LOGELIV Liden Kirsten & Petrus Beyer 14. Årgang 2014 Nr. 52 FORÅR
Loge liv Side 2 Jeg glæder mig i denne tid - for nu kom endelig marts. Vi kigger alle mod himlen og ønsker, at foråret bringer såvel sol som lune vinde med sig. Det gør godt at komme af med vinterstøvler, frakker og halstørklæder. Dagene længes og aftnerne blive lysere. Vintergækker og erantis lyser mod os. Det er også nu, at naturen viser sig i al sin pragt af stærke gule og lilla farver. Kun naturen kan tillade sig at blande så mange farver. Der er valgt nye storrepræsentanter eller i hvert fald en. Søster storrepræsentant Else Brøndum blev valgt til første storrepræsentant og søster fungerende eksmester Joan Mørk blev valgt til anden storrepræsentant. Der venter dem spændende opgaver de næste fire år. Vi har holdt informationsmøde, hvor fire interesserede damer deltog. Mens vi venter på, at foråret for alvor folder sig ud, arbejder vi i vor loge med at gøre vore loge møder indholdsrige med gode indlæg af etisk karakter. Almindelige foredrag står dog også på programmet. Vi har netop haft et foredrag af praktiserende læge, professor ved Århus Universitet, Annelli Sandkær, der er datter af søster Annelise Kristensen, om det sunde kvindeliv. Det var et meget levende og interessant foredrag. Manuskriptet lå på gulvet og foredraget også blev leveret derfra. Søster overmester Kirsten Carlsen
Indholdsfortegnelse Fra Søster Overmester 2 Indholdsfortegnelse 3 Kapellanstolen Søster Kapellan 3 Fra Broder Overmester 4 Loge korets julefrokost 5 Søster Storrepr. Ingrid Møller 6 Broder Storrepr. Eigil Amby 7 Loge korets julefrokost fortsat... 8 Søstrenes besøg på Kristianslyst 9 Foredrag ved politiet 9 Nye ordens søskende 10 Tildeling af grader 11 Stafetten 12 Dødsfald 15 Mærkedage 16 Forsidefoto : Forårsfoto fra broder Jens Bjerre Logeliv Side 3.For tre måneder siden passerede vi atter et årsskifte et nyt år begyndte. Får vi taget ordentligt afsked med det gamle år? Fik vi gjort alt det, vi havde i tankerne? Fik vi besøgt familie og gamle venner? Fik vi sendt en hilsen til alle dem, som står vort hjerte nær? Gjorde vi alt det, så kan vi med god samvittighed tage fat på det nye år et år som vi derfor kan se frem til. Det er rart at dagene bliver længere for hver dag vi går lysere timer i møde, og vi kan alle med et lyst livssyn og mod på tilværelsen fortsætte ind i det nye år. Ingen ved hvad det vil bringe, eller hvordan det kommer til at forløbe, men vi har lov til at tro og håbe det bedste, for det giver det bedste rygstød til livsviljen, som vi har brug for. Der er meget nyt, der vælter ind over os i dagligdagen. Der er nyheder der ængster os. Det går stærkere og stærkere med teknologien, som kan være både forbløffende og skræmmende, fordi vi hele tiden står over for store udfordringer. Men lad os håbe, at 2014 bliver et år med solstrejf, selv hvis der kommer mørke dage. Og hvor glæden må tændes gang på gang, hvor sår må læges, og hvor vi rækker hinanden hånden med et smil. Lad det nye år blive et godt år i venskabets, kærlighedens og sandhedens ånd. Lise Jessen... Kapellanstolen Kapellan
Loge liv Side 4 Broder Overmester skriver... Hvad ved vi om hinanden? Man danner sig et billede ud fra det, man har talt om og oplevet sammen, og ud fra det man fra anden side har hørt og ved. Men det sker at et menneske der har stået en nær, pludselig dør, og de der sidder tilbage, taler om det der for den døde havde været til særlig glæde eller sorg, om modgang og måske sygdom. Hvad vidste vi i grunden om det, om det der gjorde ondt, men som der ikke blev talt om. Hvordan har du det? lyder det så ofte, når man møder en på gaden eller til festlige lejligheder, og svaret plejer at være tak godt eller det går meget godt. De fleste af os er dækket ind bag en facade af blufærdighed. Meget få mennesker lægger man sine skjulte følelser og tanker åben for. Og så står man pludselig med en viden, om en man troede at kende, en viden om at man kunne havde været til hjælp og glæde, om der i tide havde været talt mere til bunds. Der står et eller andet sted giv mig en blomst medens jeg lever Det kan måske lyde banalt, men der ligger i ord og tanker noget, der kan ramme dybt den dag, det er for sent. Til det ugjorte kan også høre dette, at man søgte for lidt til bunds hos andre. Man gav sig ikke tid til at lytte spurgt for lidt, havde måske travlt med at komme videre i stedet for at standse lidt op og leve i nuet, er vi ikke
