ROCKWOOL NEWSLETTER. Rockwool koncernen udvider i USA. Rockwool koncernen bygger nu sin første fabrik i USA efter flere år med stærk vækst i salget.



Relaterede dokumenter
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

Byg nyt. Spar på energien. Skån miljøet. Rockzero Vægsystem

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

Rockwool koncernen i Asien

By- og Boligudvalget BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK. Markedsoversigt for USA sommer2009

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

DCH International Eksport af dansk knowhow

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

Årsberetning for 2007

Syv myter om nearly zero energy bygninger

Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Globale muligheder for fynske virksomheder

Mastercase FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth

Om Circular Computing

Energiforum Danmark {dt_details} Samarbejde

Et grønt skridt foran

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_ indd 1

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker

God isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning.

Den nemme vej til den rigtige løsning

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

ROCKWOOL NEWSLETTER. Facademarkedet viser vækst

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Frederikshavn Boligforening EIB/ELENA

ROCKWOOL NEWSLETTER. Loftsforretning klar til vækst efter opkøb. Energimarkeder i vækst. Kapitalmarkedsdag EU s nye klima- og energiaftale

SKAL DIT HUS RENOVERES?

Nu bliver varmen dyrere

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang

Bæredygtige boliger hvad er myter og hvad er virkelighed

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Substitutionsmuligheder/miljøvenlige produkter inden for skum, fugemasse og lim

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

FORSLAG TIL BESLUTNING

Serviceerhvervenes internationale interesser

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

En identitet, Et navn. Jenk skifter navn til ebmpapst. ebm-papst Mulfingen GmbH & Co. KG. ebm-papst Denmark ApS

TRANSFORMINGWATERCARE

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Den russiske region Tatarstan vil have dansk Cleantech!

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis

Shells generelle forretningsprincipper

REDAIR FLEX U-VÆRDIER REDAir FLEX TM. U-værditabeller

VÆKSTmidt og VÆKSTmidt Accelerator

Bæredygtige byer -Hvordan?

Introduktion til vores nye 2021-strategi

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

Your Partner in Safety

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Formandens beretning Fole Friskole & Naturbørnehaves generalforsamling d. 15. Marts 2018

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

Energikonference den 1. december 2015

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Den nemme vej til den rigtige løsning

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

En grøn forretningsløsning

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

Energirenovering og øget brugerværdi

Introduktion til Danfoss

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Eksport skaber optimisme

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/ FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

LEDELSE I VANDKANTSDANMARK. Søren Brandi 19. april 2012

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Strategi. Version 2017

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Genanvendelsesordning. - Spar ressourcer med genanvendelsesordningen for ROCKWOOL og ROCKFON produkter

Transkript:

NEWSLETTER JULI 2012 ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S ROCKWOOL NEWSLETTER Rockwool koncernen udvider i USA Rockwool koncernen bygger nu sin første fabrik i USA efter flere år med stærk vækst i salget.

Editorial comment by CEO Eelco van Heel Bølgerne går højt igen Når denne leder bliver offentliggjort, vil det græske og franske folk have valgt sammensætningen af deres respektive parlamenter. Det giver os et fingerpeg om, hvilken retning den europæiske union og euroen er på vej imod. Desuden ved vi mere om tilstanden af de offentlige finanser i såvel Spanien som Italien. Fra et globalt perspektiv er Europa den syge mand uden nogen tegn på hurtig helbredelse. Vi kan derfor ikke forvente et opsving i byggeaktiviteterne i nær fremtid; især ikke for nybyggeriet. Europa har imidlertid fortsat fokus på at forbedre energieffektiviteten i bygninger med udgangspunkt i de aftalte mål for energiforbrug, energisikkerhed og CO 2 emissioner. Et nyt EU direktiv for energieffektivitet blev vedtaget og offentliggjort for ganske nyligt. Det vil fortsat holde en stærk hånd under renoveringssegmentet, hvor Rockwool koncernen og vore stenuldsprodukter har en stærk position. På trods af at de makroøkonomiske bølger er gået højt på vort europæiske hjemmemarked, fortsætter koncernen med at vise gode resultater. Her henvises til Fondsbørs meddelelsen fra den 22. maj, hvor det blev offentliggjort, at vi forventer et nettoresultat for året på mellem DKK 650-700 millioner en forbedring i forhold til meddelelsen fra marts om et årsresultat på over DKK 600 millioner. Den væsentligste grund til denne optimisme er, at vi ser forbedrede marginer især på grund af et aftagende inflationspres. For at bevare en stærk hjemmebase vil koncernen fortsat fokusere på Europa for hovedparten af sine investeringer, markedsføring og forsknings- og udviklingsaktiviteter. I de seneste år er mange nye innovative og konkurrencedygtige produkter, systemer og produktionsprocesser blevet udviklet og testet, og de er nu klar til at blive udrullet på dette kontinent. Kun ved at være stærke i Europa har vi mulighed for gradvist at erobre resten af verden. I denne henseende er det relevant, at vi den 26. juni kunne fejre, at vi efter 4 års drift endelig har modtaget den formelle produktionstilladelse for vor kroatiske fabrik. Festligheden blev overværet af repræsentanter på højt niveau fra både den lokale og statslige forvaltning. Vor prioritering til fordel for Europa efterlader dog samtidig rigelige økonomiske og organisatoriske ressourcer til at tilbyde andre dele af verden stenuldsprodukter i høj kvalitet baseret på produkternes unikke egenskaber for termisk, akustisk og brandmæssig ydeevne samt deres tilpasningsevne og vandafvisende karakter. Siden sidste leder her i bladet har koncernen taget sin fjerde fabrik i Rusland i brug i Elabuga/ Tatarstan og offentliggjort, at vi etablerer koncernens første fabrik i USA i staten Mississippi. Også aktiviteterne i vor succesfulde Systems Division understøttes af, at der er skabt yderligere kapacitet og taget initiativer for at kunne tilbyde markedet produkter og systemer, der præsterer bedre. Hele verden kigger med stor interesse på Kina og landets enorme markedspotentiale, men også på den betydelige forretningsmæssige risiko forbundet med dette marked. Rockwool koncernen er ikke anderledes her. Vort relativt nye selskab Rockwool Asien skaber gode resultater i et positivt marked især drevet af den statslige forvaltnings engagement i at sikre ubrændbare isoleringsmaterialer på bygningers udvendige side. Den kinesiske præsident Hu Jintao besøgte for nyligt Danmark, og koncernens repræsentanter fik rig mulighed for at fremlægge vore synspunkter for statslige ministre og lovgivere på højt niveau. Dette var endnu en lille brik i puslespillet om at lære om spidsfindighederne i det kinesiske system og den kinesiske måde at arbejde på. Jeg ønsker jer alle en god og afslappet sommerferie. Rockwool Newsletter sendes primært til aktionærer og medarbejdere. Redaktion: Thorkild Diness Jensen (ansvarshavende) og Kif Frimodt. Foto: Magnus Klitten o.a. Design og produktion: Boje Mobeck as. Rockwool, Roxul, Rockfon og Grodan er koncernens registrerede varemærker. Rockwool International A/S Hovedgaden 584 DK-2640 Hedehusene Danmark CVR 2No. 54879415 Telefon: +45 46 56 03 00 Fax: +45 46 56 33 11 www.rockwool.com info@rockwool.com 541 Printedmatter 457 Rosendahls

