NOTAT. Varde Kommune Att.: Flemming Sørensen. af vandet 21. juni Ref: SBE/tik J.nr. 09/00241

Transkript

1 NOTAT Til Varde Kommune Att.: Flemming Sørensen Vedr. Fiskebestanden i kanalen ved Nørholm Mølle før og efter opstemning af vandet 21. juni 2015 Fra DTU Aqua 17. februar 2016 Ref: SBE/tik J.nr. 09/00241 Møllekanalen ved Nørholm Vandmølle den 21. juni 2015 mens vandet er opstemmet. I baggrunden ses stemmeværket med bro over kanalen. Møllen skimtes bag træer på højre bred. Danmarks Tekniske Universitet Charlottenlund Slot Tlf Institut for Jægersborg Allé 1 Fax Akvatiske Ressourcer 2920 Charlottenlund

2 Figur 1. Varde Ås nuværende forløb omkring Nørholm Gods med angivelse af Møllekanalen, Mølledammen og Voldgraven. Møllens placering angivet med signatur. Indledning Nørholm Vandmølle er beliggende ved Varde Å ca. 10 km nordøst for Varde By. Vand fra åen ledes til møllen gennem Møllekanalen (Figur 1 og forsidefoto). I forbindelse med restaureringen af Varde Å som led i genopretningsprojektet for snæbel (2005 til 2013) blev Møllekanalen oprenset med henblik på at kunne lede en del af åens vandføring udenom Nørholm Gods, hvor å-løbet er forholdsvis smalt. Samtidig blev møllens stemmeværk genopbygget og møllen restaureret, med henblik på igen at kunne opstemme vandet i Møllekanalen og drive vandmøllen. Det sker i dag i form af museums- eller demonstrationsdrift. Der er pt. tilladelse til at køre demonstrationsdrift på søndage kl. 10:00 16:00 i juli og august måneder. Denne drift startede i Det genopførte stemmeværk betød, at der altid var en niveauforskel ved møllen, også når stemmeværket var bundtrukket. For at sikre fri passage for vandrefisk i både op- og nedstrøms retning, blev der ved siden af det oprindelige stemmeværk opført et nyt stemmeværk, der tillader, at Møllekanalens vandføring kan ledes forbi Nørholm Mølle uden niveauforskel når stemmeværket er bundtrukket (Figur 6b). Det er fra DTU Aqua vurderet, at den fri passage for vandrefisk hermed er sikret bedst muligt, i den situation, at der er et stemmeværk. Møllekanalen tilføres permanent en betydelig andel af vandføringen i Varde Å (Tabel 2). På strækningen forbi Nørholm Gods er åen derfor smallere end den ville være med sin fulde vandføring. Møllekanalen udgør dermed en erstatning for det manglende vandløbsareal i åen, der ville være levested for fisk, bl.a. i form af gyde- og opvækstplads for laksefisk. Varde Å har i området et betydeligt fald og er 2

3 dermed særdels velegnet som gyde- og opvækstområde for arter som laks, ørred og snæbel. Møllekanalen har dermed også en betydning i dén sammenhæng. Nørholm Mølles ejere ansøgte i foråret 2015 Varde Kommune om at udvide driftstiden til også at omfatte søndage i juni måned. Ønsket blev af Varde Kommune forelagt DTU Aqua, der ikke umiddelbart kunne anbefale dette, idet effekten af den type opstemningshændelser måtte have på fiskebestanden ikke er kendt. Dog vurderede DTU Aqua, at det har betydning både hvor mange hændelser, der samlet forekommer og hvor tidligt i forhold til laksefisks klækning om foråret, de forekommer. I 2015 blev det aftalt, at der på forsøgsbasis måtte opstemmes den 21. juni 2015 på Møllernes Dag. Denne opstemningshændelse anvendes endvidere til en undersøgelse af den umiddelbare effekt på fiskebestanden af en enkelt tidlig opstemningshændelse. Formålet med undersøgelse er således at beskrive om og hvordan fiskebestanden i Møllekanalen påvirkes af en kortvarig opstemning på 6 timer af vandet i 2. halvdel af juni. Samtidig vil det blive klarlagt om og i hvor stort omfang, der har været gydning med succes i Møllekanalen i vinteren Station Bundkote Bundbredde Fald 0 7,00 x x 15 7,00 x 4,5 3, ,89 x 4,5-6,0 3, ,68 x hvilebassin 115 6,68 X 4,5-6,0 3, ,35 X hvilebassin 215 6,35 x 4,5-6,0 3, ,15 x 4,5 3, ,09 x 4,5 3, ,04 x 4,5-6,0 2, ,00 x 6, ,00 x Møllekanalen Møllekanalen ved Nørholm Gods er 320 m lang fra indløbet ved Varde Å til stemmeværkerne. Nedstrøms møllen og stemmeværkerne ligger en dam, der udmunder i Voldgraven ved Nørholm Gods (figur 1). Dammen er delvis opfyldt med sand/sediment. Afstanden fra stemmeværket til Voldgraven er ca. 140 m. Voldgraven løber sammen med Varde Å ca. 150 m efter udløbet fra mølledammen. Fra indløbet til stemmeværket falder møllekanalen i alt 1 m (bundkote). Faldet varierer mellem 0 (hvilebassiner) og 3,81 (øvrige kanal). De sidste 50 m inden stemmeværkerne aftrappes faldet. Faldforholdene og kanalens bundbredde findes i tabel 1. Det samlede bundareal er beregnet til 1648,5 m 2, heraf 180 m 2 hvilebassiner. Tabel 1. Bundkote og bredde samt fald i Møllekanalen mellem indløbet og møllen. 3

