Udfordringer og muligheder i det frie elmarked. Analyse af virksomheders økonomiske gevinst ved benyttelse af spotprisproduktet

Udfordringer og muligheder i det frie elmarked Analyse af virksomheders økonomiske gevinst ved benyttelse af spotprisproduktet Kristian Højbjerg Nielsen & Steffan Lohff Nielsen December 2013

Forfattere Kristian Højbjerg Nielsen A10509 Steffan Lohff Nielsen A10564 Rapportens titel Udfordringer og muligheder i det frie elmarked Uddannelse Maskinmester Uddannelsesinstitution Aarhus Maskinmesterskole Praktikvirksomhed Niebuhr Gears A/S Vejleder Brian Boe Petersen Projekttype Bachelorprojekt, modul 31 Dato for aflevering 16. december 2013 Antal normalsider 47,5 á 2.400 anslag Antal bilag 18 Kilde til forsidebillede Eget materiale Signaturer Kristian Højbjerg Nielsen Steffan Lohff Nielsen 1

Abstract During the internship at Niebuhr Gears A/S it was discovered, that the company is paying too much for their electricity in relation to the current prices found at Nord Pool Spot. Therefore it was decided to look deeper into the Danish electricity market, and find out what and who has an influence on the price. It was found that many factors, including prices on raw materials for the production of electricity and economical ratios for EU, has an influence on the final price of electricity. It was found that it is difficult to see through the Danish electricity market for the Danish costumer s because the market is complex and contains of a lot of different players. Therefore it is difficult to choose the cheapest electricity supplier. The project contains therefore a study of the physical and economical players, and a visualisation of the supply-chain on the market. During the analysis of Niebuhr s consumption pattern and prices, it was found that the company can take advantage of moving parts of their production to the night, because the electricity usually is cheaper at this time of the day. The project is dealing with two extra companies, who have a different consumption pattern. The pattern is analysed for all of the three companies and ends up with suggest of improvements, which will make the companies able to select the most economical, optimal product, choosing between the fixed-price-product and the variable product on spotprices. This analyse of the three companies indicates which level the companies fixed-price-product should have, to make this type of product economical preferable. Furthermore the analyse shows that the spotprice-product s worst- and best case, which indicates the product s extremes, and therefore can help other companies make the right choice, when they are deciding on which product of electricity is most preferable for them. Finally the project contains a study of the future Danish electricity market, which is important to help these companies make the right decisions from now on and in the future. The study is dealing with the Danish government s energy strategy, which provides an implementation of renewable energy and goals for reductions in the energy consumption. These elements of the strategy are central for the Danish costumer s because the price on electricity varies by supply and demand. 2

Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Forord... 6 Samarbejdspartnere... 7 Læsevejledning... 7 Indledning... 8 Problemformulering... 8 Afgrænsning... 9 Metode... 10 Inddragelse af erfaringer fra praktikperioden... 10 Casevirksomheder... 10 Validering af indsamlet data... 11 Verificering af informationsforståelse... 11 Analysens reliabilitet... 11 Kildekritik... 11 Nomenklaturliste... 14 Aktører på det danske elmarkedet... 15 Det frie elmarked... 17 Gennemsigtighed og konkurrencevilkår... 17 Udbedring af fejl tillader fri konkurrence... 18 Udenlandske elleverandører... 19 Sammensætningen af elprisen... 20 Spotprisproduktet... 20 Spottillæg... 21 Fastprisproduktet... 21 Systemprisen... 21 3

CFD... 22 Profil og profit... 22 Afgifter og tariffer... 23 PSO... 23 Indkøbsmetode... 27 Elmåleren... 29 Scenarie A Konsekvenser for Niebuhr ved skift til spotprisproduktet... 31 Analyse af Niebuhrs forbrug i forhold til spotprisproduktet... 33 Forbrugsprofilen er årsag til billig gennemsnitspris... 36 Spotprisens worst case... 38 Spotprisens best case... 39 Udvidet analyseperiode... 40 Scenarie B Omlægning af Niebuhrs forbrugsprofil... 43 Casevirksomheder... 46 Spar Nord Bank A/S... 46 Hvorfor er virksomhedstypen interessant i dette projekt... 46 Spar Nords nuværende elprodukt... 46 Analyse af Spar Nords forbrug i forhold til spotprisproduktet... 47 Bowl n Fun... 49 Hvorfor er virksomhedstypen interessant i dette projekt... 49 Analyse af Bowl n Funs forbrugsmønster... 49 Sammenholdning af casevirksomhederne... 50 Forbrug og medførte gennemsnitspriser... 50 Sårbarhed ved benyttelse af spotprisproduktet det seneste kalenderår... 51 Forventninger til fremtidig elforsyning... 52 Energistrategi 2050... 52 4

Den nuværende overførselskapacitet til udlandet.... 53 Oversigt over nuværende udlandsforbindelser... 53 Jylland Udlandet... 53 Sjælland Udlandet... 53 Fremtidige kapacitetsændringer på elnettet... 53 Udvidelse af overførselskapacitet mellem Danmark og nabolandende... 53 Udbygning af det danske elnet til nye havvindmøller... 54 Regulering i fremtiden... 55 Forsyningssikkerheden ved idriftsættelse af VE-producerende anlæg i fremtiden... 56 Fremtidig ændring af den traditionelle produktionskapacitet... 58 VE-årsbalance... 59 Sammenfatning... 60 Konklusion... 62 Perspektivering... 67 Litteraturliste... 68 Bilagsliste... 73 5

Forord Niebuhr Gears A/S (benævnes herefter kun Niebuhr) er specialist i fremstilling af tandhjul og har derfor en energikrævende produktion. Derfor var hensigten i praktikperioden at hjælpe virksomheden med at nedbringe energiforbruget, velvidende at den billigste energi er den, som ikke forbruges. Derfor blev energiforbruget kortlagt og teorier afprøvet på forskellige processer. I praktikperioden blev virksomhedens overordnede systemer såsom ventilation-, trykluft- og køleanlæg gennemgået for at skabe klarhed omkring energioptimeringspotentialet. Det skulle dog vise sig, at være en hårdere opgave end først antaget. En af årsagerne hertil er, at Niebuhr i 2001 flyttede til nyopførte produktionslokaler. De på daværende tidspunkt nye bygninger overholdte selvfølgelig gældende krav fra bygningsreglementet, hvorfor relativt energieffektive elmotorer var blevet anvendt i ventilationsanlægget. I det centrale køleanlæg er der dimensioneret og valgt korrekte pumper, som er frekvensregulerede, hvilket sænker energiforbruget til et acceptabelt niveau for den pumpede mængde. Der blev ved opførslen af bygningerne investeret i et nyt kompressoranlæg, hvori hovedkompressoren er frekvensreguleret, og to mindre kompressorer er on off reguleret. Denne opsætning giver mulighed for at regulere anlægget, og dermed energiforbruget, efter trykluftsforbruget. En anden årsag, til at energioptimeringen blev besværliggjort, var at Niebuhrs interne vedligeholdsafdeling selv har været gode til at tage hånd om energiforbruget i de omtalte processer. Et eksempel herpå er, at der ved opsætningen af kompressoranlægget blev etableret et veksleranlæg, som overfører spildvarmen herfra til indblæsningsluften på et af virksomhedens ventilationssystemer, hvorfor der ej heller ved trykluftsanlægget var et betydeligt optimeringspotentiale. Det blev ved beregning på tilbagebetalingstid på udskiftning af elmotorer i ventilationsanlægget erfaret, at Niebuhrs elpris var høj i forhold til markedsprisen, som findes på nordpoolspot.com. For ikke at indsnævre projektet til energioptimering på en specifik maskine, blev det besluttet at tage fat i problematikken omkring for høje elpriser, da det formodes, at andre lignende virksomheder kan have et tilsvarende problem. For at konkretisere lignende virksomheder vil det gennem rapporten, hvor det findes relevant, blive gennemgået, hvilke parametre der sammenlignes på. 6

Samarbejdspartnere For at projektet har været muligt at udarbejde, er der benyttet flere samarbejdspartnere. Der skal derfor lyde stor tak til: Per Halgaard & Mikael Lund fra Niebuhr Jesper Lehmann Jacobsen fra Energiteam ApS Anders Bratløv fra Energinet.dk Peter Krebs fra Energi Danmark Erik Hansen fra Spar Nord John Eggert fra Bowl n Fun. Læsevejledning Projektet er udarbejdet i bachelorsemestret på Aarhus Maskinmesterskole, hvorfor sproget henvender sig til læsere af samme tekniske niveau. Der er i rapporten anvendt tekniske forkortelser og fagudtryk. Forklaringerne til disse findes i nomenklaturlisten i begyndelsen af denne rapport. De anvendte kildehenvisninger findes under kapitlet Litteraturliste sidst i rapporten. Ved henvisning til en kilde fremgår en kursiveret tekst efter årstallet, hvilket henviser til kildens titel som også fremgår af litteraturlisten. Dette er gjort for at opnå entydig kildehenvisning, da samme kilde anvendes op til flere gange gennem projektet I tilfælde af at samme kilde anvendes mere end én gang på samme side angives kilden med ibid. Rapporten er opbygget således, at gennemlæsning kan foregå uden direkte anvendelse af bilag, da uddrag af disse benyttes i teksten. Ønskes nærstudering af bilag findes disse i bilagsmappen eller på den vedlagte cd-rom. Det er valgt af hensyn til papirforbrug ikke at udskrive samtlige bilag, hvorfor eksempelvis større Excel beregninger kun er vedlagt elektronisk. Det fremgår derfor af bilagslisten, hvis bilaget kun forefindes elektronisk. 7

Indledning Der blev i 2003 indført et frit elmarked i Danmark, efter krav fra gældende EU direktiv, hvilket betyder, at kunderne selv kan vælge elleverandør. Derfor er liberaliseringen af elmarkedet og produkterne på markedet noget, som vedrører alle kunder såvel private som erhverv. Det er gennem bachelorpraktikken blevet klart, at praktikvirksomheden Niebuhr køber deres el som et fastprisprodukt. Elindkøbet hos Niebuhr foregår i samarbejde med uvildige energirådgivere, hvor der analyseres på tendenserne på det nuværende elmarked. Ud fra tendenserne giver energirådgiverne deres bud på, hvordan fremtidens elmarked, og dermed prisen på el, vil ændre sig. Niebuhr købte således d. 25/10 2013 et nyt fastprisprodukt, hvor 50 % af forbruget blev indkøbt for 2016, selvom det ved foranalysen til dette projekt stod klart, at virksomheden historisk set ville have opnået en besparelse ved valg af et andet produkt. Derfor undersøges elmarkedet for at kortligge hvilke faktorer, som har indvirkning på elprisen, og i hvilket omfang forbrugsprofilen har indflydelse på korrekt valg af produkt. Undersøgelsen tager udgangspunkt i virksomhedstyper med forskellige forbrugsprofiler for at vurdere, hvorvidt virksomhederne med deres valgte indkøbsmodel, har det mest økonomisk optimale elprodukt set ud fra en analyse over prisniveauer for det seneste år. Problemformulering Hvordan kan virksomheder med forskellige forbrugsprofiler bedst benytte produkterne på det frie elmarked set ud fra et økonomisk synspunkt? Følgende underspørgsmål er relevante for at kunne give et fyldestgørende svar på ovenstående hovedspørgsmål. Hvordan er det danske elmarked opbygget? Hvorfor har EU vedtaget, at der skal indføres et frit elmarked, og har Danmark indfriet målene for dette frie elmarked? Hvordan er elprisen sammensat, og hvem betales der til? Hvordan indkøber Niebuhr deres fastprisprodukt? I hvilket omfang er spotprisproduktet økonomisk fordelagtigt for Niebuhr? Er det økonomiske fordelagtigt for andre virksomhedstyper, med en anden forbrugsprofil, at benytte sig af spotprisproduktet? Hvordan påvirkes den fremtidige elpris af elnettets kapacitetsændringer i forhold til forbrugsmålet i gældende energiplaner? 8

Afgrænsning Der vil i projektet ikke blive fokuseret på forholdet imellem spotprisen og indgåede aftaler om fastprisproduktet tidligere end august 2010. Projektet vil udelukkende omhandle erhvervskunder, dermed tages der ikke hensyn til regler og bestemmelser, som omhandler private kunder. Gennem projektet vil der kun blive taget udgangspunkt i spotpriser for Vestdanmark, da Niebuhr og øvrige analyserede casevirksomheder er geografisk placeret heri. Dette medfører, at virksomheder som skal kunne identificere sig med casevirksomhederne, ligeledes skal være placeret i samme område for direkte at kunne drage nytte af analysernes resultater i projektet. I redegørelsen omkring aktører på det danske elmarked fokuseres der udelukkende på fysiske og økonomiske aktører, hvorfor lovgivende instanser ikke behandles. I projektet analyseres det, hvorvidt udenlandske aktører har adgang til det danske elmarkedet. Det vil i denne sammenhæng ikke blive redegjort, hvorfor der på nuværende tidpunkt ikke findes udenlandske elleverandører på det danske marked, da dette ikke findes relevant i forhold til projektet. Der vil ikke blive redegjort for udviklingen og deraf sammenhængen imellem økonomiske nøgletal for Europa og systemprisens udvikling. Ligeledes vil der ikke blive analyseret på råvareprisernes historiske udvikling på de varer, som anvendes til elproduktion i Danmark. Overordnet vil elafgifter og tariffers dækning ikke blive redegjort, dog vil PSO-tariffen blive beskrevet, da denne reguleres i forhold til forventningen af elproduktionen fra VE anlæg og derfor findes relevant. I analysen af økonomisk gevinst ved benyttelse af spotprisproduktet vil der blive anvendt et spotpristillæg opgivet af Niebuhrs nuværende elleverandør Energi Danmark (benævnes herefter kun Energi Danmark), da det tidsøkonomisk ikke er vurderet relevant at undersøge tillæggets niveau hos andre elleverandører. Der vil i optimeringsforslaget omhandlende produktionsomlægning hos Niebuhr ikke blive fokuseret på omfanget af øgede lønomkostninger, da projektet behandler elpriser og har til formål at vise muligheder forbundet med spotprisproduktet. I forbindelse med belysningen af worst case problematikken er det kun valgt at redegøre for konsekvenserne heraf for det seneste kalenderår. 9