Ministeråbning af fabrik i Kroatien Den 26. juni i år blev Rockwool koncernens fabrik i Kroatien officielt indviet. Det skete syv år efter, at investeringen i den topmoderne fabrik blev igangsat og efter at have ryddet en række bureaukratiske barrierer af vejen. Mere end 300 gæster forretningspartnere, kunder og prominente repræsentanter fra både lokale og statslige myndigheder mødte frem på fabrikken for at fejre denne skelsættende begivenhed. Ivan Vrdoljak, minister for byggeri og fysisk planlægning, deltog i begivenheden som officiel repræsentant for den kroatiske regering, mens Istrien Amt var repræsenteret ved Alen Damijanić, leder af amtets økonomidepartement. Sammen med Eelco van Heel, koncernchef for Rockwool koncernen, åbnede de fabrikken på en symbolsk måde ved, at der samtidigt blev trykket på fire forskellige ikoner på en ipad skærm. Hvert af ikonerne fremhævede en af de fire grundlæggende produktfordele ved stenuld et koncept, som koncernen markedsfører som 4-i-1. Nu hvor alle tilladelserne er på plads, ser vi frem til at udvikle fabrikken til at blive en af de bedste i koncernen. Dens beliggenhed er fremragende i forhold til at udnytte mulighederne i Syd- og Østeuropa, hvor der er et stigende behov for mere energieffektive bygninger. Vi har tilmed højt kvalificerede, professionelle medarbejdere, som står klar til at servicere vores kunder i regionen, sagde koncernchef Eelco van Heel. Minister Vrdoljak sagde: Dette Rockwool projekt er et godt eksempel på, hvad Kroatien og landets økonomi har behov for på nuværende tidspunkt og hvordan den kroatiske regering Fabrikken i Istrien i tal samlet investering på 100 mio. euro årlig kapacitet på 125.000 ton én produktionslinje 20 hektar jord ejet af Rockwool Adriatic over 90 % af produktionen eksporteres beskæftiger over 400 mennesker direkte og indirekte fuldt automatiseret produktion, der overvåges med over 20 computer stationer og over 40 kameraer næsten 70 inspektioner er gennemført med succes Fra venstre til højre: Ivan Vrdoljak, minister for byggeri og fysisk planlægning, Bernard Jakelić, vicedirektør i den kroatiske arbejdsgiverorganisation, konferencier Barbara Kolar, Rockwool koncernchef Eelco van Heel og den danske ambassadør i Kroatien, Bo Eric Weber. kan åbne døre for seriøse investorer ved at lave lovmæssige ændringer og forbedre kroatiske love og bestemmelser og herved have succes med at fjerne tidligere barrierer. Vi håber, at dette vil være et positivt eksempel for potentielle nye investorer og overbevise dem om, at Kroatien har udviklet sig til at være et moderne, forretningsorienteret land. Endvidere skal det nævnes, at Rockwool fabrikken bydes velkommen til at deltage i det energirenoveringsprojekt for offentlige bygninger, som administreres af Ministeriet for Byggeri og Fysisk Planlægning, for uden kvalitetsisolering vil det ikke være muligt at opnå energibesparelser. Om aftenen på åbningsdagen organiserede Rockwool Adriatic en koncert i den gamle bydel af en nærliggende by for alle, som bor nær ved fabrikken. Et populært kroatisk rockband optrådte, og koncerten blev overværet af flere tusinde mennesker. Det var en gave til lokalsamfundet for at fejre virksomhedens store dag. Fabrikken er i dag en vigtig partner i lokalområdet, og Rockwool koncernen har nu opnået et godt image som en socialt ansvarlig virksomhed. 3

Rockwool koncernen udvider i USA På et møde i juni har Bestyrelsen godkendt etableringen af Rockwool koncernens første fabrik i USA. 2014. Når fabrikken efter en indkøringsperiode kommer op på fuld kapacitet, vil den kunne producere mere end 100.000 tons stenuldsisolering årligt. Investeringen forventes at blive på omkring EUR 125 mio. Den nye fabrik vil blive opført i Marshall County, Mississippi, ca. 50 km fra Memphis, Tennessee. De tekniske undersøgelser af den planlagte byggegrund forventes afsluttet i løbet af de kommende måneder. Derefter forventes fabrikken at stå klar i Rockwool CEO Eelco van Heel siger om udvidelsen: Vi oplever stor interesse fra førende gør-det-selv byggekæder, som ønsker at tilbyde vores produkter til deres kunder. Vores stenuldsisolering er effektiv mod kulde, varme og støj og kan give 4

