Naturplejegruppen ved Veddelev kolaug Årsberetning år 1:

Relaterede dokumenter
Naturplejegruppen ved Veddelev kolaug Årsberetning år 2:

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Naturplejeforeninger for alle

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Frivillige Græsserlaug i Naturpleje

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Tak for et godt møde i mandags! - Dejligt, at aktive borgere vil fortsætte indsatsen mod de invasive planter. Hermed mødereferat.

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Vil du gerne pleje natur?

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Center for Teknik & Miljø

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Bilag: Naturbesigtigelse

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Danmarks Naturfredningsforening i Rudersdal. Résumé fra: Afdelingsmøde nr. 98

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i Vejledning til ansøgning

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Landskabet er under stadig forandring

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Nyhedsbrev april 2014 Danmarks Naturfredningsforening

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den på Jungshoved Skole

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Dispensation tilskudsfodring på 3 natur

Tilskud til Naturpleje

Bestyrelsens beretning

Indsatsplan. Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR

Naturprojekt Nordals, Naturpleje på Strandenge på Nordals ref nr A-108

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Hjerl Hede

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

Pleje af hedelyng -opskrift

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Indholdsfortegnelse. 1. Lovgrundlag Indsatsområde, ikrafttrædelse og varighed Målsætning Bekæmpelsespligt...

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Referat af møde i arbejdsgruppen ved Gundsømagle Sø onsdag den 29. august 2018

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Støtteforeningen Nationalpark Thy Forsøg med bekæmpelse af Rosa Rugosa i Stenbjerg Arbejdsplan udarbejdet af Frede Østergaard

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

After-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

efter naturbeskyttelseslovens 3.

Beskyttet natur i Danmark

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Kæmpe-bjørneklo i Danmark

TIL MEDLEMMER AF GRØNT RÅD I VEJEN KOMMUNE. Referat fra andet møde i Grønt Råd den 22. august 2007

Sagsnr P

Dispensation til træfældning og rykke pil op i 3 mose

Udkast til Natura 2000-handleplan

DN og Naturprojekter

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [ ]

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Lemvig Kommune Lemvig Kommune

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Plejeplan Skansebakken, Hillerød Kommune

Præsentation af Fugleværnsfonden

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Furesø vejkanter fotos. Farum. Maj 2012

Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand

Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Transkript:

AW 27/3-17 Naturplejegruppen ved Veddelev kolaug Årsberetning år 1: 2016-17 2016 Ved kolaugets generalforsamling marts 2016 blev det vedtaget at oprette en naturplejegruppe ved Veddelev kolaug med formålet at tage initiativ til, iværksætte og gennemføre naturpleje på kolaugets græsningsområde med baggrund i naturhandleplanen fra sommeren 2015. Det stillede forslag kan ses i bilag 1, og den omtalte naturhandleplan i bilag 2. Ved oprydningsdagen i april 2016 blev der annonceret efter medlemmer til naturplejegruppen og en håndfuld meldte sig. I sensommeren kom der flere til, så naturplejegruppen nu består af Mogens Ellebæk, Steen M. Nielsen, Mette Juhl Jørgensen, Karen Bendixen, Viggo Andreasen, Bente Kjærgård, Lisa Munk, Hanne Østergaard, Morten Glerup, Benni W Hansen og Anne Winding, og der er stadig plads til flere hvis man har lyst til at give en hånd med. Første tiltag var et par rundture på området hvor bla. kommunebiolog Morten Vincents og Bjørn Petersen fra DN Roskilde deltog. Morten Vincents er meget positiv overfor naturplejen og har bidraget med mange råd. Den første naturplejedag for alle kolaugets medlemmer blev afholdt d. 22/5-16, som også var dagen for det store naturtjek og FNs internationale biodiversitetsdag http://www.biodiversitet.nu/detstorenaturtjek. Danmarks Naturfredningsforening Roskilde deltog og sørgede for en rundvisning samt lækkert bålmad af naturplejekød og lokale urter. Naturplejen gik ud på at fjerne mindre tjørn og rynket rose samt flytte sten fra bunkerne på markfolden til forberedelse af slåning af tidsler. Udover kolaugets tidseljern lånte vi rodoptrækkere og stikspader hos Roskilde kommunes naturcenter i Boserup. Stenene blev indledningsvist lagt ved vandingsstederne men senere flyttet til mere sikkert sted. Det grønne grenaffald blev placeret udenfor hegnet og senere hentet af kommunen. Der deltog 15-20 medlemmer i dejligt vejr. I juli måned slog kommunen tidslerne på markfolden og vi planlægger en forespørgsel igen i 2017 for at bekæmpe spredningen af tidslerne. Den 17. august 2016 afholdt naturplejegruppen en rundvisning på kolaugets græsningsområde med naturplejekonsulent Anna Bodil Hald og kommunebiolog Morten Vincents som kyndige guider. Udviklingen gennem naturpleje af området til gavn for den biologiske mangfoldighed med gode levevilkår for mange arter af både planter, insekter og fugle blev formidlet. Arrangementet tiltrak 25-30 deltagere, både blandt kolaugets medlemmer, medlemmer af andre kolaug samt andre interesserede. I sensommeren er der blevet indsendt en ansøgning til Roskilde kommune om dispensation til at foretage mosaikafbrænding af strandsvingel og strandkogleaks på markfolden. Svaret foreligger dog endnu ikke, og da afbrænding skal foretages i det tidlige forår (marts-april) vil det ikke ske i 2017. Vi håber på at have fået dispensationen i hus til foråret 2018. En naturplejedag for kolauget var planlagt til 13. november 2016, men blev aflyst pga sne og frost.