Metode Jævnfør gældende undervisningsplan for bachelorprojektet på maskinmesteruddannelsen skal projektet omfatte en kritisk analyse af en professionsrelevant problemstilling, hvori relevante metoder skal inddrages og resultatet skal udmønte sig i et løsningsforslag (Campus.aams.dk, 2013 Kvalitetssystemet for AAMS). Nærværende afsnit beskriver, hvordan projektets problemstilling, vil blive analyseret med en kritisk tilgang. Inddragelse af erfaringer fra praktikperioden Gennem praktikforløbet hos Niebuhr er der opnået indsigt i, hvordan virksomheden indkøber deres energi, og hvorfor netop denne metode anvendes. Det er i praktikforløbet erfaret, hvilke øvrige alternativer der findes til indkøb af el, hvilket vil danne grundlag for den videre analyse af indkøbsmodellerne. I projektet ønskes fast- og spotprisproduktets fordele og ulemper analyseret med udgangspunkt i Niebuhr som hovedcasevirksomhed. Derfor vil Niebuhrs forbrugsprofil blive konstrueret ud fra timeaflæsningerne af forbruget og efterfølgende blive brugt til vurdering af fast- og spotprisproduktet. Casevirksomheder Det er i samarbejde med vejlederen blevet vurderet fordelagtigt for projektet at inddrage casevirksomheder. De virksomheder som vil blive inddraget er henholdsvis Spar Nords hovedkontor og to af Bowl n Funs centre, da begge virksomheder har et anderledes forbrugsmønster end Niebuhr samtidig med, at de internt er forskellige. Spar Nords hovedkontor er valgt fordi deres forbrug hovedsageligt ligger i timerne kl. 7-16 i hverdagene, og dermed bidrager med en anden forbrugsprofil. Bowl n Funs to centre bidrager med en samlet forbrugsprofil, hvor forbruget hovedsageligt ligger i eftermiddags- og aftentimerne. Desuden forventes det, at forbruget er en smule større i weekenderne, hvor åbningstiden er udvidet. De to centres forbrug vil blive lagt sammen for at opnå en større volumen. Dette er valgt på baggrund af, at en del virksomheder har flere forskellige adresser, og derfor er det ikke urealistisk at konstruere en forbrugsprofil ud fra det samlede forbrug. Analyserne og sammenligningerne af casevirksomhedernes forbrugsprofiler, samt konsekvenserne af disse skal udgøre et sammenligningsgrundlag til vurdering af spotprisproduktet. Dermed skal de 10

forskellige casevirksomheders forbrugsprofiler benyttes til vurdering af det valgte elprodukt, samt kunne bruges af andre virksomheder med en sammenlignelig forbrugsprofil. Validering af indsamlet data I forbindelse med anvendelsen af indhentede timemåleaflæsninger fra casevirksomhedernes netselskaber, forventes det, at aflæsningerne er valide, da de afspejler den enkelte virksomheds aktuelle forbrug. Grundlaget for denne forventning er beskrevet nærmere i afsnittet omkring elmåleren, hvor det uddybes, hvorfor denne forventning kan retfærdiggøres. Til analysen af spotprisproduktet er der tilmed indhentet kwh-priser hos Nord Pool Spot, som opgiver elpriser for elnettets områder time for time. Verificering af informationsforståelse Hos Niebuhr bruges det uvildige rådgivningsfirma Energiteam ApS (benævnes herefter kun Energiteam) til indkøb af energi, da de rådgiver deres kunder og dermed ikke sælger energien. Derfor vil komplicerede emner såsom elmarkedet og sammensætningen af elprisen, efter informationsindsamling blive beskrevet og efterfølgende verificeret i samarbejde med Energiteam. Analysens reliabilitet De anvendte timeaflæsninger er indhentet hos casevirksomhedernes netselskaber, og spotpriserne er frit tilgængelige hos elbørsen Nord Pool Spot, hvilket medfører, at analyserne af elprodukterne har høj reliabilitet. Kildekritik For at kunne vurdere hvorledes spotprisproduktet vil være et økonomisk attraktivt produkt fremadrettet, er det nødvendigt at se nærmere på, hvilke forventninger der er til energiproduktionen i fremtiden. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan implementeringen af regeringens Energistrategi 2050 skal foregå. I den forbindelse tages der udgangspunkt i Energistrategien, informationer fra Energistyrelsen og Energinet.dk. For at supplere informationerne fra Energinet.dk vil der blive anvendt citater fra teknisk relevante artikler. Disse vurderes i forhold til informationen fra Energinet.dk. Alle anvendte citater fra fagligt kyndige eksperter vil blive vurderet i forhold til deres stilling og position på markedet. Dette gøres, da en udtalelse kan være præget af stillingen og hvem den enkelte ekspert repræsenterer (Reinecker & Jørgensen, 2010, p. 248). 11

Det vurderes, at Energinet.dk vil være en pålidelig kilde, da det er en statsejet virksomhed, og de derfor må ligge inde med relevant information. Ligeledes vil der blive anvendt litteratur, som menes at kunne bidrage til forståelse og analyse af det givne område. Validiteten af oplysningerne hentet i litteraturen vil blive vurderet enkeltvis ved logisk og kritisk kildevurdering. I denne forbindelse kan nævnes et eksempel, hvor informationen på Energinet.dks hjemmeside var uklar. Derfor blev Energinet.dk kontaktet via mail, for at få skabt klarhed om informationen. Det viste sig, at informationerne på hjemmeside var mangelfulde og blev derfor udspecificeret i en mailkorrespondance (Bilag A). Kilderne er vurderet i forhold til om de er økonomisk afhængige eller uafhængige i forbindelse med inddragelse af citatet i projektet. Det er derfor begrundet nedenfor i tabelen, hvorfor den enkelte kildes udtalelse er anvendelig. Afhængig kilde Lars Aagaard Administrerende direktør for Dansk Energi Hans Henrik Lindboe Konsulent hos EA Energianalyse Beskrivelse Det er ved vurdering af hans udtalelse holdt for øje, at han varetager de danske kraftværkers interesser, hvilket kan præge udtalelsen (Schmidt, 2012, p. 101). Dette gør dog ikke, at udtalelsen omkring problemstillingen ikke er relevant for projektet. Citatet lægger op til en plan for, hvordan beslutningen om klare retningslinjer for den fremtidige ændring af produktionskapacitet kan træffes. I hans vurdering skal det dog holdes for øje, at han arbejder i et firma, der har et samarbejde med Energinet.dk. Derfor kan han have interesse i at udarbejde en analyse om fremtidig forsyningssikkerhed for Energinet.dk. Citatet indeholder dog en central løsningsmodel for, hvordan kraftværkerne kan få klarhed omkring reguleringskapaciteten i fremtiden. Derfor er kilden inddraget i projektet. 12

Uafhængig kilde Jesper Lehmann Jacobsen Energiteam ApS Søren Dupont Kristensensen Elmarkedsdirektør hos Energinet.dk Torben Glar Nielsen Direktør for Eldivisionen hos Energinet.dk Bjarne Brendstrup Sektionschef for strategisk planlægning hos Energinet.dk Martin Lidegaard Klima-, energi- og bygningsminister Beskrivelse I forbindelse med beskrivelse elmarkedets- og elprisens sammensætning har Jesper verificeret centrale punkter i projektets analyse. Jesper vurderes som ekspert på området, da han har indgående kendskab til branchen og udelukkende varetager slutkundens interesser. Han vurderes som en pålidelig kilde og ekspert på elmarkedet, da han er ansat hos Energinet.dk, og dermed har interesse i at sikre et velfungerende elmarked, på trods af nødvendig vedligehold. Det er vurderet, at udtalelsen underbygger den i afsnittet beskrevne påstand, hvorfor udtalelsen er brugbar for projektet. Hans beskrivelse af problemstillingen om forsyningssikkerheden ved konvertering til VE er set fra en anden vinkel, hvilket bidrager til en anden løsning på problemstillingen. Hans udtalelse er fundet valid, da han er direktør for Energinet.dks Eldivision, som driver, vedligeholder og udvikler eltransmissionsnettet og elmarkedet. Dermed skaber brugen af citatet yderligere tyngde i Lars Aagaards udtalelse. Det valgte citat beskriver problemstillingen omkring fjernelse af grundbeløbet for kraftværker, hvilket spiller en central rolle i indfasningen af VE. Han anses for at være en pålidelig kilde, da han repræsenterer et uafhængigt statsejet selskab, som ikke varetager økonomiske interesser for decentrale kraftværker. Ministerens udtalelse til Ingeniøren underbygger projektets beskrivelse af, hvordan den fremtidige produktionskapacitet vil ændres og bekræfter, at forsyningssikkerheden skal opretholdes ved hjælp af forbindelser til udlandet. Ministerens interesser er dermed at opnå et fleksibelt elnet med højforsyningssikkerhed, hvad end dette sker ved hjælp af kraftværker, VE og udlandsforbindelser. Denne tabel er ligeledes vedlagt som printet bilag (Bilag B). Derved kan læseren under gennemlæsning af rapporten få kildevurderingen genopfrisket, hvis dette ønskes. 13

Nomenklaturliste Benævnelse VE Spotpris Fastpris Fladt forbrug Akkrediteret laboratorium ibid. Gns. Forklaring Anlæg som producerer elektricitet ved brug af vedvarende energikilde. Eksempelvis vindmøller, solceller og bølgekraft. Et elprisprodukt, hvor pris varierer time for time. Et elprisprodukt, hvor kunden har mulighed for at låse prisen i perioder af valgt længde, dog maks. tre år frem i tiden. Undertiden kaldes fastpris også terminspris. Ved fladt forbrug menes det, at forbruget er konstant set over et døgn. Dermed bliver forbrugsprofil flad, hvorfra navnet er opstået Statsligt anerkendt laboratorium. Dette øger tilliden til resultaterne af tests ved et givent produkt. Latin forkortelse for ibidem. (Ordnet.dk, n.d. ibid). Forkortelse for gennemsnit. 14

Aktører på det danske elmarkedet Danmarks elforsyning er fordelt på flere kraftværker og VE teknologier. Ifølge energistyrelsen er elforsyningen opdelt som vist i tabel 1. Produktionskilde Antal Centrale kraftværker 15 Decentrale kraftværker Ca. 600 Vindmøller 5.400 Solceller 87.000 Tabel 1. Fordeling af produktionskapacitet (Ens.dk, n.d. Elproduktion) De to store producenter i Danmark er Dong Energy A/S (benævnes herefter kun Dong) og Vattenfall A/S (benævnes herefter kun Vattenfall). Dong ejer og driver 11 centrale kraftværker og 689 vindmøller (dong.dk, 2013 Kort over dong Energy [ ]). Vattenfall ejer tre centrale kraftværker og 349 vindmøller (vattenfall.dk, 2013 Vores produktion). Dermed ejer disse to producenter sammenlagt 14 ud af 15 centrale kræftværker, hvor det sidste er ejet af Østkraft på Bornholm (østkraft.dk, n.d. - Information om selskabet[ ]). Det antages, at størstedelen af de resterende vindmøller og solceller er installeret af private og mindre selskaber. Uanset om elektriciteten, som forbruges i Danmark, er produceret på et kraftværk eller på et VEanlæg, bliver den opkøbt med henblik på videresalg af en elgrossist. I Danmark findes fire store elgrossister, Danske Commodities, NESA, Vattenfall og Dong. Disse elgrossister sælger elektriciteten på en af to elbørser. Nord Pool Spot er den elbørs, hvorpå al elektricitet som afregnes på spotpris handles. Nord Pool Spot blev etableret i 2002 som resultat af et samarbejde imellem de nordiske transmissionsnetsansvarlige, hvor Energinet.dk repræsenterer Danmark (energinet.dk, 2013 Koncernen). NASDAQ OMX (benævnes herefter kun NASDAQ) er den anden elbørs, hvor alle fastprisprodukter bliver forhandlet (nasdaqomx.com, 2013 Who We Are). De førnævnte elbørser fungerer dermed som handelsled imellem elgrossist og elleverandør i Danmark. Elleverandørens handelsvare er udelukkende et finansielt produkt. Dermed er en elleverandør ikke en fysik aktør på elmarkedet, hvilket også er årsagen til, at slutkunder som har valgt en elleverandør, der ikke er forsyningspligtig, modtager to elregninger. Der er ved optælling på elpristavlen.dk fundet 56 forskellige elleverandører, som forbrugeren frit kan vælge imellem. Energinet.dk, det statsejede selskab, har ansvaret for drift og vedligehold af det danske forsyningsnet og varetager politiske interesser for udvidelse og ændringer i 400 og 132/150 kvnettene (energinet.dk, 2013 Generelt om elanlæg). Energinet.dk sikrer endvidere elforsyningen i 15

