Spærringer Vandløbenes svøbe? Afdeling for Ferskvandsfiskeri Kim Aarestrup & Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser
Aftenens program Hvad kræver fisk? Hvor er problemerne i vandløb? Nedstrøms vandring smolt Opstemningers betydning? Mølleopstemninger Dambrug Vandkraftværker Overordnede effekter? Opstrøms passage Konklusion og anbefalinger Er det noget værd?
Livscyklus - helhedsbetragtning
Vandringer hele året Technical University of Denmark Laks Ørred Ål Sandart Lampret Aborre Gedde Helt Løje JAN MAR MAY JUN AUG OKT DEC
Anadromi Technical University of Denmark Gross 1987
Fødevandring Gydevandring Refugievandring
Smolt Livshistorie alternativ Karakteriseret ved en række morfologiske og fysiologiske ændringer Forskelle mere udtrykt hos laks Gennemsnitslængde 12,5 17 cm (9 30 cm)
Smolt migration Synkroniseret af fotoperiode Initieret af temperatur og/eller vandføring
Variable parametre Art, stamme Stadium Tid pååret Tid på døgnet Vandtemperatur (inkl. udvikling) Vandføring (inkl. udvikling) Vandhastighed Vanddybde
Opstemningers påvirkning Technical University of Denmark Tab af levesteder Tab og forsinkelse under vandring
Opstemningers påvirkning - levesteder Villestrup Å, fald 22 m, knap 9 m i 6 opstemninger (ca. 40 %)
Smoltundersøgelser Smolttab udregnes som forskel i fangst af fisk fra de to udsætninger. Udsætning 1 Opstemning Udsætning 2 Forsinkelsen kan beregnes som forskellen i 50% fraktilen for de to udsætninger Smolttabet kan relateres til vandføringen forbi opstemningen Fælde
Telemetri Technical University of Denmark
Mølleopstemninger Technical University of Denmark
Smolt tab og forsinkelse ved mølleopstemninger Art Gns. Forsinkelse (dage) Gns. Tab (%) Ørred 9 (N=1) 32,3 (N=4) Laks - 23,0 (N=1)
Dambrug Technical University of Denmark
Smolt forsinkelse og tab Lokalitet Forsin kelse (dage) Vandfø ring (Q) l/s Vandf. Til passage (% Q) Medianminimum (mm.) l/s Vandf. Til passage (% mm.) Art Smolt-tab (%) Mattrup Mølle 9 639 100 463 138 Ørred 18 Breinholm 0 831 45 550 68 Ørred 31 Dambrug Lystrup Dambrug 8 419 32 240 56 Ørred 28 Vellingskov 4 1382 17 940 25 Ørred 64 Dambrug Breinholm Dambrug 3 825 44 550 66 Laks 53
Sammenhæng mellem smolt tab og frivandsafgivelse Smolt tab (%) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 y = 100e -0,0197x R 2 = 0,4006 0 20 40 60 80 100 Vand afgivet til passage (% Q)
Vandløbsstørrelse - Tab Technical University of Denmark Smolt tab (%) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Ørred tab lakse tab N=1 N=7 N=20 N=2 N=6 N=6 Lille Medium Stor
Vandløbsstørrelse Forsinkelse Technical University of Denmark 12 Ørred Laks Smolt forsinkelse (dage) 10 8 6 4 2 N=6 N=12 N=3 N=5 N=2 0 N=1 Lille Medium Stor
Indtrængning Technical University of Denmark
Indtrængning Technical University of Denmark
15 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Technical University of Denmark Sandsynlighed for at en smolt med en given længde stoppes af hhv. et 6, 8 og 10 mm gitter 6mm 8mm 10mm 9,3 9,6 9,9 10,2 10,5 10,8 11,1 11,4 11,7 12 12,3 12,6 12,9 13,2 13,5 13,8 14,1 14,4 14,7 Længde (cm) 9 Sandsynlighed for tilbageholdelse
Predation Technical University of Denmark
Afsmoltificering Technical University of Denmark
Vandkraftværker (og søer) Technical University of Denmark
Tange Sø Technical University of Denmark
N W E ALS Powerstation S Dam Randers Ans Bridge Powerstation ALS Lake Tange Silkeborg Kongensbro ALS Lake Julsø Smolt trap Release Lake Mossø 1 km 10 km