2017 Naturplejegruppen har sendt en række forslag og spørgsmål til bestyrelsen og afventer svar: Naturplejegruppen har følgende forslag til bestyrelsen til naturpleje på oprydningsdagen: - Mekanisk bjørneklobekæmpelse (tidligere fremsendt forslag): Vi foreslår at oprydningsdagen slut april 2017 bliver startskuddet på bekæmpelse med rodstikning ved at få Bjørn til at komme og instruere og vise, hvordan man rodstikker med en skarp stikspade. Derefter nedsættes bjørneklo-bekæmpelseshold af medlemmer, der tilkendegiver at de godt vil. Det ville så være en opgave på linje med kovagter, hegnslåning etc. hvor holdet ville få ansvaret for 3-4 ugers bekæmpelse. Det forudsætter en lille investering fra kolaugets side i 2 stikspader. Det vil gøre vores område og dermed kød endnu mere bæredygtigt og giftfrit. Bjørn Petersen er villig til at instruere i stikning af bjørneklo. - Tidselbekæmpelse: o Tidsler stikkes dels på oprydningsdagen og dels af hver kovagt (kolaugets jern følges med strømmåleren mellem kovagterne). I 2016 blev alle kovagter (vist) opfordret til at stikke tidsler o Tidsler med ca 8 blade klippes før blomstring - Mindre tjørn og rynket rose (hyben) fjernes enten med rodoptrækker eller graves op med spade på oprydningsdagen - Ingen stensamling på græsningsområdet - Klippe strandkogleaks ned med hækkeklipper o.l., så der bliver større vådområder på Sønderø til vadefugle. - Vi vil gerne lægge information om Naturplejegruppen og vores aktiviteter op på kolaugets hjemmeside er det muligt? Øvrige planer 2017 - Vi fortsætter det gode samarbejde med kommunen og ansøger kommunen om at slå agertidsler på markfolden medio sommer ligesom i 2016. Et møde med kommunen om deres planer for udvikling af området vil blive søgt afholdt. - Vi har ansøgt kommunen om til dispensation til mosaikafbrænding af strandsvingel. Hvis vi når at få den i det tidlige forår, gennemfører vi det. Vi holder bestyrelsen orienteret. - Vi planlægger en naturplejedag i september gerne i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening - Vi gennemfører en kortlægning af planterne på området, et såkaldt Floratjek (http://aktiv.dn.dk/home/projekter/floratjek/) d. 11/6-17. Det vil gøre os i stand til at følge effekten af køernes græsning og den øvrige naturpleje på områdets plantediversitet. - Vi planlægger at ansøge om EU støtte i samarbejde med kolaugets bestyrelse og Roskilde kommune.

Bilag 1: Veddelev 23. marts 2016 Forslag til behandling på Veddelev kolaugs generalforsamling 31. marts 2016 Arbejdsgruppe til naturpleje på Sønderø. Baggrund Kolaugets primære formål er at sikre naturpleje af Sønderø, og det sker i dag ved afgræsning. Ved kombination med enkle tiltag kan effekten af denne afgræsning på naturplejen og dermed områdets naturmæssige værdi øges. I sommeren 2015 udarbejdede Natur og Landbrug ApS v/ Anna Bodil Hald en naturhandleplan for området med en række foreslåede tiltag for optimering af naturplejen i tillæg til afgræsningen. Forslag Der stilles forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe til naturpleje af kolaugets område på Sønderø. Arbejdsgruppens opgave vil være at tage initiativ til, iværksætte og gennemføre naturpleje på kolaugets græsningsområde med baggrund i naturhandleplanen fra sommeren 2015. Naturplejen vil blive udført under hensyntagen til dyrenes velfærd og eventuelt i samarbejde med kommunen og Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i det omfang, de er interesserede. Arbejdsgruppen nedsættes under bestyrelsen og består af en bestyrelsesrepræsentant samt en til flere menige medlemmer af kolauget. Arbejdsgruppen organiserer selv arbejdet. Arbejdsgruppens arbejde vil blive evalueret ved generalforsamling 2017. Forslagstillere Anne Winding og Benni Winding Hansen