Rockwool factories in North America Grand Forks Milton forbedret brandbeskyttelse, og disse kvaliteter værdsættes højt i såvel gør-det-selv kæderne som hos de professionelle tømmerhandler. Med den nye fabrik i det sydlige USA ser vi frem til at udvide vores geografiske dækning i denne del af Nordamerika. Den ekstra kapacitet vil også understøtte vores stærke vækst inden for andre vigtige isoleringsmarkeder såsom erhvervsbyggeri samt teknisk isolering af rør, kedler og industrielle processer i øvrigt. Mississippi På trods af et i øvrigt svækket amerikansk byggemarked har Rockwool koncernens aktiviteter i Nordamerika de seneste år fremvist en god salgsvækst. Det amerikanske marked er blevet serviceret fra koncernens to fabrikker i Canada. I 2011 stod omsætningen i Nordamerika for 8 % af koncernens totale nettoomsætning, men denne andel forventes at stige de kommende år. Rockwool isolering på toppen af verden Det amerikanske Roxul team er med til at forbedre energieffektiviteten og brandsikkerheden i en af verdens højeste bygninger, Empire State Building i New York City. Empire State Building i New York City er et globalt ikon. Skyskraberen blev bygget i 1930 erne og er i dag en af de helt store turistattraktioner med cirka 4 millioner besøgende hvert år. Bygningen er lige nu ved at blive renoveret for 550 millioner dollar, hvoraf 120 millioner dollar er øremærket til en opgradering af energieffektiviteten. Roxul Inc., Rockwool koncernens selskab i Nordamerika, er naturligvis stolte over at være en del af dette vigtige renoveringsarbejde. McLaren, som er Government Affairs & Corporate Communications i Roxul Inc. Producenten af tagbelægningen støttede også valget af Roxul stenuld. Tagkonsulent Rainer Gerbatsch forklarer: Roxul produkterne er kendt for at sikre et stabilt og bestandigt underlag for tagbelægningen det er vigtigt for, at tagbelægningen kan løse sin opgave igennem hele sin levetid. Til tagrenoveringen anvendes Roxul MonoBoard Plus isolering. I forbindelse med projektet kommer forskellige områder med asfalttag til at genopstå som grønne og indbydende oaser. Taglægningen sker i etaper, hvoraf den første blev afsluttet i 2011, og den næste forventes færdiggjort i 2012. Det bedste og sikreste valg Overalt i projektet er brandsikkerheden i centrum. Roxul produkterne blev valgt på baggrund af deres brandbeskyttende egenskaber og formstabilitet. Taglægningen skulle færdiggøres i løbet af vintermånederne og foregik med gasbrændere, og derfor var den brandbestandige Roxul stenuld det bedste og sikreste valg til skyskraberen, siger Leslie Når man arbejder på en bygning, som er i brug og ligger i et tæt bebygget område, stiller det særlige krav til projektplanlægning og produktleverancer. Også den del har Roxul teamet været klar til at imødekomme. Renoveringen af Empire State Building er forandringsprojekt, der skal omdanne en bygning fra en anden tid til et energieffektivt og miljøvenligt vartegn. Empire State Building har i den forbindelse fået den højeste udmærkelse inden for energi- og miljødesign af det amerikanske råd for miljørigtigt byggeri (Green Building Council). Empire State Building er dermed den højeste bygning i USA, som er LEED-certificeret (Leadership in Energy and Environmental Design). 5

Præsident og ministre deltog i fabriksåbning Åbningen af en ny teknologisk avanceret Rockwool fabrik i Rusland foregik med pomp og pragt og blev en stor succes. Fabrikken melder alt udsolgt fra dag ét. Temperaturen var et godt stykke under frysepunktet, og sneen dækkede stadig det meste af landskabet, da 400 gæster trodsede det barske forår i den centrale del af Rusland for at deltage i den officielle åbning af koncernens nye fabrik i Volga-regionen. Åbningen fandt sted den 4. april 2012 med deltagelse af Præsidenten for Republikken Tartarstan, Roustam Minnikhanov, den russiske handels- og investeringsminister, Elvira Nabiulina og den danske handels- og investeringsminister, Pia Olsen Dyhr. Rockwool delegationen omfattede koncernchef Eelco van Heel og administrerende direktør i Rusland Nick Vince. Desuden deltog over 70 journalister fra Rusland og Danmark i arrangement, der understregede det stærke og langvarige forhold mellem Rockwool koncernen og myndighederne i både Rusland og Danmark. Officiel støtte til Rockwool koncernen Åbningen af den nye fabrik i Volga-regionen opfattes som en vigtig begivenhed både for den lokale økonomi og for Ruslands statslige vækstprogram for at fremme energieffektiviteten i landet. Dette er en milepæl for vores republik og for Rusland, og virksomheden her er meget vigtig for os. Enhver bygning Ny produktionslinje til loftløsninger åbnet Rockfon gruppen har som den første internationale virksomhed startet produktion i Rusland af akustiske loftløsninger i høj kvalitet. Åbningen af den nye produktionslinje på den eksisterende Rockwool fabrik i Vyborg nær Sankt Petersborg er et vigtigt skridt i kampen om at vinde på det voksende russiske marked for loftløsninger. Vi introducerede vores akustiske loftløsninger på det russiske marked i 2009. Vi fik en flyvende start og holder fortsat trit med den hurtige vækst. I dag er Rockfon koncernen blandt de førende på det russiske marked, og lanceringen af en dedikeret produktionslinje vil styrke vores position på markedet yderligere, siger Benjo Daemen, administrerende direktør for Rockfon gruppen. Trods den økonomiske krise har Rockwool koncernen fortsat investeret massivt i Rusland, både ved at udvide produktionskapaciteten og ved at introducere nye produkter. At vi nu producerer Rockfon lofter i Rusland, er endnu et signal om Rockwool koncernens engagement på det russiske marked og vores langsigtede strategi, siger Nick Vince, administrerende direktør for Rockwool Rusland. De første russiskproducerede Rockfon lofter er allerede på markedet. Det er produkter i høj kvalitet, som hidtil er blevet produceret i EU og importeret til Rusland. Den omfattende investering i det nye produktionsudstyr på Vyborg-fabrikken vil give virksomhedens kunder den dobbelte fordel af at opnå både høj kvalitet og hurtig levering. Åbningen af den nye Rockfon produktionslinje fandt sted den 28. marts 2012 med cirka 150 gæster fra syv lande, inklusive repræsentanter fra de russiske myndigheder, den øverste ledelse i Rockwool koncernen, Rockfon gruppen og Rockwool Rusland, medlemmer af Rockfon gruppens netværk af distributører i Rusland samt over 20 journalister. 6