Danmark, samt overførselsforbindelser til vore nabolande. Derfor skal Energinet.dk have betaling for brugen af transmissionsnettet. Det lokale netselskab distribuerer elektriciteten fra transmissionsnettet og ud til forbrugeren. I projektets tilfælde er netselskabet Ikast Værkerne Net A/S (benævnes herefter kun Ikast Værkerne Net) og forbrugeren Niebuhr. Ikast Værkerne Net har dermed ansvaret for kabler og ledninger i et geografisk område, hvorfor betalingen hertil skal dække drifts- og vedligeholdelsesudgifterne (elpristavlen.dk, n.d Har jeg to elselskaber?). Udover at opkræve for egne udgifter har lokale netselskaber også ansvaret for at opkræve og afregne forbrugerens udgift til Energinet.dk (energinord.dk, 2013 Betaling til Energinet.dk). Elektriciteten i Danmark er afgiftspålagt, med i alt 6 forskellige afgifter, hvoraf de projektrelevante afgifter og tariffer vil blive gennemgået i afsnittet om elprisens sammensætning. På grund af afgiftspålæggelsen er SKAT den sidste aktør på elmarkedet i Danmark. For at illustrere aktørernes interne position er Figur 1fremstillet. Figur 1. Grafisk præsentation af det danske elmarkeds supply-chain. Rød repræsenterer elektricitetens vej fra elproducenterne til slutkunden, imens blå agerer det finansielle produkts vej fra slutkunden og ud til de endelige modtagere (Eget materiale). Det ses i Figur 1, hvordan slutkunden er placeret i forhold til resten af aktøerne på elmarkedet. Bemærk at elleverandør og netselskab er to forskellige aktører, som det er tilfælde hos Niebuhr. Det ses endvidere, hvordan gruppen af elleverandørerne og elgrossister er repræsenteret i en ellipse hver, hvilket er et bevist valg for at simplificere figuren. 16

Det frie elmarked EU vedtog i 1996 direktivet 96/92/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet, med indførelse fra 1998. Et mål for indførslen af det fri elmarked var at nedbryde monopoler til gavn for konkurrencen med henblik på billigere el til forbrugerne (Olsen et al., 2000). Det frie elmarked blev indført i Danmark i 2003, hvorefter kunderne frit har kunnet vælge elleverandør. Det skal dog gøres klart, at hvis ikke kunden foretager en aktiv handling, forbliver kunden ved den forsyningspligtige elleverandør og vil altså ikke nødvendigvis opnå det billigste produkt på markedet (elpristavlen.dk, n.d., Har jeg to elselskaber?). Et andet mål for det frie elmarked var at fremme brugen af VE, hvilket skulle bidrage til bedre forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi. Udover miljømæssige hensyn ved øget forsyning fra VE-anlæg var EU s mål at nedbringe afhængigheden af import af fossile brændsler (ec.europa.eu, 2004, Valget er dit!). Gennemsigtighed og konkurrencevilkår For at kunden kan foretage et korrekt valg ved skift af elleverandør kræves det, at markedet er gennemsigtigt. Dertil har Dansk Energi, som er brancheorganisation for elselskaberne i Danmark, oprettet websitet elpristavlen.dk, hvorpå det er muligt at indtaste sit årsforbrug, område og produktvalg. Ud fra oplysningerne foretages en sammenligning af elleverandørerne og produkterne på markedet. Sammenligningen oplyser forbrugerens bindingsperiode, gennemsnitsprisen i perioden, priser på tillægsydelser og gebyrer ved elleverandøren (elpristavlen.dk, n.d, Har jeg to elselskaber?). En anden af hjemmesidens styrker er, at elleverandørerne er forpligtiget til dagligt selv at indtaste aktuelle priser, hvilket altid holder hjemmesiden opdateret i forhold til elleverandørernes egne hjemmesider (elpristavlen.dk, n.d, Om elpristavlen). Dermed har forbrugeren overblik over konsekvenserne ved skift af elleverandør og kan derfor foretage et korrekt skift. Websitet henvender sig dog kun til mindre forbrugere med et forbrug på maksimalt 100.000 kwh/år, hvilket udelukker større virksomheders brug af sitet. Dermed er gennemsigtigheden ikke nemt tilgængelig for alle forbrugere, hvilket ellers var et mål ved indførslen af det frie elmarked. For at opnå et sammenligningsgrundlag er virksomhederne derfor nødt til at foretage en udbudsrunde og selv foretage sammenligningen af elleverandørernes produkter. 17

Som det blev illustreret i Figur 1, modtager slutkunden højest to elregninger, hvorfor kunder ikke nødvendigvis engagerer sig i resten af aktørerne på elmarkedet. Dermed er der flere årsager til at gennemsigtigheden forsvinder for større erhvervskunder. Der er ved uformel drøftelse af elmarkedets opbygning med Jesper Lehmann Jacoben fra Energiteam, blevet gjort opmærksom på en bemærkelsesværdi handelssituation. I situationen blev flere forskellige elleverandører fremlagt for én kundes årsforbrug og dermed én og samme forbrugsprofil, og bedt om at fremstille et tilbud. To elleverandører fremlagde hvert et tilbud handlet på samme elbørs ved samme elgrossist, samme dag, og alligevel var de endelige priser som Energiteam blev præsenteret for ikke af samme niveau. Dermed kan det konstateres, at selv under optimale betingelser kan det ikke forventes, at der opnås de samme priser fra forskellige leverandører, selvom produktet, som de skulle give tilbud på, var det samme. Dermed er kundernes betingelser for på egen hånd at opnå det bedste tilbud reduceret i kraft af, at elmarkedet er opbygget af flere led, hvor hvert af dem har del i det finansielle elprodukt. Udbedring af fejl tillader fri konkurrence Der blev i 1999 uddelt forsyningspligtbevillinger til de eksisterende elleverandører. Disse forsyningspligtbevillinger blev herefter forlænget hvert 5. år, og tilfaldt derfor den samme gruppe af elleverandører. Fordi forsyningspligtbevillingerne blev forlænget til samme elleverandør, som fik tildelt bevillingen i 1999, blev udløbet af bevillingen ikke offentliggjort. En offentliggørelse ville have muliggjort, at andre elleverandører kunne have ansøgt om bevillingen, hvilket kunne have ført til bedre konkurrence imellem elleverandørerne. Fejlen er begået af Energistyrelsen, som administrerer tildelingen af forsyningspligtbevillingerne og blev først udbedret 1. januar 2013. Fejlen blev opdaget efter en elleverandør uden forsyningspligtbevilling, som opfyldte de tekniske og finansielle krav, ansøgte om tildeling af bevillingen. Elleverandøren kunne tilbyde en elpris, som lå 0,5 øre/kwh under den daværende pris på forsyningspligtig el (Larsen et al., 2013). 18

Udenlandske elleverandører Det er ved mailkorrespondance med Henning Parbo fra Energinet.dk blevet gjort klart, at udenlandske elleverandører ikke er hindret ved lov imod at operere på det danske elmarked. Som det tidligere blev beskrevet, er elleverandøren en finansiel aktør, hvilket medfører, at der ikke skal være en given overførselskapacitet imellem Danmark og den udenlandske elleverandør. Der er dog på nuværende tidspunkt ingen udenlandske elleverandører, som tilbyder elprodukter til kunder i Danmark (Bilag C). En årsag hertil kan være, at det ikke i tilstrækkelig grad er attraktivt for elleverandørerne at søge ind på det danske marked. Derfor er konkurrencen på det europæiske marked ikke fuldt fungerende, hvorfor et europæisk sammenligningssite ville øge de danske forbrugers mulighed for at vælge et alternativt produkt udenfor landets grænser. Dermed er de fejl, som der på nuværende tidspunkt er kendskab til, udbedret og konkurrencevilkårene for forsyningspligtbevillingerne er blevet væsentligt forbedret. Dog er det kun mindre virksomheder, som har et fuldstændig gennemsigtigt dansk elmarked, da sammenligningen af elprisen på elpristavlen.dk er begrænset til maksimalt 100.000 kwh/år. En udvidelse af elpristavlen.dk, eller en ny europæisk hjemmeside, hvorpå det for danske forbrugere vil være muligt at søge elleverandører uden for landets grænser, vil kunne hjælpe forbrugere med at vælge det rigtige produkt. Ligeledes skal hjemmesiden udvides til at kunne sammenligne elleverandører ved et større forbrug end 100.000 kwh/år, for at større erhvervskunder selv kunne opsøge det billigste produkt. Derfor menes det, at Energinet.dk er delvist i mål med indførslen af elmarkedet, dog med plads til forbedringer i forhold til, at alle forbrugere skal have et fuldstændig gennemsigtigt europæisk elmarked. Dog består elprisen i Danmark af flere dele, hvilket vil blive beskrevet i det efterfølgende afsnit. 19

Sammensætningen af elprisen Elprisen i Danmark er sammensat af et antal bidrag, som er afhængig af kundens valg af elprodukt. For at danne et overblik over elprisens sammensætning er Figur 2 fremstillet. Denne viser størrelserne af de forskellige bidrag til den samlede elpris for hvert produkt. Den samlede elpris 4,5 4,6 0,2 33,3 29,8 45,7 45,7 Fastprisprodukt Spotprisprodukt Afgifter System Mark-up CFD Spottillæg Figur 2. Grafisk visning af elprisens sammensætning (Bilag D) Figur 2 viser, hvordan elprodukterne er sammensat med udgangspunkt i Niebuhrs fastprisprodukt for 2013 og afgiftspålægning for Niebuhrs proces. Spotprisen er fundet som et gennemsnit af de første 11 måneder af 2013 ved et fladt forbrug. Elprodukterne vil blive uddybet yderligere i de efterfølgende afsnit Spotprisproduktet Systemprisen varierer time for time ud fra prognoser, fremstillet af Energinet.dk, om forventet elforbrug og produktion af el fra vedvarende energi. Disse timesatser bliver hver dag fastsat af Nord Pool Spot, og dermed kan forbrugeren finde timeprisen på hjemmesiden nordpoolspot.com (energinet.dk, 2013, Forbrugsprognoser). Elprisen vil således blive fastsat lavt i timer, hvor det samlede elforbruget forudses at være lavt samtidig med en stor produktion fra eksempelvis vindmøller. En høj elpris vil således blive fastsat ved et højt forbrug og en lav produktion fra VE. Årsagen til at VE bliver vurderet i forhold til elprisen er, at strøm ikke kan lagres. Dermed skal 20

energien afsættes, når den bliver produceret. Dette kan resultere i en overproduktion i forhold til forbruget, dermed har energien ikke den samme værdi. Vælger slutkunden at benytte sig af spotprisproduktet, skal der ikke betales et tillæg for forbrugsprofilen, da denne er inkluderet i spotprisens timevariationer, hvilket dog ikke udelukker, at der opkræves et tillæg fra ellevarandørens side. Spottillæg For at elleverandørens kan dække sine administrationsomkostninger tillægges et forbrugsafhængigt beløb. Dette tillæg har ved lovgivning en øvre grænse på 4,6 øre/kwh, hvilket principielt tillader elleverandøren at opkræve et stort beløb i forhold til den øvrige elpris (energitilsynet.dk, 2011 - Fastsættelse af mark-up [ ]). Fastsættelsen af tillægget er dog reguleret af konkurrencen på spotprisproduktet, hvilket øger incitamentet for, at elleverandøren fastsætter beløbet lavt for at opnå større kundekreds. Udover dækning af administrationsomkostninger vil elleverandørens profit ligeledes være indlagt i spottillægget, hvorfor der ikke opkræves yderligere tillæg. Fastprisproduktet Et fastprisprodukt består af en systempris, CFD og mark-up. Systemkontrakter og CFD kan købes separat, hvilket kan være en fordel, hvorimod mark-up er et bidrag, som tillægges af elleverandøren og dermed dannes den rå elpris. Systemprisen Det første bidrag er elektricitetens produktionsomkostninger, som elgrossisten afregner med elproducenten. Disse omkostninger fremgår i elmæssige sammenhænge som en systempris. Det er ved uformel drøftelse med Jesper Lehmand fra Energiteam blevet erfaret, at systemprisen er meget følsom overfor variationer i priserne på råvarer, som bruges til at producere el. Typiske råvarer til elproduktion er i Danmark kul, olie og naturgas. Jesper Lehmann forklarede endvidere, at systemprisen udover råvarepriser meget følsom overfor de økonomiske nøgletal i Europa. 21

