NR 13 OKTOBER 1998 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N VINDFORMATION
STORE FORVENTNINGER TIL 2. HALVÅR 1998 Den danske vindmølleindustri er oppe i fart igen. I vindmølleindustrien var 1. halvår 1998 præget af et stille 1. kvartal og et travlt 2. kvartal. Flere store projekter i USA, Tyskland, Canada og New Zealand vil blive leveret i andet halvår 1998. 1998 kan dermed gå hen og blive et nyt rekordår for den danske vindmølleindustri. På baggrund af forløbet i de to første kvartaler forventer vi nogle meget store 3. og 4. kvartaler, hvis de positive meldinger fra specielt Vestas Wind Systems og NEG Micon skal holde stik, siger direktør Birger Madsen, BTM Consult. STIGENDE AFSÆTNING OG FLERE JOBS Både afsætning og beskæftigelse steg i 2. kvartal. Dermed er afsætningen i vindmølleindustrien nu på højde med afsætningen i rekordåret 1997. I 2. kvartal 1998 blev der afsat 239 MW mod 234 MW i 2. kvartal 1997. Samtidig steg den direkte beskæftigelse med 5 pct. i 2. kvartal 1998. Inden for de sidste tolv måneder er beskæftigelsen steget med 15 pct. De ti største vindmøllemarkeder i de seneste 12 måneder. Italien bevæger sig op gennem top 10-listen. Inden for de seneste tolv måneder er der blevet opstillet 94 danske vindmøller med en samlet effekt på 56 MW. Vindmølleindustrien skal tilbage til 1995 for at finde et år, hvor der blev skabt flere arbejdspladser. Beskæftigelsesfremgangen hænger primært sammen med udviklingen på det amerikanske marked. Store ordrer fra Nordamerika i 1. halvår 1998 er slået igennem i beskæftigelsestallene men endnu ikke i afsætningen. Der er derfor grund til optimisme for eksporten i de kommende kvartaler. DOBBELT SÅ STOR SOM NATURGAS Salget af danske vindmøller passerer i år 7 mia. kr. Nye tal fra Vindmølleindustrien viser, at der i 1997 blev solgt for 5,75 mia. kr. vindmøller, en stigning på 33 pct. i forhold til året før. Salget ventes at vokse med over 20 pct. i år. VESTAS Værdien af den danske vindmølleproduktion er nu mere end det dobbelte af den danske produktion af naturgas fra Nordsøen, og mere end det dobbelte af værdien af fiskeriet i Danmark. VINDFORMATION, Nr. 13 oktober 1998. Udgives af Vindmølleindustrien. Må gerne citeres med kildeangivelse. Redaktionen er afsluttet den 9. oktober 1998. Design og produktion: Mikael Trägårdh Design Tryk: From & Co. A/S Ansvh. redaktør: Søren Krohn Research: Lotte Nørregaard og Morten Steen Jacobsen Forsidefoto: Søren Krohn ISSN 1395-7465 Abonnement er gratis i Danmark og bestilles på S ide 2
www.windpower.dk udvider vindkraft, og der har været en meget stor efterspørgsel efter information om vindkraft på de to sprog, siger Palle Nørgaard, formand for Vindmølleindustrien. Det er både folk der er beskæftiget inden for branchen og almindeligt nysgerrige, der besøger websiten. Studerende udgør en anden stor gruppe af besøgende. Specielt ingeniørstuderende fra ind- og udland bruger webstedet både som lærebog og til vindkraftberegninger. Vindmølleindustrien udvider sit websted på 1- års fødselsdagen. Den 1. oktober blev en ny udgave af webstedet lagt ud på Internettet på tre sprog. Dermed udvider Vindmølleindustrien sit websted med en dansk og en tysk sprogversion. Efterspørgslen efter oplysninger om vindkraft på Internettet har været overvældende. Således har 75.000 personer besøgt Vindmølleindustriens engelsksprogede websted, siden det åbnede for et år siden. Samtidig har der været utallige forespørgsler efter andre sprogversioner. Specielt dansk, tysk, fransk og spansk har været efterspurgte sprog blandt webstedets læsere. De valgte sprogudvidelser er ikke tilfældige. Danmark og Tyskland er de to største markeder for dansk Foreningen har også fået henvendelser fra mange folkeskolelærere og elever, der gerne vil lave temaundervisning om vindkraft, men hidtil har der manglet et ordentligt dansk materiale. Den danske oversættelse