TDC A/S regulering@tdc.dk 4. december 2014 Fremsendes alene via e-mail /Christoffer Kjældgaard Giwercman Afgørelse om fastsættelse af maksimale netadgangspriser efter LRAICmetoden for 2015 fastnet 1. Indledning Erhvervsstyrelsen har siden 2002 reguleret og fastsat en række af TDC s engrospriser efter LRAIC-metoden. Dette skyldes, at TDC er udpeget som udbyder med en stærk markedsposition på en række engrosmarkeder. På den baggrund er TDC på marked 2 til marked 6 blandt andet pålagt en forpligtelse til priskontrol efter LRAIC-metoden. Nærværende afgørelse fastsætter TDC s maksimale engrospriser for 2015. 2. Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer i medfør af markedsafgørelsen af 18. december 2013 på engrosmarkedet for fastnetoriginering (marked 2), markedsafgørelsen af 18. december 2013 på engrosmarkedet for fastnetterminering (marked 3), markedsafgørelsen af 16. august 2012 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4), delafgørelse af 19. december 2013 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastruktur (ændring af marked 4-afgørelsen med henblik på at muliggøre anvendelse af vectoringteknologien på fremskudte indkoblingspunkter), markedsafgørelsen af 16. august 2012 på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) og markedsafgørelsen af 16. august 2012 på engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb (marked 6), afgørelse om fastsættelse af maksimale priser for de netadgangsprodukter og delelementer heraf, hvori TDC på de nævnte engrosmarkeder er pålagt en forpligtelse om priskontrol efter telelovens 1 41, stk. 2, nr. 5, jf. 46. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 29 10 00 Fax 35 46 60 01 CVR-nr. 10 15 08 17 erst@erst.dk www.erst.dk I denne afgørelse fastsættes detailindholdet i omkostningsanalysen, jf. priskontrolbekendtgørelsens 2 4, og der træffes afgørelse om maksimale priser på grundlag af omkostningsanalysen. Erhvervsstyrelsen fastsætter i medfør af priskontrolbekendtgørelsens 11, stk. 1 priserne for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. TDC s takster pr. 1. januar 2015 må herefter højst udgøre følgende: Priser for bitstream transport, jf. Tabel 5 og Tabel 21. Priser for multicast, jf. Tabel 6. Priser for VOD (unicast), jf. Tabel 7. 1 Bekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 af lov om elektroniske kommunikationsnet og - tjenester. 2 Bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2011 om priskontrolmetoder.
2/26 Priser for migration mellem tjenester/platforme, jf. Tabel 8. Priser for udveksling af trafik mellem telenet eller teletjenester, jf. Tabel 11 og Tabel 19. Tillæg for fastnet gensalgsabonnementer, jf. Tabel 12. Priser for leje af henholdsvis rå kobber og VULA POI0, jf. Tabel 13. Priser for leje af kobber BSA og VULA, jf. Tabel 14. Priser for leje af rå fiber, jf. Tabel 15. Priser for leje af fiber BSA, jf. Tabel 16. Priser for leje af kabel-tv BSA, jf. Tabel 17. Priser for tillægsydelser, jf. Tabel 18. Priser for backhaul tjenester, jf. Tabel 20. Priser for fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v., jf. Tabel 22. Priser for gebyrer, jf. bilag 1. Priser i tabeller angivet med - betyder, at der ikke findes en LRAICreguleret pris for produktet. Det materiale, der er udarbejdet i forbindelse med nærværende afgørelse, og som danner baggrund for afgørelsen, herunder modeldokumentation, metodenotater, regneark, høringsnotater m.v., er desuden en del af den samlede LRAIC-afgørelse. Omkostningsgrundlaget offentliggøres på hjemmesiden på tidspunktet for denne afgørelse. Hertil henvises til følgende link: http://www.erhvervsstyrelsen.dk/lraic-fastnet Ved fastsættelsen af omkostningsgrundlaget for priser på de produkter og ydelser, som i medfør af Erhvervsstyrelsens markedsafgørelser er underlagt priskontrol efter historiske omkostningers metode, skal TDC for regnskabsåret 2014 anvende den samme forrentningssats (WACC), som er fastsat i denne afgørelse. I lighed med tidligere er det ved opsætningen af LRAIC-modellen forudsat, at TDC afvander interne bredbåndsprodukter ved lag 3. Dermed opretholdes vilkåret om, at det ikke er muligt at foretage både lag 2- og lag 3-afvanding fra samme lag 2-ring, jf. også Erhvervsstyrelsens Høringsnotat om eventuel ophævelse af den eksisterende begrænsning for at blande lag 2- og lag 3-afvanding fra samme lag 2-ring af 25. juni 2013. 3. Baggrund TDC er i Erhvervsstyrelsens markedsafgørelser på en række engrosmarkeder pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-metoden. Erhvervsstyrelsens afgørelser på disse engrosmarkeder danner således grundlag for fastlæggelsen af de maksimale priser for TDC s samtrafikprodukter og delelementer heraf i nærværende afgørelse. Det fremgår af de relevante markedsafgørelser, at de endelige LRAIC-priser fastsættes i Erhvervsstyrelsens prisafgørelser, der udmønter markedsafgørelserne. Fastsættelse af maksimale priser efter LRAIC-metoden er i dag reguleret ved bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2011 om priskontrolmetoder (priskontrolbekendtgørelsen).
3/26 Det følger i øvrigt af priskontrolbekendtgørelsens 4, at der skal udarbejdes en omkostningsanalyse for hvert af de netadgangsprodukter og delelementer heraf, for hvilke der konkret i en markedsafgørelse er eller forventes pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-metoden. 4. Proces I slutningen af 2012 indgik Erhvervsstyrelsen kontrakt med konsulentfirmaet TERA Consultants (TERA) om at revidere den eksisterende LRAIC-model. Hovedformålet med revisionen var at sikre, at LRAIC-modellen afspejler et moderne telenet, og at modellen er i overensstemmelse med Kommissionens henstilling vedrørende ikke-diskriminering og omkostningsberegningsmetoder 3 samt bekendtgørelsen om priskontrolmetoder. Derudover var det en målsætning, at modellen skulle have en mere simpel og intuitiv struktur end den hidtidige model. Denne var oprindeligt fra 2002, men var i perioden frem til 2011 blevet revideret adskillige gange. Processen for revisionen af LRAIC-modellen har været inddelt i 5 faser. Disse er beskrevet kort nedenfor. For en mere detaljeret gennemgang henvises til Erhvervsstyrelsens hjemmeside: http://erhvervsstyrelsen.dk/lraic_revision. Fase 1: Tidsplan og fastlægges af proces Erhvervsstyrelsen har ved revisionsarbejdet arbejdet ud fra nedenstående faseopdelte projektplan. Projektplanen blev præsenteret for selskaberne på branchemøde den 23. januar 2013. Præsentation inklusive projektplan blev efterfølgende lagt på Erhvervsstyrelsen hjemmeside. Figur 1: Projektplan for LRAIC-projektet Meeting / Consultation Period Task Model reference paper Revision and development of LRAIC model M 2013 - W4 - Kick off meeting - Presentation of the MEA preliminary anaysis (MEA for copper, coax, fibre, PSTN ) C 2013 - W9 to W13 - MEA consultation C 2013 - W18 to W21 - Model reference paper consultation C 2013 - April - Preliminary data request on geomarketing data M 2013 - W22 - Data request Presentation C 2013 - W23 to W34 - Data collection phase build in 2 steps: Priority 1 data is delivered before summer holidays, Priority 2 data is delivered W34. M 2013 - W36 - (If needed) Meetings to clarify operators' answers to data request M 2013 - W52 - Presentation of the draft model C 2014 - W2 to W6 - Model review #1 M 2014 - W10 - (If needed) Meetings on changes to be implemented Model is circulated C 2014 - W12 to W16 - Model review #2 M 2014 - W20 - (If needed) Meetings on changes to be implemented C 2014 - W22 to W25 - Model review #3 M 2014 - W29 - (If needed) Meetings on changes to be implemented Maximum prices C 2014 - W37 to W40 - Consultation on pricing 3 Kommissionens henstilling om sammenhængende forpligtelser vedrørende ikke-diskriminering, og metoder til beregning af omkostninger for at fremme konkurrencen og forbedre investeringsmiljøet for bredbånd (2013/466/EU).