CFD Contract For Difference skal kompensere for prisforskelle i de forskellige områder, som elnettet er opdelt i. Elnettet i Danmark er opdelt i to zoner. Vestdanmark som benævnes DK1 er sammenhængende med Tyskland, og Østdanmark er sammenhængende med Sverige og benævnes DK2. Årsagen til prisforskelle imellem områderne er, at der er flaskehalse i elnettet i form af begrænset overførselskapacitet. Den elektriske storebæltsforbindelse er en af flaskehalsene i Danmark. De seneste syv år har elektriciteten været billigere i Vestdanmark, fordi en stor andel af vindenergien i Danmark er opsat i dette område (vindenergi.dk, 2013, - Produktion og spotpriser). Dermed har CFD en periodevis været billig i Vestdanmark, fordi der blev eksporteret elektricitet fra vindmøllerne til forbrugerne i Østdanmark. Det er dog ikke kun nationalt energien handles, hvilket bl.a. også sker via en jævnstrømsforbindelse imellem Vestdanmark og Norge. Her bliver CFD en reguleret i forhold til produktionskapaciteten i de norske vandkraftværker. Der vil derfor opstå en situation med billig CFD i Vestdanmark, hvis ikke der er tilstrækkeligt med vand i vandreservoirerne i Norge, hvilket kan tvinge dem til at importere vindenergi fra Vestdanmark. Profil og profit Det tredje bidrag til kundens elpris ved et fastprisprodukt er mark-up, som betales til elleverandøren. Denne mark-up indeholder et profiltillæg, som skal kompensere for virksomhedernes forbrug i timerne, hvor efterspørgslen er høj. Dette profiltillæg beregnes ved benyttelse af forbrugsdata fra netselskabet time for time de seneste 365 dage. Elleverandørens analyse af kundens forbrugsdata bestemmer kundens profil, og deraf beregner elleverandøren profiltillægget. Dette tillæg vil dog blive vurderet forskelligt fra elleverandør til elleverandør alt efter, hvordan de vurderer virksomhedens forbrugsprofil i forhold til det øvrige net. For at opnå et lavt profiltillæg skal virksomhedens forbrug ligge om natten og dermed udenfor nettets spidsbelastninger. Udover forbrugsprofilen skal mark-uptillægget dække elleverandørens omkostninger til administration og handelsomkostninger. Endelig indeholder mark-up en også elleverandørens profit, som typisk også er indregnet i systemprisen og er dermed skjult for kunden. Mark-up ens øvre grænse er ligesom spotpristillægget fastsat til 4,6 øre/kwh af Energitilsynet, for at begrænse elleverandørernes mulighed for at få for stor profit (energitilsynet.dk, 2011 - Fastsættelse af mark-up [ ]). Elleverandøren opkræver ofte også en skjult fortjeneste i form af et puljetillæg, hvis kunden sammen med andre virksomheder indgår i en samlet handelspulje. De ovenstående bidrag udgør således den rå elpris ved et fastprisprodukt. 22

Afgifter og tariffer Det sidste bidrag til forbrugerens samlede elpris er afgifter og tariffer, som er pålagt fra offentlig side uanset hvilket produkt, der vælges. Hvorvidt afgifterne kan godtgøres afhænger af, hvilken proces virksomheden forbruger elektriciteten i (kpmg.dk, 2012, - Nye regler for godtgørelse [ ]). Hos Niebuhr udgør den totale afgiftspålæggelse efter godtgørelse 45,68 øre/kwh. Dette resulterer i en total elpris på 88,09 øre/kwh grundet niveauet for deres fastprisprodukt. Afgifter er pålagt alle virksomheder, uanset elleverandør, og derfor skal disse ikke tages i betragtning, når kunden skal vælge sin elleverandør. Der vil i projektet derfor ikke blive sat yderligere fokus på afgiftssystemet, da dette ikke har indvirkning på konkurrencevilkårene imellem elleverandørerne. Dog udskiller PSO-tariffen sig fra de andre afgifter og tariffer, hvorfor denne vil blive beskrevet i det efterfølgende afsnit. PSO PSO-tariffen blev indført ved liberaliseringen af elmarkedet i 1998, og betales via forbrugerens opgørelse fra netselskabet. PSO er en forkortelse for Public Service Obligation og blev indført for at dække de øgede udgifter, som opstår i forbindelse med elproduktion fra VE anlæg, der endnu ikke kan konkurrere på markedsvilkår (energinet.dk, 2013 - Spørgsmål og svar om PSO-tariffen). Derfor skal PSO-tariffen dække differensen mellem den aktuelle markedspris og den faste pris, som hovedparten af VE-producenterne er garanteret. PSO-tariffen yder også tilskud til udvikling af nye VE-teknologier. Denne tarif dækker derfor Energinet.dks omkostninger i forbindelse med tilskudsordninger til VE. Størstedelen af den opkrævede PSO-tarif udbetales som tilskud til VEanlæg, hvilket sikrer, at der stadig udvikles og investeres i VE-anlæg (ibid.). Tariffen fastsættes fire gange årligt af energinet.dk, forud for det kommende kvartal. Den meget varierende elpris er årsag til, at prisen fastsættes for hvert kvartal, og er det af bidragene, som har størst indflydelse ved fastsættelsen af tariffen. Markedsprisen, som ligger til grund for fastsættelsen af PSO-tariffen, er den forward-pris, som NASDAQ har fastsat for det kommende kvartal. Energinet.dk fratrækker 10 % af forward-prisen, da NASDAQ har indlagt denne procentsats som en risikopræmie, eftersom prisen er et finansielt produkt (ibid.). Udover den varierende markedspris på el giver en over-/underdækning af PSO-tariffen fra tidligere kvartaler ligeledes et bidrag til fastsættelsen af tariffen. Dette bidrag skal sikre, at der dannes balance mellem den opkrævede PSO-tarif og de faktiske PSO-omkostninger. Derved bidrager en fjerdedel af en eventuel over-/underdækning til den næste tarif (ibid.). 23

Eftersom PSO-tariffen er afhængig af den fremtidige forventning til markedsprisen og reguleres bagud i forhold til over-/underdækning i PSO-puljen, varierer den samlede elpris inklusiv alle afgifter, uanset om elforbrugeren har et fast- eller spotprisprodukt (energinet.dk, 2013 - Spørgsmål og svar om PSO-tariffen). Da afgifter og tariffer er pålagt alle elforbrugere, vil de forbrugere, som køber deres el på en fast pris ikke drage nytte af den lave markedspris på el, men kommer derimod til at betale den høje PSO-tarif. Derfor vil det kun være en fordel at være på en fast pris, når spotprisen er høj, da dette medfører en lav PSO-tarif (ibid.). Et eksempel herpå er vist i Diagram 1 nedenfor, hvor fast- og spotprisproduktet inklusiv PSOtariffen reguleres i forhold til hinanden med udgangspunkt i Niebuhrs fastprisprodukt. øre/kwh 60 PSO-tariffens indflydelse 50 40 30 20 6,0 6,0 7,5 7,5 42,4 39,7 42,4 39,4 42,4 33,6 42,4 30,3 7,0 7,0 10,1 10,1 PSO-tarif Spotpris gns Fastpris 10 0 Q1 Q1 Q2 Q2 Q3 Q3 Q4 Q4 Kvartaler 2011 Diagram 1. Sammenligning af elprodukter inklusiv PSO-tarif (Bilag E). Som det fremgår af Diagram 1 er PSO-tariffen og spotprisproduktet stabil i 1. og 2. kvartal. Det ses ligeledes, at spotprisen falder uventet i 3. kvartal, da PSO-tariffen ikke stiger. Dermed bliver differensen mellem fast- og spotprisproduktet større. I 4. kvartal ses det derimod, at den underdækning, der har fundet sted i 3. kvartal også bidrager til ændringen af tariffen. Dette resulterer i, at PSO-tariffen stiger markant fra 3. til 4. kvartal. Denne stigning gør dog ikke, at den samlede elpris ved spotprisproduktet stiger. Det ses derimod, at spotprisen inklusiv PSO-tariffen falder fra 40,6 øre/kwh til 40,4 øre/kwh. Denne situation med en stabil samlet pris skyldes, at spotprisen ved et tilfælde falder tilsvarende stigningen af PSO-tariffen. Som det også kan ses af 24

Diagram 1, er et fastprisprodukt ikke ensbetydende med en fast samlet enhedspris, da PSO-tariffen har indvirkning på elprisen inklusiv afgifter. Det ses i Diagram 1, hvordan tariffen har ændret niveau i løbet af året, hvorfor der efterfølgende fokuseres på udviklingen af denne. Niveauet for PSO-tarifferne i perioden 2005-2012 ses i den efterfølgende tabel. Vestdanmark øre/kwh Nettarif Systemtarif PSO-tarif PSO Egenproduktion PSO forbrug > 100 GWh Samlet betaling 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 4. kvartal 4,2 3,4 16,6 1,1 5,8 17,5 3. kvartal 4,2 3,4 18,2 1,2 8,9 14,4 2. kvartal 4,2 3,4 16,0 1,1 6,7 14,9 1. kvartal 4,2 3,4 11,3 1,5 4,8 13,4 4. kvartal 4,5 2,9 10,1 2,0 3,8 17,5 3. kvartal 4,5 2,9 7,0 2,2 3,3 14,4 2. kvartal 4,5 2,9 7,5 1,9 3,6 14,9 1. kvartal 4,5 2,9 6,0 1,6 2,2 13,4 4. kvartal 2,4 1,4 7,4 1,7 3,2 11,2 3. kvartal 2,4 1,4 8,5 2,0 4,5 12,3 2. kvartal 2,4 1,4 8,6 1,7 5,1 12,4 1. kvartal 2,4 1,4 12,5 1,5 6,9 16,3 4. kvartal 3,9 2,9 13,4 2,4 7,4 20,2 3. kvartal 3,9 2,9 12,5 2,3 7,6 19,3 2. kvartal 3,9 2,9 14,0 2,4 7,7 20,8 1. kvartal 3,9 2,9 5,2 2,2 2,8 12,0 4. kvartal 3,3 2,2 3,6 2,3 1,6 9,1 3. kvartal 3,3 2,2 4,7 2,2 2,2 10,2 2. kvartal 3,3 2,2 6,4 2,2 2,5 11,9 1. kvartal 3,3 2,2 4,3 2,2 2,0 9,8 4. kvartal 1,4 3,9 12,4 2,4 6,2 17,7 3. kvartal 1,4 3,9 14,2 2,1 7,1 19,5 2. kvartal 1,4 3,9 16,8 2,2 9,2 22,1 1. kvartal 1,4 3,9 9,4 2,3 4,8 14,7 4. kvartal 1,8 2,3 0,6 2,1 1,3 4,7 3. kvartal 1,8 2,3 6,0 2,0 3,0 10,1 2. kvartal 1,8 2,3 4,0 2,0 1,6 8,1 1. kvartal 1,8 2,3 4,8 2,0 2,4 8,9 4. kvartal 2,2 2,9 6,9 2,4 3,6 12,0 3. kvartal 2,2 2,9 9,8 2,4 5,0 14,9 2. kvartal 2,2 2,9 15,7 2,2 8,2 20,8 1. kvartal 2,2 2,9 11,7 2,5 6,0 16,8 Tabel 2. PSO-tariffen for Vestdanmark (DK1) i perioden 2005-2012(Bilag F) Det ses i Tabel 2, at PSO-tariffen har været meget svingende i perioden 2005-2012, hvor den i 2012 har nået en høj gennemsnitspris, hvilket også har været tilfældet i 2013. PSO-tariffen har i 2013 gennemsnitligt været på 17,38 øre/kwh og dermed det højeste niveau siden 2005. Disse satser fremgår dog ikke af Tabel 2, men gennemsnittet er beregnet ud fra kvartalssatserne i bilag G. Ses PSO-tariffen i forhold til den rå elpris, ses det, at den har stor indflydelse på den samlede elpris. 25

Det er derfor attraktivt at vælge spotprisproduktet for at få gavn af en lav elpris, når PSO-tariffen er høj. Tariffen stabiliserer endvidere spotprisproduktet, men skaber uforudsigelige variationer ved fastprisproduktet (energinet.dk, 2013 - Spørgsmål og svar om PSO-tariffen). 26