Broder Overmester skriver... næsten altid på vej et andet sted den næste time, den næste dag, måske den næste uge. Talte vi ikke bare om vind og vejr i stedet for at gå i dybden, fordi det er meget nemmere at tale uden om, for nærhed forpligter. Hvis man giver sig tid til at gå tæt på, opdager man mange gange sider af en person, man slet ikke vidste eksisterede. Men der er så mange, der sidder alene med sin viden om sig selv og sine tanker, og der er andre der ikke mangler venner til at tale med, men først for sent forstod de, hvad de kunne havde betydet for et medmenneske, om de havde fået mere at vide ved at spørge og lytte. Måtte vi få hjælp til at bryde blufærdighedens skjold, og tro noget mere på hinanden, for det handler også om tillid til den man taler med, så stop op i hverdagen og lyt til hjælp for vore næste. Broder Overmester Mogens Mazanti Logeliv Side 5 Loge korets julefrokost Afholdt den 8. januar 2014. på grund af travlhed med bl.a. afholdte korarrangementer inden jul, kunne der ikke findes en dato før holdt korets medlemmer med ægtefæller deres julefrokost i logens selskabslokaler. I alt 31 havde taget imod invitationen. Vi mødtes kl. 18.00 med den klare besked, at denne gang skulle der ikke øves, - vi fik dog senere på aftenen rigelig mulighed for at røre stemmebåndene. Bestyrelsens invitation lød samtidig på at iklæde sig hatte, - og det blev efterfulgt af mange. Fantastiske så vi ud, fantasifulde, farverige og smukke! Der var dækket festligt op i selskabslokalet, og maden, fra Vigsø Feriecenter, blev leveret. Korets formand broder Erlin Gjerulff bød alle velkommen, og oplyste os om menuen. Derefter takkede han søster korleder Karen Marie Houe for det forgangne år, og for det store arbejde med koret. Altid velforberedt og med smittende humør føres de forskellige stemmer støt frem til et alsidigt repertoire. Forts. Side 8
Loge liv Side 6 Søster Storrepræsentant Ingrid Møller skriver... Dette indlæg kommer ikke til at handle om Odd Fellow Ordenens aktuelle forhold, da jeg det sidste årstid ikke rigtigt har fulgt med i, hvad der rører sig i ordenen, men jeg håber, at den uro og splittelse som martrede ordenen er klinget af. Jeg har derimod besluttet mig for at skrive om, Næsten og Næstekærlighed. Jeg fulgte for nogle år siden en diskussion, som foregik i dagspressen, om hvem vores næste egentlig er, og dermed hvem vi skal vise eller snarere give næstekærlighed til. Diskussionen udsprang af den generelle situation på flygtningeområdet, hvor man havde haft svært ved at definere, hvem der var vor næste, og hvem vi derfor skal vise næstekærlighed. Man skulle så tro, at man kunne søge hjælp i bibelen, men den taler kun om Næsten og ikke om næstekærlighed, men der står til gengæld, at du skal elske din næste som dig selv. Man kan vel sige, at det at elske sin næste, og næstekærligheden er synonymer, altså er det samme. Det, som kan give problemer, er, hvem er min næste, hvem skal jeg øve næstekærlighed mod. Det er her man kan komme i et dilemma. Er det det menneske, som vi møder i hverdagen, eller er det alle de stakkels mennesker, som lever i flygtningelejre rundt om i verden, eller som kommer til vore grænser og beder om asyl, eller er det min nabo, eller den som jeg møder i bussen, eller den som står foran mig i køen i supermarkedet, eller er det en af de utallige syge og gamle, der sidder ene og ofte hjælpeløse på vore plejehjem, Eller er det måske Hassan fra Marokko, eller Hussein fra Libanon. Dette er det store problem og kan Næsten overhovedet forekomme i flertal, er der noget, der hedder Næster. Det forventes af os, at vi hjælper vor næste, men vi kan ikke bare betale os fra at vise næstekærlighed, det er ikke nok bare at sende skærv til en eller anden hjælpeorganisation, som så fordeler pengene. Vi må i vor dagligdag vise at vi er Odd Fellows ved, at vi hjælper den næste, som vi møder på vor vej. Lad os prøve at leve op til vort motto: Vær mod andre, som du vil de skal være mod dig. Ingrid Møller Storrepræsentant.