Fra venstre til højre: Rockwool koncernchef Eelco van Heel, den russiske handels- og investeringsminister Elvira Nabiulina, den danske handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr og Præsidenten for Repub likken Tartarstan Roustam Minnikhanov. Rockwool factories in Russia Rockwool koncernen er et godt eksempel på, hvordan danske virksomheder både kan sikre sig en stærk position på et vigtigt BRIK-marked (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) og samtidig bidrage til at løse nogle af de kæmpe klimaudfordringer, Vyborg Russia 850 km 1030 km 870 km vi står overfor. En øget satsning i Rusland batter virkelig, da energiforbruget og dermed muligheden for at spare energi her er enormt stort, sagde den danske handels- og investerings- Moscow Elabuga Troitsk minister, Pia Olsen Dyhr. hvad enten den er til erhverv eller beboelse har brug for det materiale, virksomheden producerer. Selvfølgelig er der forskellige typer isoleringsmaterialer, men produkter af denne kvalitet og med disse miljøegenskaber er virkelig enestående, sagde præsidenten for Republikken Tartastan, Roustam Minnikhanow. Den største produktionslinje nogensinde Rockwool koncernen er allerede en af de førende stenuldsproducenter i Rusland med en salgsfremgang i 2011 på hele 45 %. Den nye fabrik vil gøre det muligt at øge væksten yderligere og imødekomme efterspørgslen på isolering i det centrale Rusland; et område, hvor det at holde bygninger varme er en topprioritet på grund af det ekstremt kolde klima i den russiske vinter. Vi har et enormt potentiale for energibesparelser og masser af ressourcer til formålet. Ved at anvende moderne teknologi kan vi nedbringe omkostninger til opvarmning med mindst 30 %, og for både borgere og virksomheder vil det gøre en stor forskel på varmeregningen. Beregninger viser, at borgere og virksomheder kan spare over 300 milliarder rubler om året ved at anvende energibesparende design og udstyr samt installere produkter som stenuldsisolering, sagde den russiske handels- og investeringsminister, Elvira Nabiulina. Fabrikken ligger over tusind kilometer fra den russiske hovedstad Moskva, nær ved byen Elabuga i Volga-regionen. Produktionslinjen er Rockwool koncernens største nogensinde med en kapacitet på over 110.000 ton stenuld om året. Fabrikken begyndte at producere i februar 2012 to måneder tidligere end planlagt og forventes at være oppe på fuld kapacitetsudnyttelse inden for et år. Fabrikken er koncernens fjerde i Rusland; de tre andre fabrikker ligger nær henholdsvis Moskva og Sankt Petersborg samt i Ural-regionen. 7

Gammel etagebolig bliver energineutral På trods af sparetider er der i Tyskland en stærk vilje til at investere i energibesparende løsninger til boligen og tænke i nye baner, viser nyt projekt med Rockwool isolering. Vi er i Hattingen, en mellemstor by i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen. Det er et område med mange store boligområder, der bliver drevet af professionelle ejere en stor og vigtig målgruppe for Rockwool koncernen. Det gælder også i bydelen Hattingen Südstadt, som lige nu står midt i et omfattende renoveringsprojekt. Projektet omfatter mere end 1000 boliger, der med et samlet boligareal på over 45.000 kvadratmeter er opført i 1950 erne og administreres af det sociale boligselskab hwg eg. Det ambitiøse renoveringsprojekt er med til at understrege det store potentiale for energirenovering af socialt boligbyggeri i Tyskland, hvor der er mange professionelle husejere i form af boligselskaber eller lignende. Fra energitung til energineutral Der er imidlertid også en anden væsentlig grund til, at renoveringsprojektet i Hattingen tiltrækker opmærksomhed. Med hjælp fra Deutsche Rockwool, koncernens tyske datterselskab, er det nemlig lykkedes at energirenovere og nyindrette en gammel, energitunge ejendom til energineutralstatus. Det drejer sig om etagebolig med 18 lejligheder og et boligareal på over 1000 kvadratmeter. At ejendommen er energineutral betyder, at den på årsbasis skal producere mindst lige så meget energi, som der forbruges. Det kræver avancerede byggeteknologier og en højeffektiv isolering, som er en afgørende forudsætning for, at det overhovedet kan lade sig gøre. Projektet er et af de første af sin art og kan meget vel blive rollemodel for fremtidige renoveringsprojekter, forudser projektleder André Janert fra Deutsche Rockwool, der har bidraget med både rådgivning og isoleringsmaterialer til projektet. Han fortsætter: Der er tale om et strategisk meget vigtigt projekt for virksomheden, og det er samtidig et godt eksempel på den øgede indsats for at komme tættere på arkitekter og andre beslutningstagere. Projektet har været en stor teknisk udfordring, som udover specialviden stillede krav til både konstruktion og materialer. For at sikre den nødvendige høje standard gik Nyt liv i gamle bygninger I Rockwool koncernen har vi en lang, veldokumenteret erfaring med renovering af socialt boligbyggeri, og det tyske eksempel her på siderne er en fantastisk mulighed for at vise, at vi har teknologien og ekspertisen til at puste nyt liv i gamle og energitunge bygninger. Byggeriet i Hattingen er et resultat af det byggeboom, som en række europæiske lande oplevede for 40-50 år siden. Akut boligmangel betød, at der i perioden 1950-1980 blev bygget tusinder og atter tusinder af lejlighedskomplekser og typehuse som i Hattingen. Set med nutidige øjne fremstår disse boliger i dag ofte triste og utidssvarende og trænger til en kærlig hånd. Da bygningerne blev opført, var energistandarden væsentligt lavere end i dag, så bygningerne er typisk meget dårligt isolerede. Det betyder, at der er et enormt varmetab og energispild, som koster både ejere og beboere dyrt og er skidt for klimaet. Indretningen er heller ikke optimal i forhold til moderne ønsker og behov, og på overfladen er der brug for en æstetisk ansigtsløftning. Over hele Europa står de sociale boligforeninger derfor overfor en stor udfordring med at gøre disse boliger attraktive for nye generationer af beboere. Men en målrettet indsats kan heldigvis være med til at forlænge bygningens levetid og sikre, at bygningerne bevarer deres værdi i fremtiden. 8