råder bod på den mangel. Tyskland er i øjeblikket det vigtigste eksportmarked for den danske vindmølleindustri. Også på dette marked har der manglet grundlæggende information om vindkraft. Og modsat de fleste danskere, så afholder mange tyskere sig fra at besøge en hjemmeside, når de ser, at den er på engelsk. Til at bestyre det tyske websted har Vindmølleindustrien ansat Vindmølleindustriens websted Norbert Pöcksteiner, der indeholder nu en dansk, studerer til civilingeniør ved engelsk og tysk sprogversion. universitetet i Linz i Østrig. Samtidig er webstedet udvidet med et afsnit om vindmøllers Vindmølleindustriens skyggekastning. sekretariat står for driften af den danske og engelske version. S ide 3
Tema NYE REGLER FOR VINDKRAFT I DANMARK Energidebatten har de seneste par måneder været præget af den varslede energireform og for vindkraftens vedkommende et forslag til nyt landsplandirektiv. Vindformation samler op på de løse ender, og ser fremad... LANDSPLANDIREKTIV TAGES AF BORDET Landsplandirektivet, der begrænser opstillingen af vindkraft i Danmark, er taget af bordet. Efter en hektisk sommer, hvor miljø- og energiministeren kom i modvind på grund af sagen, bliver direktivet nu kædet sammen med den store energireform, som skal behandles i den indeværende folketingssamling. Sagen startede med udsendelsen af et forslag til landsplandirektiv i Folketingets sommerferie. Det vakte stor debatlyst i pressen og spørgelyst blandt medlemmerne af Folketingets Energipolitiske udvalg. Svend Auken blev kaldt i et timelangt samråd, hvor han måtte gøre rede for sammenhængen mellem regeringens energipolitik, der støtter udviklingen af de vedvarende energikilder og landsplandirektivet, der begrænser udbygningen af den største vedvarende energikilde i Danmark. Debatten i udvalget var meget livlig. Som et af de diskussionslystne Folketingsmedlemmer sagde i en pause: Alle har jo en mening om vindmøller, så det tager sin tid at nå bordet rundt. Der var dog bred enighed fra Venstre til Enhedslisten om, at vindmølleindustrien ikke skulle udsættes for en stop/go-politik, der vil lægge hjemmemarkedet i ruiner. Svend Auken tog brodden af angrebet på landsplandirektivet fra såvel regeringspartier som opposition ved at love, at direktivet ikke bliver hastet igennem. Samtidig understregede han, at de 1500 MW ikke er en maksimumgrænse for vindkraft opstillet på land. Regeringens målsætning på 1500 MW er ikke en maksimumgrænse, fastslog Svend Auken, efter at han kom ud fra samrådet i det energipolitiske udvalg. Der bliver ikke tale om noget vindmøllestop. Vi vil fortsætte udbygningen på landjorden, så potentialet udnyttes, lød hans forsikringer. Ministeren lovede at se på landsplandirektivet i sammenhæng med NY AKADEMISK MEDARBEJDER Vindmølleindustrien har ansat Christian Kjær som fuldmægtig. Christian Kjær kommer fra en stilling som journalist på Berlingske Tidendes samfundspolitiske redaktion, hvor han primært har beskæftiget sig med økonomi og forskning og udvikling. Christian Kjær, der er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i København, skal bl.a. arbejde med udgivelsen af Vindformation og Vindmølleindustriens økonomiske og politiske analysearbejde. SØREN KROHN Vindmølleindustriens nye fuldmægtig Christian Kjær. S ide 4
Opstillingen af vindmøller i Danmark fortsætter. På billedet ses vindmølleparken i Brøndum, der består af 6 stk. 1 MW Bonus-møller. den kommende energireform. De to diskussioner hænger naturligt sammen, understregede Svend Auken over for Vindformation. Han forsikrede, at de indkomne høringssvar vil blive gennemgået igen, og at Det Energipolitiske Udvalg vil få lejlighed til at tage stilling til både høringssvarene og et revideret direktivforslag, ligesom industrien vil blive inddraget i sagens videre forløb. Der er ikke nogen forvaltningsmæssig begrundelse for at lade vindmølleplanlægningen ligge