Broder Storrepræsentant Eigil Amby har ordet. Logeliv Side 7 Tiden er nu kommet til at jeg slutter mit embede som storrepræsentant i vor loge. Jeg har haft otte gode år i dette embede, og fandt at det nu var tiden, at nye storrepræsentanter, kunne få lejligheden til at overtage med et håb om at de vi få lige så spændende og berigende år som jeg har haft i min embedsperiode. Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at ønske Bent Glarmbæk og Jan Rimmer Andersen tillykke med at valget, og dermed til at indtræde i embederne som storrepræsentanter for vor loge pr. 1. maj i år. Jeg selv har valgt at sige ja til at lade mig vælge som storrepræsentant i lejr nr. 10 Arken, og ved det seneste lejrmøde blev jeg og Cato Gosti Jensen fra loge nr. 67 valgt til dette embede. Jeg glæder mig til i stedet at skulle lægge mine kræfter i dette embede, som nok trods alt må siges at være mindre arbejdskrævende end embedet i en loge. Jeg finder at vor loge og det ordensliv der leves i logen, er i en god og positiv udvikling, måske lige med undtagelse af tilgangen af nye brødre, og jeg når akkurat som det sidste i min embedstid, at være med til at festligholde vores 100 års jubilæum, som jeg ser frem til at skulle deltage i. Jeg kunne vel derfor heller ikke ønske mig en bedre tid at afslutte mit embede som storrepræsentant på. Idet jeg vil se frem til fortsat at deltage i mange gode møder i vor loge, vil jeg gerne her sige alle jeg har været i berøring med i det embede jeg nu forlader, en meget stor tak for årene som logens storrepræsentant, som for mig har været særdeles spændende og berigende. Jeg kan kun slutteligt ønske alt det bedste for vor loge, og for de kommende to storrepræsentanter. Storrepræsentant Eigil Amby
Loge liv Side 8 Loge korets julefrokost fortsat... Det er gode sange med indholdsrige tekster, som er valgt. Også en tak for veltilrettelagte og gode arrangementer, som var blevet gennemført i årets løb. Samtidig gav han udtryk for glæden over at korets medlemstal er øget. Broder formand sluttede med ønske om fortsat gode arbejdsår i koret. Som en forsinket julegave overrakte han søster Karen Marie et billede af det nuværende kor og en pengegave fra medlemmerne. Søster Karen Marie takkede for begge dele, og pointerede, at hun ikke alene kunne tage æren for korets præstationer, men at alle søstre og brødre i koret i fællesskab er med til at løfte korets arrangementer.
Logeliv Side Søsterloge Liden Kirstens besøg på Ældrecentret Kristianslyst 2014. 9 Vi var 18 søstre der den 5. februar var mødt op på Ældrecentret Kristianslyst, for på denne eftermiddag for 39. gang at hygge om beboerne. Dagen før var 27 beboere tilmeldt, som gerne ville deltage i dette arrangement. Interessen var der, men kræfterne slog dog ikke til. På dagen deltog der 17 beboere, 3 besøgsvenner og lederen af Oasen, som kunne sætte sig til de smukt dækkede borde. Personalet sørgede for, at de beboere, der ikke kunne være med, fik serveret kaffe og brød i deres lejligheder. Søster Undermester Bertha Møller bød velkommen til alle, og der blev sunget I sne står urt og busk i skjul, ledsaget af søster Karen Marie Houes klaverspil. Søster Undermester fortsatte med at fortælle om Kyndelmisse og om Kjørmesgilder, og om skikke, som er knyttet dertil. De hjemmebagte boller og lagkager, som flittige søstre havde sørget for, blev serveret til kaffen, og hyggen bredte sig. Derefter blev der sunget sange som beboerne ønskede. Sangglæden var stor, og et ønske fra en 92årig beboer om at danse, blev efterkommet. Dejligt at opleve denne stemning, og stor var glæden, da 2 beboere ved hvert bord kunne tage bordets blomst med til deres lejlighed. Men inden fortalte søster Undermester om oplevelser fra barndommens vinterdage. Som afslutning blev der sunget Skuld gammel venskab rejn forgo, hvorefter søster Undermester takkede for en god eftermiddag. Lederen af Oasen takkede søstrene for søsterlogens besøg, og glædede sig til besøget, og til denne skønne tradition, til næste år. Morten Jensen fra politiet gav i Foredrag med politiet broderlogen den 21.jan 2014 et spændende og dynamisk foredrag om politiets arbejde og arbejdsvilkår, samt en masse viden om den ungdomskriminelle situation i lokalområdet.