4/26 Som det også fremgår af projektplanen, er der i løbet af projektet afholdt en række møder med branchen. Ud over de planlagte møder har Erhvervsstyrelsen afholdt bilaterale møder med de selskaber, der har efterspurgt det. Ligeledes har Erhvervsstyrelsen fremsendt opklarende spørgsmål til selskaberne i forbindelse med indberettede data og fremsendte høringssvar. Formålet har været at sikre størst mulig transparens i projektet og sikre selskaberne indsigt i opbygningen af LRAIC-modellen. Endvidere har det givet mulighed for løbende at drøfte modelleringstekniske og processuelle forhold. Fase 2: Modern equivalent asset (MEA) analyse og metodepapir Erhvervsstyrelsens udkast til MEA-analyse blev sendt i høring den 28. februar 2013. I MEA-analysen vurderes hvilken teknologi, en moderne udbyder ville benytte sig af, hvis der skulle udrulles et landsdækkende telenet i dag. De overordnede resultater af analysen var: Fiber (FTTH) er MEA for kobber- og kabel-tv-accessnettet. Fiberprisen fastsættes på baggrund af fibermodellen. Prisen for kobber og kabel-tv fastsættes som udgangspunkt på baggrund af fibermodellen. Priserne justeres efterfølgende for at afspejle karakteristika ved henholdsvis kobber- og kabel-tv-nettet. VoIP er MEA for PSTN. Efter høringen tilrettede Erhvervsstyrelsen analysen ud fra branchens bemærkninger. Der blev ikke ændret ved de overordnede konklusioner. Den endelige version af MEA-analysen blev sendt til branchen den 1. maj 2013. Før selve modelleringen blev påbegyndt, blev der yderligere udarbejdet et metodepapir. Metodepapiret indeholder 81 kriterier, som beskriver de principper og retningslinjer, LRAIC-modellen skal udarbejdes efter. Papiret har således til formål at skabe klarhed over modelleringsarbejdet. Metodepapiret blev sendt i høring den 1. maj 2013. Erhvervsstyrelsen foretog blandt andet på baggrund af branchens høringssvar tilpasninger i metodepapiret. Disse er beskrevet i det høringsnotat, som blev offentliggjort samtidig med det endelige metodepapir den 1. juli 2013. Fase 3: Modelopbygning Data fra branchen danner baggrund for opbygningen af LRAIC-modellen. Dette skal sikre, at modellen i relevant omfang afspejler faktiske forhold på det danske marked. Erhvervsstyrelsen sendte den 6. juni 2013 individuelle dataanmodninger til henholdsvis TDC, LRAIC-arbejdsgruppen 4, Concepy og Dansk Energi. Dataanmodningen var opdelt i to data med høj prioritet skulle fremsendes inden udgangen af juni 2013, mens data med lav prioritet skulle fremsendes inden udgangen af august 2013. Erhvervsstyrelsen har i perioden afholdt møder med branchen vedrørende dataanmodningen. I forlængelse af selskabernes svar på 4 Telenor og Telia i forbindelse med det nærværende LRAIC-arbejde.
5/26 dataanmodningen har Erhvervsstyrelsen yderligere fremsendt uddybende spørgsmål. Information fra TDC om placering af netværksnoder, dækningsområder og kundeadresser er sammen med informationer fra Geodatastyrelsen om veje og bygninger mv. blevet anvendt til at bestemme alle veje og kabler fra slutbrugerne til netværksknudepunkterne (ved hjælp af korteste-vej algoritmer). Beregningerne er udført for hele landet (uden brug af stikprøver) ved hjælp af specialiseret software. Disse beregninger kaldes offline-beregninger, da det er grundlægende input i modellen, der ikke ændres. Efterfølgende er access-nettet blevet dimensioneret. Dette inkluderer eksempelvis beregninger af størrelsen af kabler de forskellige steder i nettet, antal kabelsamlinger, kabelrør mv. Da offline-beregningerne er udført for hele landet, er datamængderne meget store. Dette har nødvendiggjort, at dimensioneringen af access-nettet blev udført i SQL. På baggrund af SQL-beregningerne bliver de totale anlægsomkostninger og driftsomkostninger beregnet i Excel. Anlægsomkostningerne afskrives over den økonomiske levetid på de enkelte aktiver, således at der kan beregnes årlige omkostninger. De årlige omkostninger fordeles efterfølgende til de enkelte produkter baseret på eksempelvis rutefaktorer. På samme vis allokeres graveomkostningerne mellem access- og corenettet i de tilfælde, hvor der er overlap mellem nettene. Erhvervsstyrelsens ønske om at simplificere LRAIC-modellen har ført til en reduktion af antallet af elementer. Den nye model består således af følgende: SQL-databaser Access-model (Excel) Core-model (Excel) Kun access- og coremodellen opdateres årligt i forbindelse med prisberegninger. Til sammenligning består den hidtidige LRAIC-model af otte individuelle Excel-filer. Fase 4: Høring over model samt afslutning Der er afholdt tre høringer over LRAIC-modellen. Første udkast til model blev sendt i høring den 20. december 2013 med høringsfrist den 3. februar 2014. Andet udkast til model blev sendt i høring den 20. marts 2014 med høringsfrist den 23. april 2014. Tredje udkast til model blev sendt i høring den 5. juni 2014 med høringsfrist den 2. juli 2014. Erhvervsstyrelsen har ved samtlige høringer modtaget høringssvar fra TDC, Concepy og LRAIC-arbejdsgruppen. Mellem hver høring er LRAIC-modellen blevet justeret på baggrund af de modtagende høringssvar. Yderligere er der ud-
6/26 arbejdet høringsnotat, og modeldokumentationen er blevet opdateret for at afspejle ændringerne i modellen. Fase 5: Prisfastsættelse Med nærværende prisafgørelse fastsættes maksimale engrospriser for de tre accessteknologier kobber, kabel-tv og fiber. Til brug for prisfastsættelsen har Erhvervsstyrelsen indhentet opdaterede oplysninger fra TDC for 2. halvår 2013 og 1. halvår 2014. Ved beregningen af omkostninger har Erhvervsstyrelsen anvendt en WACC på 5,34 pct. Beregningen af WACC en fremgår af bilag 2. En række overordnede principper for omkostningsberegningerne er endvidere beskrevet nedenfor. Centralområder LRAIC-modellen giver mulighed for at beregne omkostninger for individuelle centralområder og dermed geografisk prisdifferentiering. I de relevante markedsafgørelser, jf. afsnit 2, er der ikke sket geografisk segmentering, og derfor foretager Erhvervsstyrelsen heller ikke geografisk prisdifferentiering. I lighed med tidligere afgørelser beregnes dog individuelle priser for fibernettet for henholdsvis det tidligere DONG-område og resten af landet. Dette er begrundet i omkostningsforskelle de to områder i mellem. 5 Risikopræmie Erhvervsstyrelsen har valgt at inkludere en risikopræmie på 1 procentpoint i WACC en for fiber for Resten af landet. Fiber i DONG-området tillægges ingen risikopræmie, ligesom der heller ikke indregnes en risikopræmie for kobbereller kabel-tv-produkter. Europa-Kommissionen anfører i NGA-henstillingen 6, at reguleringsmyndigheder, når det er relevant, skal inkludere en højere risikopræmie for at afspejle yderligere og kvantificerbar risiko for SMP-selskabet. Yderligere kan det læses ud af henstillingen, at risikopræmien kun bør tillægges investeringer i FTTH. Som udgangspunkt finder Erhvervsstyrelsen det derfor kun relevant at overveje en risikopræmie for fiberprodukterne. Europa-Kommissionen forklarer videre, at risikopræmien bør afspejle usikkerhed vedrørende: Detail- og engrosefterspørgsel, etableringsomkostninger, teknologisk fremskridt, markedsdynamik og -konkurrence, eksempelvis infrastrukturkonkurrence, samt 5 Jf. http://www.erhvervsstyrelsen.dk/file/234220/lraic-afgorelse_14042011_pdf.pdf 6 Kommissionens henstilling af 20. september 2010 om reguleret adgang til næste generation af accessnet (NGA-net){SEK(2010) 1037}.