Indkøbsmetode Niebuhr har i samarbejde med Energiteam valgt at indkøbe el til fastpris. Virkningen af samarbejdet begynder fra årsskift 13-14, hvor den første kontrakt Energiteam i 2011 handlede for Niebuhr, træder i kraft. Hvis det vurderes fordelagtigt handles der således tre år ud i fremtiden. Da Niebuhr har et relativt stort elforbrug, er det muligt at forhandle sig til en mængderabat. Derfor lægger Energiteam Niebuhrs elforbrug i et udbud, hvor en række elleverandører får mulighed for at tilbyde en samlet pris pr. kwh. Den samlede pris inkl. tillæg til Energinet.dk vurderes af Energiteam i forhold til hinanden, og fremgår af Tabel 3 nedenfor. Satser og samlede priser ved udbud 2015 Syd Energi SEAS NVE Verdo OK Elro Dong 2015 pris inkl. tillæg (50 %) 39,98 39,75 39,75 39,64 39,00 39,60 Fastpris 2015 stillet 39,78 39,55 39,55 39,44 38,80 39,40 Fastpris CFD 34,27 34,46 34,52 Stiller ikke Stiller ikke 34,10 Energinet.dk 0,20 0,20 0,20 0,20 0,20 0,20 Sidste leveringsdag + xx dage 20 45 30 30 35 37 Spottillæg 0,45 2,28 0,69 0,50 0,10 2,50 Tillæg til 60 dage kredit 0,50 0,10 Alm bb Alm bb Alm bb 0,30 Mængdeflex % 100 100 100 10 100 25 Tabel 3. Sammenligning af elleverandører ved udbud af elleverance i 2015 (fremstillet tabel fra bilag H) Den dyreste elleverandør er Syd Energi, da de skulle have 39,98 øre/kwh, imens den billigste i udbudsrunden er Elro, som skulle have 39,00 øre/kwh. Dermed kan det konstateres, at prisforskellene i tilbuddene fra elleverandørerne ligger inden for 1 øre/kwh. Differencen mellem den dyreste og billigste resulterer i en prisforskel på 31.360 kr./år ved et elforbrug af Niebuhrs størrelse på 3,2 millioner kwh. Derved opnås en stor besparelse ved at indhente tilbud fra flere elleverandører. Et af de punkter som Energiteam også vurderer elleverandørerne på, er det spottillæg som elleverandøren mener, at forbrugsprofilen koster. Denne vurdering af forbrugsprofilen har vist sig at være meget forskellig fra elleverandør til elleverandør ved udbud for 2015, hvilket fremgår af Tabel 3 ovenfor. Spottillægget er vurderet fra 0,1 øre/kwh til 2,5 øre/kwh, selvom virksomhedens profil er den samme. Udover den samlede pris og spottillægget sammenlignes elleverandørerne også på andre punkter, såsom tillæg for 60 dages kredit, bindingsperiode og mængdeflex. Denne mængdeflex afgør, hvor meget årsforbruget må afvige fra det i udbudstidspunktet forventede forbrug. Ved valg af den billigste elleverandør i Tabel 3 er mængdeflexen 100 %, hvilket medfører, at Niebuhr har samme pris pr. kwh uanset om de bruger mere eller mindre, end det de havde forventet ved udbuddet. Det er vigtigt, at have denne mulighed, 27

når der handles tre år fremme i tiden, da der kan ske en stor ændring af elforbruget på tre år. Et eksempel herpå, kan være manglende ordreindgang, hvilket flere virksomheder oplevede under finanskrisen. Hvis virksomheden ikke har 100 % mængdeflex, er den forpligtet til at betale for energien, selvom den ikke bliver brugt. Det kan derfor få fatale konsekvenser for en virksomhed og i værste fald tvinge den til at lukke, hvis ikke der er styr på denne mængdeflex. Når en udbudsrunde vurderes sker det i forhold til udviklingen af systemkontrakterne, som ses på Figur 3 nedenfor. Figur 3. Graf over systemkontrakter (Bilag I) Denne udbudsrunde omhandler fastsættelse af prisen tre år fremme i tiden, hvilket også fremgår af Figur 3 ovenfor. Den røde streg på grafen repræsenterer systemkontraktprisen for 2015 og begynder i januar 2012, der er det tidligste tidspunkt, hvor det er muligt at afdække elforbruget Denne prissikring af forbruget er dermed kun en fordel, hvis det af virksomheden forventes, at markedet er stigende. Det ses i Figur 3, at alle systemkontrakterne overordnet set har haft en faldende tendens. Dette indikerer, at priserne ikke skal stige, hvilket underbygges af tendenserne for 1. oktober 2013. Ifølge graferne på Figur 3 var systemkontrakterne igen stigende i august og september, men er faldet lidt igen pr. første oktober. Efter et kig på børsen NASDAQ, hvor systemkontrakterne 28

handles, kan det konstateres, at systemkontrakten for 2016, d. 26/11 2013, er nede på 24,36 øre/kwh, hvilket er det laveste niveau siden systemkontrakten blev åbnet for handel i januar 2013 (Bilag J). Elmåleren For at kunne verificere den efterfølgende analyse, hvor der beregnes en årlig besparelse, er det nødvendigt at kende elmålernes funktion og nøjagtighed, hvorfor elmålerne hos Niebuhr gennemgås. Elforbruget hos Niebuhr måles af de tre fjernaflæste elmålere, som er installeret i virksomhedens tavler. Disse tre elmålere ejes af netselskabet Ikast Værkerne Net, der varetager forsyningen og vedligeholdelsen af distributionsnettet i området, hvilket også indebærer elmålerne hos forbrugerne. Netselskabet videregiver hver måned måleraflæsningerne til Niebuhrs elleverandør, hvormed målingerne danner afregningsgrundlaget. I analysen af Niebuhrs forbrugsprofil anvendes måleraflæsninger for et år. Disse målinger anses for at være valide, da de anvendes til afregning, hvilket resulterer i, at både Niebuhr og netselskabet ønsker, at målingen af forbruget sker med mindst mulig afvigelse. Niebuhr har ikke interesse i at betale for mere, end de forbruger. Omvendt set har netselskabet ingen interesse i, at der måles for lidt i forhold til det, der leveres, da netselskabet herved vil miste indtjening. Derfor er alle nye elmålere, som monteres af netselskabet typegodkendte og verificerede. Typegodkendelsen af elmåleren sikrer, at de overholder gældende krav fra myndighederne. Verifikationen af måleren fortages af et akkrediteret laboratorium, som sikrer, at måleren overholder kravene til målenøjagtighed (energiviborg.dk, n.d. Elmåleren). Selvom ovenstående information om typegodkendelse og verifikation af en elmåler er fundet hos Energi Viborg A/S, skal elmålere installeret af Ikast Værkerne Net opfylde samme krav og verificeres på samme måde. Ydermere skal netselskabet ifølge Bekendtgørelsen om kontrol med elmålere, der anvendes til måling af elforbrug lave statisk kvalitetskontrol. Denne kvalitetskontrol skal udføres, når elmåleren er mere end 10 år. Derfor inddeler Ikast Værkerne Net elmålerne i grupper, hvorfra der udtages nogle fra hver gruppe til stikprøvekontrol. Hvis de udvalgte målere ligger indenfor tolerancen på ± 4 %, godkendes gruppen af elmålere, hvorefter de må anvendes i yderligere 4 år. Viser det sig derimod, at målerne i en gruppe ikke lægger indenfor tolerancen udskiftes alle elmålerne (iev-net.dk, n.d. Målerkontrol). 29

Da der i del D i Fællesregulativet 2011 stilles et krav til installationer med faseforskydning, er elinstallationen hos Niebuhr fasekompenseret ved brug af et fasekompenseringsanlæg ved hver af de tre hovedtavler. Kravet til fasekompenseringen er, at effektfaktoren er indenfor 0,9 induktiv og 1 målt som middelværdien over 15 minutter (dongenergy.dk, 2011 Fællesregulativet 2011). Ved visuel kontrol af fasekompenseringsanlæggene hos Niebuhr, kan det konstateres, at dette overholdes. Fasekompenseringen foretages for at minimeres spændingsfaldet og effektabet i stikledningerne mellem transformerstationerne og virksomhedens hovedtavler. En positiv gevinst er, at transformeren og stikledningen kan klare en større installeret effekt, når der fasekompenseres, da den wattløse strøm leveres af fasekompenseringsanlægget (Kringelum, N.,Petersen, C., 2011). Hvorvidt elinstallationen er fasekompenseret, er vigtigt i forhold til måling af elforbrug, da målerne angiver kwh og ikke kvarh. 30

Scenarie A Konsekvenser for Niebuhr ved skift til spotprisproduktet Hvis en virksomhed vælger spotprisproduktet, kender den ikke sin elpris, og kan dermed ikke lægge et så præcist budget, som den kan ved fastprisproduktet. Udover budgetmæssige udfordringer ved spotprisproduktet skal virksomheden også forholde sig til prisudviklingen over tid. Dermed skal virksomheden også acceptere risikoen for, at elprisen kan stige til et højere niveau end det, virksomheden ville kunne have låst den til ved fastprisproduktet. Vælges spotprisproduktet hos Energi Danmark A/S skal der udelukkende betales et tillæg på 0,2 øre/kwh, hvilket er blevet anvendt i beregningerne. Dette tillæg ved spotprisproduktet indeholder en væsentlig mindre profit til elleverandøren end markup en (Bilag K). For at undersøge hvorvidt Niebuhr kunne drage økonomisk fordel af spotprisproduktet, er der indhentet timeaflæste målingerne ved Ikast Værkerne Net. Elmålernes interne måleusikkerhed har ingen indflydelse på den efterfølgende produktsammenligning, da virksomheden i forvejen er blevet afregnet for forbrugene i de forskellige måneder. Disse målinger fortæller, hvor stort forbruget var i hver enkelt time og viser derfor virksomhedens eksakte forbrugsprofil døgn for døgn, hvoraf et udpluk af Niebuhrs er grafisk præsenteret i Figur 4. Figur 4. Niebuhrs Forbrugsprofiler for jævnt fordelte uger, hvilket afslører udsving som er sammenhængende med skiftende årstider (Bilag L). Der er til fremstilling af Figur 4 valgt uger, som er fordelt over året. Ved udvalgte uger er ferie og helligdage undgået for at opnå et reelt sammenligningsgrundlag. Det ses ved sammenligning af ugerne, at der tegnes en tendens for de fem første dage. Ved fredag eftermiddag ses det, at der opstår større afvigelser. En af årsagerne hertil er, ifølge Niebuhrs projektleder, Mikael Lund Sørensen, at weekendarbejde planlægges og udføres i forhold til ordrebeholdningen. For at øge 31

læservenligheden er der indsat en fiktiv forbrugsprofil, som er det kalkulerede gennemsnit, hvilket er illustreret med en prik-linje. Det ses, at der i ugerne 2 og 49 hovedsagligt har været et mindre forbrug i forhold til virksomhedens gennemsnitlige forbrug. Denne tendens er i praktikperioden blevet bekræftet, ved uformel drøftelse af virksomhedens forbrug med Niebuhrs vedligeholdschef, Thue Henriksen, som erkender, at virksomhedens ordrebeholdning historisk set er størst i månederne efter sommerferien. Velvidende at forbruget i uge 49 dermed var lavere end gennemsnittet, blev der i foranalysen taget udgangspunkt i dette, som i det efterfølgende afsnit vil blive gennemgået. 32

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Analyse af Niebuhrs forbrug i forhold til spotprisproduktet Forbrugsprofilen kortlægger virksomhedens forbrug over tid. Nedenfor er Niebuhrs dagsforbrug grafisk fremstillet. kwh/h 600 500 400 300 200 100 0 Niebuhrs forbrugsprofil for d. 3. december Daghold Aftenhold Nathold Klokkeslæt Figur 5. Den illustrerede forbrugsprofil er udarbejdet for mandag d. 3. december, hvor forbruget og fordelingen over tid stemmer overens med virksomhedens normalforbrug, årstiden taget i betragtning (Bilag L). Det ses i Figur 5, at det mindste elforbrug i det valgte døgn var fra midnat til klokken tre om natten, hvor forbruget cirka var 72 kwh/h. Derved var virksomhedens mindste timeforbrug, det pågældende analyserede døgn, tilsvarende et gennemsnitligt ugeforbrug for en voksen person i et 200 m 2 parcelhus (sparenergi.dk, 2013 Hvor meget el bruger du?). Den valgte forbrugsprofil for Niebuhr afslører dermed, at virksomheden har et anseeligt forbrug i aften- og nattetimerne, hvilket ofte betyder billigere kwh ved brug af spotprisproduktet. Niebuhrs fastprisprodukt sammenlignes med spotprisproduktet for d. 3. december i Figur 6. 33

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 øre/kwh 60 Sammenligning af elpriser d. 3. december 55 50 45 40 35 Fastpris Spotpris 30 25 Klokkeslæt Figur 6. Illustration af enhedspriserne (Bilag L). Det ses i Figur 6, at spotprisproduktet var billigere de første seks timer af døgnet, efterfulgt af en periode på 13 timer med dyrere el. Herefter var spotprisen igen billigere resten af døgnet. Det ses derved, at Niebuhr ville have opnået billigere el i 11 timer i løbet af d. 3. december ved valg af spotprisproduktet. Det er dog vigtigt at understrege, at prisniveauerne i Figur 6 er ved et fladt forbrug. Der er dermed endnu ikke taget højde for Niebuhrs forbrugsprofil, som blev illustreret i Figur 5. Forbrugsprofilen er vigtig, fordi udgiften til el er et produkt af prisen og forbruget. Det betyder, at de 11 billige timer ikke har nogen betydning, hvis virksomheden udelukkende forbruger el i de resterende 13. Derfor er den akkumulerede prisdifferens, som Niebuhr ville have oplevet, hvis spotprisproduktet var blevet benyttet, fundet og vist i Figur 7. Prisdifferensen er fundet ved, at forbruget for hver time er multipliceret med den tilhørende elpris, hvilket efterlader et resultat uden usikkerheder. 34