I Hattingen, Tyskland viser et renoveringsprojekt med Rockwool isolering vejen til energineutrale bygninger. arkitekten og ingeniørerne målrettet efter et isoleringsmateriale med bæredygtige, holdbare og robuste egenskaber. Vi er naturligvis meget stolte af at være en del af dette projekt, som viser, at vi har stærke løsninger til alle typer renoveringsprojekter også de mere vanskelige. Projektet er desuden med til at positionere virksomheden som en kompetent og professionel samarbejdspartner overfor arkitekter, planlæggere, entreprenører, leverandører og, ikke mindst, bygningsejere. Energirenovering på dagsordenen Projektet i Hattingen viser vejen frem i det for Rockwool koncernen vigtige tyske marked, hvor hovedparten af boligmassen er bygget før 1980 erne og dårligt isolerede. Tyskland er i forvejen et af vores største markeder med over 15 % af det samlede salg. Men hvor salget tidligere var drevet af nybyggeri, er det i dag renovering, der tegner salget. Der er således en stigende interesse for energibesparende løsninger til boligen, og isolering har fået en langt større værdi i befolkningens bevidsthed. Selv om interessen for energirenovering har været der længere, har de senere års finanskrise haft en stor betydning for denne udvikling. Da krisen satte ind, førte det til et dramatisk dyk for nybyggeri over hele Europa. Det fik i nogle lande byggeriet til at gå helt i stå, men ikke i Tyskland, hvor der i stedet blev sat turbo på energirenovering. I praksis betyder det, at det tyske renoveringsmarked i dag er vokset så meget, at det reelt udligner nedgangen inden for nybyggeri. Men hvad er det, de kan i Tyskland, som bringer dem et skridt foran alle andre på renoveringsområdet? Administrerende direktør for Deutsche Rockwool, Volker Christ mann udtaler: Udviklingen i Tyskland er i høj grad politisk drevet. De tyske politikere har nemlig for længst set indset, at boligrenovering er en genvej til grønne jobs og lavere CO 2 -udledning og energiforbrug. Derfor er der iværksat en række støtteprogrammer, som skal gøre det attraktivt for tyske borgere at energirenovere deres boliger og bygge energirigtigt. Det sker blandt andet ved at tilbyde tilskud og lån til lavere renter, der skal stimulere interessen for renovering. Den statsejede udviklingsbank KfW står for en del af aktiviteterne, men også lokalt bliver der taget initiativ til at forbedre energieffektiviteten i bygninger. Samtidig har Tyskland en lang tradition for at lovgive om energibesparelser, og det kommer også til udtryk i disse år, hvor der sideløbende med støtteprogrammerne er indført strenge krav til energiforbruget i både nye og eksisterende bygninger. Det har vist sig at være en effektiv cocktail, som de tyske borgere har taget godt imod. Der er således hvert år stor søgning på de midler, der er afsat til energirenovering, slutter Volker Christmann. 9

Rockwool UK s bidrag til Heathrow Lufthavns nye Terminal 2 omfatter både rådgivning og isoleringsmaterialer. Travl lufthavn vælger Rockwool isolering Lufthavnsoperatøren BAA trækker på Rockwool UK for at få skabt en stille og miljøvenlig bygning i London Heathrows Terminal 2. Det er en stor udfordring at nedrive og genopbygge en stor terminalbygning i en af verdens mest travle internationale lufthavne, mens en uafbrudt strøm af 69 millioner passagerer om året lander og letter undervejs i anlægsfasen. Men da lufthavnsoperatøren BAA henvendte sig til Rockwool UK omkring isoleringen af Heathrow Lufthavns nye Terminal 2 bygning, tog Rockwool medarbejderne straks imod udfordringen. Det nye lufthavnsdesign skaber et roligt, miljøvenligt center for et væld af funktioner, hvor der er særligt fokus på at beskytte mennesker fra larmen fra jetmotorer. Den nye bygning erstatter den ældste terminal i Londons ikoniske lufthavn, som oprindeligt blev bygget i 1955 og tydeligvis trængte til en opgradering. Klar til at modtage megajet Den nye Terminal 2 er en gigantisk konstruktion med et etageareal på 180.000 m², en todelt afgangshal med 10 meter høje vinduer og ni parkeringspladser til fly. De tre af dem er udformet til at kunne betjene verdens største passagerfly, Airbus A380. Den nye bygning har en række unikke funktioner i forhold til både terminaladgang og de gangbroer, der skal give adgang til den gigantiske Airbus A380. Det forventes, at 20 millioner rejsende hvert år vil passere gennem Terminal 2, når den står klar. Arbejdet indgår i Heathrow Airports storstilede femårige renoveringsplan til en værdi af 4,8 milliarder britiske pund. Det er i øjeblikket Storbritanniens største byggeprojekt finansieret af private midler. Tekniske udfordringer Til de tekniske udfordringer ved at bygge sådan en kæmpe konstruktion hører også et miljøkrav; den nye Terminal 2 skal nemlig udlede 40 % mindre CO 2 end den oprindelige bygning, som den erstatter. For at opnå dette er bygningen indrettet 10