Loge liv Side 10 NYE ORDENSSØSKENDE 14.10.2013 Søster Marina Lund Mehlsen Aabergsvej 14, 7700 Thisted Proponent: Søster fung. eksmester Joan Mørk Søster Karin Eigtved Pedersen Nørrevænge 11, 7700 Thisted Proponent: Søster ekssekretær Tove Mols
NYE ORDENSSØSKENDE Logeliv Side 11 NYT MALERI I LOGEN Søster Åse Irene Olesen Markvænget 4D, 7700 Thisted Proponent: Søster Edith Fuglbjørg Johansen Vi har fået et nyt maleri i logen. Det er placeret over klaveret og er skænket af broder Rikard Møller og hustru Søster Bertha Møller Tildeling af Kærlighedsgraden Søster Birgit Eriksen Søster Hanne Bro Lund Søster Mariane Kristensen Broder Svend Erik Jensen
Loge liv Side 12 Stafetten af Broder Viggo Nielsen Biler og autolakerbrancen som jeg husker det siden 1960. Jeg startede hos Svend Jørgensen, Austin forhandler, der hvor Lidl er nu, som arbejdsdreng på malerværkstedet midlertidig, for mit ønske var, at komme i lære som automekaniker. Sådan kom det ikke til at gå. Malermester Evald Andersen kom en dag og spurgte mig, om jeg ikke kunne tænke mig, at komme i lære som autolakerer, og det blev så mit valg. Man kan vel sige, at det var en tilfældighed. På værkstedet var der noget håndværktøj som trekantskraber og stålbørster, ikke noget med slibemaskiner, det var almindelig, at bruge kork eller gummiklods til forskellige grovheder sandpapir. Når der skulle spartles nogle ujævnheder efter opretning, brugte man cellulosespartel. Det kunne kun gøres ca. 3 gange om dagen, noget med tørretid imellem hver gang, det der blev problemet hvis der kom for tyk et lag på var, at spartelmassen blev tør i overfladen og lukkede opløsningsmidlerne inde, så der kunne godt gå flere dage med det. Når det var klar, skulle der slibes med klods og passende kornstørrelse sandpapir. Det var almindelig at vandslibe, men mester mente, at det kunne give problemer med fugt knopper, så der blev brugt rensebenzin i stedet for vand. Det var meget hårdt ved hænderne. Efter slibning af de spartlede områder, blev der dækket af med tape og papir og emnerne blev grundet 3-4 gange og så igen i gang med slibning. Efter slibning, rengøring og afstøvning var det tid til lakering. Det skete i værkstedet, for der var ingen sprøjtekabine, og der var næsten ingen udsugning. Der blev somme tider så tæt, at vi næsten ikke kunne se hinanden. På dette tidspunkt var der ikke noget sikkerhedsudstyr. Der blev kun brugt en aluminiumsplade med et stykke gaze stof som maske, ikke særlig effektiv. Det var celluloselak der blev brugt på denne tid. Da celluloselak skulle fortyndes med ca. 75 % fortynder, er det jo givet, at det ikke var så godt, at bruge denne type masker som var til rådighed. Man skulle sprøjte emnerne ca. 4 gange for at få lagtykkelse nok til, at dækning og polering var i orden. Det var almindeligt, at når lakken
Stafetten af Broder Viggo Nielsen Logeliv Side 13 var tør, skulle den poleres, og det var med polermaskine med lammeskindspude og så med håndkraft, der hvor man ikke kunne komme til med maskinen. Der blev en markant ændring i spartelsystemet 1963-1964, da kom der et produkt på markedet som hed Isopon. Det var et tokomponent system, som skulle tilsættes 4 % hærder og var slibeklar på et par timer, fordelen ved dette produkt var, at det var en kemisk proces der startede når hærderen var blandet i, og der var ingen problemer med lagtykkelsen i dette produkt, i stedet for at spartle i flere dage kunne man nemt gøre det på én dag. Der er selvfølgelig sket en stor ændring i branchen indtil i dag. Omkring 1965-66 blev en ny type lak anvendt nemlig syntetisk lak. Forskellen mellem den og celluloselak var, at den ikke skulle