Bilag 2

Naturaktive borgere får naturhandleplaner Veddelev Kolaug, www.veddelevkolaug.dk www.natlan.dk Foreningen, arealbeskrivelse og udpegninger Foreningen er etableret i 2004/2005 på foranledning af lokale borgere i samarbejde med Roskilde Kommune, der har hegnet det kommunalt ejede område. Formålet er naturpleje, bekæmpelse af bjørneklo og økologisk kødproduktion. Foreningen har ca. 68 andelshavere til de 17 kvier og en ældre førerko af kødkvægracerne Limosine og Charolais (dvs. intensive racer). Foreningen ejer dyrene, og står for registrering til det centrale husdyrregister og forsikring. Dyrene leveres ca. 1. maj og sendes til slagtning direkte fra fold ca. 1. november. Området, der består af overdrev, strandeng og tidligere mark, udgøres af to folde med offentlig adgang. Området er EF Habitatområde bortset fra en del af tidligere mark. Dyrene har adgang til ledningsvand og naturligt forekommende vand. Der søges ikke græsningstilskud, selv om strandengene og dele af tidligere mark er særligt udpeget Natura2000 område. Fig. 1. Indhegnede områder. Foreningens dyr har adgang til to folde (1 og 2). V: Ledningsvand. a: Område foreslås lagt til skoven. b: Træer til skygge. Gult: markblok. InternetMarkKort luftfoto 2014. Fig. 2. Markering af lovmæssigt beskyttet strandeng (turkis), overdrev (orange) og sø (blå). Dige-lignende strukturer er ikke registreret som beskyttet dige. Kilde: Arealinfo. Fig. 3. Områdets High Nature Value (HVN) med indgåede variable for rød farve. Bemærk Ja ved planteindikator og bilagsarter, hvilket betyder, at kommunen har lavet registreringer på arealet. Kilde: Arealinfo 2015. Naturaktive borgere får naturhandleplaner faglig styrkelse af frivillige kogræsserforeninger et projektstøttet af 15. Juni Fonden og Aage V Jensen Naturfond, Side 1 af 2

Arealet er besøgt den 11. august 2015 af naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS, sammen med medlem Anne Winding. Overdrevet er meget tilgroet af tjørn, men som gode plantearter observerede vi bl.a. alm. kællingetand, gul snerre og blåfugle (sommerfugl). Strandengen er områdets vigtigste natur også af hensyn til fuglene. Her er områder med gode plantearter som kveller, kødet hindeknæ, strandgåsefod, strand-vejbred og strandasters. Renderne er til dels tilvokset med strand-kogleaks, så der mangler åbent vand og mudder til fuglene. Dertil kommer strand-svingel, der er uønsket her i større mængde, og som vrages af dyrene. På sand-voldene mod fjorden vokser gode arter som strandmalurt og strand-karse. På grænsen mellem strandeng og mark er der en dige-lignende struktur med sten, men også rynket rose, en invasiv art. Kæmpe bjørneklo er under kontrol. Medlem ved et område under tilgroning med strandsvingel. Tv. Dige-lignende struktur med marksten begravet i langt græs. Th. Tilgroning med strand-kogleaks. Fine render med tætgræsset vegetation, vandflader og mudder til fourageringsområder for vadefugle. Forslag til ansvarsarter: Strandasters og strand-vejbred (spiselig art) på strandeng. Ansvarsarter: Strandasters og strand-vejbred samt vadefugle på strandeng. Det betyder, at området skal være græsset i bund og med vegetationsløse render, når dyrene forlader området. Det er strand-kogleaks og strand-svingel, som kan være problematiske. Afgræsning af beskyttet strandeng og overdrev bør have første prioritet. Forslag til fremtidige aktiviteter: Fælde en del tjørn på overdrevet, fjerne eksemplarer af horse-tidsel og rynket rose før de sætter frø. Slå græsset omkring stenene, så de ligger frit og soleksponerede til insekter og evt. firben Sikre vegetationsløse render til fuglene ved at slå strand-kogleaks. Sikre kontrol med strand-svingel enten slåning, så dyrene æder nyvækst, eller afbænding af de isolerede bestande vinter/tidlig foråret. Professionel hjælp til afbrænding anbefales. Husk tilladelse fra kommunen. Juster gerne hegnsforløbet ved skoven, så dyrene har adgang til skov inkl. buffer med græs omkring skovbryn sidst på året fra begge folde. Græsning af 3-arealer prioriteres, herefter skovbryn. Vigtigt at få dyrene ud tidligt, så græsset ikke løber fra dem. Foreningen har forårsgræsning med kvæg på strandeng med fugle, så det er vigtigt, at de leverede dyr er rolige. Naturaktive borgere får naturhandleplaner faglig styrkelse af frivillige kogræsserforeninger et projektstøttet af 15. Juni Fonden og Aage V Jensen Naturfond, Side 2 af 2