ENGELSK Hvad skal man egentlig bruge det til?
ENGELSK som lingua franca
English as a lingua franca (ELF) can be thought of as any use of English among speakers of different first languages for whom English is the communicative medium of choice, and often the only option. (Seidlhofer 2011: 7) ELF is currently the most common use of English world-wide. Millions of speakers from diverse cultural and linguistic backgrounds use ELF on a daily basis, routinely and successfully, in their professional, academic and personal lives. VOICE FAQ
ENGELSK på de videregående uddannelser
HVOR MEGET FYLDER ENGELSK PÅ DE VIDEREGÅENDE UDD? 30% 22,5% 15% 7,5% 0% Bachelor Kandidat Samlet 2007 Andel af uddannelser udbudt på engelsk (Hultgren 2013: 44, Airey m.fl. under udg.)
HVOR MEGET FYLDER ENGELSK PÅ DE VIDEREGÅENDE UDD? 30% 22,5% 15% 7,5% 0% Bachelor Kandidat Samlet 2011 Andel af uddannelser udbudt på engelsk (Hultgren 2013: 44, Airey m.fl. under udg.)
FÆRDIGHEDER OG UDFORDRINGER De 5 typer af færdigheder i Den fælles europæiske referenceramme for sprog: Lytteforståelse Samtalefærdighed Læseforståelse Mundtlig redegørelse Skrivefærdighed
ansvarsområde Medansvarsområde Friansvarsområde: Eksempel 1: Begynderniveau i grundskolen Færdigheder Strategier Sproglig viden Indhold 5 Skrivefærdighed Procesorienteret skrivning Sprogstruktur, morfologi, syntaks Alle typer tekster, litterære og ikkelitterære 4 Mundtlig redegørelse Mundtlig fremstilling, viden om struktur, emner, gloser Viden om elementær morfologi og syntaks Samfunds-, kulturrelaterede og litterære temaer 3 Læseforståelse (forstå skrevet sprog) Læsestrategi (skimning, scanning, viden om tekstgenre, gloser) Viden om tekststruktur, teksttype, afsnit, sætning. Kendte samfundsog kulturrelaterede temaer 2 Samtalefærdighed Kommunikationsstrategi Viden om samtalers struktur, brug af vendinger (øer) og viden om scenarier Nære og tilgængelige samfundsog kulturrelaterede temaer 1 Lytteforståelse (forstå talt sprog) Lyttestrategi (gætte, forstå situation, gloser i situation) Glosetræning, sproglige øer, viden om scenarier Personrelaterede emner Kommentar: Modellen viser, at forløbet på begynderniveauet har færdighederne lytteforståelse, samtalefærdighed og læseforståelse som hovedansvarsområder. De to øvrige færdigheder - mundtlig redegørelse og skrivefærdighed - er medansvarsområder, dvs. en del af undervisningen fra undervisningens start, men er ikke hovedansvarsområder. Elementet litteratur i indholdssøjlen er et fri-ansvarsområde, dvs. at der ikke er forpligtelse til at inddrage elementet i undervisningen. Fremtidens sprogfag 2003
Afleveringsforretninger og samarbejde på langs Eksempel 2: højt niveau i gymnasiet Færdigheder Strategier Sproglig viden Indhold 5 Skrivefærdighed Procesorienteret skrivning Sprogstruktur, morfologi, syntaks Alle typer tekster, litterære og ikkelitterære 4 Mundtlig redegørelse Mundtlig fremstilling, viden om struktur, emner, gloser Viden om elementær morfologi og syntaks Samfunds-, kulturrelaterede og litterære temaer 3 Læseforståelse (forstå skrevet sprog) Læsestrategi (skimning, scanning, viden om tekstgenre, gloser) Viden om tekststruktur, teksttype, afsnit, sætning. Kendte samfunds- og kulturrelaterede temaer 2 Samtalefærdighed Kommunikationsstrategi Viden om samtalers struktur, brug af vendinger (øer) og viden om scenarier Nære og tilgængelige samfundsog kulturrelaterede temaer 1 Lytteforståelse (forstå talt sprog) Lyttestrategi (gætte, forstå situation, gloser i situation) Glosetræning, sproglige øer, viden om scenarier Personrelaterede emner Dette eksempel viser, at der er tale om den samme faglighed som i grundskolen, men med vægt på andre faglige områder. Faget volapük Fremtidens sprogfag 2003
Lytteforståelse
LYTTEFORSTÅELSE Studerende kan have problemer med forståelsen når der undervises på engelsk (Klaassen 2001). Mange udvikler (ubevidst) strategier til at håndtere situationen (Airey 2009, 2011). Andre falder fra.