stille i forventning om, at et nyt direktiv er på trapperne. Borgerne har krav på, at deres ansøgninger behandles i henhold til gældende love og bekendtgørelser, siger Søren Krohn, direktør for Vindmølleindustrien. VINDMØLLEINDUSTRIEN OPRUSTER Vindmølleindustrien har ansat et stærkt webhold, som skal vedligeholde Vindmølleindustriens websted, der henover sommeren er blevet udvidet fra 200 sider til 500 sider. Det nye hold består af redaktør for det tyske websted Norbert Pöcksteiner, der studerer til civilingeniør ved Linz Universität, ITelev Morten Steen Jacobsen og datalogistuderende Andreas Frederik Wehowsky. Morten Steen Jacobsen skal arbejde med den daglige vedligeholdelse af websiten samt layout og grafisk udtryk. Andreas Frederik Wehowsky får udviklings- og programmeringsopgaver som arbejdsområder. Tropperne ledes af direktør Søren Krohn, som har ledet udviklingen af de to nye sprogversioner. SØREN KROHN Vindmølleindustriens nye medarbejdere gør webstedet klar til at lette. Fra venstre: Morten Steen Jacobsen, Norbert Pöcksteiner og Andreas Wehowsky. S ide 5
ENERGIREFORM GRØNT MARKED FOR STRØM SONJA ISKOV, 2.MAJ Nu skal prisen på strøm fra vedvarende energikilder bestemmes af de grønne markedskrafter. Regeringen forbereder en gennemgribende energireform, der skal tilpasse den danske energisektor til det liberaliserede indre elmarked i EU. Et delelement i reformen er et grønt elmarked for vindkraft. Skal det grønne elmarked for vindkraft fungere, kræver det bred politisk enighed og meget langsigtede miljømålsætninger advarer Vindmølleindustrien. Den store energireform skal ifølge Svend Auken være igennem Folketinget senest 1. januar 1999, hvor reformen efter tidsplanen skal træde i kraft. GRØNT MARKED Ifølge regeringens foreløbige lovskitse, skal forbrugerne aftage en bestemt procentdel el produceret ved vedvarende energikilder. Hvor stor en kvote fastsættes af ministeren fra år til år. I praksis er det forsyningsselskaberne, der skal opfylde forpligtelsen på forbrugerens vegne. Producenter af vedvarende energi, som f.eks. vindmøllestrøm, får udstedt et antal certifikater, der svarer til den mængde strøm, de producerer. Certifikaterne sælges på et grønt marked til forsyningsselskaberne, der på den måde kan dokumentere, hvor meget grøn strøm de har købt. Lever selskaberne ikke op til den grønne forpligtigelse, bliver de pålagt en strafafgift, der svarer til det dobbelte af prisen på de grønne certifikater. Strafafgiften går til en fond, der skal støtte opstillingen af nye vedvarende energianlæg. Reformarbejdet har skabt en del uro blandt vindmølleejere. Men ministeren beroliger. Der indføres overgangsordninger for at sikre den eksisterende vedvarende energi, som er udbygget i tillid til gældende afregnings- og kontraktvilkår, siger Svend Auken. TID TIL DEBAT Samtidig har ministeren garanteret, at Folketinget vil få rig lejlighed til at sætte sig ind i sagen. Og fra ministeriets side er man opmærksom på, at der fra flere sider er blevet udtrykt stor utilfredshed med lovforslaget, allerede inden det blev offentliggjort. Embedsmænd i Energistyrelsen, der ikke ønsker at stå frem, siger, at tidsplanen for udarbejdelsen af en ny samlet energilovgivning hele tiden har været urealistisk. Vurderingen er, at en overordnet lovgivning, der dækker hele energiområdet ikke kunne udarbejdes i Folketingets sommerferie. Lovgivningen indebærer en sammenskrivning af så mange love, at processen nødvendigvis må være mere tidskrævende. FORUDSÆTNINGER FOR MODELLEN I vindmølleindustrien er man klar til en åben debat om den kommende energireform, men gør samtidig opmærksom på, at et grønt marked kræver bestemte rammer for at kunne fungere. En forudsætning for at modellen kan fungere i praksis er, at der etableres et effektivt marked for køb og salg af certifikater. Samtidig skal der være mulighed for at etablere nye vindmøller til at dække forpligtelsen. VE-forpligtelsen er politisk bestemt. Dermed påvirkes prisen på certifikaterne af politiske udmeldinger og forventninger til fremtidige politiske beslutninger. Stabile priser kræver derfor politisk konsensus om både modellen og de langsigtede miljømål, siger Vindmølleindustriens direktør Søren Krohn. S ide 6