poleres og kun tilsættes højest 10 % fortynder. I 1974 kom endnu en ændring af laktype på markedet, nu var det acryllak, en tokomponent lak som blev blandet med to dele lak, én del hærder og ca. 5 % fortynder. Efterhånden var maskinparken også vokset betydelig, med roterende stålbørster, slibemaskiner og maskiner til slibning af spartel og grundfarver. Sprøjtekabiner var også en selvfølge på dette tidspunkt. Vi er nået hen til ca. 1980 da blev der sat focus på sikkerheden. Arbejdstilsynet udarbejdede en liste til værkstederne, som skulle bringe nogle aktuelle ting i orden, eksempelvis åndedrætsværn, sprøjtedragter og udsugning på værkstedet. Efterhånden som der blev sat focus på udledning af opløsningsmidler blev der i 2005 påbudt, at bruge vandfortyndbare lakker. Der er dog stadig ca. 3 % opløsningsmiddel i den type lak, så helt fjerne problemet er ikke mulig endnu. Der var fra halvfjerdserne og til midten af firserne ikke usædvanlig, at biler som var ca. halvanden år gamle skulle have skiftet skærmene på grund af gennemtæring af rust. Det var mest biler fra Tyskland, Italien og Frankrig. Men efter 1986 begyndte bilfabrikkerne, at galvaniserer karrosserierne, det var Audi der var først på markedet, så det ændrede meget i arbejdsmængden. Da vi startede som selvstændige i 1969 førte Else statistik på lakeringer-
Loge liv Side 14 Stafetten af Broder Viggo Nielsen og det viste sig at 60 % af omsætningen var hellakeringer og det øvrige var reparationer og skader, nu er det under 10 % der er hellakeringer. Det var dengang ikke ualmindelig, at en bil blev adskilt og renoveret og lakeret mindst 2 gange i sin levetid. De før omtalte fugtknopper som viser sig som små blærer i lakken er et fænomen, som der har været forsket meget i, og man er kommet til den konklusion, at når to lag materialer såsom grundfarve og laklaget ikke hæftede optimalt, kunne der i perioder med meget fugtig vejr i lang tid ske det, at fugten gik igennem lakken. Man skulle tro, at lakken er vandtæt, men det er ikke tilfældet. Når så det skete og der kom nattefrost kunne der ske en sprængning mellem lagene, for som bekendt sker der en udvidelse af vand når det fryser til is. Fugtknopper var i mange år et stort problem og en udbedring af det var, at hele laklaget skulle slibes væk, og emnerne skulle så igen delvis grundes, slibes og lakeres. Der er blevet forsket meget i vejrbestandige lakker, der er nok nogen her der har haft problemer især røde biler, det var den farve der var mest sart med for eksempel sollys og syreregn, man kunne få det problem efter polering og lakforsegling, at der blev hvide pletter på lakken efter regnvejr, og når så vanddråberne var fordampet var skaden der med hvide skjolder og det kunne ikke fjernes effektivt igen. Det blev efterhånden løst hos de fleste bilfabrikker, da man begyndte at klarlakerer alle farver og ikke bare metallakker. Klarlak er også blevet fremstillet med solfilm for, at beskytte farverne som bilerne er lakeret med. Noget som nogle fabrikker har forsøgt sig med er pulverlakering med klarlak, det er en laktype som ikke indeholder opløsningsmiddel, så der har man jo løst problemet med opløsningsmidler, for der findes ikke rigtig en klarlak som er vandfortyndbar, det er noget med glansen der er problemet, selve farven er stadig den vandfortyndbare. BMW var først med forsøg med pulverklarlak og det har været en stor succes. Til slut lige et par specielle ting: Der var én der var til syn med sin bil