LYTTEFORSTÅELSE http://universitypost.dk/article/lecturer-provoked-poor-english-evaluation
LYTTEFORSTÅELSE But when it comes to the real English, then I have problems (Mortensen & Fabricius 2014)
Samtalefærdighed
SAMTALEFÆRDIGHED Reflections and teaching experiences from the international classroom
SAMTALEFÆRDIGHED (Mortensen 2014)
Læseforståelse
LÆSEFORSTÅELSE (Andersen 2012)
Mundtlig redegørelse
MUNDTLIG REDEGØRELSE www.cip.ku.dk
Skrivefærdighed
SKRIVEFÆRDIGHED www.dr.dk/nyheder/indland/ruc-studerende-kan-ikke-engelsk
ENGELSK på arbejdspladsen
ENGELSK PÅ ARBEJDSPLADSEN Engelsk fungerer som lingua franca på mange arbejdspladser både inden for og uden for Danmarks grænser. De problemstillinger der gør sig gældende i uddannelsesverdenen vedr. brug af engelsk som lingua franca, findes også uden for murene. Engelsk er ikke bare engelsk
HVILKEN SLAGS ENGELSK? (Kraft & Lønsmann - under udgivelse)
WHEN ENGLISH IS NOT ENOUGH (Kraft & Lønsmann - under udgivelse)
HVAD SKAL DET DOG ENDE MED?
ER DET OVERHOVEDET NOGET ENGELSKFAGET SKAL BESKÆFTIGE SIG MED?
NÅ, HVAD GØR MAN SÅ I PRAKSIS?
academicearth.org
ENGELSK Hvad skal man egentlig bruge det til?
REFERENCER Airey, John (2009). Science, Language and Literacy: Case studies of learning in Swedish university physics. Faculty of Science and Technology: Uppsala University. Airey, John (2011). The relationship between teaching language and student learning in Swedish university physics. In Bent Preisler, Ida Klitgård, et al. (eds.), Language and Learning in the International University. Clevedon: Multilingual Matters. Airey, John, Karen M. Lauridsen, Anne Räsänen, Linus Salö & Vera Schwach (under udg). The expansion of Englishmedium instruction in the Nordic countries: Can top-down university language policies encourage bottom-up disciplinary literacy goals? Higher Education. Andersen, C. Krarup (2012). Lining, relining and the concept of univocity. E-Conservation Magazine, 23, 47-56. Björkman, Beyza (2010). Spoken lingua franca English at a Swedish technical university: An investigation of form and communicative effectiveness. Department of English: Stockholm University. Fremtidens sprogfag - vinduer mod en større verden (2003). Undervisningsministeriet. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5. http://pub.uvm.dk/2003/sprogfag/kolofon.html Jensen, Christian, Louise Denver, Inger M. Mees and Charlotte Werther (2011). Students and teachers self-assessment of English language proficiency in English-Medium Higher Education in Denmark - a questionnaire study. In Bent Preisler, Ida Klitgård, et al. (eds.), Language and Learning in the International University. Clevedon: Multilingual Matters. Klaassen, Renate Gerarda (2001). The International University Curriculum: Challenges in english-medium engineering education. Delft University of Technology. Kling, Joyce & Laura Pérez Skardhamar (2015). Reflections and teaching experiences from the international classroom. University of Copenhagen: Centre for Internationalisation and Parallel Language Use. Kraft, Kamilla & Dorte Lønsmann (Under udgivelse). A language ideological landscape: The complex map in international companies in Denmark. In Tamah Sherman & Jiri Nekvapil (eds.). English in Business and Commerce: Interactions and policies. Berlin: De Gruyter.
REFERENCER Mortensen, Janus (2008). 'Circus English'? Investigating English as an academic lingua franca at BA study group meetings at Roskilde University. In Hartmut Haberland, Janus Mortensen, et al. (eds.), Higher Education in the Global Village: Cultural and Linguistic Practices in the International University. Roskilde: Roskilde University, Department of Culture and Identity. 85-95. Mortensen, Janus. (2010). Epistemic stance marking in the use of English as a lingua franca. A comparative study of the pragmatic functions of epistemic stance marking in problem-solving sequences at student project group meetings, with special emphasis on meetings where English is used as a lingua franca. PhD thesis. Dept. of Culture & Identity: RUC. Mortensen, Janus (2013). Notes on the use of English as a lingua franca as an object of study. Journal of English as a Lingua Franca 2:1. 25-46. Mortensen, Janus (2014). Language policy from below: Language choice in in student groups in a multilingual university setting. Journal of Multilingual and Multicultural Development 35:4. 425 442. Mortensen, Janus & Anne Fabricius (2014). Language ideologies in Danish higher education: Exploring student perspectives. In Anna Kristina Hultgren, Frans Gregersen & Jacob Thøgersen (eds.) English in Nordic Universities: Ideology and Practice. Amsterdam: John Benjamins. 193 223. Preisler, Bent (2008). Teaching in a foreign language: Linguistic performance and academic authority in the international university. In Hartmut Haberland, Janus Mortensen, et al. (eds.), Higher Education in the Global Village: Cultural and Linguistic Practices in the International University. Roskilde: Roskilde University, Department of Culture and Identity. 103-122. Seidlhofer, Barbara (2011). Understanding English as a Lingua Franca. Oxford: Oxford University Press. Söderlundh, Hedda (2010). Internationella universitet - lokala språkval. Om bruket av talad svenska i engelskspråkiga kursmiljöer. Institutionen för nordiska språk: Uppsala universitet. Tange, Hanne (2010). Caught in the Tower of Babel: University lecturers' experiences with internationalisation. Language and Intercultural Communication 10:2, 137 149.
KONTAKT Janus Mortensen Center for internationalisering og parallelsproglighed Københavns Universitet jamo@hum.ku.dk