Skæbne i Tange Sø Technical University of Denmark Laks Fugle 20% I live 2% Ukendt 32% Gedde 36% Passeret 10%
Dødelighed Technical University of Denmark Forskellige estimater af lakse- og ørred smolt tab i Tange Sø 1996, baseret på 8715 udsatte lakse smolt, 50 radiomærkede lakse smolt, 4560 vilde ørred smolt, og 24 radiomærkede vilde ørred smolt. Laks Ørred Tab (Beregnet ud fra fælde) 86.4 % 81.8 % Tab (radiomærkede smolt) 87.5% 87.5 % Tab pr. km. (Fælde) 15.2 % 13.2 % Tab pr. km. (radiomærkede) 15.9 % 15.9 %
ALS Hydro-plant Dam Ans Bridge ALS Kongensbro ALS Smolttrap Release site
Tab i Søer: Korrelations analyse Sø størrrelse (22-537 Ha) Ingen korrelation Vandets opholdstid (0.1-279 Days) (R 2 = 0.349) P < 0.05 Kortest mulige migrations længde (0.5-12 km) (R 2 = 0.379) P < 0.05
Tab vandløb/sø Technical University of Denmark 50 N=8 Vandløb Reservior/Sø Smolt tab km -1 (%) 40 30 20 10 0 N=8 Ørred N=4 Laks N=10
Smolttab ved danske opstemninger Technical University of Denmark Vandløb Antal undersøgte opstemninger Gns. Smolt-tab (%) Mølleopstemninger 5 30 Dambrug 38 42 Vandkraftværker 7 82
Andre Fisk Nedgængere, ål Snæbel, stalling, helt (meget små)
Kumulativt tab ved opstemninger Technical University of Denmark 1000 800 Antal overlevende smolt 600 400 200 0 0 1 2 3 4 5 Antal passerede opstemninger Mølledamme Vandkraftværker Dam brug
Model Villestrup smolt Technical University of Denmark
Model Villestrup havørredopgang Technical University of Denmark 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Nu Uden smolttab Øvrige problemer også løst Opgangsfisk
Kan vi være venner med alle Kongeåens dambrug (model 3!) År Smolt-tab (%) 2003 35 2004 58 2005 0
Opstrøms passage Technical University of Denmark
Weir Nord Gitter B station C station Fiskedamme Strømretning Rohden Å Udsætningsted A station Lammebæk Forsøgsdesign ved Årup Mølle Dambrug. Beliggende ca. 2 km fra Vejle fjord. Gns. årlig vandføring ca. 1200 L/s. Medianminimum ca. 270 L/s. Vandføring i omløbstryg 60-80% af medianminimum (162-216 L/s)
Observeret og estimeret antal af ørreder som henholdsvis gik op og passerede omløbet ved Årup Mølle Dambrug igennem perioden fra 26/10 1/12 1999 (ved 60-80% medianminimum). Antal mærkede ørreder Antal observere de opstrøms søgende Beregnet antal ørreder der gik op i omløbet (station C) Beregnet antal ørreder som passerede (station B) Estimeret andel som gik op i omløbet l Estimeret andel som passerede Total 47 35 16 8,3 46% 24% Korrigeret total 47 28,5 16 8,3 56% 29%
Nord Dam opstemning D station F station Omløbsstryg E station vandretning Forsøgsdesign ved Tirsbæk Gods. Beliggende ca. 900 m. fra Vejle Fjord. Udsætningsstedca. 300 meters nedstrøms D station. Gns. Årlig vandføring ca. 90 L. Medianminimum 15 L.
Opstemningen i Tirsbæk Technical University of Denmark
Omløbsstryget og hovedløb i Tirsbæk
Observeret og estimeret antal ørreder som henholdsvis gik op og passerede omløbet ved Tirsbæk gods igennem undersøgelsesperioden (ved 300% medianminimum). Antal mærkede ørreder Antal observere de opstrøms søgende Beregnet antal ørreder der gik op i omløbet (Station E) Beregnet antal ørreder som passerede (Station F) Estimeret andel som gik op i omløbet Det blev observeret at 4 af de opstrømssøgende fisk ikke fandt op i omløbstryget: 83-98% fandt stryget. Estimeret andel som passerede Nedstrøms 16 10 7,5 3,5 75% 35% Opstrøms 17 13 15 * 7,1 115% * 55% Total 33 23 22,5 10,6 98% 46% NOTE: Totalt set blev 17 ørreder registreret i omløbet. 8 af disse gik op i omløbet i 2 perioder på 2 dage med en flom (ca. 3.000% of medianminimum).
