke indsamler data om fravær på disse. progression i effektmålet sker ved ændring på mere end 20%. Opgørelsen over elevfravær dækker perioden fra hhv. 1. januar - 31. juli og 1. august - 31. december. Efterår 2013: Da der er tale om forholdsvis små tal (18 elever med bekymrende fravær ud af 1086 elever som er bosiddende på Ydre Nørrebro i foråret 2013), skal udviklingen i effektmålet læses med et vist forbehold. Forår 2014: Fra sommeren 2013 anvendes en ny opgørelse over bekymrende fravær i folkeskolen. I stedet for at fraværet vurderes af den enkelte skole, beregnes et bekymrende fravær nu alene ud fra, om fraværet har 5 sammenhængende dage, eller eleven har 7 fraværsdage indenfor 15 skoledage eller har 15 fraværsdage inden for 60 skole dage. Der er således tale om et databrud i 2014, og 2013 og 2014 kan ikke sammenlignes. Side 9

Specifik udfordring 2: Børn og unge med uroskabende adfærd Unge over 18 år Baseline primo 2013 Data ej tilgængelig. 2.3: Efterår 2013 Data ej tilgængelig Minimum 60 pct. af alle 18-24-årige på Ydre Nørrebro, distrikt 12, som modtager tilbud via indsatser for dømte og varetægtsfængslede unge, er inden for en periode på 2 år, efter tilbuddets afslutning, kommet i arbejde eller uddannelse. Forår 2014 58 pct.* Dette er baseline for opgørelsen, der baserer sig på et udtræk af målgruppen fra BIFLIS, der er krydset med DREAM data i en overlevelsesanalyse. Kommentar til vurdering af : Der ses på alle unge i alderen 18-25* år i København, der påbegyndte indsatsen i løbet af 2011 og har 104 ugers observation efter modtagelse af første ydelse (*Få unge fyldte det 25. år i løbet af deres kontakt i indsatsen). Det har ikke været muligt at afgrænse til personer med bopæl i distrikt 8 og 12 tilbage i 2011 med det eksisterende data som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har haft til rådighed. Opgørelsen baserer sig på 361 personer, der har 104 ugers observation fra første ydelse. Der tælles fra første ydelse i et forsøg på at undgå at tælle på personer, der afsoner. Af de 361 personer har: 36 % svarende til 129 personer modtaget SU i løbet af de 104 uger, 38 % svarende til 138 personer modtaget e-indkomst i løbet af de 104 uger, 16 % svarende til 58 personer både modtaget SU og e-indkomst i løbet af de 104 uger. I alt har 58 % svarende til 209 modtaget SU eller e-indkomst i løbet af de 104 uger. *Tæller man endvidere de unge med, der er registeret med SU eller e-indkomst efter påbegyndelse af indsatsen, men som ikke har haft mulighed for minimum 104 ugers observationsperiode efter første registrerede ydelse (19 personer), så er det 60 % svarende til 228 personer, der har modtaget SU eller e-indkomst indenfor de første 104 uger. Status blandt de 361 personer 104 uger efter påbegyndelse er 8 % i beskæftigelse og 11 % i uddannelse med SU. Data indikerer at en del personer overgår til job eller uddannelse i løbet af de 2 år, men det er en væsentlig mindre andel, der er fastholdt i beskæftigelse og uddannelse. Dem der er/har været i beskæftigelse har i gennemsnit været dette i 7,4 mdr. (data for beskæftigelse er den mindste tælleenhed måneder) Dem der er/har været i uddannelse med SU har i gennemsnit været dette i 30,5 uger. (data for SU er den mindste tælleenhed uger) I beregningen af den gennemsnitlige tid i beskæftigelse eller uddannelse indgår også personer, der ikke er stoppet i beskæftigelse eller uddannelse, hvorfor de over tid kan trække gennemsnittet op. Side 10

Specifik udfordring 3: Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet Jævnfør Hotspots rammeprogram bør Hotspot i sine indsatser fokusere på: Løbende konflikter mellem grupperinger af unge med kriminel adfærd og normskred. Beboernes udsathed for chikane. Etniske minoriteter som er sårbare over for diskrimination. At der generelt er lavere tillid til naboer, politi og kommunale aktører blandt etniske minoriteter. Effektmål Status 3.1: At ingen institutioner og serviceydelser i Kommunen lukker ned ved episoder med uro eller krise på Ydre Nørrebro, distrikt 12. Baseline forår 2013 Institution lukket 7 dage i 2012 Forår 2014 Institution lukket 255 dage i 2013 Måles årligt af ØKF. Kommentar til vurdering af : ØKF er medio 2012 begyndt arbejdet med at indsamle data om ikke-planlagte lukninger af institutioner i Københavns Kommune. Baseline forår 2013: Ungdomsklubben Hakuna Matata var lukket i 7 dage pga. uro og kriminalitet på eller i nærheden af matriklen og blev efterfølgende lukket pga. våbenfund i klubben. Forår 2014: Institutionen Hakuna Matata lukkede øjeblikkeligt d.2.4.2013, da der blev fundet tre skydevåben. Etablering af handleplan for genåbning og et alternativt tilbud til målgruppen: SSP-Handleplan var allerede igangsat inden klubben lukkede d. 2.april 2013. De unge skulle alligevel udsluses fra klubben senest d. 1. sept. 2013 for at skabe plads til unge i 13-17 års alderen. Medarbejderene fra Hakuna (i dag Drejerklubben) har fungeret som opsøgende gadeplansmedarbejdere i Hakunas lukningsperiode. Der har været et godt samarbejde mellem Hotspot, SSP, BUF, SOF og BIF i perioden før lukningen, under lukningen og samarbejdet fortsætter indtil 1. april 2014. Side 11