GREENPEACE SKIFTER KURS Greenpeace støtter nu vindkraften, både i Danmark og Internationalt. Under sloganet: Wind not Oil lancerer Greenpeace nu en kampagne, hvor organisationen opfordrer den vestlige verden og olieselskaberne til at begrænse olieproduktionen og i stedet investere i havmølleparker. Startskuddet til Greenpeace internationale havmøllekampagne gik i sommer ved den danske havmøllepark Tunø Knob. OFFSHORE KAMPAGNE I juni måned 1998 startede Greenpeace en ny kampagne for offshore vindkraft. Det internationale pressekorps, der i forvejen var i Århus til den fjerde pan-europæiske miljøkonference, blev ombord på MV Greenpeace sejlet ud til Tunø Knob, hvor havmøllerne blev inspiceret. Og Vindmølleindutrien var repræsenteret for at svare på pressekorpsets spørgsmål. Greenpeace fortsætter sin kampagne ved Verdensenergikongressen i Houston og FNs 4. klimaforhandlinger i Buenos Aires. Greenpeace modtager ros for sin nye konstruktive holdning, hvor organisationen for en gang skyld er for i stedet for imod noget. I Danmark satser vi kraftigt på vindkraft og det er dejligt til en afveksling at se Greenpeace gå aktivt ind for noget i stedet for blot at være imod, udtrykte Svend Auken sig diplomatisk tidligere på året ombord på MV Greenpeace. Resultatet af FN Klimakonventionens 3. møde i Kyoto i 1997 blev at de industrialiserede lande forpligtede sig til i gennemsnit at reducere udslippet af drivhusgasser med 5 pct. Det 4. møde bliver holdt i Buenos Aires i November 1998. Her skal Kyoto-protokollen, der er en overordnet rammeprotokol, fyldes ud. FREMTIDENS LØSNING Et af redskaberne kan blive en Clean Development Mechanism (CDM), som skal kanalisere midler til bekæmpelse af drivhuseffekten fra de industrialiserede lande til ulandene. Og netop fordi vindkraft er en af de absolut billigste måder at reducere CO 2 -udslip på, vil denne ordning være ideel for vindmøllebranchen. Greenpeace vil i Buenos Aires lancere vindkraften som den fremtidige energiløsning, der kan sikre strømorsyningen i udviklingslandene uden, at det øger CO 2 -udslippet. Dermed kan vindkraften bidrage til løsningen af dilemmaet mellem på den ene side ulandenes krav om vækst og ilandenes forsøg på at reducere CO 2 -udslippet. Senest har Greenpeace Danmark i et høringssvar til Miljø- og energiministeriet støttet havmølleprojektet på Middelgrunden ved København. S ide 7
GENNEMBRUD PÅ DET AMERIKANSKE MARKED Tekst og foto af Steffen Damborg, Tehachapi, Californien Ørnene vogter over Grand Canyon, men den blå himmel er ofte afløst af en grå dis af forurening fra storbyerne ved vestkysten. Udsigten ud over Grand Canyon og den mere end 1 km dybe kløft i jordskorpen er storslået. Coloradofloden har gennem millioner af år slidt sig vej ned gennem de røde klippelag, og på en god dag rækker øjet langt i dette vældige landskab. Men oftest kommer vinden fra vest, og så ligger en dyne af forurening hen over landskabet og minder om, at civilisationen efterhånden påvirker selv de mest afsides egne af USA. Det er Los Angeles og de andre storbyer på den amerikanske vestkyst, der leverer hovedparten af den menneskeskabte forurening. Tættere på vestkysten kun nogle få hundrede kilometer fra Los Angeles ligger Tehachapi. Der er en mindre by i udkanten af Mojave-ørkenen. Her er forureningen fra de tætbefolkede kystområder endnu tydeligere. VERDENS STØRSTE Kommer man kørende gennem ørkenen træder de vindmøllebeklædte bjergsider i Tehachapipasset pludselig frem gennem disen. Tehachapi Pass er verdens S ide 8