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 kr. 500 Akkumuleret besparelse ved spotpris 400 300 kr. 321 200 100 0 Klokkeslæt Figur 7. Niebuhrs forbrugsprofil multipliceret med spotprisen (Bilag L) Det ses i Figur 7, at Niebuhr ville have haft stor besparelse, hvis der ses isoleret på de første seks timer. Herefter blev spotprisproduktet dyrere end fastprisproduktet, hvilket bevirker, at virksomheden ville have en nedsat besparelse. Den akkumulerede besparelse øges i løbet af de sidste tre timer til at være 321 kr. Denne forundersøgelse ligger til grund for den endelige analyse. Derfor vil Niebuhrs fastprisprodukt blive sammenholdt med den pris, som virksomheden ville have opnået ved at benytte spotprisproduktet gennem det seneste kalenderår. 35

oktober november december januar februar marts april maj juni juli august september oktober Forbrugsprofilen er årsag til billig gennemsnitspris Det blev i Figur 7 illustreret, hvorledes Niebuhrs forbrugsprofil d. 3. december var årsag til et besparelsespotentiale. Derfor er analysen udvidet til det seneste kalenderår, hvilket er vist i figuren nedenfor. øre/kwh 43 41 39 37 35 33 31 29 27 25 Sammenligning af enhedspris Fastpris Gns. fastpris Gns. spotpris Års gns spotpris Figur 8. Forbrugsprofilen og elpriserne på spotprisproduktet er årsag til en billigere gennemsnitspris for det seneste kalenderår (Bilag M). Figur 8 er en grafisk afbildning af de udregnede gennemsnitspriser set i forhold til fastprisproduktet. Det ses, at Niebuhrs fastprisprodukt i hele perioden har været dyrere end spotprisproduktet. Niebuhrs fastpris steg endog fra 40,69 øre/kwh til 42,41 øre/kwh primo 2013, hvor spotprisen i stedet faldt. Ved at tage hele perioden i betragtning, er der fundet gennemsnitspriser for begge produkter, hvilket er illustreret med stiplede linjer. Det kan dermed konstateres, at den opnåede gennemsnitpris ved spotprisproduktet er 31,86 øre/kwh, hvilket er 10,16 øre/kwh billigere end fastprisproduktet. Den samlede analyse viser, at Niebuhr det seneste år ville have opnået en besparelse på 312.003 kr. ved at have valgt spotprisproduktet frem for fastprisproduktet (Bilag M). Beløbet i sig selv er dog ikke sigende, hvorfor besparelsen nedenfor sammenholdes med Niebuhrs udgift til elektricitet for den samme periode. 36

Figur 9. Samlet besparelse ved spotprisprodukt frem for fastprisproduktet(bilag M). Besparelsespotentialet er i Figur 9 illustreret i forhold til udgiften til el. Det ses, at Niebuhr ville have modtaget en elregning på 1.031.621 kr. i stedet for 1.343.624 kr. ved at have valgt spotprisproduktet. Dermed ville Niebuhr pga. sin forbrugsprofil og en lavere enhedspris have reduceret elregningen med 23 % ved at benytte spotprisproduktet. Der skal dog gøres opmærksom på, at ovenfornævnte beløb er på ren el, og dermed er ikke afgiftspålæggelsen ikke medtaget, hvilket ville have medført en procentvis mindre besparelse. I løbet af det seneste år har der dog været væsentlige prisudsving, hvilket sammen med årsag og konsekvens heraf vil blive belyst i den efterfølgende gennemgang. 37

Spotprisens worst case Havde Niebuhr valgt at benytte spotprisproduktet, ville de have oplevet kalenderårets worst case d. 7. juni, hvor spotprisen gik fra at være 37 øre/kwh, til at være 14,47 kr./kwh i en periode på fem timer. Konsekvenserne heraf er beregnet i nedenstående figur. Dato: 7. juni Økonomisk konsekvens ved spotprisens worst-case Tavle A Tavle B Tavle C Fastprisprodukt Spotprisprodukt Lille Indhærder forbrug Elpris Udgift til el Spotpris Udgift til Totalt HD afd. el Øget udgift Kl kwh kwh kwh kwh øre/kwh kr. øre/kwh kr. kr. 05.00 268 112 68 448 42,41 190 27,76 124 06.00 280 140 97 517 42,41 219 28,54 148 07.00 339 181 107 627 42,41 266 37,72 237 08.00 343 184 105 632 42,41 268 1.417,51 8.959 8.691 09.00 308 175 92 575 42,41 244 1.417,57 8.151 7.907 10.00 346 174 110 630 42,41 267 1.491,08 9.394 9.127 11.00 338 150 108 596 42,41 253 1.491,08 8.887 8.634 12.00 284 184 92 560 42,41 237 1.417,54 7.938 7.701 13.00 206 177 92 475 42,41 201 40,19 191 42.059 14.00 178 192 100 470 42,41 199 37,96 178 15.00 104 158 82 344 42,41 146 30,08 103 Figur 10. Udklip fra prishistorik, med årets worst case i fokus (Bilag N) Spotprisudsvinget d. 7. juni er vist i Figur 10, hvor det ses, at udgiften til el ved brug af spotprisproduktet ville have medført en ekstra udgift for perioden på 42.059 kr. Der er dog flere sammenfaldende årsager til denne periodevise prisstigning. To blokke på centrale kraftværker i Vestjylland var ude til planlagt vedligehold, hvilket nedsatte produktionskapaciteten. Vindmøllernes bidrag var ligeledes reduceret, da der på dagen ikke var ret megen vind. Derudover var overførselsforbindelsen over Storebælt og dermed overførselskapaciteten imellem Øst- og Vestdanmark ude af drift på grund af planlagt vedligeholdsarbejde. Endeligt var den interne overførselskapacitet i Danmark og dermed importkapaciteten reduceret på grund af arbejde på transmissionsnettet imellem Kassø og Tjele. 38

Årsagernes sammenfald vurderes ikke at være hyppigt opstående, hvilket underbygges af elmarkedsdirektør hos Energinet.dk, Søren Dupont Kristensens udtalelse: Energinet.dk foretager et stort planlægningsarbejde, inden transmissionslinjer tages ud af drift til opgradering eller vedligehold, og vi koordinerer også udetid med kraftværksejerne, for at sikre forsyningssikkerheden også er stabil i revisionsperioden. (Energinet.dk, 2013 Vestdanmark får fredag høje elpriser i fem timer) Dermed er det påvist, hvordan spotprisproduktet har udsving i prisen. Niebuhr ville for juni måned have opnået en samlet besparelse på 1.971 kr., hvilket indikerer, at virksomhedens fastprisprodukt er for dyr i forhold til den pris, som virksomhedens forbrugsprofil fordrer (Bilag M). Det er dog ikke kun prisstigninger, som Niebuhr ville have opnået, da spotprisproduktet også indeholder prisfald. Spotprisens best case Niebuhrs gennemsnitspris ved benyttelse af spotprisproduktet har gennem hele den analyserede periode været lavere end fastprisproduktet og har periodevis været negativ, hvilket resulterer i en indtjening ved forbrug i de pågældende timer. Der har i alt været 30 timer det seneste kalenderår, hvor elprisen har været negativ, hvor den laveste pris på rå el var -149 øre/kwh. En opgørelse viser, at Niebuhr isoleret set ville have en indtjening ved elforbruget på 633 kr., hvilket ikke er betragtelig, når virksomhedens samlede udgift til el eksklusiv afgifter, det seneste kalenderår var på 1,3 million kroner. Årsagen til at elprisens negative prisudsving kan blive interessant, i projektets sammenhæng er, at det ønskes at sammenligne fastpris- og spotprisproduktet. Det er ved fastprisproduktet ikke en mulighed at drage fordel af den negative elpris. Det kan derfor blot konkluderes, at virksomheden i nogle timer havde en prisdifferens imellem det valgte fastprisog spotprisproduktet på 1,92 øre/kwh. 39

Udvidet analyseperiode For at afdække omfanget af tidens indvirkning på elprisen er der foretaget en analyse af de seneste 3 år, dog med en øget usikkerhed om den samlede besparelse. Usikkerheden opstår ved, at der er valgt en anden analysemetode. Den nyvalgte analysemetode tager ikke udgangspunkt i timeafregning, men derimod månedsgennemsnitspriser fra Nord Pool Spot med tilhørende månedsforbrug. Der er på den måde ikke taget højde for forbrugsprofilens vigtighed, hvorfor det automatisk antages, at virksomhedens forbrugsprofil har været flad. Det ses i Tabel 4, at udgiften til el ved benyttelse af spotprisproduktet ville have en størrelse af 1.031.621 kroner for det seneste år, ligeledes ses det ved nye valgte analysemetode, at udgiften ved gennemsnitlig spotpris ville have været på 961.621 kr. Benævnelse Elregnskaber hos Niebuhr det seneste kalenderår Forbrug Fast elpris Fastpris Udgift til el Gennemsnitspriser pr. måned Variabel elpris Alternativ udgift Spotpris uden usikkerhed Variabel elpris Alternativ udgift Måned kwh øre/kwh kr. øre/kwh kr. øre/kwh kr. Oktober 263.139 40,69 107.077 28,63 75.337 29,99 78.904 November 259.669 40,69 105.665 26,24 68.145 27,16 70.520 December 152.217 40,69 61.940 27,70 42.160 36,61 55.728 Januar 236.096 42,41 100.128 30,61 72.279 32,76 77.351 Februar 235.969 42,41 100.074 29,59 69.829 30,45 71.862 Marts 235.283 42,41 99.784 30,29 71.258 32,67 76.859 April 311.956 42,41 132.301 32,14 100.274 32,65 101.849 Maj 294.052 42,41 124.707 27,67 81.357 29,12 85.636 Juni 305.026 42,41 129.362 35,81 109.242 41,76 127.390 Juli 208.985 42,41 88.631 27,24 56.917 26,50 55.389 August 301.069 42,41 127.683 30,17 90.823 32,45 97.686 September 314.940 42,41 133.566 32,77 103.203 35,58 112.047 Oktober 77.154 42,41 32.721 26,95 20.796 26,44 20.398 Seneste kalenderår 3.195.555 42,01 1.343.638 29,68 961.621 31,86 1.031.621 Tabel 4. Niebuhrs elregnskaber, hvor det første produkt er det nuværende fastprisprodukt, efterfulgt af den nyvalgte analysemetode, hvor der er større usikkerhed. Endelig ses et udtræk af data fra bilag M, hvor det fremgår at virksomhedens alternative udgift ville være 1.031.621 uden usikkerhed (Bilag O). Prisdifferensen imellem analysemetoderne er dermed et udtryk for usikkerheden ved den nye analysemetode. Usikk erhed Spottime Spot Spot time måned 1.031.621 961.621 * 100 *100 1.031.621 6,78 % 40

Den fundne procentsats er et udtryk for ekstraudgiften ved Niebuhrs forbrugsprofil i forhold til fladt forbrug ved benyttelse af spotprisproduktet. Usikkerheden vil derfor også blive brugt i den efterfølgende beregning, hvor Niebuhrs besparelse over en treårig periode findes. Oversigt over besparelser Benævnelse Besparelse [kr.] Analysemetode Kilde 2010 30.024 Gennemsnitlige månedspriser Bilag O 2011 156.136 Gennemsnitlige månedspriser Bilag O 2012 476.000 Gennemsnitlige månedspriser Bilag O 2013 261.631 Timeaflæsning og priser Bilag M Tabel 5. Dataudtræk fra forskellige bilag, hvor besparelser og analysemetoder er fremstillet for at øge læservenligheden (Eget materiale). For at indregne forbrugsprofilens medførte øgede udgift er den totale besparelse multipliceret med den usikkerhed, som blev fundet for det seneste kalenderår. Det er for at mindske usikkerheden valgt at indhente et beløb fra Tabel 5, hvorfor denne ikke berøres af usikkerheden. Treårig besparelse Besparelse Treårig besparelse (30.024 156.136 476.600)*(1 0,0678) 261.631 849.456 kr. 2010 2011 2012 * usikk erhed Besparelse 2013 Ved at antage at Niebuhr alle tre år havde den samme afvigelse imellem virksomhedens forbrugsprofil og et fladt forbrug, ses det, at Niebuhr ville have opnået en samlet besparelse på 849.456 kr., hvis virksomheden ikke havde valgt fastprisproduktet. Dermed kan det konkluderes, at Niebuhr ud fra en økonomisk betragtning ville have været bedre tjent med spotprisproduktet de seneste tre år. Dette underbygges endvidere ved sammenholdning af udgiftens til el måned for måned, hvilket findes i Figur 11. 41

Figur 11. Niebuhrs månedlige udgift ved fastprisproduktet sammenlignet med spotprisproduktet (Bilag O) Det ses i Figur 11, hvorledes spotprisproduktet har været dyrere i ni sammenhængende måneder med start i oktober 2010. Det ses dog, hvorledes det fra og med juli 2011 ville have været økonomisk fordelagtigt at have benyttet spotprisproduktet, da dette i alle efterfølgende måneder ville have resulteret i en reduceret eludgift. 42