7/26 makroøkonomien. Yderligere anfører Europa-Kommissionen, at risikopræmien bør sættes tilpas høj, så incitamenter til at investere understøttes på tilstrækkelig vis. Samtidig må risikopræmien ikke være højere end, at der fortsat sker effektive investeringer, at der understøttes bæredygtig konkurrence, og at forbrugerne opnår maksimal nytte. Fibernettet, TDC erhvervede fra DONG i 2009, er i overvejende grad færdigetableret. Dermed er der en meget begrænset risiko vedrørende etableringsomkostningerne for fibernettet i DONG-området. Yderligere ejer TDC typisk to eller tre parallelle infrastrukturer i DONG-området, hvorfor infrastrukturkonkurrencen er ikke-tilstedeværende eller meget begrænset. Dermed kan TDC i høj grad selv påvirke detail- og engrosefterspørgslen. Samlet finder Erhvervsstyrelsen, at TDC s usikkerhed er tilstrækkelig begrænset i DONG-området. Så der ikke er behov for yderligere risikopræmie ud over, hvad der allerede er indeholdt i WACC en. I resten af landet, hvor TDC endnu ikke har etableret fiber-accessinfrastruktur, er der derimod risiko i relation til etableringsomkostningerne. Samtidig er der større infrastrukturkonkurrence fra eksempelvis Waoo-selskaberne og SE/Stofa. Det skaber også større usikkerhed for detail- og engrosefterspørgslen på det regulerede LRAIC-net. Samlet finder Erhvervsstyrelsen det derfor relevant at inkludere en risikopræmie for fibernettet i resten af landet. Erhvervsstyrelsen har kendskab til, at Frankrig, Italien, Holland, Tyskland og Sverige ved engrosprisreguleringen har vurderet, om fibernettet skal tillægges en risikopræmie. I den forbindelse har de fastlagt risikopræmier på 0 til 4,6 pct. Erhvervsstyrelsen finder, at der skal fastlægges en risikopræmie i bunden af dette interval af flere årsager: TDC udruller fiber case-by-case. TDC har den tredjestørste markedsandel i Europa. Danmark har den højeste bredbåndspenetration i Europa. De tre ovenstående forhold er alle med til at begrænse TDC s risiko, også sammenlignet med andre europæiske lande. Samlet set har Erhvervsstyrelsen derfor fundet det retvisende at fastsætte en risikopræmie på 1 procentpoint for fibernettet i Resten af landet. Kabel-tv For kabel-tv beregner LRAIC-modellen både omkostninger for BSA- og tvprodukter. Med nærværende afgørelse fastsættes udelukkende maksimale engrospriser for kabel-tv BSA. Omkostningsallokering Historisk har Erhvervsstyrelsen anvendt kapacitet til at allokere omkostninger mellem tjenester. Det betyder, at tjenester, som anvender begrænset kapacitet
8/26 eksempelvis telefoni dækker en tilsvarende begrænset del af de samlede netomkostninger. Alternativt kan LRAIC-modellen også fordele omkostninger ud fra Shapley- Shubik-metoden. Herved beregnes en gennemsnitlig inkrementel omkostning for hver af de modellerede tjenester. Det vil sige, at omkostningsallokeringen afspejler de individuelle etableringsomkostninger for et net, der kan håndtere henholdsvis telefoni, bredbånd, tv-tjenester osv. Der kan således argumenteres for, at Shapley-Shubik-metoden i højere grad afspejler den værdi, markedet og forbrugerne tillægger de enkelte tjenester. I lighed med tidligere afgørelser er der imidlertid anvendt en fordeling ud fra kapacitet. Shapley-Shubik-metoden er ikke bredt anvendt, og for nærværende finder Erhvervsstyrelsen metoden mindre transparent end omkostningsallokering ud fra kapacitet. Modelopsætning Engrosprisberegningerne for de forskellige accessteknologier er sket med følgende modelopsætninger (scenarier) i access- og coremodellen 7 : Kobber: Copper og Copper Kabel-tv: CATV og TDC actual network Fiber, DONG-området: Dong og Fibre PTP Fiber, resten af landet: FTTHP2P og Fibre PTP Alle gebyrer er beregnet i kobberscenariet. 5. Resultater og endelig prisudmøntning Modellens resultater for de fire scenarier er specificeret i tabellerne nedenfor. Gebyrer fremgår dog af bilag 1. Tabel 1: Trafikafhængige priser for udveksling af trafik, øre Pr. minut Pr. opkald Originering 1,99 0 Terminering 0,39 0 Tabel 2: Priser for kobber, DKK/år Uden samproduktion Med samproduktion Dual Pair Bonding Uden samproduktion Med samproduktion Rå kobber Hel strækning 700 350 1.257 907 7 I access- og coremodellen vælges scenariet i henholdsvis Dashboard!G10 og Dashboard!G15.