med store, nordvendte vinduer, der lader det naturlige dagslys strømme ind og dermed er med til at reducere behovet for kunstig belysning. Det har dog den bivirkning, at det kan give støjproblemer, især på udsatte steder. BAA s arkitekt ønskede derfor et miljøvenligt og akustisk effektivt isoleringsmateriale, der også var så stærkt, at det kunne holde til flere rækker solpaneler på taget. Rockwool UK s tekniske team har tidligere med stor succes været involveret i renovering af Heathrow Terminal 3, så nu henvendte BAA sig igen for at få forslag til isoleringsløsninger. Arkitekten fra BAA blev imponeret over holdbarheden af Rockwool isoleringspladerne og stillede sig i bogstaveligste forstand oven på en Rockwool tagplade for at få en fornemmelse af produktets styrke. De gode akustiske egenskaber ved Rockwool stenuld har ligeledes været afgørende for valget, for denne form for isolering kan både absorbere støjen inde i terminalbygningen og forhindre, at lyd udefra trænger ind. Den nye Terminal 2 bygning har et karakteristisk buet tagdesign, og her er den fleksible Rockwool måtte det naturlige valg, fordi den gør det muligt at følge tagets form og samtidig bevare isoleringsegenskaberne. På nuværende tidspunkt er der anvendt cirka 57.000 m² Rockwool lamelmåtter, 4.000 m² Rockwool kiler og 3.000 m² Rockwool DualDensity tagplader i byggeriet, og denne mængde fordobles næsten i anden fase, hvor Terminal 2 udvides yderligere. Klar til OL Thomas Heldgaard, administrerende direktør i Rockwool UK, er meget imponeret over projektet. Heathrow Terminal 2 er en enestående bygning, der sætter nye standarder for størrelse, design og miljøvenlige egenskaber. Jeg er meget stolt af den rolle, som Rockwool UK har spillet i dette fantastiske udviklingsprojekt. Han fortsætter: Vores designteam har en dyb forståelse af de tekniske krav i dette komplekse projekt. Vi har arbejdet tæt sammen med kunden, BAA, for at identificere de mest velegnede isoleringsmaterialer, der kunne yde termisk, brandmæssig og akustisk beskyttelse og samtidig sikre den styrke og energieffektivitet, der er afgørende for en stor offentligt tilgængelig bygning med grøn profil. Projektet er med til at fremhæve Rockwool isolering som et værdifuldt produkt, der leverer fire løsninger i én: Termiske, akustiske og brandbeskyttende fordele samt stærke miljøgevinster. Det understreger for alvor, hvordan Rockwool stenuldsmateriale kan anvendes på mange forskellige måder til opnå bedre bygninger. Den nuværende fase af byggeriet, Terminal 2A, vil blive færdig umiddelbart inden OL. Den indeholder selvbetjenings check-in automater, hurtig bagagedrops, traditionelle check-in skranker og 15 rækker til sikkerhedskontrol. Når Heathrows gigantiske program for byggeri og renovering går ind i sin næste fase, vil Terminal 2 stå som et nyt grønt ikon i lufthavnsdesign, og Rockwool UK vil have spillet en væsentlig rolle i denne bedrift. Kampagne for brandsikkerhed spreder sig viralt Rockwool UK lancerede tidligere på året en serie YouTube videoer under titlen Does it burn? (Brænder det?) Formålet var at gøre opmærksom på de enestående brandbeskyttende egenskaber ved Rockwool isolering, der er fremstillet af stenuld baseret på sten fra naturen. Siden har videoerne spredt sig viralt og er blevet set over 250.000 gange over hele verden. I fimene ses den ivrige gør-det-selv-mand Peter Halpin placere værdifulde eller skrøbelige genstande i et mini-hus, som er bygget af ren Rockwool isolering. Med hjælp fra brandvæsenet og under deres nøje overvågning omringes huset af flammer. Herefter tages mini-huset ud af ilden, og vi ser, hvordan genstandene for eksempel 1000, en ipad, en æske chokolade og en ballon fyldt med vand har over- levet branden uden den mindste skade. Til slut opfordres seerne til at komme med forslag til, hvad der næste gang skal ind i Rockwool mini-huset. Paula Bateman, Rockwool UK s chef for Corporate Affairs siger: Kampagnen er blevet en stor succes større end vi overhovedet kunne have forestillet os og den er et godt eksempel på det store potentiale, der ligger i at bruge de sociale medier rigtigt. Med en lille investering er det lykkedes os at formidle Rockwool isoleringens fantastiske brandbeskyttende egenskaber til et globalt publikum. Videoerne kan ses på Rockwool UK s YouTube-side på: www.youtube.com/rockwooluk 11

Rockwool Technical Insulation har fået et stærkt fodfæste i Sydafrika, hvor den voksende økonomi i Cape Town og andre store byer har et stort potentiale for virksomheden. Stor sydafrikansk kontrakt er et tegn på vækst En aftale om at levere teknisk isolering til at beskytte to af verdens største kraftværker i Sydafrika understreger Rockwool Technical Insulations internationale potentiale. Sydafrika skal i den nærmeste fremtid fordoble sin energiproduktion for at imødekomme en hastigt voksende efterspørgsel. Til det formål er konstruktionen af to gigantiske kulkraftværker, Medupi og Kusile, blevet iværksat. Når de står færdige i 2026, vil de være blandt de største kraftværker i verden. man kan imødekomme verdens voksende behov for energi. Ligesom Sydafrika har BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) og andre voksende økonomier et evigt stigende behov for energi, hvilket fører til massive investeringer i sektoren. Rockwool Technical Insulation (RTI) vil i de kommende år være involveret i projektet og levere de enorme mængder isolering, som er nødvendige for at håndtere kraftværkernes ekstremt høje temperaturer og reducere CO 2 -udslippet. Rafael Rodriguez, RTI s administrerende direktør oplyser: Under denne millionkontrakt kommer vi til at levere flere tusind tons af forskellige isoleringsprodukter til at beskytte rørsystemerne og de 12 store fyrkedler i Medupi og Kusile. Voksende behov, voksende forretning De sydafrikanske kraftværker er gode eksempler på, hvordan Disse investeringer er en stor mulighed for RTI, fordi moderne kraftværker har brug for isolering af høj kvalitet til at effektivisere deres arbejde og sikre deres medarbejdere. Rafael Rodriguez forklarer, at bygningskontrakter for nye kraftværker for det meste ender hos ét ud af en håndfuld ingeniørfirmaer, som RTI ønsker at etablere partnerskaber med. Når vi kommer med fra starten på nye projekter, som det i Sydafrika, etablerer vi et langsigtet forhold, for de kommer til at bygge og ombygge i årevis. Det er derfor meget værdifulde kontrakter. 12