Indtrængning af opstrøms søgende fisk Sønderup Å Art Antal målte Antal ej målt Antal total Længde range Aborre 1-1 18 cm Havørred 83-83 27-71 cm Bækørred 37-37 16 37 cm Regnbueørred 48 70 118 12 55 cm (skøn og målt) Skrubbe - 20 20 15 25 cm (skøn) Bæklampret - 10 10 ej målt Trepigget hundestejle 5 10 ej målt Ål - 10 10 25 55 cm (skøn) Registrerede fiskearter og længde
Indtrængning af opstrøms søgende fisk Jedsted Mølle Dambrug, Kongeåen Art Antal målte Længde range Stalling 72 20 40 cm Havørred 14 55-80 cm Bækørred 7 35 40 cm Laks 1 70 cm Regnbueørred 4 ej målt Gedde 3 ej målt Aborre 3 ej målt Ål 3 ej målt
Indtrængning af opstrøms søgende fisk Sig Dambrug, Varde Å Art Antal fangede Skønnet antal Havørred 4 Laks 32 50 100 Gedde Adskillige Snæbel 2
Indtrængning af opstrøms søgende fisk Løjstrup Mølle, Hadsten Lilleå 30 Antal havørreder 25 20 15 10 5 0 N = 235 39 44 49 54 59 64 69 74 79 84 89 Længde (cm)
Technical University of Denmark Andre årsager til tab - Sygdom
Andre årsager til tab - Skader Technical University of Denmark
Andre årsager til tab - Pheromoner
KONKLUSION Technical University of Denmark Næsten alle fisk har vandringsbehov Der er ofte tab af fisk både ved op- og nedstrøms passage af opstemninger Opstemninger er en hovedfaktor for begrænsningen af bestande via tab af habitat og via passageproblemer Tabet ved passage af opstemninger kan være afgørende for selvreproduktionen Modelberegninger indikerer mulighed for en meget stor forøgelse af bestanden af havørred og laks
KONKLUSION - NEDSTRØMS PASSAGE Vandføringen er en hovedparameter Jo mere vand jo bedre for passagen Afgitringen er den anden hovedparameter Afgitringen skal ned på 6 mm eller mindre for at virke for smolt og større fisk Hvis der skal tages hensyn til mindre fisk og/eller invertebrater skal afgitringen ned på 1 mm Placeringen af passagen er vigtig. Afgitringen skal være tætsluttende og fastsiddende og flugte med vandløbsbredden
KONKLUSION - OPSTRØMS PASSAGE Technical University of Denmark Vandføringen er en hovedparameter Jo mere vand jo bedre for passagen Pas på med strygløsninger de løser ikke nødvendigvis problemerne Afgitringen skal ned på 10 mm eller mindre for at virke for de fleste fisk der søger opstrøms Hvis der skal tages hensyn til alle opstrøms søgende arter (eks. Ål) skal afgitringen være mindre Fisk må ikke kunne springe eller svømme over afgitringen Placeringen er vigtig. Afgitringen skal være tætsluttende og fastsiddende og flugte med vandløbsbredden
Anbefalinger: Overvej om opstemningen kan fjernes helt! Hvis ikke den kan det, så overvej om den kan fjernes helt! (Opstemningen er ikke væk ved at lave et omløbsstryg!!!) Dimensioner passagen til at kunne tage en meget stor vandføring (som minimum medianmaksimums-vandføringen) Husk på, at ved opstemninger hvor vandet udnyttes skal både afværgeforanstaltninger og faunapassage være i orden
Restaurering af åløb: Model 8 Tangeværket Kort omløb: Model 3 Mellemlangt omløb: Model 7 Mellemlangt omløb: Model 4, 5 og 6 Langt omløb: Model 9 Langt omløb: Model 1 og 2
Er det noget værd? 1 kg lystfisker havørred/laks = 3700 kr. (Skjern Å beregning) Beregning for Gudenå ved gennemførelse af anbefalet model (#7) 57 millioner kr. (per år)