Stafetten DØDSFALD Logeliv Side 15 og hvorfor synsassistenten ville se et eller andet oppe på taget af bilen og stod op på panelet vides ikke, men der skete en katastrofe for bilejeren, for assistenten faldt igennem panelet, som var lappet sammen med elektrikerrør og spartelmasse. Og noget som for år tilbage ikke var ualmindelig, at der blev brugt selvklæbende sølvfolie tvist og avispapir til at tætte huller i karosseriet og efterfølgende spartlede og lakerede de hullede emner. En speciel oplevelse var en kunde der kom i sin bil og ville købe lidt maling, han havde støbt beton i bagskærmen indvendig på grund af tæring bag ved hjulet, så var hullet jo effektivt lukket, og så skulle han jo have det kamufleret med lidt maling. Broder Viggo Nielsen Søster Gerda Jensen afgik ved døden den 7. januar i en alder af 85 år. Hun var et beskedent, smilende og imødekommende menneske, og var en god og trofast søster, som deltog flittigt i logens virke. Hun blev optaget i Ordenen i 1986, og fik tildelt 25 års hæderstegn i 2011. ÆRET VÆRE + + + SØSTER GERDA JENSENS MINDE. Søster Inger Amby afgik ved døden den 13. januar efter lang tids sygdom i en alder af 70 år. Hun blev indviet i vor loge i 1992. I perioden 1997-2001 var søster Inger Amby logens arkivar. De sidste år var præget af sygdom, der kom og gik, men hver gang lykkedes det hende at kæmpe sig til en nogenlunde hverdag igen. Men søster Inger Amby gav aldrig udtryk for bitterhed, højst irritation over det evige pendlerliv mellem flere sygehuse til prøver og behandlinger, som lagde hende hindringer i vejen for det liv, der skulle leves. ÆRET VÆRE + + + SØSTER INGER AMBYS MINDE.
Loge liv Side 16 MÆRKEDAGE 24.03.2014 Søster Bodil Mogensen Nielsen 70 år 16.05.2014 Søster Anna Olesen og ægtefælle Guldbryllup 14.07.2014 Søster ekskasserer Hanne Stengaard 75 år 16.07.2014 Søster eksundermester Anna Andersen 75 år 23.04.2014 Broder Niels Nymann-Nielsen 70 år 22.07.2014 Broder Peter Koberg Vigsø 70 år 01.08.2014 Broder Svend Åge Nielsen 70 år 31.08.2014 Broder Emil Ninn 85 år I ønskes tillykke af ALLE ordens søskende! BOWLINGKLUBBEN Hver torsdag i ulige uger 12.00-13.00 i bowlingcentret AKTIVITER SANGKORET Hver onsdag 17.00-19.00 Nye deltagere er meget velkomne! Nodekendskab ingen betingelse. kontaktperson SENIORKLUBBEN Sidste onsdag hver måned kl. 14.30 ALLE er velkommen! - til en hyggelig eftermiddag Kontakt Søster Annelise Kristensen på telefon 97952848 s ø s t e r Karen Marie Houe telefon 97 92 48 09
STØT VORES ANNONCØRER Logeliv Side 17 Energicenter Nord Professionel rådgivning indenfor bæredygtig udvikling Mads Skaarup Willadsen Vendbjerg 31. Nors 7700 Thisted Tlf.97981254 Mobil 40961254 HER mangler DIN annonce! Pladsen er ledig for 250,- kr. pr. år. Kontakt Broder Kapellan Knud Harring Telefon +45 97 97 16 39 Mail: info@kirkplast.dk - kontakt os, hvis du har en idé! DE STØTTER OS
Loge liv Side 18 STØT VORES ANNONCØRER REDAKTIONEN Broder Storrepr. Eigil Amby Broder Richart Møller Broder Kapellan Knud Harring Søster Storrepr. Ingrid Møller Søster Eksum. Helga Tarben Petersen Broder Jens Bjerre DIN TØJMAND Thisted byder dig Velkommen til en butik der har været med siden DIN TØJMAND's start i 1990. Vi kan klare de fleste voksne mænd også festtøj til logen Tlf. 23 93 39 39 DE STØTTER OS Havnetorvet 1b, 7700 Thisted
STØT VORES ANNONCØRER Sommerhus udlejes i Agger 250M til havet 250M til Nationalpark Thy 10 km til golfbane Musiker Jørgen Skovbo Telefon 97985526 Mobil 22596160 - musik til fest og dans Logeliv Side 19 Se mere på www.jorgen-skovbo.dk Lis og Børge Jen- Sparkøbmanden Vorupør Vesterhavsgade 103 v/kim Poulsen DE STØTTER OS
Loge liv Side 20 STØT VORES ANNONCØRER Skinnerup Auto - Når tillid betyder noget Vi laver biler bedre! 97 92 48 12 DE STØTTER OS Layout Broder Knud Harring Trykket hos Kram.dk