Eksporten af dansk vindkraft skaber også danske arbejdspladser uden for vindmølleindustrien. største vindmølleområde målt i energiproduktion. Den årlige produktion vil i 1998 udgøre 1,3 milliarder kwh (1,3 TWh), hvilket svarer til ca. 325.000 danske husstandes elforbrug. De første vindmøller blev rejst i Tehachapipasset i 1982, da Californien gennemførte det første støtteprogram for vindkraft. Siden da har det amerikanske marked ligget underdrejet, men nu tyder alt på, at det kommer i gang igen. Der er mere end 20 forskellige vindmøllefabrikater repræsenteret i passet. En stor del af møllerne er danske, men også tyske, japanske og amerikanske producenter har stillet vindmøller op på bjergskråningerne i starten af 1980erne. Stedet er blevet valgt, fordi det næsten konstant blæser i passet. Om dagen opvarmes luften i ørkenen og stiger til vejrs. Det trækker ny luft gennem passet fra kysten. Om natten afkøles ørkenen igen, og luften presses den modsatte vej gennem passet. vindmøller. Projektet blev startet i juli 1998 og skal efter tidsplanen afsluttes lillejuleaften i år. Den 21. september var de første ni møller rejst, og man var allerede flere vindmøller bagud i forhold til tidsplanen. Forsinkelsen skyldes, at arbejdet må indstilles, når vindhastigheden når op over 9 m/s. Så bliver det umuligt at arbejde med de store kraner, som rejser møllerne. BYENS LEVEBRØD Vindmøllerne er levebrødet for mange mennesker i området. Ud af Tehachapis 10.000 indbyggere er mere end 1.000 mennesker direkte beskæftiget i vindmøllebranchen, vurderer områdechef Robert Ochoa fra NEG Micon. Den lokale befolkning er blevet utrolig positiv over for vindkraften. Når vi fjerner eller udskifter de gamle vindmøller, genskaber vi naturen, som den var, inden vindmøllerne blev sat op. Det vækker respekt hos den lokale befolkning, siger Robert Ochoa. Han har været i vindmøllebranchen i 14 år og fornemmer, at den amerikanske befolkning bliver stadig mere miljøbevidst. adm. direktør Johannes Poulsen, Vestas Wind Systems A/S. I midten af 1980erne var Californien ubetinget verdens største marked for vindkraft. En gunstig støtteordning banede vejen for utallige vindmølleprojekter. De danske fabrikanter stillede alene mere end 7.000 vindmøller op under de californiske støtteordninger. Da støtten, efter en politisk beslutning, forsvandt fra den ene dag til den anden, blev det hverdag igen i vindmøllebranchen. Mange fabrikanter røg ud i økonomiske problemer, og siden da er der taget flere gamle møller ned, end der er stillet nye op. NYE ORDRER Inden for det sidste års tid er det store amerikanske marked igen begyndt at røre på sig. Det kan nu mærkes i de danske fabrikanters ordrebøger. Vi har i øjeblikket 100 MW i ordrebogen i USA, der skal stilles op inden juli 1999, hvor den nuværende amerikanske støtteordning for vindkraft udløber. En fortsat vækst på det amerikanske marked kræver dog stadig, at Kongressen vedtager en ny støttelovgivning, siger Johannes Poulsen. ETABLERER PRODUKTION NEG Micon skal stille vindmøller op flere steder i USA og Canada, og i koncernen er man optimistisk med Byggepladsen ligger øde hen, når vindhastigheden når op over 9 m/s, og det er ikke usædvanligt i passet, der ligger i 1400 meters højde. DANSK PROJEKT De ældste vindmøller har produceret strøm i næsten 20 år og bliver nu udskiftet med moderne og mere effektive vindmøller. Det største repoweringprojekt er igangsat af Florida Light and Power Inc. og vindmøllerne leveres af danske NEG Micon A/S. 325 vertikalakslede Darrieus vindmøller af mærket Flowind med en total installeret effekt på 60 MW erstattes af 80 stk. 700 kw STORT POTENTIALE De danske fabrikanter har store forventninger til det amerikanske marked. USA har et af verdens største potentialer for vindkraft. Der er masser af vind og plads. Den elektriske infrastruktur er meget veludviklet, og amerikanerne kan betale for strømmen, konstaterer Vindrosen bruges i mange områder i USA til at drive vandpumper. På billedet ses en vindrose i Monument Valley, der har fungeret som kulisse for mere end 50 westerns. S ide 9