9/26 Delstrækning 608 304 1.073 769 Bitstream Access (BSA) POI0 ved central 787 437 1.430 1.080 Lag 2 830 480 1.473 1.123 Lag 3 889 539 1.532 1.182 BSA på fremskudt indkoblingspunkt (FIP) POI0 ved FIP 695 391 1.246 942 Lag 2 784 457 1.335 1.008 Lag 3 842 515 1.394 1.067 Uncontended VULA NCNC-kort 21 21 21 21 SFP modul (to fibre) 51 51 51 51 SFP-modul (én fiber) 148 148 148 148 Tabel 3: Priser for kabel-tv, DKK/år Download Upload Uncontended trafik, pr, Mbit/s pr. CMTS 754 1.420 Stikledning (pr. slutbruger) 51 51 Tabel 4: Priser for fiber, DKK/år DONG Resten af landet Rå fiber 957 1.206 - Fleretagersejendom 955 1.189 - Villa 957 1.215 Lag 2 BSA 1.325 1.612 - Fleretagersejendom 1.323 1.595 - Villa 1.325 1.621 Lag 3 BSA 1.376 1.672 - Fleretagersejendom 1.374 1.655 - Villa 1.376 1.681 Tabel 5: Priser for bitstream transport (Ethernet transport), DKK Oprettelse Drift (pr. år) BTR.Ethernet Transport VLAN, (pr. Mbit/s) 0 913 Etablering af relation mellem 2 lag 2-ringe (1.000 Mbit/s) 76 0
10/26 Etablering af national løsning 25.223 0 Ændring af kapacitet 59 0 Tabel 6: Priser for multicast delprodukter, DKK pr. år Delprodukt Oprettelse Pr. Mbit/s Fra corerouter til corerouter 0 32,50 Fra corerouter til distributionsrouter, pr. link 0 12,22 Fra distributionsrouter til edgerouter, pr. link 0 53,27 Fra edgerouter til lag 3-router (POI2), pr. ring 0 64,06 Fra lag 3-router (POI2) til lag 2-switch (POI1), pr. ring 0 181,10 Fra lag 2-switch (POI1) til DSLAM, pr. ring 0 133,05 Fra DSLAM til slutbruger 0 0 Kun uplink Fra distributionsrouter til edgerouter, pr. link 0 21,25 Fra lag 3-router (POI2) til lag 2-switch (POI1), pr. ring 0 64,06 Tabel 7: Priser for VOD (unicast), DKK Indfødning Pr. GB National (POI3) 0,8000 Lag 3 (POI2) 0,4436 Lag 2 (POI1) 0,1879 POI0 0 Note: Priserne gælder kun for kobber og fiber. Der er regnet med 1.024 MB pr. GB Tabel 8: Priser for migration mellem tjenester/platforme, DKK Fra / Til RK Delt RK RK, delstr. Delt RK, delstr. BSA (alle) ebsa VULA (alle) Rå fiber Rå kobber, hel/delt - - 346 277 205-205 - RK, delstr., hel/delt 37-242 - - - - - BSA m/u PSTN 242 220 346 277 71-71 - ATM BSA - - - - - 423 423 - VULA m/u PSTN 242 220 346 277 - - 71 - Fiber BSA - - - - - - - 242 Forklaring: RK = Rå kobber ; delstr. = Delstrækning
11/26 Udmøntning af modellens resultater Sammenholdt med tidligere har Erhvervsstyrelsen ændret udmøntningen af modellens resultater på en række punkter. Samlet set giver ændringerne en mere simpel prisstruktur. Ændringerne kan opsummeres til: Generelt Opdateret BSA-prisudmøntningskurve for kobber og fiber. Kobber Ingen prisdifferentiering mellem ADSL og VDSL. Ingen prisdifferentiering mellem BSA og VULA. Hastighedsuafhængigt tillæg for dual pair bonding. Fiber Linje- og hastighedsafhængig prisudmøntning. Hastighedsuafhængigt fradrag for DONG-området De enkelte forhold er uddybet nedenfor. Generelt - prisudmøntning af BSA Engrospriserne for BSA-produkterne for kobber og fiber prisdifferentieres for at afspejle den anvendte kapacitet. Prisudmøntningen sker for omkostningerne i corenettet, mens omkostningerne i accessnettet er kapacitetsuafhængige. I lighed med tidligere afgørelser anvendes download bredbåndshastighed som proxy for den anvendte kapacitet. Prisudmøntningskurven er opdateret, så den afspejler detailprissætningen i 2014. Yderligere er den funktionelle form ændret, så der ikke beregnes negative kapacitetstillæg for de laveste hastigheder. Det bemærkes endvidere, at principperne prisudmøntningen for kabel-tv BSA i nærværende afgørelse er fastholdt i overensstemmelse med LRAICprisafgørelsen for 2014 for det faste net. Det vil sige, at der fastsættes priser for uncontended kapacitet på CMTS-niveau. Kobber - uniform prissætning af kobber ADSL og VDSL Ved tidligere prisafgørelser har Erhvervsstyrelsen fastsat et tillæg for brug af VDSL-linjekort. Tillægget afspejlede, at VDSL-linjekortet er dyrere end det tilsvarende ADSL-linjekort. Erhvervsstyrelsen har i nærværende afgørelse valgt ikke at prisdifferentiere mellem ADSL- og VDSL-linjer. Med prisdifferentiering bliver VDSL-linjer cirka 8,6 kroner dyrere end ADSLlinjer per år. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at den begrænsede prisforskel gør, at fælles prissætning af ADSL og VDSL ikke får betydning for selskabernes investeringsincitamenter og forretningsmæssige vurderinger. Yderligere er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at slutbrugerne ikke tillægger ADSL og VDSL forskellig værdi i sig selv. For slutbrugeren har bredbåndshastigheden
12/26 betydning, og dette afspejles allerede qua BSA-prisudmøntningen. På den baggrund har Erhvervsstyrelsen valgt en uniform prissætning af ADSL og VDSL. Prissætningen afspejler vægtet, gennemsnitlig anvendelse af ADSL- og VDSLlinjekort. Kobber - uniform prissætning af kobber BSA og VULA Ved tidligere prisafgørelser har Erhvervsstyrelsen fastsat forskellige priser for kobber BSA og VULA. Forskellen skyldtes, at prissætningen af VULA delvist var baseret på historiske omkostninger. Erhvervsstyrelsen har i nærværende afgørelse valgt ikke at prisdifferentiere mellem kobber BSA og VULA. Prissætningen af VULA var som nævnt tidligere delvist baseret på historiske omkostninger som konsekvens af at lade priserne afspejle selskabernes investeringsincitamenter. Europa-Kommissionen var ikke enig med Erhvervsstyrelsen heri, og derfor har Erhvervsstyrelsen valgt ikke længere at anvende historiske omkostninger ved prissætningen af VULA. Med den reviderede LRAIC-model er det muligt at beregne omkostninger for BSA/VULA, når DSLAM en er placeret på henholdsvis centralen eller et fremskudt indkoblingpunkt (FIP). Når DSLAM en er placeret på centralen, er der kobber hele vejen mellem central og slutbruger. Med DSLAM en placeret på et FIP, er der fiber mellem central og FIP. Som det fremgår af markedsafgørelsen på marked 4 8, kan VULA både produceres over en fuld kobberstrækning fra centralen til slutbrugeren eller med fiber fra central til FIP. Tilsvarende gælder for BSA. For centraler, hvor der ikke er tilknyttet FIP er, er TDC kun forpligtet til at tilbyde BSA. Dette er illustreret i figuren nedenfor, hvor kun Central 1 er et VULA/NGA-område: Figur 2: Illustration af kobber BSA og VULA Central 1 Central 2 Fiber FIP Kobber A B C 8 erhvervsstyrelsen.dk/file/261419/endelig_markedsafgorelse_tdc_marked_4.pdf.pdf