Europæisk potentiale Udover det voksende internationale marked for nye kraftværker repræsenterer det etablerede, europæiske energimarked også muligheder for RTI. De europæiske lande søger efter nye måder at optimere energiproduktionen i deres kraftværker og reducere CO 2 -udslippet. Med denne klare markedsstrategi, herunder vores fokus på et stærkt, samlet internationalt brand, er RTI klar til at vokse sammen med energisektoren i de kommende år, konkluderer Rafael Rodriguez. Rafael Rodriguez siger: Med bæredygtighed i energisektoren højt på den offentlige dagsorden, er det kun naturligt at søge efter nye måder at mindske energispildet i produktionsfaciliteterne. Vi tror på, at vores serie af tekniske produkter vil være et centralt element til at fremme disse forbedringer. En samlet, international strategi For at kunne udnytte potentialet i både de voksende og etablerede energimarkeder har RTI relanceret sin markedsstrategi. Målet er at konsolidere firmaets produkter under et samlet, internationalt brand. Før i tiden blev vores produkter lanceret separat i de lokale markeder under forskellige navne afhængigt af regionen eller landet. Men med den nuværende vækst i verdens energimarkeder, har vi konkluderet, at det er bedre at bruge ét samlet navn til at identificere vores produkter. Nu hedder det hele Rockwool Technical Insulation, forklarer Rafael Rodriguez. Den nye, internationale strategi sammenkobles med et todelt fokus på procesindustrien og marineindustrien. For at imødekomme disse to nøglemarkeders krav har RTI udviklet to særlige produktserier tilpasset disse industriers specifikke krav. ProRox og SeaRox ProRox er RTI s serie af produkter til procesindustrien. Den inkluderer termiske og brandsikre installationer, som kan bidrage til at optimere effektivitet og sikkerhed, samt akustiske produkter til at dæmpe støjen i produktionsanlæg. SeaRox er RTI s serie af produkter til marine- og offshore industrien. Disse produkter er målrettet til både skibsbygnings- og boreprocesser. Om RTI Rockwool Technical Insulation (RTI) blev en selvstædig forretningsenhed i 2006. Firmaet er grundlagt på den ekspertise og troværdighed, som karakteriserer firmaer i Rockwool koncernen, og RTI er blandt verdens førende leverandører af løsninger indenfor teknisk isolering. Positiv klima-effekt Teknisk isolering har en særdeles positiv indvirkning på klimaet. Isoleringen til et meget varmt rør i et kraftværk eller en fabrik kan henover sin livstid spare 30.000 gange så meget energi og CO 2, som det kræver at producere den. Selv isoleringen til en bygnings varmtvandsrør kan betale sig selv hundrede gange tilbage igen. Det tager gennemsnitligt under én dag at udligne de CO 2 -udslip, som forekommer ved produktionen af teknisk isolering til procesindustrier med høje temperaturer eller til køle- og airconditionsystemer. 13

Den grønne vækst i Europa rykker et skridt nærmere Skærpede regler for energieffektivitet i EU. Rockwool koncernen uddeler ros til det danske EU formandsskab for under svære betingelser at lande det nye direktiv for energieffektivitet. Millioner af bygninger og industriprocesser over hele Europa vil få sat skub i energibesparelserne med det nye direktiv. Store energiregninger bliver mindre, og der vil skabes tiltrængte grønne jobs lokalt, når for eksempel flere bygninger skal energirenoveres. Koncernchef i Rockwool koncernen, Eelco van Heel, kalder det et meget vigtigt stykke lovgivningsarbejde, som vil hjælpe med at forbedre livskvaliteten i Europa, ikke kun på kort sigt, men også på den anden side af 2020. Energieffektiviserings-direktivet udgør en vigtig ramme, som vil lede udviklingen i EU i en mere bæredygtig retning. Det er helt centralt med en styrket indsats for energibesparelser, hvis vi vil løse nogle af de udfordringer, som vi kæmper med i EU. Energibesparelserne vil styrke Europas økonomi og jobskabelse, det reducerer afhængigheden af energiimport, og så har det en vigtig social gevinst. Energirigtige bygninger giver et bedre og sundere indeklima, og flere økonomisk trængte familier får igen råd til at betale deres energiregninger, siger Eelco van Heel. Nogle af energispare-direktivets vigtigste elementer er: Energiselskaberne skal opnå nye energibesparelser hvert eneste år, præcis som vi kender det i Danmark. Besparelsen skal som minimum udgøre 1.5 % af deres energisalg til slutkunderne. Dette træder i kraft 1. januar 2014. Statslige bygninger skal vise vejen. Hvert år skal 3 % af bygningsarealet igennem en tilbundsgående energirenovering. Centraladministrationens bygninger vurderes at udgøre omtrent 1 % af bygningsmassen. Dette træder i kraft 1. januar 2014. EU-landene skal hver især udvikle en langsigtet strategi for, hvordan de sikrer tilstrækkelig finansiering af den tilbundsgående energirenovering, som hele deres bygningsmasse skal igennem over de næste godt fire årtier. Det bliver obligatorisk at gennemføre energisyn i høj kvalitet inden for store industrivirksomheder. Til gavn for forbrugerne stilles der høje kvalitetskrav for energisyn af bygninger. 14