4 Figur 2. A: Placering af de to hvilebassiner i Møllekanalen. B: Placering af de tre stationer, hvor der blev målt tværprofiler og vandhastighed i Møllekanalen. Elektrofiskeri blev udført på 50 m strækninger centreret omkring de tre stationer (fra 25 m ned- til 25 m opstrøms stationerne). 4

5 Placeringen af de to hvilebassiner ses på figur 2a. Møllekanalens bund er, med undtagelse af hvilebassinerne, efter anbefaling fra DTU Aqua, belagt med en grusblanding, der egner sig som gydegrus for laksefisk. Når vandet ikke er opstemmet, fremstår Møllekanalen som et hurtigt strømmende vandløb med god fysisk variation og et godt dække af vandplanter, domineret af vandranunkel (Ranunculus sp.). Karakteristisk afstrømning Varde Å l/s Møllekanalen l/s Voldgrav l/s Medianminimum Juli-middel August-middel Årsmiddel Medianmaksimum årsmaksimum Tabel 2. Vandfordeling (beregnet) mellem Varde Å, Møllekanalen og Voldgraven. Vandføring i Møllekanalen Møllekanalen og voldgraven er vandførende på alle årstider. Vandfordelingen ved forskellige vandføringer i Varde Å - se i tabel 2. Forsøgsplan Vanddybde og strømhastighed Strømhastighed og vanddybde blev målt på 3 stationer før (den 17. juni 2015) og under (den 21. juni 2015) opstemning af vandet i Møllekanalen (ved St. 50 m, St. 150 m og St. 250 m). Placering af stationer hvor der blev målt tværsnit og vandhastighed fremgår af figur 2b. Der blev fortaget én måling pr. 50 cm i et tværprofil på hver station med hhv. 12, 10 og 10 målepunkter på de tre stationer. Målingen blev foretaget i en afstand over vandløbsbunden svarende til 0,6 gange den aktuelle vanddybde. Vandføringen i Varde Å var på de to måledage stort set ens. Endvidere blev vandstandsændringen ved stemmeværket målt hver 5. minut fra før stemmeportene blev lukket og indtil den fulde stemmehøjde var opnået og møllehjulene sat i gang. Denne del af undersøgelsen blev udført af Varde Kommune. Fiskebestand Fiskebestanden i Møllekanalen blev bestemt ved hjælp af elektrofiskeri på 3 strækninger a 50 m ved vadning før (18. juni 2015) og efter (30. juni 2015) opstemning af vandet og drift af møllen den 21. juni 2015: St m, St m og St m. Nedenfor kaldes de tre stationer for sammenlignelighedens skyld for hhv. St. 50 m, St. 150 m og St. 250 m. Hver af de tre stationer har et areal på 225 m 2, St er muligvis en smule større, da kanalen skifter bredde før og efter hvilebassinerne. Dette forhold er ikke medtaget i beregninger af bestandstætheder. Der blev fisket dobbeltbefiskninger og tætheden af fisk er beregnet efter udtyndingsmetoden. Denne del af undersøgelsen blev udført af DTU Aqua med hjælp fra Nørholm Fiskelaug ved formand Hans Johnsen. 5