13/26 Erhvervsstyrelsen har vurderet tre mulige prisudmøntninger for BSA og VULA: 1. Prisen for BSA baseres på omkostningerne for de fulde kobberstrækninger (A + C). Prisen for VULA baseres på omkostningerne med fiber mellem central og FIP (B). 2. Prisen for BSA baseres på omkostningerne i ikke-vula-områder (C). Prisen for VULA baseres på omkostningerne i VULA-områder (A + B). 3. Der fastsættes en uniform pris for BSA og VULA (A + B + C). I tabellen nedenfor er vist beregninger for henholdsvis lag 3 BSA og VULA ved hver af de tre ovenstående metoder. Tabel 9: Metoder for prisudmøntning af BSA og VULA, DKK/år Metode 1 Metode 2 Metode 3 Lag 3 BSA 889 889 878 Lag 3 VULA 842 876 878 Note: Beregningerne forudsætter 1,918 millioner linjer af type A, 0,736 millioner linjer af type B og 0,723 millioner linjer af type C. Den gennemsnitlige omkostning per forbindelse er lavest, når der er fiber mellem central og FIP (B). Idet TDC er forpligtet til at tilbyde VULA til alle forbindelser under Central 1, giver metode 1 ikke TDC omkostningsdækning. Derfor er metoden ikke retvisende. Metode 2 afspejler TDC s omkostninger og vil således sikre omkostningsdækning. Prisforskellen mellem BSA og VULA bliver dog meget begrænset. Som det fremgår af Tabel 9 bliver prisforskellen mellem lag 3 BSA og VULA 13 kroner, hvilket er knap 1,5 procent. Metoden gør således prisstrukturen mere kompliceret, uden det har reel betydning. Erhvervsstyrelsen finder samlet set metode 3 mest hensigtsmæssig. Metoden sikrer TDC omkostningsdækning, og prisstrukturen holdes simpel. Samtidig er det Erhvervsstyrelsens opfattelse, at selskaberne ikke detailprisdifferentierer mellem produkter baseret på henholdsvis BSA og VULA, ligesom slutbrugere heller ikke skelner mellem detailprodukter produceret på baggrund af de to produkter. Uniform engrosprissætning af BSA og VULA er således også i overensstemmelse med detailprissætningen på det danske marked. Kobber - prissætning af dual pair bonding (DPB) Erhvervsstyrelsen har tidligere udmøntet individuelle priser for DBP-produkter. Det medførte, at prisforskellen mellem DPB- og ikke-dpb-produkter steg med downloadhastigheden 9. 9 For lag 3 er prisforskellen mellem BSA og DPB BSA eksempelvis 155 kr./kvartal for 10 Mbit/s og 160 kr./kvartal for 30 Mbit/s.
14/26 Med henblik på at simplificere prisstrukturen har Erhvervsstyrelsen valgt at fastsætte engrospriserne for DPB som et fast tillæg til engrosprisen for den relevante BSA-/VULA-hastighed. Erhvervsstyrelsens har således beregnet, at dette har marginal betydning for de udmøntede engrospriser. Tillæg for brug af DBP fremgår af henholdsvis Tabel 13 og Tabel 14. Fiber BSA prisudmøntning Erhvervsstyrelsen har valgt at ændre prisudmøntningen for fiber BSA, så det følger princippet for kobber BSA. For fiber BSA fastsættes således engrospriser, som udelukkende afhænger af downloadhastigheden på bredbåndsforbindelsen. Erhvervsstyrelsen har ved tidligere afgørelse fastsat kapacitetspriser pr. Mbit/s for henholdsvis lag 2 BSA og lag 3 BSA. Det vil sige, at engrosprisen steg lineært med den samlede bredbåndshastighed (up- og download). Erhvervsstyrelsen ser ikke tydelige tendenser til, at detailprisstrukturen på fiberprodukter følger en særlig funktionel form. Yderligere er det ikke tydeligt for Erhvervsstyrelsen, om prissætningen følger downloadhastighed, uploadhastighed eller en kombination af de to. For at simplificere prisstrukturen har Erhvervsstyrelsen derfor valgt at ensrette prisstrukturen for kobber BSA og fiber BSA. Fiber - prissætning i DONG-området Erhvervsstyrelsen har tidligere udmøntet individuelle priser for fiber i DONGområdet og i resten af landet. Det medførte, at prisforskellen mellem DONGområdet og resten af landet steg med downloadhastigheden. Med henblik på at simplificere prisstrukturen har Erhvervsstyrelsen valgt at fastsætte engrospriserne for DONG-området som et fast fradrag fra engrosprisen for det tilsvarende produkt i resten af landet. Erhvervsstyrelsens har således beregnet, at dette har begrænset betydning for de udmøntede engrospriser. Fradrag for fiber i DONG-området fremgår af henholdsvis Tabel 15 og Tabel 16. Fiber prisdifferentiering af villaer og fleretagersejendomme En række forhold gør, at omkostningerne ved at etablere infrastruktur varierer mellem villaer og fleretagersejendomme (MDU). Eksempelvis anvendes intern kabling for MDU er, hvilket alt andet lige øger omkostningerne sammenlignet med villaer. Modsat er der flere husstande til at dele stikledningsomkostningerne i MDU er, hvilket reducerer den gennemsnitlige omkostning pr. forbindelse. Samlet set er gennemsnitsomkostningen mindst i MDU er, jf. eksemplet i tabellen nedenfor. Tabel 10: Eksempel på prisdifferentiering af villaer og MDU er Engrosprodukt Gennemsnit MDU Villa Rå fiber, DONG-området (DKK/år) 957 955 957 Forskel i forhold til gennemsnit - -0,2 % 0,0 % Rå fiber, resten af landet (DKK/år) 1.206 1.189 1.215 Forskel i forhold til gennemsnit - -1,4 % 0,8 %
15/26 Ved at prisdifferentiere mellem MDU er og villaer understøttes korrekte investeringsincitamenter. Dette taler for, at engrosprisdifferentiere. Samtidig er det Erhvervsstyrelsens opfattelse, at bolig- og antenneforeninger, som typisk ligger i MDU er, ofte tilbydes lavere detailpriser. Engrosprisdifferentiering mellem villaer og MDU er er således også i overensstemmelse med detailprissætningen. Den beregnede prisforskel mellem MDU er og villaer er dog så begrænset, at prisdifferentiering forventes at få begrænset reel effekt. For at simplificere prisstrukturen har Erhvervsstyrelsen derfor valgt ikke at engrosprisdifferentiere mellem MDU er og villaer. Udveksling af trafik Prisudmøntningen for udveksling af trafik på henholdsvis høj- og lavtakst er baseret på samme forudsætninger som ved Afgørelse om fastsættelse af maksimale netadgangspriser efter LRAIC-metoden for 2014 - fastnet. Erhvervsstyrelsen har på baggrund heraf udmøntet priserne for udveksling af trafik ud fra følgende forudsætninger; Højtakstperioden er mandag-lørdag 8.00-19.30. Dette svarer til den nuværende definition på engros- og detailmarkedet og indebærer, at ca. 85 pct. af både opkald og minutter forekommer i højtakstperioden. Prisen i højtakstperioden er 1,84 gange prisen i lavtaksperioden for både originering og terminering. I Tabel 11 er vist resultaterne af disse forudsætninger. Tabel 11: Prisudmøntning for udveksling af trafik, øre Per minut Højtakst* Lavtakst Per opkald Originering Lokal 2,13 1,16 0 Terminering Lokal 0,41 0,23 0 * Mandag-lørdag kl. 8-19.30. På helligdage takseres opkald som lavtakst. Prisen for originering følger LRAIC-metoden, mens prisen på terminering følger pure LRIC-metoden. Anvendelsen af pure LRIC-metoden medfører udækkede omkostninger, idet visse omkostninger ikke inkluderes i omkostningsbasen. I lighed med tidligere afgørelser finder Erhvervsstyrelsen, at de udækkede omkostninger, der er genereret af gensalgskunder, skal dækkes af gensalgsabonnementer. Det fremgår af LRAIC-modellen, at de udækkede omkostninger er 41,6 millioner kroner. Fordelingen af udækkede omkostninger følger principperne fra den seneste LRAIC-prisafgørelse for det faste net. Andelen af VoIP-abonnementer af TDC s egne totale antal abonnementer er således sat til 38,9 pct., og andelen af gensalgsabonnementer er 16,2 pct.