Scenarie B Omlægning af Niebuhrs forbrugsprofil Der blev tidligere kigget på spotprisens dagsforløb, hvor det i Figur 6 blev illustreret, hvorledes spotprisen varierede i forhold til Niebuhrs fastprisprodukt. Derfor vil det blive belyst, hvilke økonomiske fordele der er forbundet med at omlægge dele af produktionen. Det er til den efterfølgende gennemgang blevet besluttet at fokusere på virksomhedens tre induktionshærdere og en anløbsovn. Årsagen til at fokus er lagt herpå, er at Niebuhrs projektleder, Mikael Lund Sørensen, mener, at denne del af produktionen er realistisk at omlægge fra dagholdet til natholdet. Processernes samlede effekt er blevet oplyst af Mikael Lund Sørensen til at være 89 kw. Flytningen af forbruget omfatter derved 89 kwh/h, som flyttes fra 07.00 15.00 til natholdets arbejdstid, som er fra 23.00 07.00. Det er dog ikke realistisk at flytte forbruget alle årets dage, da virksomheden i perioder udnytter maskinernes fulde produktionskapacitet ved treholdskift. Derfor er det valgt at flytte forbruget i ugens fem almindelige arbejdsdage, hvorved der undgås komplikationer omkring virksomhedens brug af weekendhold, når ordrebeholdningen ikke er vurderet tilstrækkeligt hertil. Udover weekender er ferier og helligdage ligeledes undgået korrigeret, for ikke at berøre virksomhedens forbrug i perioder, hvori det ikke kan garanteres, at bemandingen fordeles på treholdsskift. Den sidste begrænsning som er foretaget i omfanget af produktionsomlægningen er, at der udelukkende vil blive flyttet forbrug i perioden 1. december 2012 til om med 31. maj 2013, hvor virksomheden ikke havde ordrebogen fyldt, hvilket kunne være udnyttet til produktionsomlægninger af denne type. For at øge læservenligheden er dagene, hvor omlægning af forbruget blev foretaget, illustreret i Figur 12. 43

Figur 12. Kalender hvori omfanget af omlægningen af forbruget er markeret (Eget materiale). Det ses i Figur 12, hvilke dage der er omfattet af forbrugsflytningen. Dage som er markeret med rød, er de dage, som er undtaget af flytningen. Dermed er de grønne markeringer dage, hvorpå der er foretaget en ændring af virksomhedens forbrugsprofil. For at illustrere hvorledes omlægningen af produktionen har indvirkning på forbrugsprofilen, er Figur 13 fremstillet ud fra data i Bilag P. Figur 13. Forbrugsprofilens medførte ændring ved flytning af forbrug d. 3. december 2012 (Bilag P). 44

Det ses i ovenstående figur, hvordan de føromtalte 89 kwh/h er flyttet fra dagholdet til natholdet. Derved forbruger virksomheden mere i nattetimerne, hvor spotprisproduktet er billigere, end den er i dagtimerne. Endvidere ses det, at forbruget er uændret i perioden 15.00-23.00, hvormed aftenholdet ikke berøres af omlægningen af produktionen. Den samlede analyse viser, at Niebuhr ville være i stand til at spare yderligere 6.964 kr. om året, hvilket resulterer i en gennemsnitlig månedlig besparelse på 1.160 kr. for de måneder hvor produktionen ændres (Bilag P). Det er dermed en mulighed for yderligere at nedsætte udgiften til el i forhold til Niebuhrs nuværende forbrugsprofil ved anvendelse af spotprisproduktet. Velvidende at 6.964 kr. ikke er en skelsættende besparelse i forhold til virksomheden nuværende udgift til el, vil det i projektet ikke blive afvist som et optimeringspotentiale. En årsag hertil er, at der i analysen er fastsat en effekt som flyttes, hvor der i virksomheden i stedet skulle opstå en motivation og ny tankegang omkring omlægning af forbruget. En anden årsag er, at der ikke er beregnet på flytningen af forbruget i weekender og ferier, hvor det ved analyse af timeaflæsningerne fra Ikast Værkerne kan konkluderes, at der er et forbrug af svingende størrelse. Den sidste årsag til at det i projektet er relevant at belyse scenariet er, at det er en afgrænset periode på seks måneder, som projektleder Mikael Lund Sørensen mener, er realistisk. Der er dermed et potentiale i at flytte forbruget alle dage i denne periode, hvor det vurderes, at der i virksomheden kan opstå kortere periode i resten af året, hvor der også vil kunne flyttes et forbrug. Der kan dog opstå forøgede lønomkostninger ved at flytte produktionen, hvilket der ikke vil blive beregnet på, da det falder uden for projektets emne. Dermed må det være op til Niebuhr selv, at vurdere om det vil være fordelagtigt at omlægge produktionen. En opvejning hertil vil være, at maskinerne er i drift om natten, og dermed kan der opstå øget tilgængelighed for vedligeholdsafdelingen, som følger dagholdets arbejdstid. Det vil derfor være nemmere at løse reparations- og vedligeholdelsesopgaver på maskinerne indenfor den oprindelige arbejdstid, hvilket kan føre til en reduktion af eventuel overarbejdsbetaling til personalet i vedligeholdsafdelingen. 45

Casevirksomheder For at afdække hvorvidt andre typer virksomheder skal vælge spotprisproduktet, er der indhentet data fra to virksomheder med andre forbrugsprofiler end Niebuhr. Spar Nord Bank A/S Spar Nord Bank A/S (benævnes herefter kun Spar Nord) varetager bankforretninger for private og små og mellemstore virksomheder. På hovedkontoret i Aalborg har 465 medarbejder deres daglige gang, hvilket resulterer i et betragteligt elforbrug i dagtimerne set i forhold til virksomhedens type. Hvorfor er virksomhedstypen interessant i dette projekt Banken er relevant at tage fat på, da denne type virksomhed har et anderledes forbrugsmønster end produktionsvirksomheder har. Bankens elforbrug er størst i arbejdstiden, som er fra 08.00 til 15.00 mandag til fredag. I de resterende timer er bankens elforbrug reduceret, da der ideelt set kun er et serveranlæg og andet IT-udstyr i drift. Derfor synes virksomhedens forbrugsmønster at dække en række brancher, som hovedsagligt har deres elforbrug i dagtimerne. Virksomheder som kan identificere sig med Spar Nords forbrugsprofil menes at være øvrige banker, butikker i detailhandlen og kontorer for ingeniører, revisorer, advokater med flere. Derfor vil det i projektet blive afprøvet, hvorvidt Spar Nords hovedkontor i Aalborg ville opnå en økonomisk gevinst ved at have benyttet spotprisproduktet. Spar Nords nuværende elprodukt Det er via en telefonsamtale med Spar Nords drifts- og bygningsansvarlige Eric Holmegaard Hansen blevet oplyst, at banken forhandler deres el i en såkaldt puljeaftale med Energi Nord. Når der indgås en puljeaftale, gives elleverandøren samtidig ret til at forhandle kundens elforbrug på det tidspunkt, som elleverandøren mener, er mest fordelagtigt. Som navnet antyder, indgår virksomheden i en pulje. Denne pulje består af flere virksomheders forbrug, for at opnå en større samlet indkøbsvolumen, hvilket, ifølge Energi Danmark, betyder, at kunderne opnår en bedre pris (Energidanmark.dk, n.d. Puljeaftale hos Energi Danmark). Det har dog ikke været muligt at få oplyst Spar Nords indgåede puljepris, da aftalen imellem banken og Energi Nord er fortrolig. Derfor antages Spar Nords elpris at have samme størrelse som Niebuhrs. Årsagen som retfærdiggør denne antagelse er, at Spar Nords årsforbrug er 1.272.443 kwh, hvor Niebuhr har et større forbrug på 3.195.555 kwh, hvilket isoleret set skulle give Niebuhr en bedre elpris. En usikkerhed omkring antagelsen vil være, at fastprisprodukterne muligvis ikke er 46

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 indgået samme tid, hvilket kan resultere i, at dagsprisen på fastprisproduktet er faldet eller steget se eventuelt Figur 3. Analyse af Spar Nords forbrug i forhold til spotprisproduktet Den grafiske fremstilling af virksomhedens forbrugsprofil er valgt til at være d. 3. december, hvilket giver læseren mulighed for at sammenholde Niebuhrs og Spar Nords forbrugsprofiler. kwh/h 225 Spar Nords forbrugsprofil 200 175 150 125 100 Klokkeslæt Figur 14. Visualisering af Spar Nords forbrugsprofil (Bilag Q). Det ses i Figur 14, at der er et relativt stabilt forbrug fra midnat og frem til klokken 06.00, hvorefter personalet på hovedkontoret begynder at møde ind. I perioden 06.00 08.00 er forbruget jævnt stigende i takt med, at flere medarbejdere påbegynder deres arbejdsdag, hvilket derefter udjævnes til et niveau på ca. 215 kwh/h frem til klokken 15.00. Herefter begynder de medarbejdere, som mødte tidligt at få fri. Virksomhedens forbrug er dermed jævnt faldende indtil klokken 18.00, hvor forbruget igen stabiliseres, og der kun er servere og netværksudstyr i drift. 47

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Spar Nords økonomiske udbytte ved skift til spotprisproduktet, i forhold til fastprisproduktet ses i Figur 15. kr. 125 100 75 50 25 0-25 -50-75 Akkumuleret prisdifferens ved spotpris kr. -6 Klokkeslæt Figur 15. Økonomisk konsekvens for Spar Nord ved skift til spotprisproduktet, hvor mandag d. 3. december er i fokus (Bilag Q). Det kan ved aflæsning i Figur 15 ses, at Spar Nord ville have opnået en ekstra udgift på 6 kr., hvilket indikerer at spotprisproduktet ikke er økonomisk fordelagtigt for banken d. 3. december. En af årsagerne hertil er, at Spar Nord ikke har et stort natteforbrug. Dermed er virksomhedens forbrugsprofil for d. 3. december ikke så fordelagtig som Niebuhrs. Når analysen udvides til det seneste kalenderår, ses det dog, at Spar Nord gennemsnitligt ville have opnået en daglig besparelse på 366 kr., som sammenlagt for analyseperioden giver 133.775 kr., hvilket fremgår af tabel 6. Nøgletal fra analysen af Spar Nord Årets forbrug Udgift til el fastpris Udgift til el spotpris Tillæg Spotpris Udgift til el spotpris inkl. Tillæg Differens inkl. Tillæg Gns. pris ved spotpris Tabel 6. Uddrag af nøgletal for Spar Nord (Bilag Q). 1.272.443 kwh 534.245 kr. 397.925 kr. 0,2 øre/kwh 400.470 kr. 133.775 kr. 31,47 øre/kwh Beløbet skal dog ses i forhold til Spar Nords årlige udgift til el ved fastprisproduktet, hvilet ses i den efterfølgende beregning. Besparelse spotentiale årlig besparelse 133.775 * 100 *100 25 % Årlig udgift til el 534.245 48

En sammenholdning imellem den årlige besparelse og virksomhedens årlige udgift til el viser, at Spar Nord ville spare 25 % af udgiften til el, ved at skifte fra den nuværende puljeaftale til spotprisproduktet forudsat, at den tidligere antagelse af prisniveauet holder stik. Dermed er spotprisproduktet alligevel attraktivt for Spar Nord, selvom det ud fra Figur 15 kan konkluderes, at der i perioder vil være dage, som er dyrere på spotprisproduktet fremfor fastprisproduktet. Endvidere kan det på baggrund af analysen konkluderes, at bankens forbrugsprofil fordrer en gennemsnitlig kwh pris på 31,47 øre. Uanset antagelsens indvirkning på den årlige besparelse, kan det dermed uden usikkerhed konkluderes, at Spar Nords aktuelle puljeprisaftale skal være billigere end 31,47 øre/kwh, for at det ikke vil være økonomisk fordelagtigt for virksomheden at skifte til spotprisproduktet. Bowl n Fun Bowlingcentret i Odense er en del af en kæde med i alt 13 centre. Bowl n Fun i Odense har 16 baner, et køkken og en spillehal, hvilket set i forhold til virksomhedstypen giver anledning til et anseeligt elforbrug. For at opnå et større elforbrug til projektets formål er det valgt, at sammenlægge elforbruget fra to af kædens centre, da det menes, at disse har forbrugsprofil af samme type. Hvorfor er virksomhedstypen interessant i dette projekt Bowlingcentrene er vigtige for projektet, da det er virksomheder af denne type, som har sit største forbrug om eftermiddagen og i aftentimerne. Bowlingcentrenes belysning, baner og køkken er ifølge Bowl n Funs projektleder, John Eggert, virksomhedens store forbrugere. Disse er dog ideelt set kun i drift i åbningstiden. Uden for åbningstiden tilgår tomgangsforbruget køleanlæg af forskellige typer hovedsagligt med nedkøling af fødevarer til formål. Dermed har bowlingcentrene et tredje forbrugsmønster, set i forhold til Niebuhr og Spar Nord. Øvrige virksomheder som kan identificere sig med forbrugsmønstret menes at være virksomheder inden for servicefaget eksempelvis restauranter. Analyse af Bowl n Funs forbrugsmønster Bowl n Fun benytter i dag fastprisproduktet, dog har det til projektet ikke været muligt at få opgivet niveauet for denne. Det er vurderet, at der ikke kan antages et realistisk fastprisniveau for virksomheden. Derfor vil Bowl n Fun udelukkende blive inddraget i den efterfølgende sammenligning af casevirksomhedernes forbrug og de medfølgende økonomiske konsekvenser heraf. 49