6 Kote (m - DVR 90 ) Resultater Opstemning af vandet Forløbet af opstemningen af vandet den 21. juni 2015 ses i figur 3. Stemmeportene i det nye stemmeværk blev sænket kl Højeste vandstand blev målt kl efter 71 minutter. Herefter blev møllehjulene sat i drift og vandstanden faldt en anelse igen. Den sydlige stemmeport i det nye stemmeværk sluttede ikke helt tæt, da der sad en gren i klemme mellem porten og bundbjælken i stemmeværket. Ca. kl. 13:00 blev porten kortvaring hævet en smule, hvorved grenen blev skyllet væk. Herefter sluttede begge porte tæt. 7,40 7,30 7,20 7,10 7,00 6,90 6,80 6,70 6,60 6,50 6, Tid (minutter) 167 Figur 3. Vandstandsændring ved opstemning af vandet ved Nørholm Vandmølle den 21. juni Ændringer målt på den sydlige fløjmur ved det nye stemmeværk. Tal langs kurven angiver minuttal for hver enkelt måling. Vandstanden i Møllekanalen Vandstand på de tre stationer før og under opstemning fremgår af figur 4. Ved selve stemmeværket var vandstandsstigningen 81 cm efter 77 minutter. Som forventet er vandstandsstigningen mindst (6 cm i gennemsnit af alle målinger i profilet) ved station 50 og størst (56 cm i gennemsnit) ved station 250 nærmest møllen. Strømhastighed i Møllekanalen Strømhastigheden på de tre stationer før og under opstemning ses i figur 5. På station 50 m er strømrenden delt i to af en grødeø midt i kanalen. På station 250 m er strømrenden let påvirket af en opstrøms beliggende grødeø. 6

7 Vanddybde (m) Vanddybde (m) Vanddybde (m) 1,20 1,00 Station 50 m 0,80 0,60 0,40 0,20 1,20 1, Station 150 m 0,80 0,60 0,40 0,20 1,20 1, Station 250 m 0,80 0,60 0,40 0, Målepunkt nr. i profilet Før opstemning Under opstemning Figur 4. Tværprofiler af vanddybde i Møllekanalen ved station 50 m, 150 m og 205 m før og under opstemning af vandet til mølledrift. Et målepunkt pr. 50 cm. 7

8 Strømhastighed (m/sek.) Strømhastighed (m/sek.) Strømhastighed (m/sek.) 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10-0,10 Station 50 m ,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10-0,10 Station 150 m ,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10-0,10 Station 250 m Målepunkt nr. i tværprofilet Før opstemning Under opstemning Figur 5. Strømhastighed ved station 50 m, 150 m og 205 m før og under opstemning af vandet til mølledrift. Et målepunkt pr. 50 cm målt i en dybde a 0,6 x dybden. 8

9 Før opstemning er den maksimale strømhastighed på alle tre stationer omkring 0,5 m/sek. i strømrenden. På station 50 m er strømhastigheden kun marginalt påvirket af opstemningen. På de to øvrige stationer reduceres den maksimale strømhastighed tydeligt til omkring 0,1 m/sek. Fiskebestand Ved de to elektrobefiskninger blev der fundet 11 forskellige fiskearter med i alt 390 individer på de tre stationer. Den samlede fangst (samlet antal fisk fanget ved 1. og 2. befiskning) af hver art ses i tabel 3. De tydeligste ændringer mellem før og efter situationerne ses ved et større antal arter repræsenteret efter opstemning, især på station 50 m samt flere ørred/laks yngel (på alle stationer), færre grundlinger (st. 150 og 250 m) og flere 3-piggede hundestejler (på alle stationer). St. 50 m Mest talrigt forekommende arter 18. juni 2015, før 30. juni 2015 efter Sum St. 150 m St. 250 m St. 50 m St. 150 m St. 250 m før/efter Ørred / laks yngel Ældre ørred Grundling pigget hundestejle Sjældent forekommende arter pigget hundestejle Elritse Ål Gedde Bæklampret Skalle Sum individer Antal arter Tabel 3. Samlet fangst (sum af 1. og 2. befiskning) ved elektrofiskeri i Møllekanalen før og efter opstemning af vandet den 21. juni Yngel af laks og ørred er vist samlet. 9

10 A B C Figur 6. A: Kortskitse, der viser placeringen af det nye stemmeværk ved siden af det oprindelige. B: Det nye stemmeværk med stemmeportene hævede. Højre stemmeport anes under broen. Der er ifølge beregninger en min. vanddybde gennem passagen på 30 cm. C: Nørholm Mølle med stemmeværker. Det nye stemmeværk ses til venstre med stemmeportene trukket. I midten det oprindelige stemmeværk med lukkede stemmeporte. Til højre møllen med de to møllehjul. Umiddelbart bag stemmerværker og mølle løber vandet ud i Mølledammen. 10