Passion for præcisionsdyrkning Grodan gruppen afsøger nye muligheder på markedet for vækstsubstrater. Virksomhedens innovative løsninger sikrer et maksimalt udbytte af frugt og grønt af høj kvalitet med et minimalt brug af ressourcer. I takt med at befolkningstallet stiger, og ressourcerne bliver mere knappe, får verden for alvor brug for smarte, effektive og bæredygtige måder til at dyrke frisk frugt og grønt på. Grodan gruppen er en af de virksomheder i gartneribranchen, som hjælper producenter af afgrøderne til at møde udfordringen. Virksomheden tilbyder løsninger til at dyrke afgrøder i drivhuse i stenuld frem for i jord en ekstremt effektiv metode til at opnå et højt udbytte. Med udgangspunkt i sin stærke produktportefølje og på baggrund af en stabil markedsposition i Vesteuropa har Grodan gruppen de seneste år opnået en god vækst i Nordamerika. Det er samtidigt lykkedes virksomheden at få fodfæste i det midtøstlige Europa. Nu undersøger Grodan gruppen vækstmulighederne i andre markeder, hvor behovet for frisk frugt og grønt af høj kvalitet er hastigt stigende. Bæredygtig og velsmagende Et centralt salgsargument er, at der kan dyrkes 350.000 kilo tomater på blot 50 m3 stenuld. Faktisk bliver hovedparten af de tomater, peberfrugter og agurker, der dyrkes på substrater i Europa, nu dyrket på stenuld. GRODAN GRUPPEN Grodan gruppen er et datterselskab i Rockwool koncernen, som blev grundlagt i 1969 for at fokusere på produktion af stenuld til gartnerisektoren. Virksomheden har siden udviklet siden sig til en markedsleder i segmentet for dyrkningssubstrater til avancerede drivhuse med helhedsløsninger baseret på specificerede evalueringer og support services til kunder, samt en stærk fokus på bæredygtighed. Hub Janssen, administrerende direktør for Grodan gruppen, siger: Grodan stenuld gør det muligt at opnå de mest effektive dyrkningsmetoder. Som markedsleder er det en konstant udfordring for os at forsyne vores kunder med de allerbedste produkter og løsninger. Her bruger vi vores serviceydelser til at tilføre produktlederskabet styrke og værdi. De indbefatter værktøjer til at udpege den mest hensigtsmæssige og bæredygtige løsning til producentens specifikke situation, hvilket hjælper dem til at bruge vores produkter på den bedst mulige måde. Vi kalder det præcisionsdyrkning, fordi producenten kan kontrollere præcist, hvor meget vand og gødning planterne får. Mød Grodan gruppen til Floriaden Den hollandske regering har for nylig udnævnt gartnerisektoren til en af landets vigtigste brancher. For at markere dette afholdes Floriaden en vigtig, international havebrugsudstilling i Venlo i den sydøstlige del af Holland. Grodan gruppen er en af udstillerne på Floriaden, hvor virksomheden fremviser sine innovative og bæredygtige dyrkningsmetoder, som kan hjælpe med at brødføde de kommende generationer. Vi ønsker at vise verden både producenterne og de forbrugere, der køber deres afgrøder - det enestående potentiale, der ligger i dyrkning på stenuld. Floriaden giver os en fantastisk mulighed for at få det budskab ud over rampen, konkluderer Hub Janssen. 15

Billeder fra Tchad Rockwool koncernen har igennem mange år doneret overskydende aluminiumsfolie fra vores produktion til KoZon-fonden. Fonden er en hollandsk velgørenhedsorganisation, som arbejder med solenergi til tilberedning af mad i Afrika. Aluminiummen anvendes til at lave solenergi-komfurer i flygtningelejre, hvor brænde til madlavning er en meget knap ressource, og hvor det er både tidskrævende og farligt at bevæge sig langt væk fra lejren for at samle brænde. På baggrund af vores donationer blev vi sidste år inviteret til Tchad i Centralafrika for med egne øjne at se, hvordan KoZons filial Tchad Solaire anvender aluminiummen. To af vores medarbejdere, Allard Maas og Huub Aerts, som på frivillig basis har ansvaret for koncernens donationer, takkede ja til invitationen. Sang i skolerne: På en af de lokale skoler begyndte børnene at synge for os. Det kom som lidt af en overraskelse, men vi tænkte, at så måtte vi også hellere synge en sang for dem. Så det gjorde vi. Huub Aerts. Ren madlavning: Solenergikomfurerne, som vi bruger aluminiummen til, hjælper Tchads flygtninge til at lave mad på hygiejnisk vis. Huub Aerts. En inspirerende oplevelse: Det var en øjenåbner at se, hvor meget godt der kan gøres selv med en relativt lille indsats og få ressourcer. Allard Maas. Repræsentanter for KoZon: Hver lejr har en mandlig og en kvindelig leder, og vi mødte dem begge, men skik og brug betød, at vi skulle møde den mandlige leder først. Allard Maas. Registrer din e-mail adresse på vores aktionærportal For at kunne modtage information fra Rockwool International A/S elektronisk bedes du registrere din e-mail adresse på vores aktionærportal: 1. Gå til http://www.rockwool.com/investor/shareholder+portal 2. Log på aktionærportalen 3. Indtast dit depotnummer (VP-kontonummer) 4. Indtast din adgangskode 5. Vælg fanebladet Indstillinger 6. Indtast din e-mail adresse Du vil nu modtage en e-mail, som beder dig bekræfte, at dette er din e-mail adresse. Når du har bekræftet din e-mail adresse, vil du kunne vælge hvilke informationer, du ønsker at modtager (vælg for eksempel fanebladet Aktiebog og derefter Publikationer etc. ). Yderligere information omkring elektronisk kommunikation findes under Investor sektionen på vores hjemmeside www.rockwool.com