Sammenholdning af casevirksomhederne For at casevirksomhederne opnår optimalt udbytte af de foretagende analyser, vil disse blive sammenlignet på tværs for at belyse, hvilke økonomiske konsekvenser der er ved forbrugsprofilernes udformning. Forbrug og medførte gennemsnitspriser Det er i Figur 16 nedenfor afbilledet, hvorledes virksomhederne forbruger deres elektricitet med reference til den venstre ordinat, hvilket er markeret med fuldoptrukne streger. Den højre ordinat er derimod reference for de stiplede linjer, som udtrykker casevirksomhedernes gennemsnitlige enhedspris ved benyttelse af spotprisproduktet. kwh/h 500 Gennemsnitsforbrug og priser øre/kwh 32,0 450 31,8 400 31,6 350 31,4 300 31,2 250 31,0 200 30,8 150 30,6 100 30,4 50 30,2 0 30,0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Klokkeslæt Niebuhr Niebuhr - Scenarie B Spar Nord Bowl'n'Fun Figur 16. Gennemsnitstimeforbrug for hver af casevirksomhederne samt forbrugsprofilernes krævede gennemsnitspris ved benyttelse af spotprisproduktet (Bilag R). Det ses i Figur 16, at Bowl n Fun har den laveste enhedspris af de casevirksomheder, der er inddraget i projektet. Dette skyldes, at virksomheden har et lavt forbrug i dagtimerne og et højt forbrug sen aften og tidlig morgen. Denne tendens underbygges ved isoleret at kigge på Niebuhrs enhedspris i forhold til scenarie B. Her ses det, at enhedsprisen falder med 0,25 øre/kwh ved omlægning af forbruget. Ved at konstatere et stort forbrug i dagtimerne medfører en høj enhedspris, forklarer dette også hvorfor Spar Nord gennemsnitligt skal betale 31,47 øre/kwh, hvilket er 1,03 øre/kwh mere end Bowl n Fun. 50

Sårbarhed ved benyttelse af spotprisproduktet det seneste kalenderår Det blev tidligere belyst, hvilke konsekvenser årets worst case havde for Niebuhr. Derfor vil der blive fremstillet et fiktivt eksempel, hvor de 5 timer i juni er erstattet med den gennemsnitlige spotpris, som virksomhederne havde opnået med worst case situationen. Konsekvenserne herved er fremvist i Figur 17 nedenfor. kwh/h 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 30,0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Klokkeslæt Niebuhr Spar Nord Bowl'n'Fun Figur 17. Fiktivt eksempel hvor worst case er erstattet med gennemsnitspriser for at visualisere virksomhedernes sårbarhed (Bilag R) Det ses i Figur 17, hvordan virksomhedernes enhedspriser er faldet ved et identisk forbrug i forhold til Figur 16. Virksomheden med størst økonomisk gevinst ses at være Spar Nord, som har nedsat prisen med 1,16 øre/kwh. Dermed er Spar Nord mere udsat overfor prisudsving end Niebuhr, selvom Niebuhr havde et større forbrug i timerne d. 7. juni. På baggrund af det fiktive eksempel for det seneste kalenderår kan det hermed konkluderes, at Niebuhrs store årsforbrug resulterer i en mindre konsekvens på årsbasis, selvom det isoleret set var dem, som ville have fået den største elregning ved opgørelse af de pågældende timer. Dermed er virksomheder med et stort årsforbrug ikke så udsatte for periodevise prisudsving, hvorfor denne virksomhedstype skal være mere opmærksom på langsomme længerevarende prisstigninger ved benyttelse af spotprisproduktet. Da foregående analyser tager udgangspunkt i historiske data og priser er det relevant at undersøge, hvordan det fremtidige danske elnet og elforbrug ser ud på landsplan, da dette har indflydelse på slutkunders elpris fremadrettet. Visualisering af sårbarhed ved prisudsving øre/kwh 31,0 30,9 30,8 30,7 30,6 30,5 30,4 30,3 30,2 30,1 51

Forventninger til fremtidig elforsyning Det fremtidige elnet er politisk reguleret, hvorfor flere faktorer har indflydelse. Derfor vil relevante emner ud fra et energiteknisk synspunkt blive bearbejdet i efterfølgende afsnit. Energistrategi 2050 Den danske regering formulerede i november 2007 visionen om at blive 100 % fri af fossile brændsler i år 2050 (stm.dk 2007- Mulighedernes samfund). Derfor nedsatte regeringen i marts 2008 en klimakommission, som skulle give deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til EU s ambition om en reduktion af EU samlede udledningen af drivhusgas på 60-80 % i 2050. Udover overordnede mål for 2050 er der ligeledes opstillet delmål, som forventes indfriet i 2020. Et konkret mål for 2020 er, at forbruget af fossile brændsler skal reduceres med 33 % i forhold til 2009, for derefter at være erstattet af VE. Samtidig rettes et markant fokus på en energieffektivisering, som skal sænke bruttoenergiforbruget med 6 % i forhold til 2006-niveau. Denne omstilling til VE skal gennemføres uden, det kommer til at gå ud over forsyningssikkerheden. Den høje forsyningssikkerhed, som er til stede i Danmark, er vigtig at opretholde for ikke at forrige konkurrenceevnen (ens.dk 2011 - Sammenfatning Energistrategi 2050). Beslutningen om, at Danmark skal være 100 % fri af fossile brændsler i 2050, er taget på baggrund af kravet fra EU om at reducere udslippet af drivhusgasser velvidende, at der ikke forefindes ubegrænsede mængder af fossilt brændsel. Det forventes, at det samlede energiforbrug i verdenen vil forøges med en tredjedel i løbet af de kommende 25 år. Dette vil øge efterspørgslen på fossilt brændsel, hvilket får prisen til at stige og medføre større afhængighed af de lande, som har fossilt brændsel. Antallet af lande med reserver af fossilt brændsel reduceres gradvist, hvilket vil resultere i, at Danmark bliver mere afhængig af lande med reserver af fossilt brændsel. Denne afhængighed er ligeledes en motiverende faktor for at omstille til VE, da det ikke ønskes, at fremtidig vækst skal begrænses af manglende energi (ibid.). Det er i Danmarks energistrategi politisk besluttet, at der skal installeres 1.800 MW vindmøller inden 2020. Det er på nuværende tidspunkt politisk besluttet, at der skal installeres 600 MW på Kriegers Flak, 400 MW på Horns Rev 3 og 400 MW havvindmøller i kystnære områder. Det forventes ikke, at landvindmøllernes produktionskapacitet vil øges, men derimod vil nuværende vindmølleparker blive fornyet med færre større vindmøller (ibid.). 52

Den nuværende overførselskapacitet til udlandet. Det danske transmissionsnet er som tidligere nævnt op delt i øst og vest, hvor den østlige del omfatter Sjælland og Bornholm, der er synkroniseret med elnettet i Sverige og Norge. Den vestlige del omfatter derfor Jylland og Fyn, som er synkroniseret med det kontinentaleuropæiske elnet. Det har derfor været nødvendigt at benytte forskellige teknologier for at etablere overførselsforbindelserne. På nuværende tidspunkt er følgende overførselsforbindelser til vore nabolande i drift. Oversigt over nuværende udlandsforbindelser Jylland Udlandet Sjælland Udlandet Konti-Skan, DC- forbindelse til Sverige via Læsø 740 MW Skagerrak forbindelserne, DCforbindelse, i alt 1.000 MW AC- forbindelse til Sverige 1.700 MW DC- forbindelse til Tyskland 600 MW AC- forbindelserne til Tyskland, i alt 1.780 MW Tabel 7. Danmarks overførselsforbindelser til udlandet (Bilag C). Samlet set har Danmark, ifølge Tabel 7, en overførselskapacitet på 5.820 MW. Denne overførselskapacitet sikrer en fornuftig forsyningssikkerhed, som opnås ved at importere el fra vore naboer, når Danmark ikke selv er i stand til at producere nok i forhold til forbruget. Desuden er Danmark intern forbundet mellem øst og vest via DC- forbindelsen Storebæltsforbindelsen med en overførselskapacitet på 600 MW, hvorved DK1 kan importerer yderligere energi fra Sverige via Sjælland (energinet.dk, 2013- Elforbindelser til udlandet.). Fremtidige kapacitetsændringer på elnettet Elnettet i Danmark skal løbende tilpasses den øgede produktion af VE, hvorfor der i de efterfølgende afsnit vil blive redegjort for fremtidige tilpasninger. Udvidelse af overførselskapacitet mellem Danmark og nabolandende Energinet.dk er på nuværende tidspunkt i gang med at fordoble kapaciteten internt i Jylland med en 400 kv luftledning mellem Kassø og Tjele (energinet.dk, 2012- Ny 400 kilovolt ledning Kassø- Tjele). Udvidelsen af denne forbindelse er et led i landets energistrategi, da 50 % af landets elforbrug skal dækkes af vindkraft. Tilpasningen sikrer, at den producerede el kan distribueres ud til den enkelte forbruger eller eksporteres til vores nabolande, når de danske forbrugere ikke er i stand 53

til at bruge elektriciteten. Udvidelsen skal ligeledes bidrage til opretholdelse af fremadrettet forsyningssikkerhed. For at øge overførselskapaciteten til vores nabolande er Energinet.dk i samarbejde med Norske Statnett i gang med at etablere en yderligere forbindelse til Norge Skagerrak 4 mellem Tjele i Danmark og Kristiansand i Norge. Når denne forbindelse idriftsættes i udgangen af 2014, vil overførselskapaciteten til Norge blive forøget med 70 % (energinet.dk, 2012- Søkabel til Norge - Skagerrak 4). Med i de fremtidige planer om udbygningen af overførselskapaciteten er en jævnstrømsforbindelse mellem Endrup og Eemshaven i Holland. Denne forbindelse er nu i udviklingsfasen, og forventes afsluttet ultimo 2014. Denne udbygning forventes at få en overførselskapacitet på 700 MW, som vil være med til at forbedre forsyningssikkerheden, og øge konkurrencen på det nordvesteuropæiske elmarked. Overførselsforbindelsen forventes at blive en jævnstrømsforbindelse med en ny ensretterteknologi, hvor det vil være muligt at tilslutte nye havvindmøller direkte til kablet. Denne forbindelse mellem Danmark og Holland kan blive den første del af et nyt transmissionsnet i Nordsøen (energinet.dk, 2013 - Kabel til Holland - COBRAcable). Udbygning af det danske elnet til nye havvindmøller Det er på nuværende tidspunkt besluttet, at yderligere to havvindmølleparker skal tilsluttes det danske transmissionsnet. Det drejer sig om Horns Rev 3 og Kriegers Flak, som skal levere VE fra hhv. 2017 og 2020. Havvindmølleparken Horns Rev 3 vil komme til at yde 400 MW, hvilket kræver, at transmissionsnettet bliver udbygget fra Revsvinge via Endrup til Blåbjerg klitplantage, hvorfra søkablet skal gå ud til havvindmølleparken (energinet.dk, 2013 - Nettilslutning af Horns Rev 3 havmøllepark). Kriegers Falk i Østersøen er et af de områder, hvor Energistyrelsens samt Tyskland og Sveriges analyser viser, at det er attraktivt at placere en havvindmøllepark. Derfor har Danmark i samarbejde med Tyskland og Sverige planlagt at anlægge en fælles havvindmøllepark med en samlet produktionskapacitet på 1.600 MW. Med dette samarbejde planlægges det også at bruge forbindelsen mellem de enkelte lande som ekstra overførselskapacitet, når der er begrænset eller ingen produktion. Dermed dannes det første havbaserede elnet i Norden. Opbygningen af forbindelsen kan ses på principskitsen i figuren nedenfor. 54

Figur 18. Principskitse for forbindelse af havvindmølleparken Kriegers Flak. (energinet.dk, 2013 Krigers Flak) Denne forbindelse mellem Danmark og Tyskland kan ikke etableres direkte, da elnettet i Østdanmark DK2 og det tyske elnet ikke er synkrone, hvorfor det er nødvendigt at etablere en jævnstrømsforbindelse mellem Østdanmark og Kriegers Flak. Det forventes at havvindmølleparken vil blive tilsluttet på denne måde, men skulle det vise sig ikke at være teknisk muligt, vil den danske del af parken blive tilsluttet med en traditionel vekselstrømsforbindelse. Løsningen med vekselstrømskablet vil heller ikke gøre det muligt at overføre el til og fra Tyskland (energinet.dk, 2013 - Kriegers Flak ). Regulering i fremtiden Det danske elsystem er bygget op i en tid, hvor det var de producerende enheder, som skulle tilpasse sig til forbruget. Da det i højere grad ønskes, at produktion skal dækkes af vejrafhængige VE-producenter, vil det i fremtiden være nødvendigt at tilpasse forbruget eller udveksle el med vore nabolande. Hvis ikke forbruget tilpasses, når der er hhv. underskud eller overskud af el, vil det være nødvendigt at importere eller eksportere el. Dette giver på nuværende tidspunkt nogle tekniske udfordringer 55