hensyn til flere repowering-opgaver i bl.a. Tehachapi. Som følge af den øgede efterspørgsel på det amerikanske marked etablerer NEG Micon nu produktion i Champaign, Illinois. Den første vindmølle til det amerikanske marked triller ud af fabrikken i starten af november måned, siger salgschef Erik Winter Petersen, der styrer det nordamerikanske marked fra hovedsædet i Randers. Efter planen skal fabrikken i Illinois producere 400 vindmøller om året, og vi har allerede meldt alt udsolgt for i år. Ved at etablere produktion i USA får NEG Micon samtidig mulighed for at udnytte de amerikanske eksportkreditordninger. Det giver bl.a. mulighed for at finansiere salg af vindmøller til det enorme kinesiske marked, vurderer adm. direktør Jens-Erik Kristensen. S ide 10
KAMP FOR VINDKRAFT Den Europæiske Vindkraftorganisation, EWEA viser flaget både ved verdensenergikonferencen i Houston og FNs klimatopmøde i Buenos Aires. Verdensenergikonferencen og klimatopmødet er de to vigtigste begivenheder for vindmølleindustrien i år til at præsentere budskabet. I Houston fik vi muligheden for at præsentere vindkraften for den øvrige energisektor. I den etablerede del af energisektoren er viden om vindkraftens muligheder ofte ganske ringe, siger direktøren for EWEA, Christophe Bourillon. I Buenos Aires håber Den Europæiske Vindkraftorganisation på at få politikere og embedsmænd fra hele verden i tale. Som officiel FN-samarbejdspartner får EWEA en central placering i forbindelse med det sted, klimaforhandlingerne foregår. LANG VEJ ENDNU Vindmøllerne forsvinder lige så hurtigt, som de er dukket op, når man forlader bjergpasset ved Tehachapi ad highway 14 mod Los Angeles. Jo tættere man kommer på kystbyerne, jo mere grålige bliver nuancerne. Det er ikke så underligt. Langt de fleste kører i egen bil og bruger aircondition både hjemme og på arbejde. Selvom bilen er den store synder, tør ingen De 5.000 vindmøller i Tehachapi Mountains er det største koncentrerede vindmølleområde i verden. Årsproduktionen på 1,3 TWh kan dække 325.000 danske hustandes årlige elforbrug. røre ved bezinprisen på ca. 2 kr. pr. liter og afgiften på biler. På trods af en øget forståelse for miljø og vindkraft forbliver pick up-trucken og den amerikanske flyder hellige her i Guds eget land. STEFFEN DAMBORG Direktør for Den Europæiske Vindkraftorganisation, Christophe Bourillon. I baggrunden ses havmølleparken på Tunø Knob. S ide 11
VINDMØLLEINDUSTRIEN Vester Voldgade 106 DANMARK DK 1552 København V TOPPER T 3373 0330 TOP F 3373 0333 10-LISTEN E danish@windpower.dk Af I Steffen www.windpower.dk Damborg Postbesørget blad (0900 KHC) Blad nr. 11376 VERDENSENERGIKONGRES I TEXAS I hjertet af den amerikanske energiindustri i Houston, Texas blev den største energikonference, verden endnu har set, holdt i midten af september. World Energy Councils 17. kongres samlede mere end 8.000 centrale beslutningstagere og pressefolk, der satte fokus på energi og bæredygtig udvikling i det næste årtusind. VINDMØLLEINDUSTRIEN PÅ PLADS Vindmølleindustrien var på plads i den tilhørende udstillingshal, hvor fremvisningen af foreningens hjemmeside på storskærm vakte stor opmærksomhed og blev indledningen til mange spændende debatter med konferencens mange deltagere. World Energy Councils Danske Nationalkomité bidrog til konferencen med seks indlæg, hvoraf det ene blev leveret af vindmølleindustrien. Indlægget, der er forfattet af direktør Søren Krohn, fokuserede på udviklingen af havmølleteknologien og de store danske havmølleplaner. Indlæggets hovedkonklusion var, at perspektiverne for havmøllestrøm er lovende, men at det stadig er billigere at opstille vindmøller på gode landplaceringer. HENRIK BAKGREN, 2. MAJ S ide 12