16/26 Det giver følgende resultat: Tabel 12: Tillæg for fastnet gensalgsabonnementer, DKK/år Pr. abonnement Tillæg, gensalgsabonnement 27,7 Produkter i kobbernettet Engrospriser for kobberprodukter fremgår af Tabel 13 og Tabel 14 nedenfor. Priser for gebyrer fremgår dog af bilag 1. Beregningerne bag Tabel 14 er vedlagt som bilag til denne afgørelse. Såfremt nye hastigheder introduceres inden opdateringen af modellen for 2016, skal den årlige leje for denne hastighed baseres på beregningen i bilaget. Tabel 13: Priser for leje af rå kobber og VULA POI0, DKK/år Hel rå kobber Delt rå kobber Rå kobber, hel strækning 700 350 Rå kobber, delstrækning 608 304 VULA POI0 Ved FIP 695 391 Ved central 787 437 NCNC-kort, per port 21 21 SFP-modul (to fibre), per port 51 51 SFP-modul (én fiber), per port 148 148 Tillæg ved brug af dual pair bonding Rå kobber, hel strækning 557 557 Rå kobber, delstrækning 465 465 VULA POI0 551 551 Tabel 14: Prisudmøntning for kobber BSA og VULA, DKK/år Hastighed (Mbit/s) Lag 2 Lag 3 0,125 386,3 405,0 0,156 388,7 408,5 0,25 394,1 416,4 0,5 403,4 429,8 1 414,4 445,8 2 427,5 464,8 3 436,3 477,5
17/26 4 443,1 487,4 5 448,7 495,5 6 453,5 502,5 7,875 461,1 513,6 9 465,0 519,3 10 468,2 523,9 12 473,9 532,2 14 479,0 539,5 15 481,3 542,9 17 485,6 549,2 18 487,6 552,1 20 491,4 557,6 22 494,9 562,7 26 501,3 572,0 30 507,0 580,2 35 513,3 589,4 40 519,0 597,7 48,828 527,9 610,5 48,875 527,9 610,6 60 537,5 624,5 70 545,0 635,4 80 551,8 645,3 90 558,0 654,2 100 563,6 662,4 105 566,3 666,3 Gennemsnit 474,8 533,5 Tillæg ved BSA uden samproduktion 344,9 344,9 Tillæg ved brug af dual pair bonding 623,5 623,5 Engrosprodukter i fibernettet Engrospriser for fiberprodukter fremgår af Tabel 15 og Tabel 16 nedenfor. Priser for gebyrer fremgår dog af bilag 1. Beregningerne bag Tabel 16 er vedlagt som bilag til denne afgørelse. Såfremt nye hastigheder introduceres inden opdateringen af modellen for 2016, skal den årlige leje for denne hastighed baseres på beregningen i bilaget.
18/26 Tabel 15: Prisudmøntning for rå fiber DKK/år Rå fiber 1.206 Fradrag for DONG-området 248 Tabel 16: Prisudmøntning for fiber BSA, DKK/år Hastighed (Mbit/s) Lag 2 Lag 3 10 1.479,9 1.520,5 15 1.509,0 1.553,9 20 1.531,6 1.579,8 25 1.550,2 1.601,2 30 1.593,0 1.650,3 40 1.566,2 1.619,6 50 1.615,1 1.675,7 60 1.634,1 1.697,5 80 1.665,9 1.734,1 100 1.692,2 1.764,3 Gennemsnit 1.611,7 1.671,8 Fradrag for DONG-området 287,1 296,3 Engrosprodukter i kabel-tv-nettet Engrospriser for kabel-tv-produkter fremgår af Tabel 17 nedenfor. Priser for gebyrer fremgår dog af bilag 1. Tabel 17: Prisudmøntning for kabel-tv BSA, DKK/år Download Upload Uncontended trafik, pr, Mbit/s pr. CMTS 754 1.420 Stikledning (pr. slutbruger) 51 51 6. Klagevejledning Erhvervsstyrelsens afgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K, tlf.: 33 92 33 50, e-mail: tkn@evm.dk. En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse i sagen. Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 383 af 21. april 2011 om Teleklagenævnets virksomhed skal betales et gebyr
19/26 på kr. 4.000 for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat. Med venlig hilsen Christoffer Kjældgaard Giwercman
20/26 Bilag 1: Gebyrer Tabel 18: Priser for tillægsydelser, DKK RK RK, Kobber Kabeltv BSA ber BSA Rå fi- Fiber VULA delt BSA Oprettelse u/tekniker (GDS) 346 277 421 421 421 346 421 Oprettelse m/tekniker (GIG) 693 693 800 800 800 693 800 Opsætning af nettermineringspunkt (NTP) 163 163 163 163-163 163 Opsætning af NTP, inkl. boring 532 532 532 532-532 532 Forespørgsel 492 492 - - - 492 - Nyetablering 0 0 0 0 0 0 0 Fysisk omlægning 476 476 - - - 476 - Ændring af trunk nummer 275 275 - - - - - Teknikerbesøg 492 492 492 492 492 492 492 Forgæves teknikerbesøg 350 350 - - 350 350 350 Annulleringsgebyr II 158 158 - - 158 158 158 Dæmpningsberegning 265 265 - - - - - Forgæves fejlretning 359 359 - - 359 359 359 Hastighedsændring - - 34 0 - - 34 Installation af multikanal - - 23 23 - - 23 Genanvendelse - u/tekniker - - 421 421 - - - Genanvendelse - m/tekniker - - 800 800 - - - Tillæg for oprettelse af BSA/VULA uden samproduktion - - 0 0 - - - Tillæg for konvertering til BSA/VULA uden samproduktion - - 71 71 - - - Genetablering af trunks 289 - - - - - - Samtidig migrering af 30 eller flere forbindelser i et projektforløb 174 - - - - - - Fall back Express på GDS 843 843 843 843 843 843 843 Fall back på GDS 496 496 496 496 496 496 496 Fall back i forbindelse med fejlretning 831 831 831 831 831 831 831 Manuel ordre 37 37 37 37 37 37 37 Tillæg for kabelfordeler 610 - - - - - - Gravning/skydning ud over 30 meter, pr. meter - - 323 - - - - Flytning - - 472 472 - - 472 Konvertering GDS mellem PSTN og ISDN - - 472 472 - - 472 Annullering - - 148 148 - - 148 Macadresse 32/64 - - 100 100 - - 100 Afgivelse af tilbud pr. slutkundeadresse - - - - - - - Tabel 19: Gebyrer for udveksling af trafik, DKK Oprettelse Drift pr. år Fast operatørvalg (stk. pris) 5,34 0 Implementering af præfiks for fastoperatørvalg 1.588 0 Lokalt samtrafikpunkt, inkl. Samtrafikbundter 16.864 11.108