11 For de mest talrigt forekommende arter er der beregnet egentlige bestandsestimater ud fra udtyndingsmetoden. På grund af de forholdsvis små fangsttal var det kun muligt at beregne ét samlet estimat for de tre stationer. Af samme grund er yngel af laks og ørred summeret, idet det antages, at de har samme fangbarhed. Tabel 4 opsummerer resultaterne før og efter opstemningen af åen den 21. juni For grundling (både yngel og ældre) samt for ældre ørred ses uændrede bestandsestimater før og efter opstemning af vandet. For ørred/laks yngel samt for hundestejler ses en stigning i estimaterne efter opstemning sammenlignet med før. Før (18/6 2015) Efter (30/6 2015) N +/- 95% CL Tæthed pr m 2 N +/- 95% CL Tæthed pr m 2 Grundling yngel ældre 118,13 26,37 0,18 120,13 163,73 0,18 Ørred / laks yngel 16 13,86 0,02 44,31 18,48 0,07 ældre 15,13 3,86 0,02 14,29 4,41 0,02 3-P hst. yngel ,5 6,71 0,03 ældre 64,07 30,23 0, ,6 0,26 Tabel 4. Bestandsestimater og -tætheder før og efter opstemning af vandet i Møllekanalen ved Nørholm Mølle den 21. juni Summeret for de tre elektrobefiskede strækninger. Diskussion Møllekanalen Møllekanalen ved Nørholm Mølle er i sin nuværende form et ungt vandløb, der først blev taget i brug i sommeren På undersøgelsestidspunktet fremstod Møllekanalen på mange måder som et typisk dansk vandløb med reguleret forløb, godt fald, rask strømhastighed og svag mæandrering. Der er ingen egentlige sving med underskårne brinker, bl.a. grundet brug af brinksikring (sten). Der er forholdsvis god variation i vandløbet med stedvise strømrender og en del grødeøer (mest vandranunkel), der giver strømlæ. Målingerne af vandhastighed på station 50 m er et eksempel herpå. Den noget ensartede max vanddybde og de meget symmetriske tværprofiler vidner om kanalens kunstige oprindelse og korte levetid. Det må forventes, at der i mindre omfang vil opstå øgede dybdeforskelle med tiden, afhængig af i hvilket omfang og hvordan kanalen vedligeholdes. De foretagne profilmålinger af vanddybden viser ikke den variation, der ville være, hvis de to indbyggede hvilebassiner var medtaget i undersøgelse (tabel 1 og figur 2a). Sammenholdes de fysiske forhold i Møllekanalen med den foretagne udlægning af gydegrus ved restaureringen af kanalen vurderes det, at forudsætningerne for, at Møllekanalen kan fungere som gyde- og opvækstvand for laksefisk, herunder snæbel og laks, er til stede. Møllekanalens funktion som erstatning for manglende vandløbsareal i Varde Å på strækningen omkring Nørholm Gods kan dermed opfyldes. 11