Specifik udfordring 3: Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet Tillid til politiet: 3,2 3.2: Baseline forår 2012 Tillid til kommunale institutioner: 3,1 At borgernes tillid til myndigheder på Ydre Nørrebro, distrikt 12 stiger. Tillid til politiet: 3,3 Forår 2014 Tillid til kommunale institutioner: 3,1 Måles af BIF i 2012 og 2014. Kommentar til vurdering af : Effektmål 3.2. og 3.3. måles via Inklusionsundersøgelsen med en særundersøgelse for de to Hotspot områder. Borgerne er bl.a. blevet spurgt: Hvor stor tillid har du til: 1) Politiet og 2) Kommunale institutioner som fx jobcentre, sundhedsplejersker, daginstitutioner og folkeskoler. Svarkategorierne går fra Stor tillid, Nogen tillid, Lidt tillid til Ingen tillid samt Ved ikke. I gennemsnitsberegningen, der går fra 0-4, hvor 4 er stor tillid og 0 er igen tillid, tildeles Ved ikke svar den gennemsnitlige værdi for respondenternes svar på det pågældende spørgsmål. Undersøgelsen er vægtet for at være repræsentativ for alle borgere i området fra 15 år og op efter. Forår 2012: Svarprocent: 58,4% Gennemsnittet for tillid til politiet bygger på svarfordelingen: Stor tillid = 44%; Nogen tillid = 36%; Lidt tillid = 13%; Ingen tillid = 5%; Ved ikke = 2% Gennemsnittet for tillid til kommunale institutioner bygger på svarfordelingen: Stor tillid = 33%; Nogen tillid = 41%; Lidt tillid = 17%; Ingen tillid = 3%; Ved ikke = 7% Forår 2014: Svarprocent: 37,8% Gennemsnittet for tillid til politiet bygger på svarfordelingen: Stor tillid = 50%; Nogen tillid = 32%; Lidt tillid = 7%; Ingen tillid = 7%; Ved ikke = 2% Gennemsnittet for tillid til kommunale institutioner bygger på svarfordelingen: Stor tillid = 32%; Nogen tillid = 42%; Lidt tillid = 15%; Ingen tillid = 4%; Ved ikke = 7% Side 12

Specifik udfordring 3: Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet 3.3: At andelen af beboere på Ydre Nørrebro, distrikt 12, der oplever diskrimination, falder, Baseline forår 2012 Oplevet diskrimination: 14,3% Forår 2014 Oplevet diskrimination: 12,7% Måles af BIF i 2012 og 2014. Kommentar til vurdering af : Fremgang eller tilbagegang vurderes ved en udvikling på mere en 10%. Effektmål 3.2. og 3.3. måles via Inklusionsundersøgelsen med en særundersøgelse for de to Hotspot områder. Data er vægtet fra DST, således at det er repræsentativt for målgruppen i området. Borgerne er bl.a. blevet spurgt: Har du inden for DET SIDSTE ÅR følt dig diskrimineret på grund af dit køn, din alder, din religion, dit udseende, din etniske oprindelse eller andet? Ja, Nej eller Ved ikke. Procenttallet angiver andelen af borgere, der svarer Ja til at have følt sig diskrimineret inden for det sidste år. Undersøgelsen er vægtet for at være repræsentativ. Side 13

Specifik udfordring 3: Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet Baseline forår 2011 5,2 = middel 3.4: Politiets trusselsvurdering af Ydre Nørrebro, distrikt 12, skal i 2015 være bedre end i 2010. Efterår 2011 Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Efterår 2013 Forår 2014 3,91 = lav 3,43 = lav 5,24 = middel 3,3 = lav 1,95 = lav 1,85=lav Måles halvårligt via data fra Politiet. Kommentar til vurdering af : 0 til 4 = lav, 4+ til 8 = middel, 8+ = høj. Data fra politiet er knyttet til SUB-områderne i distriktet, her gennemsnittet for Mjølnerparken og Aldersrogade. progression i politiets trusselsvurdering sker ved ændring i hele tal. Eksempelvis vurderes det som fremgang, hvis trusselsvurderingen ændres fra 9 (9,28) til 8 (8,43). Trusselsvurderingen beregnes som summen af sager fra tryghedsindekset og sager beriget med bandekonflikt divideret med antallet af beboere over 18 år i området *100. Antallet af sager beriget med bandekonflikt er meget afhængig af politiets indsatser i området og fokus på bandeproblematikken. Status for trusselsvurderingen baseres på det mest aktuelle kvartal. Nedenstående opgørelse viser, at trusselsvurderingen er faldet markant for SUB-området Mjølnerparken. Efterår 2011: Mjølnerparken: 6,55; Aldersrogade: 1,27 Forår 2012: Mjølnerparken: 5,65; Aldersrogade: 1,22 Efterår 2012: Mjølnerparken: 9,56; Aldersrogade: 0,91 Forår 2013: Mjølnerparken:4,9; Aldersrogade: 1,7. Antallet af beboere er baseret på tal fra 3. kvartal 2012. Efterår 2013: Mjølnerparken: 3,0; Aldersrogade: 0,9 Forår 2014: Mjølnerparken: 2,7; Aldersrogade: 1,0 Side 14