21/26 Samtrafikkapacitet 1.847 1.135 Præfiks for koblet Samtrafik, grundbeløb, implementering 4.480 0 Præfiks for koblet Samtrafik, pr. central, ændring 1.477 0 Præfiks med samme dirigering som etableret præfiks fra samme operatør for koblet Samtrafik, pr. central, implementering 985 0 Præfiks for koblet Samtrafik, pr. central, ændring 1.477 0 Præfiks med samme dirigering som etableret præfiks fra samme operatør for koblet Samtrafik, pr. central, ændring 985 0 Præfiks for lokal Samtrafik, pr. central, ændring 1.477 0 Tabel 20: Priser for backhaul tjenester, DKK Oprettelse Drift pr. år SC Backhaul Dark fiber (én enkelt fiber) 0 674 SC Backhaul Kabelkanal 0 354 LLU: Sammenkobling af fiberpar i optisk fordeler mellem termineringspunkter 692 0 LLU: Sammenkobling af fiberpar i muffe (splidsning) mellem termineringspunkter 3.231 0 LLU: Annulleringsgebyr pr. fiberpar eller rør 2.017 0 LLU: Fejlretning pr. påbegyndt time 492 0 LLU: Målerapport for fiberpar 492 0 Tabel 21: Ekstra tjenester for backhaul og bitstream transport, DKK Oprettelse Drift pr. år Ekstra besigtigelse mellem 07.00 og 18.00 2.145 0 Tillæg for ekstra besigtigelse udenfor tidsrummet 07.00-18.00 1.603 0 Annulleringsgebyr, Ordre afgivet 564 0 Udsættelsesgebyr, Ordre afgivet 397 0 Udsættelsesgebyr, senere end en uge før bekræftet leveringstermin 422 0 Udsættelsesgebyr, på leveringstidspunktet 1.027 0 Uberettiget anmodning om fejlretning, transmission 1.090 0 Tabel 22: Fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr mv., DKK Oprettelse Drift pr. år Miniherberg og herberg Hylde inkl. del af stativ 1.833 138 Stativplads (1,5 m2) 10.260 771 1 stk. 48 VDC 16 A udtag inkl. forbrug (100 W) 2.831 529 1 stk. 48 VDC 16 A udtag inkl. forbrug (200 W) 2.831 1.057 1 stk. 48 VDC 16 A udtag inkl. forbrug (500 W) 2.831 2.643 1 stk. 48 VDC 30 A udtag inkl. forbrug (1000 W) 2.831 4.954 1 stk. 48 VDC 60 A udtag inkl. forbrug (2000 W) 2.831 9.908 1 stk. 230 VAC (net) 10 A udtag inkl. forbrug (1000 W) 2.831 5.286 1 stk. 230 VAC (net) 10 A servicestik inkl. forbrug (100 W) 2.831 529 Migrering til andet strømudtag 82 0 Annonceret ledsaget adgang (timepris) 0 492
22/26 Multipleksering af terminerende segment af faste kredsløb 176 0 Andre tjenester Undersøgelse om samhusning er mulig i forbindelse med etablering af teknikhus på centralens grund 1.446 0 Afgivelse af tilbud på samhusning ved etablering af teknikhus på centralens grund 4.862 0 Trunk kabler PDS 2*cat.5 Installation 2.833 0 Trunk kabler PDS 2*cat.5 per 10 m 88 0 Trunk kabler PDS 10*cat.5 Installation 3.407 0 Trunk kabler PDS 10*cat.5 per 10 m 439 0 Trunk kabler 12 fiberpar (sm) Installation 3.513 0 Trunk kabler 12 fiberpar (sm) per 10 m 137 0 Intern kabling mm PDS 2*cat.5 Installation 2.833 0 Intern kabling mm PDS 2*cat.5 per 10 m 88 0 Intern kabling mm PDS 10*cat.5 Installation 3.013 0 Intern kabling mm PDS 10*cat.5 per 10 m 439 0 Intern kabling mm 12 fiberpar (sm) Installation 3.194 0 Intern kabling mm 12 fiberpar (sm) per 10 m 121 0 Intern kabling mm 8 coaxpar Installation 6.113 0 Intern kabling mm 8 coaxpar per 10 m 644 0 Intern kabling mm 24 coaxpar Installation 7.672 0 Intern kabling mm 24 coaxpar per 10 m 1.931 0 Intern kabling mm 100 kopperpar Installation 7.557 0 Intern kabling mm 100 kopperpar per 10 m 528 0 Intern kabling mm 3*100 kopperpar Installation 10.084 0 Intern kabling mm 3*100 kopperpar per 10 m 1.583 0 Intern kabling in-span fiber Installation 3.340 0 Intern kabling in-span fiber per 10 m 536 0 Teknikhuse - levering af låge 1.500 0 Teknikskab v/teknikhus - etablering 25.105 0 Teknikskab v/teknikhus - pr. år til vedligeholdelse, batteritjek 4.549 0 Teknikskab v/teknikhus - 48 VDC 100W, etablering af udtag med kabel og sikring 2.462 0 Teknikskab v/teknikhus - 48 VDC 100W, pr. år inkl. forbrug 2.269 0 Levering og opstilling af DSL skab uden samproduktion 24.120 0 Levering og opstilling af DSL skab med samproduktion 21.413 0 230 VAC, 4A forsyning inkl. sikring og måler 27.014 0 1x100 parkabel og fibertrunk inkl. gravning og terminering af 1x100 kobberpar og 4 fibre 6.574 0 1x100 parkabel med terminering hos TDC 5.002 0 Fibertrunk med terminering af 4 fibre i fordeler hos TDC 3.413 0 Fibertrunk med terminering af 4 fibre i muffe (splidsning) hos TDC 5.587 0 Timepris for omregistrering af samhusninger fx fra kvartalsvis til månedsvis forudbetaling af lejeafgifter eller omvendt 370 0
23/26 Bilag 2: Kapitalforrentning Kapitalforrentningen er udtryk for det afkast, der kan forventes, hvis kapitalen i stedet for telenettet investeres i en lignende forretning. Det vil sige en forretning med tilsvarende gælds- og risikoprofil. Den igangværende revision af LRAIC-modellen omfatter tre teknologier kobber, fiber og kabel-tv. Disse har grundet eksempelvis forskellig efterspørgsel og geografisk udbredelse potentielt set forskellige risikoprofiler. Erhvervsstyrelsen har valgt at fastsætte en fælles kapitalforrentning og afspejle eventuelle forskelle i risikoprofiler gennem individuelle risikopræmier. Som beskrevet i afsnittet Risikopræmie tillægges udelukkende en risikopræmie for TDC s fibernettet i Resten af landet. Kapitalforrentningen er beregnet til 5,34 pct. Forudsætninger og beregninger er gennemgået nedenfor. Weighted Average Cost of Capital (WACC) WACC en beregnes som TDC s gennemsnitlige vægtede omkostning til egenog fremmedkapital ud fra følgende formel: Hvor: WACC E D E D D E re rd 1 c E D r E r D τ c = Graden af egenkapital = Graden af fremmedkapital (gældsandel) = Forrentningen af egenkapitalen = Forrentningen af fremmedkapitalen = Skattesatsen I forbindelse med prisafgørelsen har Erhvervsstyrelsen foretaget en opdateret beregning af WACC en. Egen- og fremmedkapital Erhvervsstyrelsen har valgt at anvende en gældsandel (fremmedkapital) på 40 pct. Denne er fastsat på baggrund af den tidligere anvendte gældsandel samt et benchmark fra ni andre lande 10. Egenkapitalen sættes således til 60 pct. Erhvervsstyrelsen har tidligere beregnet WACC en med udgangspunkt i en gældsandel på mellem 20 og 45 pct. I beregningerne har gældsandelen haft begrænset betydning for den endelige fastsættelse af WACC en. Derfor har Erhvervsstyrelsen valgt at foretage WACC-beregningen ud fra én enkelt gældsandel. 10 Frankrig, Storbritannien, Rumænien, Holland, Belgien, Sverige, Irland, Kroatien og Litauen.