12 Opstemning af vandet Opstemning af vandet havde ikke overraskende størst effekt på den nedstrøms beliggende strækning (st. 250 m), hvorimod strækningen beliggende nærmest indløbet fra Varde Å (st. 50 m) kun berørtes marginalt, både mht. vandstand/dybde og strømhastighed. Den mellemste strækning (st. 150) berørtes kun delvis mht. vanddybde, hvorimod faldet i strømhastighed var lige så stort som på st. 250 m. Den samlede vurdering af opstemningshændelsen var, at opstuvningseffekten var tydelig. Det må videre bemærkes, at den driftsform, der blev anvendt den 21. juni 2015, hvor møllehjulene blev tilført vand så snart stemmehøjden er opnået betyder, at vandstrømmen i praksis ikke ophørte i kanalen, der således ikke i forløbet fremstod som en sø med stillestående vand på noget tidspunkt. Vandhastigheden var markant nedsat i store dele af kanalen, men altså ikke ophørt. Ved opstemningsperiodens ophør om eftermiddagen kl. ca. 15:30 blev vandstanden over ca. ½ time sænket igen. Visuelt vurderet skete det uden fornemmelsen af en pludselig hændelse. Da strømhastigheden atter steg i den nedstrøms beliggende del af kanalen, løsnede flere store grødetotter sig fra vandløbsbunden og drev af sted. Fiskebestanden Det overordnede indtryk af fiskebestanden i Møllekanalen er en god artsdiversitet, men en beskeden individtæthed. I tilsvarende vestjyske vandløb (mht. miljøtilstand, fysisk kvalitet, størrelse og faldforhold) er det ikke usædvanligt at finde en tæthed af ørredyngel, der er en faktor gange større end den samlede tæthed af ørred og laks, der blev fundet i Møllekanalen. Det var eksempelvis tilfældet på en strækning af Nørreå (del af Ribe Å) efter restaurering med bl.a. udlægning af gydegrus. Her var tætheden af ørred 0,49 stk. pr m 2 (gennemsnit af tre undersøgte strækninger). Da den undersøgelse er foretaget i august måned, hvor ynglen har været udsat for ca. 2 måneders naturlig dødelighed mere end på undersøgelsestidspunktet i Møllekanalen, er forskellen muligvis endnu større. Årsagen til den lave bestandstæthed, giver den udførte undersøgelse ikke umiddelbart nogen forklaring på, men der er formentlig delvis tale om en effekt af, at Møllekanalen endnu er et ungt vandløb. Hvis der er foregået ørredgydning i kanalen i vinteren efter den blev taget i brug (sommer 2012), vil det første yngel være klækket i kanalen i marts/april De var i efteråret/vinter 2014 kun 1 1/2 år gamle og dermed ikke gydemodne endnu. Første gydning med ørred klækket i kanalen, kan teoretisk være foregået i efterår/vinter 2015, men der vil formentlig gå mindst 1-2 år herefter før bestanden begynder at være naturligt sammensat med store og små gydefisk. Før laks klækket i kanalen vender tilbage for at gyde, vil der sandsynligvis gå endnu længere. Der er tegn på, at fiskebestanden er mest artsrig på station 50 øverst i Møllekanalen både før og efter opstemningshændelsen. Det resultat, der dog ikke er statistisk signifikant, kan muligvis forklares med nærheden til Varde Å på station 50 m modsat station 250 m, der har mølledammen som nabo nedstrøms. Effekt af opstemning på fiskebestanden Baseret på resultaterne af de to elektrobefiskninger er der ikke fundet tegn på, at fiskebestanden er blevet negativt påvirket af opstemning af vandet i Møllekanalen den 21. juni Der kan argumenteres for, at en af grundene hertil kan være, at selv om vandstanden stiger, standses vandstrømmen ik- 12

13 ke på noget tidspunkt. Fiskene oplever således ikke, at vandløbet holder op med at være vandløb. I et naturligt vandløb, oplever fiskene også variation i såvel vandstand som strømhastighed. Opstemning af vandet på den udførte måde, opfattes måske på den måde. De tegn, der er på større tæthed af fisk (ørredyngel, 3-pigget Hundestejle og måske ål) efter opstemningen må tilskrives enten resultaternes usikkerheder (få fangster generelt) eller evt. stigende temperatur i perioden mellem de to undersøgelsesdage, der gør fiskene mere aktive og dermed nemmere at fange ved elektrofiskeri. Hertil skal lægges, at vandstanden i Varde Å var faldet svagt fra den 18. til den 30. juni og vandet var desuden lidt mere gennemsigtigt den 30. juni, hvilket gør det nemmere for elektrodeføreren at opdage og fange fiskene. Konklusion Den samlede konklusion på den udførte undersøgelse er dermed, at Møllekanalen på mange måder ligner et hurtigt strømmende dansk vandløb med godt fald og derfor har potentialet til at fungere som gyde- og opvækstområde for fisk, herunder laksefisk. opstemning af vandet øger vanddybden og reducerer strømhastigheden i Møllekanalen, som forventet med mest effekt på den nederste del af kanalen. Den driftsform, der blev anvendt den 21. juni betyder, at strømhastigheden reduceres betydeligt, men ikke stopper. fiskebestanden i Møllekanalen har god artsdiversitet, men beskeden individtæthed, antagelig bl.a. grundet kanalens lave alder (ca. 3 år) på undersøgelsestidspunktet. en opstemningshændelse i Møllekanalen i sidste halvdel af juni måned ikke kunne påvises at påvirke fiskebestanden negativt. Resultatet er dog behæftet med usikkerhed grundet den lave individtæthed. Den foreliggende undersøgelse giver ikke svar på, hvordan fiskebestanden reagerer på en hel serie af ugentlige opstemningshændelser (hver søndag i juli og august). 13