24/26 For de ni lande i benchmarket er gældsandelen mellem 34 og 50 pct. med et gennemsnit på 42 pct. og en medianværdi på 40 pct. Kun ét enkelt land har en gældsandel på under 40 pct., mens fem af de ni lande anvender en gældsandel på 40 pct. På denne baggrund finder Erhvervsstyrelsen det ligeledes retvisende at anvende en gældsandel på 40 pct. Forrentning af egenkapital Forrentningen af egenkapitalen beregnes ved hjælp af den såkaldte Capital Asset Pricing Model (CAPM). CAPM foreskriver, at forrentningen af en investering (egenkapitalen) kan beregnes ud fra formlen: Hvor: r E r f rm rf gearet r f = den risikofri rente r M -r f = markedsrisikopræmien = ikke-diversificerbar risiko (korrelation med generel markedsudvikling) Risikofri rente gearet ugearet 1 1 Den risikofri rente er sat til 2,08 pct. D E c Som mål for den risikofri rente anvendes et gennemsnit af dagsobservationer over de seneste fem år for den 10-årige danske statsobligation. Erhvervsstyrelsen har forlænget perioden fra de tidligere to år til fem år for at sikre en mere stabil prisudvikling, jf. Consultation note regarding third draft of the LRAIC fixed model af 5. august 2014. Den risikofri rente er beregnet som et gennemsnit af dagsobservationer fra følgende tre obligationsserier: 3/12 2009 10/01 2011: DK0009922403 11/01 2011 14/11 2012: DK0009922676 15/11 2012 2/12 2014: DK0009923054 Erhvervsstyrelsen har således anvendt de statsobligationer, der er tættest på at have en 10-årig løbetid. Markedsrisikopræmie Markedsrisikopræmien fastholdes på 3,85 pct. Erhvervsstyrelsen foretog i 2012 en vurdering af den danske markedsrisikopræmie og fastsatte i den forbindelse markedsrisikopræmien til 3,85 pct. Vurderingen tog udgangspunkt i en række artikler/analyser af den danske risikopræmie samt et benchmark blandt BEREC-lande. Erhvervsstyrelsen har opdateret
25/26 vurderingen af markedsrisikopræmien. I artikler/analyser er der tendens til stigende markedsrisikopræmie, mens benchmarket blandt andre lande viser en tendens til faldende markedsrisikopræmier. På den baggrund har Erhvervsstyrelsen ikke fundet anledning til at ændre markedsrisikopræmien Ikke-diversificerbar risiko () -værdien fastholdes på 0,5. I Tabel 23 nedenfor er vist Erhvervsstyrelsens estimater for udviklingen i TDC s -værdi. Selvom -værdien er steget de seneste år, ligger den stadig et stykke under den hidtidigt anvendte værdi på 0,5. Dette taler alt andet lige for at sænke -værdien. Et benchmark blandt de ni tidligere nævnte lande viser et gennemsnit på 0,73 og en median på 0,71. Dette taler for at hæve -værdien. Den ene indikator peger således på en -værdi under 0,5 og en anden på en værdi over 0,5. På den baggrund fastholdes den hidtidigt anvendte -værdi. Tabel 23: Udvikling i -værdier for TDC Periode 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 1 år 0,02 0,02 0,18 0,14 0,03-0,24 0,17 0,24 0,36 2 år 0,02 0,06 0,15 0,10-0,12-0,10 0,18 0,29 3 år 0,06 0,09 0,11-0,03-0,07-0,07 0,20 4 år 0,08 0,07-0,02-0,02-0,05-0,05 5 år 0,07-0,01-0,01 0,00-0,03 Note: -værdierne er udregnet som korrelationen mellem kursudviklingen på TDC s aktie og MSCI World indekset. Årstallet i kolonneoverskriften angiver startåret for korrelationsberegningen. Eksempelvis er korrelationen 0,20 i perioden fra 2011 til og med 2013 Skattesatsen Den anvendte skattesats er den danske selskabsskattesats på 23,5 pct., som er gældende fra 2015. Forrentning af fremmedkapital Forrentningen af fremmedkapitalen beregnes som den risikofri rente med tillæg af kreditpræmien: r D rf kreditrisikopræmien Risikofri rente Beregningen af den risikofri rente er den samme som angivet ovenfor. Den risikofri rente er således 2,08 pct. Kreditrisikopræmien Kreditrisikopræmien sættes til 1,5 pct. Denne er fastsat på baggrund af den tidligere anvendte kreditrisikopræmie samt et benchmark fra de ni tidligere anførte lande.
26/26 Kreditrisikopræmien er et udtryk for kreditværdighed og bør derfor ses i sammenhæng med gearingen. Ved tidligere afgørelser har Erhvervsstyrelsen vurderet, at gældsandele på henholdsvis 20 og 45 pct. svarede til risikopræmier på 1,2 og 1,6 pct. I nærværende afgørelse er gældsandelen sat til 40 pct. Sammenholdes denne gældsandel med det tidligere interval, giver det en kreditrisikopræmie på 1,5 pct. Benchmarket giver ligeledes et gennemsnit og en medianværdi på 1,5 pct. Derfor er kreditrisikopræmien sat til 1,5 pct. Fastlæggelse af WACC På baggrund af de opdaterede parameterværdier er WACC en sat til 5,34 pct. WACC-beregningen er vist i Tabel 24 nedenfor. Tabel 24: WACC-beregning Parameter Værdi Risikofri rente 2,08 % Kreditrisikopræmie 1,50 %, ugearet 0,50, gearet 0,76 Markedsrisikopræmie 3,85 % Egenkapitalens forrentning 6,52 % Fremmedkapitalens forrentning 3,58 % WACC 5,34 %